Tirsdag den 6. december

Tirsdagens tophistorier

Interne anliggender: Italiensk folkeafstemning skaber usikkerhed i EU

I søndags stemte italienerne imod forslaget om at ændre landets forfatning, og Matteo Renzi har efterfølgende trukket sig som Italiens premierminister. Resultatet af afstemningen får nu flere til at frygte en ny eurokrise. Berlingske skriver, at en ny eurokrise ikke kan udelukkes, hvis Beppe Grillos Femstjernebevægelse kan vinde regeringsmagten i Italien og udskrive en folkeafstemning om Italiens medlemskab af euroen. Kristeligt Dagblad mener, at det italienske ”nej” er endnu en advarsel til Europa, og at usikkerheden i landet skaber usikkerhed om euroens fremtid. Børsen skriver dog, at en række centrale finansministre i eurozonen ikke mener, at afstemningsresultatet betyder en ny eurokrise. Ved et eurogruppemøde i Bruxelles mandag opfordrede flere ministre til, at kriseretorikken skrues ned, og økonomikommissær Pierre Moscovici sagde, at eurosamarbejdet er rustet til at håndtere den politiske usikkerhed. Information fortæller ligeledes, at de europæiske finansministre afviser, at den italienske afstemning har noget med EU at gøre, men flere iagttagere er uenige. Ekstra Bladet skriver, at svingninger i italiensk politik ofte fører til økonomisk usikkerhed, og derfor vil afstemningen først og fremmest kunne mærkes på økonomien. I en leder skriver Jyllands-Posten, at Renzi begik en fejltagelse, da han truede med at gå af efter valget, fordi det fik mange til at stemme nej, vel vidende at de dermed også ville fælde ham. Politiken skriver i en leder, at Renzis reform var et forsøg på at gøre det politiske system mere effektivt, men at det var ”den forkerte medicin”.

Kilder: Berlingske, s. 8; Børsen, s. 18, s. 19 og s. 20; Ekstra Bladet, s. 4; Information, s. 1 og s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 12, s. 13 og s. 18; Politiken, s. 1

Andre historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Grænseløse data kan sparke liv i dansk it-niche
EU planlægger at gøre det tryggere at etablere datacentre i bl.a. Danmark, der i forvejen tiltrækker sig masser af opmærksomhed på området, skriver Børsen. Idéen bag EU's såkaldte "free flow of data"-initiativ er, at det skal være ulovligt for enkelte medlemsstater at kræve, at virksomheder opbevarer data i netop deres lande. Det slog 14 EU-ministre fast i fredags, da de i en fælles udtalelse opfordrede EU-Kommissionen til at sikre klare regler på området. Peder Bank, adm. direktør i Interxion Danmark, fortæller, at Danmark vil få flere datacentre, hvis man kan være sikker på, at data kan flyde frit over grænserne.

Kilde: Børsen, s. 13

Migration: Asylansøgere burde være sendt retur
Udlændinge- og integrationsminister Inegr Støjberg (V) siger, at 350 asylansøgere burde være sendt tilbage til Ungarn, skriver Politiken. Asylansøgerne skal nu have deres sag behandlet i Danmark, fordi Udlændingestyrelsen ikke nåede at behandle de enkelte sager og udsende asylansøgerne inden fristen den 2. december. Sidste år blevet blev alle udsendelser til Ungarn midlertidigt indstillet, fordi der sidste efterår blev rejst tvivl om Ungarns behandling af asylansøgere. Udlændingestyrelsen vurderer nu, at forholdene i Ungarn nu er acceptable. Inger Støjberg siger, at Danmark ikke er det eneste land, der har udfordringer med Ungarn. "Derfor er det også et problem, som EU-kommissionen er meget optaget af, og som vi løbende følger op på," siger hun.

Kilde: Politiken, s. 5

Andre historier

Beskatning: Ned i malstrømmen
Information skriver i en leder, at selskabsskatten globalt set er på vej ned. I sidste uge besluttede Storbritannien at sænke selskabsskatten fra 20 til 17%. I USA vil Trump gå fra 35 til 15%. Herhjemme stod Helle Thorning for den seneste nedjustering, så danske firmaer betaler 22% i skat. Information skriver, at de resterende EU-lande formentlig vil sænke selskabsskatten også for ikke at miste konkurrencekraft. Ræset mod skattebunden viser, hvorfor der er brug for internationale institutioner som EU. EU sikrer regulering og kontrol, så økonomien ikke løber løbsk, skriver Information.

Kilde: Information, s. 2

Energi: Politikerløgne om EU forpurrer samarbejdet
EU-skeptiske partier går frem, når politikere overdriver EU's magt, skriver Politikens Gry Inge Reiter i en kommentar. Hun mener, at politikerne bruger nødvendighed som begrundelse for tvivlsomme tiltag for at undgå at diskutere dem. I den forbindelse nævner hun bl.a. afskaffelsen af PSO-afgiften som eksempel. Regeringen argumenterede, at den ifølge EU er ulovlig, men det er løgn, hvilket DR-programmet Detektor berettede i torsdags. EU-Kommissionen har aldrig rejst en sag mod Danmark om PSO-afgiften, og sagen har aldrig været for EU-domstolen, der som eneste instans kan dømme afgiften ulovlig, skriver Reiter.

Kilde: Politiken, Kultur, s. 7

Interne anliggender: Hollandes hårde hund vil være næste præsident
Socialisternes Manuel Valls går nu efter præsidentposten ved næste års valg i Frankrig, skriver Politiken. Hans kandidatur kommer, efter at partifællen François Hollande i sidste uge meddelte, at han ikke genopstiller. Valls regnes for at tilhøre socialisternes højrefløj og har bl.a. fået kritik fra den tidligere industriminister Arnaud Montebourg. Denne har udtalt, at Valls og Hollande var besat af at leve op til EU's økonomiske krav, til skade for den økonomiske vækst. Valget i Frankrig har tiltrukket stor opmærksomhed i udlandet, fordi Marine Le Pen fra Front National har lovet en folkeafstemning om EU-medlemskab, hvis hun vinder.

Kilde: Politiken, s. 9

Interne anliggender: Det østrigske valg og populismen

Kristeligt Dagblad skriver, at søndagens præsidentvalg i Østrig længe er blevet set som en lakmusprøve på de nationaliske og populistiske strømningers opbakning hos europæerne, og Alexander Van der Bellens sejr er derfor blevet opfattet som et nederlag for populismen og nationalismen. Flere østrigske forskere mener dog, man skal være forsigtig med at se valgresultatet sådan. Laurenz Ennser-Jedenastik fra Wien Universitet påpeger f.eks., at Frihedspartiets Norbert Hofer fik det stærkeste resultat, et højrepopulistisk parti nogensinde har opnået i det vestlige Europa. Ifølge Jyllands-Posten gør Van der Bellens sejr op med fortællingen om en ustoppelig anti-EU-bølge, men Jan Techau, direktør ved American Academy i Berlin, understreger, at ”anti-eliteopgøret” stadig er en fare for EU. Information skriver ligeledes i en analyse, at det østrigske valg satte en stopper for de højrenationale populisters sejrsrække, men avisen advarer om, at de højrenationale vil slå tilbage ved parlamentsvalget i 2018, hvis resultaterne udebliver.

Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 13; Information, s. 10

Institutionelle anliggender: Britisk højesteret åbener appelsag om Brexit

Mandag åbnede den britiske højesteret den appelsag, der skal afgøre, om det er parlamentet eller regeringen, der skal tage beslutningen om at sætte gang i Storbritanniens EU-exit, skriver Metroxpress. Premierminister Theresa May mener, beslutningen skal træffes af regeringen, men medlemmer af parlamentet ser anderledes på sagen. Højesterets beslutning vil kunne påvirke planen frot brexit.

Kilde: Metroxpress København, s. 4