Tirsdag den 6. november

Dagens EU-tophistorie

Udenrigspolitik: Trump vil lamme Iran – EU vil redde atomaftale
USA har iværksat en ny runde sanktioner mod Iran trods internationale protester. Det skriver Politiken. Sanktionerne, som trådte i kraft mandag morgen, er fortrinsvis rettet mod Irans meget vigtige olieindustri, men i første omgang friholder USA en række af de største aftagere af iransk olie, blandt andet Kina, Indien, Sydkorea og Tyrkiet, der alle er helt afhængige af iransk olie. Målet er at stoppe den iranske olieeksport helt, for på den måde at tvinge regimet til at acceptere hårdere betingelser i en ny atomaftale end den, som Trump i maj trak USA ud af. Derudover forlanger USA også, at Iran reducerer sit udenrigspolitiske engagement i andre lande i Mellemøsten. En del af sanktionerne vil være rettet mod vestlige virksomheder, der fortsætter med at gøre forretninger i Iran, og de vil kunne udelukkes fra det amerikanske marked og forhindres i at afvikle deres forretninger i amerikanske dollars. EU-Kommissionen har varslet at ville holde europæiske virksomheder skadesløse, men der er mange tekniske og juridiske udeståender, og derudover er det også uklart, hvordan USA vil reagere på sådanne afværgeforanstaltninger, skriver Jyllands-Posten.

Politiken skriver, at EU forsøger at komme Iran til hjælp, efter at omkring 100 internationale virksomheder - blandt dem Boeing, Total og Mærsk - har besluttet at droppe dyrebare aftaler i Iran, da de ikke tør risikere at blive udelukket fra at handle med USA. Trumps sanktioner er omfattende og de rammer banker, i alt 200 enkeltpersoner og virksomheder, det iranske nationale flyselskab og alle dets fly - plus det iranske atomenergiagentur og alle virksomheder, der handler med det. For Irans økonomi kan sanktionerne blive invaliderende, da eksporten af olie og gas udgør 80 procent af landets eksportindtægter. For at holde Iran til atomaftalen indfører EU en ny fond til at hjælpe præstestyret og virksomheder i EU. Virksomheder, som eksempelvis vil købe iransk olie, kan indbetale prisen på regningen til fonden, som Iran bagefter kan anvende til at købe andre varer i EU. De virksomheder, der tyer til denne betalingsmodel, risikerer dog stadig, at dørene for handel og transport til og fra USA smækkes i.
Kilder: Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 9

Interne anliggender: Italien blæser på EUs finanspagt
I går mødtes EU’s finansministre i Eurogruppen for at drøfte, hvordan man bedst tackler Italiens åbenlyse planer om at bryde med EU’s finanspagt. Det skriver Berlingske, Jyllands-Posten og Børsen. ”Vi håber, at Italien vil tage de nødvendige skridt og levere et budget, der lever op til vores skatteregler,” indledte Eurogruppens formand og Portugals finansminister, Mário Centeno, og blev bakket op af sin franske ministerkollega: ”Den kloge vej er dialogens vej med udveksling af meninger, så vi finder den bedste løsning for eurozonen som helhed og for Italien. Den fælles valuta er på spil,” lød det fra Bruno Le Maire ifølge Berlingske. I oktober sagde EU-Kommissionen for første gang i historien nej til et medlemslands budget. Det betyder at, hvis Italien senest 13. november ikke præsenterer et realistisk budget for 2019, vil det føre til økonomiske sanktioner. Men den italienske regering synes indstillet på at tage konfrontationen og i går sagde Luigi Di Maio, vicepremierminister og leder af den EU-skeptiske Femstjernebevægelse, at Italien vil danne mode med sin nye forøgede gæld, som skal bruges til borgerløn, lavere pensionsalder og flad skat. ”Italien lægger en uholdbar linje. De vil have et stort underskud i en tid, hvor vi i Europa endda oplever højkonjunktur. Det er bekymrende. EU-landene skal ikke gå i samme takt, men vi skal gå i samme retning. Italien spænder ben for et troværdigt samarbejde,” siger finansminister Kristian Jensen (V) ifølge Berlingske. Jyllands-Posten skriver, at det økonomiske klima i euroland rasler ned, og Italien repræsenterer den største udfordring med sit budget for finansåret 2019.
Kilder: Berlingske, s. 14; Jyllands-Posten, s. 11; Børsen, s. 24

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Danmark satser mod Iran – men Norden lukkede selv iranerne ind
Berlingske bringer en analyse af udlandsredaktør Ida Ebbensgaard, hvor hun blandt andet skriver: ”I Holland blev eksiliraneren Ahmad Mola Nissa likvideret foran sit hus i Haag sidste år. I Ringsted slap eksiliranerne med skrækken. To internationale begivenheder, der har samme essens: at Irans efterretningstjeneste agerer på europæisk jord for at komme systemkritikere til livs. [...] Den danske regering er rasende og vil have sanktioner. Timingen kan jo synes noget mudret. For netop nu, mandag, træder USAs sanktioner mod Iran i kraft. De er konsekvensen af, at Trump har trukket USA ud af atomaftalen med Iran - en aftale, som Trump har erklæret som den værste aftale nogensinde. Men dem vil Danmark ikke have. De rammer i europæiske øjne for bredt og forkert, hvor civile risikerer at komme i klemme og mangle alt fra medicin til bleer, mens iranske virksomheder ligefrem kan blive styrket. [...] Dernæst kommer det realpolitiske fodarbejde: sanktioner kræver enstemmighed i EU-kredsen. Danmark kan bjæffe, men i realiteten kræver det, at de helt tunge drenge i EU-klassen bærer sagen frem som deres. Frankrig er et godt bud på en allieret, ligesom briterne var blandt de første til at rose Danmark. [...] Så vejen er lang til, at Danmark får den konsekvens, man ønsker. Det bliver ikke på det førstkommende udenrigsministermøde, det kan ske - tidligst i december. Det er offensivt - men også med stor risiko for, at man råber, men intet sker. Og dermed står afpillet tilbage.” Berlingske og B.T. skriver, at den iranske sikkerhedsminister, Mahmoud Alavi, mener, at attentatforsøget på iranske oppositionsfigurer i Danmark er planlagt af Israel i et forsøg på at skade Irans forhold til EU. Det sagde han under et interview med iransk stats-tv i går, hvor han dog ikke uddybede sin konspirationsteori, men kaldte det et komplot udviklet af det zionistiske regime. The Jerusalem Post mener, at det var informationer fra den israelske efterretningstjeneste Mossad, som førte til anholdelsen af en mistænkt norsk statsborger med iransk baggrund i Göteborg 21. oktober, skriver Berlingske og B.T.
Kilder: Berlingske, s. 14, 18; B.T., s. 15

Udenrigspolitik: To år med Trump har ikke udløst dommedag
Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Når USA i dag går til midtvejsvalg, kan ikke bare amerikanerne, men det internationale samfund se tilbage på to dramatiske år med Donald Trump i Det Hvide Hus. I USA er midtvejsvalget i høj grad blevet til et valg for eller imod Donald Trump, der selv har skruet op for retorikken i et forsøg på at mobilisere sin vælgerbase. [...] Når det gælder udenrigspolitik har Trump vist sig at være en langt mere ukonventionel størrelse, der set med europæiske øjne har sat et bekymrende aftryk på den internationale orden. I sine to år har Trump sået tvivl om USAs forpligtelse over for NATO, han har forhandlet en atomaftale på plads med Nordkorea, mens han til EUs bestyrtelse har opsagt atomaftalen med Iran. Han har uden blusel indledt en handelskrig og har i det hele taget udvist ringe respekt for internationalt samarbejde. Midtvejsvalget er dermed ikke bare en anledning til at trække vejret dybt for både modstandere og tilhængere af Trump i USA. Det er også en kærkommen påmindelse til europæiske ledere om at tage yderligere ansvar for kontinentets sikkerhed.” Børsen bringer en kronik af Mikkel Vedby Rasmussen, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: ”På to år har Trump manet 20-30 års idéer om et globalt fællesmarked i jorden så effektivt, at globaliseringen i dag blot synes som en fiks, liberal idé. [...] EU skal finde nyt fodfæste. Den nye Europa-Kommission og det nye Europa-Parlament vil således blive valgt til at varetage et Europa, der står for mindre integration og færre flygtninge. Men også et Europa, som vil være langt mere kritisk overfor USA, netop fordi det i højere grad accepterer Trumps verdenssyn - accepterer at verden er defineret af konflikt, snarere end af samarbejde. Hvad de amerikanske vælgere egentlig vælger, er, hvordan boet for Trumps første periode skal gøres op, men uanset hvilken lære, Republikanere og Demokrater drager af valget, skal de og deres europæiske allierede fortsat finde fodfæste i den verden, som Trump har skabt.”
Kilder: Berlingske, s. 2; Børsen, s. 4

Andre EU-historier

Interne anliggender: Polen har skudt halvandet års valgkamp i gang om landets illiberale kurs
Vestlige medier har været hurtige til at fejre resultatet af Polens nylige lokalvalg som en sejr for oppositionen, da det i første runde mislykkedes regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) at vinde borgmesterposten i Warszawa og andre storbyer, og søndag tabte PiS ifølge exitprognoserne også Gdansk og Krakow. Det skriver Information. Lokalvalgene er startskuddet på en stime af vigtige valg i Polen det næste halvandet år og kan være med til at besegle landets demokratiske fremtid: til EU-parlamentet (maj 2019), det nationale parlament (efterår 2019) og præsidentposten (2020). ”20-25 procent siger, de er venstreorienterede, men de stemmer ikke på venstrefløjspartierne. De, der stemte på SLD for 10-15 år siden, ser ikke længere SLD som nogen, der kan levere på den økonomiske venstrefløjspolitik. Det kan PiS derimod, og de her stemmer er generelt ligeglade med den venstreorienterede værdipolitik,” siger Ben Stanley, professor, SWPS Universitet i Warszawa. For at PiS ved næste parlamentsvalg i efteråret 2019 skal opnå det totredjedelsflertal, der skal til for at ændre forfatningen, og som Ungarns premierminister Viktor Orbán nyder godt af, er de nødt til at tage nye midler i brug. Lokalvalgene kan være den løftestang der skal til, da det i Polen er regionerne, der fordeler store summer fra EU.
Kilde: Information, s. 6-7

Arbejdsmarkedspolitik: Det værste ved EU
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: ”Vi har i dansk politik en stor diskussion om, hvem der kan få tilladelse til at arbejde i Danmark. Det er velkendt, at alle EU-borgere kan bevæge sig frit på arbejdsmarkederne i Den Europæiske Union. Det er fundamentalt for Det Indre Marked, som Danmark efter en lang offentlig samtale og en folkeafstemning trådte ind i i 1987. Den aktuelle politiske konflikt handler om borgere uden for EU's mulighed for at opnå arbejdstilladelse i Danmark. Borgerlige partier, DA og DI vil gøre det lettere at få arbejdskraft fra ikke- EU-lande, venstrefløjen vil derimod opkvalificere og efteruddanne ledige danskere. De borgerlige vil give erhvervslivet bedre forhold, mens venstrefløjen vil sikre danske lønmodtagere mod løntrykkeri. [...] Den europæiske transportsektor er særligt udsat for løntrykkeri og dumping, men kommissionen arbejder på en vejpakke, som skal regulere den sektor. Men sagen afslører, som arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz har forklaret til Information, at EU åbner for import af ikkevestlig arbejdskraft. At man kan oprette et datterselskab i Polen, hvorfra man henter filippinere, som kan udstationeres i Danmark. EU-regler tillader landene at give arbejdstilladelse til ikke- EU-borgere, som kan arbejde i andre EU-lande. Den slags sager giver modstandere af EU gode argumenter: Markedet og konkurrencen bliver udvidet uden offentlig diskussion eller legitimitet. Og den slags skal EU-systemet selv reformere, hvis det vil forsvare det bedste og progressive i Den Europæiske Union.”
Kilde: Information, s. 2

Institutionelle anliggender: Centralismen i EU vækker ubehagelige mindelser
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt, medlem af EU-Parlamentet og folketingskandidat (DF). Han skriver blandt andet: ”Søndag den 11. november markeres 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig. Men har vi lært af den store krigs rædsler? [...] I dag er det Europas lande, der er underlagt et diktat fra en fjern, ubestemmelig magtelite, der i mindste detalje afgør, hvordan vi skal indrette vore lande. Også i dag fornedres de europæiske befolkninger i "nødvendighedens navn", når de ikke må vælge de regeringer, de vælger; ikke må bestemme den politik, de ønsker. Og som en konsekvens ser vi også i dag den folkelige afmagt vokse. Blot er vreden ikke vendt mod den royale sommerresidens uden for Paris, men imod det ansigtsløse regiment i Bruxelles. [...] I EU tror man, at freden vil opstå af det fædrelandsløse Europa og ignorerer, at netop den politik vækker den samme vrede, som det for 100 år siden vakte, da tyskerne så deres fædreland under fremmed styre. Hvis dette er læren efter den store krig, døde mange for intet. Derfor må EU's idé- og historieløse fortolkning af 100 års Europa-historie ikke stå uimodsagt. Det er både Danmark og Europa - og de mange, der betalte det største offer - for vigtig til.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Finansielle anliggender: Minister: Gør det til en pligt at advare om skattefusk
Finansministrene mødes tirsdag i Bruxelles og den danske regering har fået udbytteskatskandalen på programmet. Hvis myndighederne i EU havde været bedre til at advare hinanden, kunne svindel med udbytteskat, som kostede den danske statskasse 12,7 milliarder kroner, måske være undgået. ”Hvis EU skal give mening, skal man også kunne forhindre den slags svindel. Derfor har vi brug for, at der bliver pligt til at udveksle den slags informationer. Ikke bare, at man har ret til at udveksle, men at man får en forpligtelse til at fortælle, når den slags svindel foregår,” siger finansminister Kristian Jensen (V). Svindel med udbytteskat vurderes at have kostet statskasserne i EU 410 milliarder kroner og Kristian Jensen tror, at den pligtige udveksling af informationer vil være nok til at sikre EU mod en gentagelse af udbytteskatteskandalen. Børsen skriver, at i lyset af de seneste sager om skattesnyd og hvidvask hælder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at Danmark kommer med i bankunionen. Dette blev fastslået af Løkke søndag under en folkehøring om EU. “Vi ser flere og flere banditter i habitter, som laver grænseoverskridende økonomisk kriminalitet,” sagde Løkke ifølge Børsen og fortsatte: “Der er meget i tiden, der taler for, at det kunne ende med et ja.”
Kilde: Politiken, s. 9; Børsen, s. 20

Konkurrence: Digital skat vil skade Danmark
Børsen bringer et debatindlæg af Jacob Ravn, skattepolitisk chef, Dansk Erhverv, som blandt andet skriver: “Nu her drøfter Det Europæiske Råd sagen, og i morgen onsdag skal jeg debattere emnet med blandt andet EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Overordnet set kan der være fornuft i at se på beskatningen af den digitale sektor, men den model, som er på bordet, er en usædvanlig dårlig én af slagsen. Modellen kan risikere at starte en handelskrig med USA. Den kan medføre unfair dobbeltbeskatning. Og sidst og værst: Den reelle beskatning vil være så godt som umulig at kontrollere i praksis, hvilket reelt kan betyde, at den de facto kun rammer europæiske virksomheder og de udenlandske virksomheder, der frivilligt efterlever den. Det er måske ikke helt tilfældigt, at netop Frankrigs økonomi- og indenrigsminister er varm fortaler for digital skat. For en digital skat, som det ser ud lige nu, vil give de store EU-lande en større del af skattekagen. Det gavner ikke Danmark. Hvis det er salg, der afgør fordelingen af skatteindtægterne ved en digital skat, giver det penge i kassen for store lande, der orienterer sig mod egne hjemmemarkeder. Det kunne for eksempel være Tyskland eller netop Frankrig. Lille Danmark, som er et eksportorienteret land, bliver taberen.”
Kilde: Børsen, s. 2

Klima: Katherine Richardson: Regeringens klimaambitioner lever ikke op til Parisaftalen
Altinget bringer et debatindlæg af Katherine Richardson, leder af KU's Sustainability Science Center og medlem af Klimarådet. Hun skriver blandt andet: ”I starten af oktober kom regeringens klimaudspil, der sammen med energiaftalen fra juni tidligere i år skal bringe Danmark tættere på at nå det klimamål i 2030, vi som medlem af EU har påtaget os. [...] Dagen før regeringens udspil blev en rapport offentliggjort fra FN's klimapanel (IPCC) om udfordringerne forbundet med at begrænse den menneskeskabte globale opvarmning til 1,5 grader, og det er en vigtig rapport set med danske øjne. 1,5 grader er i overensstemmelse med det mål, som Folketinget besluttede i forbindelse med energiaftalen i juni, og i august har klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) tilsluttet sig en appel fra en række lande til EU-Kommissionen om at beskrive, hvordan EU inden 2050 kan sikre målet om en global opvarmning på højst 1,5 grader. [...] Europa-Parlamentet har for nyligt efterspurgt en kraftig opstramning af EU's drivhusgasreduktionsmål i 2030 fra 40 procent til 55 procent. Det er altså langtfra godt nok bare at sigte efter EU's nuværende 2030-reduktionsmålsætning, hvis Danmark skal gøre sit for, at den globale opvarmning begrænses til 1,5 grader. Regeringens klimaudspil vil knap nok bringe Danmark i mål i forhold til vores andel af EU's nuværende 40 procents klimamål for 2030, der hverken når 1,5 grader eller 2 grader, og når EU's samlede klimamål er utilstrækkeligt, kan regeringens udspil heller ikke siges at flugte med målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.”
Kilde: Altinget

Konkurrence: Europæiske universiteter klager til Vestager over videnskabelige tidsskrifter
EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager har modtaget en klage fra Danske Universiteter samt 800 europæiske universiteter. Universiteterne ønsker, at Vestager griber ind over for de forlag, som sidder tungt på de anerkendte forskningstidsskrifter og presser priserne for at publicere i vejret. "I dag sidder ganske få forlag på en meget stor del af markedet for forskningspublikation. Det er monopollignende forhold, der har presset priserne opad. Det er dybt problematisk," siger Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter ifølge Altinget og fortsætter: ”Vi er glade for den massive europæiske opbakning, og vi håber, at Vestager går videre med denne her sag. For det er ikke i orden, at de internationale videnskabelige forlag år efter år får lov at fore deres lommer på bekostning af offentlige midler til forskning og uddannelse."
Kilde: Altinget

Økonomi: EU har ført en katastrofal økonomisk politik
Altinget bringer et interview med tidligere økonomisk overvismand, økonomiprofessor og nuværende socialdemokrat Christen Sørensen. Christen Sørensen lægger ikke fingrene imellem i sin kritik af Unionens økonomiske samarbejde. Han mener, at EU har ført en helt forkert europæisk kurs, som har holdt økonomien i en række lande i eurozonen i et kvælertag siden den globale finanskrise i 2008. "Der findes kun et udtryk for den økonomiske politik, som EU kører. Det er "katastrofal". Det kan godt være, at hele Bruxelles-lobbyen ikke vil indse det - eller ikke tør sige det - men man kan ikke komme til anden konklusion, når man sammenligner USA og Europa," siger han. Christen Sørensen ryster på hovedet, når han ser EU-Kommissionen gå på direkte kollisionskurs med den italienske regering, der med åbne øjne har udfordret EU-reglerne på næste års finanslov ved at skrue gedigent op for det offentlige forbrug i stedet for at betale af på landets enorme gældspukkel, som på kontinentet kun overgås af Grækenland. Han mener, det er vigtigt at undgå en eskalerende konflikt, da han har svært ved at se en lykkelig udgang.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Finsk maratonmand vil være chef for EU
Altinget bringer et interview med Cai-Göran Alexander Stubb, som har kastet sig ud i en kampagne for at blive kandidat for Europas største politiske familie - de konservative kristdemokrater - til jobbet som formand for EU-kommissionen, når der er vagtskifte i toppen af Den Europæiske Union efter Europa-Parlamentsvalget i 2019. Spitzenkandidat-processen, som i 2014 for første gang gav Europa-Parlamentet meget mere magt over udnævnelsen af kommissionsformanden, har været kritiseret af mange, både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og EU-kommissær, Margrethe Vestager. Vestager kaldte hele processen for en “fiktion”. Alexander Stubb afviser kritikken og siger: "Så vil jeg da håbe, hun ikke selv er del af en "fiktiv" kommission! For det var jo på den her måde, at hendes chef, Jean-Claude Juncker, blev valgt. Nej, jeg synes ikke, det er fiktion.” Den finske udfordrer har tænkt sig at råbe højt, da han mener, at det europæiske samarbejde står ved en historisk korsvej, hvor der er behov for et meget klart forsvar for demokratiet. "Vores grundlæggende værdier er under angreb både udefra og indefra. Jeg vil op på barrikaderne for at forsvare de værdier. For hvis vi smider dem væk, så har vi intet tilbage," siger Alexander Stubb.
Kilde: Altinget