Tirsdag den 6. oktober

Tophistorier

To Nato-lande åbner hotline for at undgå sammenstød
I sidste uge enedes Grækenland og Tyrkiet om at tage et Nato-værktøj i brug, der skal forhindre en militær optrapning, skriver Jyllands-Posten. Det drejer sig om en såkaldt ”deeskaleringsmekanisme”, hvor der centralt vil være en hotline, som er åben døgnet rundt mellem de to lande, der har forpligtet sig til at bruge den. Håbet er, at man på den måde kan undgå en misforståelse eller et uheld, som udløser militære gengældelsesaktioner mellem de to allierede. Mandag tog Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, til Ankara for at mødes med Tyrkiets øverste ledelse, herunder præsident Recep Erdogan og tirsdag besøger han Athen og bl.a. premierminister Kyriakos Mitsotakis. ”Det er mit faste håb, at de underliggende stridigheder nu kan håndteres udelukkende gennem forhandlinger i allieredes ånd af solidaritet og international lov,” sagde Jens Stoltenberg efter et møde mandag med Tyrkiets udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu. ”Vi ønsker selvfølgelig ikke, at der skal ske en ulykke mellem allierede. Og i forhold til vores undersøgelser sendte Grækenland krigsskibe, så der har været nogle spændinger. Vi har budt Natos ønsker om neddrosling velkommen,” lød det fra udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu. Der arbejdes fortsat på at finde en politisk løsning på uenighederne om afgrænsning af landenes territorier til søs, men for at signalere vilje til forhandling trak Tyrkiet undersøgelsesskibet tilbage fra græsk farvand lige op til EU-topmødet i sidste uge. På EU-topmødet enedes de europæiske regeringschefer herefter om, at de fortsat vil true Tyrkiet indirekte med sanktioner, hvis landet ikke indstiller sine krænkelser af EU-medlemmerne Cypern og Grækenland. Men hvis Tyrkiet viser tegn på samarbejdsvilje, så er EU til gengæld klar til at udvide samarbejdet inden for bl.a. handel og migration. Søndag aften kom der så endnu et tegn på deeskalering fra Tyrkiet, hvor et af de tyrkiske skibe, der har været med til at eskalere konflikten ved at bore efter gas i cypriotisk farvand, satte sig i bevægelse og skibet blev konstateret liggende tæt ved den tyrkiske kyst. ”Afrejsen udgør endnu et skridt mod deeskalering i det østlige Middelhav, og vi håber på lignende og yderligere skridt i denne retning. Det er et vigtigt signal,” siger en talsmand for EU-Kommissionen.
Jyllands-Posten, s. 14 (06.10.2020)

Prioritede historier

Færøerne skal beskyttes mod russisk aggression med radar og frihandel
Færøerne bliver mere og mere klemt sikkerhedspolitisk af blandt andet Rusland og derfor foreslår Venstre og det færøske parti Sambandspartiet, at der opstilles en NATO-radar placeret på Færøerne samt en frihandelsaftale med EU. ”De seneste år har vi set en optrapning af russiske flyvninger i Nordatlanten. Russernes flyvninger tester NATOs afværgeberedskab og har flere gange krænket rigsfællesskabets luftrum. Derfor er vi nødt til at reagere på den øgede mængde af russiske flyvninger og sørge for, at vi har de rette muligheder for at overvåge luftrummet,” siger Venstres udenrigspolitiske ordfører, Michael Aastrup Jensen ifølge Berlingske. Derudover opfordres Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til at sikre, at Færøerne ikke kommer bagest i køen med en frihandelsaftale med EU. Færingerne har en stor fiskeeksport til Rusland og fordi de ikke kan komme af med deres fisk på EUs markeder, er de afhængige af dette marked. ”Nu står vi ved en skillevej, hvor den færøske eksport til Rusland kan blive et sårbart område og et pressionspunkt. Derfor kan beslutningen om radaren ikke stå alene, men skal følges op med et øget pres på EU for en frihandelsaftale mellem Færøerne og EU. Danmark har et ansvar for at tale Færøernes sag i EU og bakke op om ønsket,” fortsætter Michael Aastrup Jensen.
Berlingske, s. 18 (06.10.2020)

EU-formand isoleret efter møde med smittet
Flere aviser skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i går gik i selvisolation, efter at hun har været i kontakt med en person, der er blevet testet positiv for coronavirus. På Twitter oplyser hun, at hun tirsdag i sidste uge deltog i et møde med en person, som søndag fik et positivt svar på en coronatest og hun tilføjer, at hun blev testet negativ torsdag, og at hun har taget en ny test mandag morgen.
B.T., s. 6; Børsen, s. 14; Ekstra Bladet, s. 9 (06.10.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Professor om færre kvindelige topchefer: ”Det er lousy”
På Berlingskes liste over Danmarks 1.000 største virksomheder er der færre kvindelige direktører end sidste år. I år er der 69 kvindelige administrerende direktører, mod 75 sidste år, skriver Berlingske. Anette Borchorst, der er professor i kønsforskning og institutleder ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, mener, at grunden til, at der er så langt mellem kvinderne i både de øverste og lavere ledelseslag, blandt andet skyldes, at kvinderne tager 90 procent af barselsorloven i Danmark. Regeringen har været imod øremærket barsel, men Danmark er fra 2022 blevet tvunget til at implementere et EU-direktiv, som øremærker to måneder af barslen til alle fædre i EU. I vinters blev Dansk Industri (DI) og CO-industri derudover enige om en overenskomst for 230.000 lønmodtagere, der giver fædre yderligere tre ugers øremærket barsel, så de i alt kommer op på otte uger. Anette Borchorst mener dog ikke, at det er nok: ”For der er stadig ikke øremærket barsel i selve lovgivningen, og det er altså bare en meget vigtig løftestang, for når man lovgiver om det, sender man et stærkere signal,” siger hun.
Berlingske, s. 4-5 (06.10.2020)

Institutionelle anliggender

Merkels økonomiske corona-vending kan blive det helt store slagsmål i den tyske valgkamp
Når man først går på opdagelse i, hvad der fik kansler Angela Merkel til at begå den største u-vending i sit politiske liv på den europæiske scene og sige ja til at yde tilskud til andre landes skrantende coronaøkonomier, finder man hurtigt ud af, at der er tale om den perfekte storm, skriver Altinget. "Der er mange forklaringer. Men ingen af dem er, at Tyskland totalt har ændret holdning til eurozonen eller ideen om en finanspolitisk union," siger Jana Puglierin, der leder Berlin-kontoret hos European Council on Foreign Relations (ECFR). I stedet var det krisen og det, Merkel anså som den største trussel mod EU's reelle overlevelse som politisk projekt, der drev hende og ikke et stort ideologisk skridt, men et forsøg på "at kante sig ud af det hjørne, som EU havde bakket sig selv op i, på en konstruktiv måde," mener Jana Puglierin. Tyskland har trukket proppen ud af statskassen og ladet pengene fosse ud i den tyske økonomi under coronakrisen i så høj en grad, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager måtte påpege, at det indre marked risikerede en alvorlig skævvridning, fordi Tyskland alene stod for over halvdelen af al den statsstøtte, som de 27 EU-lande brugte til at holde virksomheder og arbejdstagere flydende i krisens første måneder. Det afgørende spørgsmål er, hvor Tyskland står økonomisk og politisk om et år, hvor befolkningen i højere grad vil mærke konsekvenserne af krisen, mener Sophie Pornschlegel fra European Policy Centre. "Det kommer meget an på, hvordan pandemien udvikler sig. Hvis vi står i en stor økonomisk recession med kæmpe arbejdsløshed, også i Tyskland, så kan det godt blive sværere at sælge nye genopretningsplaner på EU-niveau, for når du har masser af usikkerhed og mere fattigdom, er det usandsynligt, at en tysk regering vil acceptere mere EU-solidaritet i fremtiden," siger hun.
Altinget (06.10.2020)

Pund styrket inden brexit-møde
Inden Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, lørdag skulle mødes med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, for at diskutere de næste skridt i brexit-forhandlingerne, var det britiske pund i fremdrift fredag, skriver Børsen. Der er endnu ikke nået enighed om vilkårene for samhandlen efter briternes udtræden og derfor er der fortsat stor usikkerhed om det økonomiske billede for Storbritannien - og for den sags skyld også EU - i fremtiden. Men alligevel synes investorerne fredag at have fået tanket ny optimisme og håb om, at der bliver landet en aftale. “Det her møde er præcis, hvad investorer, der ligger langt i pund, har brug for,” siger Jordan Rochester, der er valutastrateg hos Nomura, til nyhedsbureauet Reuters.
Børsen, s. 30 (06.10.2020)

Interne anliggender

Vi har meget at være stolte af
Jyllands-Posten bringer en kronik af Kristian Thulesen Dahl, formand, Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: ”Tirsdag den 6. oktober har Dansk Folkeparti eksisteret i et kvart århundrede, og selv om jeg deler frustrationerne over situationen i partiet netop nu, så er der god grund til at være glad for alt det, Dansk Folkeparti har opnået. […] På EU-området har vi fejret store triumfer. […] For nylig præsenterede EU-Kommissionen eksempelvis deres bud på en fælles EU-asyl og udlændingepolitik. I vanlig virkelighedsfjern EU-stil kom man ikke med en plan for, hvordan man reelt stopper migranttilstrømningen til Europa. Nej, man præsenterede i stedet en model for fordeling af migranterne. Og hvem der skal betale for det. Ingen reel løsning, blot en fordeling af problemet. Absurd. DF vil selvsagt kæmpe hårdt for, at Danmark aldrig bliver en del af dette. Ligesom vi vil kæmpe for, at det også fremover skal være arbejdsmarkedets parter, der fastlægger lønningerne på det danske arbejdsmarked. At det er familierne og ikke EU, der bestemmer, hvordan barselsperioden skal fordeles. At den danske realkreditmodel forsvares. Der er en lang række kampe, som skal kæmpes i og imod EU-systemet for at bevare Danmarks selvstændighed.”
Jyllands-Posten, s. 21 (06.10.2020)

Klima

Dan Jørgensen bør kæmpe for et højt klimamål i EU
Information bringer en kommentar af Margrete Auken, Kira Marie Peter-Hansen og Signe Munk, henholdsvis medlemmer af Europa-Parlamentet, klimaordfører og EU-ordfører for SF. De skriver blandt andet: ”Vi er lige gået ind i en meget vigtig måned for klimaet. Det starter på onsdag, hvor Folketinget skal forhandle om mandatet, som klimaminister Dan Jørgensen skal have med til forhandlingerne om EU's klimalov den 23. oktober. I november næste år mødes ledere, forskere og grønne organisationer fra hele verden til FN's klimatopmøde COP26 i Glasgow. Topmødet er den afgørende brik i verdens klimapolitiske puslespil, det vigtigste klimatopmøde siden det i Paris - måske det vigtigste nogensinde. […] Hvis EU kan møde op til klimatopmødet i 2021 med et ambitiøst klimamål, er det langt sværere for resten af verden at ignorere. Det er sådan - sammen - vi bedst kan gøre en forskel. Men. For der er et men. Håbet lever kun, hvis Dan Jørgensen (S) og andre progressive klimaministre tør sætte barren højt. Og lige nu svigter vores klimaminister gevaldigt. […] Da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, for nylig fastslog, at hun går efter ”mindst 55 procent”, var Dan Jørgensen hurtig til at klappe hende på skulderen. […] Når Dan Jørgensen accepterer et klimamål på 55 procent i EU, gør han Danmark til en stopklods, ikke en drivkraft. Man hører ofte, at en fordel ved EU er, at Danmark som lille land kan få større indflydelse, når vi arbejder sammen med andre. Den fortælling abonnerer vi også på. Især i klimakampen er EU godt selskab. Faktisk så godt, at EU er det bedste håb, vi har.”
Information, s. 17 (06.10.2020)

Ekspert: Der er brug for et gedigent teknologiløft i affaldssektoren
Altinget bringer et debatindlæg af Ditte Lysgaard Vind, managing partner, Lendager, The Circular Way. Hun skriver blandt andet: ”I Danmark har vi længe haft alt for lidt fokus på efterspørgslen og anvendelsen af vores indsamlede affald. Det er det faktum, at vi indtil nu blot har målt vores genanvendelsesprocent af affald på, hvor meget der blev indsamlet til genanvendelse - og ikke hvor meget, der rent faktisk bliver genanvendt - desværre et godt eksempel på. Men den går snart ikke længere. For med Miljø- og Fødevareministeriets nye affaldsbekendtgørelse, skal EU's nyeste krav og direktiver indarbejdes i eksisterende praksisser. Det betyder helt konkret, at der fremover stilles krav til, at danske kommuner og samarbejdspartnere skal kunne dokumentere, hvor meget af det indsamlede affald, der reelt er blevet genanvendt eller forberedt med henblik på direkte genbrug. Den nye måde at føre statistik på vil forventeligt give Danmark et dyk på EU-ranglisterne over, hvilke lande der er bedst til at genanvende sit affald. Det må naturligvis give endnu et politisk incitament til at øge mængden af affald, der genanvendes. […] Helt kort er min bøn til affaldsbekendtgørelsen og det politiske system: Husk at efterspørgslen sker uden for affaldssektoren. Der er dem - de danske SMV'er og store virksomheder - I skal have med på råd, så vi sikrer at udbud og efterspørgsel matcher.”
Altinget (06.10.2020)

Socialdemokratiet – et parti splittet mellem klima og velfærd
Socialdemokratisk klimapolitik er en del af det idépolitiske kampskrift, som statsminister Mette Frederiksen har brugt til at vinde arbejder- og lønmodtagerklassen tilbage, skriver Information. Frederik Vad Nielsen, formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, mener, at den økonomiske politik tvinger partiet ud i en falsk konflikt mellem klima og velfærd og han synes derfor, at Socialdemokratiet bør ”droppe balancekravene, skrotte EU's budgetlov og lade staten gældsfinansiere en markant større del af den grønne omstilling”. ”Det er absurd, at vi kræver balance på statsbudgettet i 2025 og 2030, når vi står med flere børn og ældre, århundredes største omstilling, coronakrise og enorme huller i vores sikkerhedsnet. Det er jo ren fantasi. Den største trussel mod omstillingen er ikke Socialdemokratiets klimapolitik - det er centrum-venstres økonomiske politik,” siger Frederik Vad Nielsen. Politiken bringer en kommentar af Kristian Madsen, politisk kommentator, som blandt andet skriver: ”Kan matroserne troværdigt true med at kæntre båden, når kaptajnen virker, som om hun kan gå på vandet? Det spørgsmål kommer til at afgøre et politisk efterår, som statsminister Mette Frederiksen udstikker kursen for, når Folketinget åbner i dag. […] Ifølge Politikens oplysninger vil statsministeren i sin tale forsøge at punktere kritikken fra de røde støttepartier om, at regeringen mangler klimaambitioner. Politiken erfarer, at regeringen frem til 2025 vil afsætte 10 mia. kr. yderligere til grønne investeringer. Pengene skal komme fra den 'krigskasse', finansmininister Nicolai Wammen har sat til side til at holde hånden under den coronaramte økonomi, og fra Danmarks del af det fælles lån, som EU-landene i sommer besluttede at optage. De ekstra grønne milliarder, som statsministeren nu lægger på bordet, kan måske gøre det nemmere at få støttepartierne til at blive ombord.”
Information, s. 12-13 (06.10.2020)

Migration

Den nye lejr i Lesbos er værre end Moria – hvem tager ansvar?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Kamma Skaarup, sygeplejerske, medicinsk teamleder, udsendt af Læger uden Grænser. Hun skriver blandt andet: ”Kan det passe, at vi i EU ikke kan finde ud af at behandle mennesker med værdighed? At EU-landene ikke kan fordele sølle 12.000 flygtninge mellem sig? At EU i stedet vælger at opbevare dem i umenneskelige lejre for at skræmme andre fra at flygte hertil? Det beviste EU med lejren Moria 1.0 på den græske ø Lesbos. Med den nye lejr - Moria 2.0 - er man i gang med at bevise det igen. […] Mine kolleger og jeg tager os selv i at sige positive ting om Moria, når vi taler om den nye lejr. Så slemt er det. Det her viser et Grækenland, der ikke magter ansvaret, og et EU, der ikke vil tage ansvaret. Som med alle greb forsøger at få flygtningene væk fra EU. […] De her mennesker har brug for at få svar. Afklaring. Hvem tager det ansvar? Lad os nu vise dem den respekt og værdighed, de fortjener, og give dem vished om en fremtid.”
Jyllands-Posten, s. 20 (06.10.2020)

Mette F. skubber Ellemann til side i udlændingepolitikken
Berlingske bringer en analyse af Thomas Larsen, politisk kommentator, som blandt andet skriver: ”Når statsminister Mette Frederiksen træder de få skridt op på talerstolen for at holde sin åbningstale, bør den sygemeldte V-formand, Jakob Ellemann-Jensen, lytte godt efter. Især når det handler om udlændingepolitik. […] På den store klinge var det en kontant dansk regeringschef, som forleden kommenterede EU-Kommissionens nye asyl- og migrationsplan. Mette Frederiksen lagde ikke skjul på, at hun er glad for, at Danmark på afgørende områder står udenfor. Og det gælder især forslaget om såkaldt ”obligatorisk solidaritet”, der handler om, at EU-landene skal yde hjælp til et medlemsland, der presses af mange migranter. Ifølge Mette Frederiksen burde man slet ikke bruge ordet solidaritet i den sammenhæng: ”Flygtningesystemet understøtter, at de få, der overlever sejladsen, eller har penge og helbredet til det, kan komme til Europa, og alle dem, der ikke kan, de bliver ladt tilbage i nogle af verdens brændpunkter. Det synes jeg ikke er solidarisk. Det er inhumant. Og hvis man begynder at lave en omfordelingsmekanisme i Europa, så vil det kun understøtte menneskesmuglerne endnu mere,” sagde Mette Frederiksen. […] Mens statsministeren opstiller sine nye mål, vil en del V-folk være mere optaget af at bekæmpe deres næstformand, Inger Støjberg, som de er dødtrætte af. Den blodige ironi er, at flere af dem har så travlt med deres interne opgør, at de er blinde for, at Mette Frederiksen og S-holdet ikke blot spiller lige op med Venstre i udlændingepolitikken. Sagen er, at statsministeren er i fuld gang med at overtage området fra Venstre.”
Berlingske, s. 11 (06.10.2020)

Retlige anliggender

Ny EU-dom om udbygningsaftaler ved projektudvikling
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Peter Nordentoft, partner, Roesgaard, som blandt andet skriver: ”Private projektudviklere, som betaler for en udbygning af den kommunale infrastruktur, skal huske at overveje muligheden for skatte- og momsfradrag. […] EU-Domstolen har med en ny dom bekræftet, at der i disse situationer kan være ret til momsfradrag. Sagen for EU-Domstolen vedrørte et selskab, som drev et kalkbrud, og som i forbindelse hermed afholdt udgifter til udvidelse af en kommunal adgangsvej. Udvidelsen af vejen var nødvendig for driften af kalkbruddet, herunder for afviklingen af den tunge trafik til og fra kalkbruddet, og var desuden påkrævet for, at tilladelsen til drift af kalkbruddet kunne opretholdes. EU-Domstolen udtalte, at der var ret til at fradrage købsmoms af byggearbejderne, når de ikke gik videre, end hvad der var nødvendigt for at give selskabet mulighed for at udøve sin virksomhed, og når omkostningerne blev indkalkuleret i priserne for selskabets momspligtige salg.”
Jyllands-Posten, s. 17 (06.10.2020)

Udenrigspolitik

Martin Lidegaard: Danmark har ikke brug for en socialdemokratisk udenrigspolitik
Altinget bringer en kommentar af Martin Lidegaard, folketingsmedlem for Radikale Venstre og formand for Udenrigspolitisk Nævn. Han skriver blandt andet: ”EF var - og EU er - fredens projekt, og Socialdemokratiet var fredens parti. EF var - og EU er - garanten for et stabilt marked og dermed den blomstrende udvikling for danske virksomheder og de deraf afledte jobs og danske velstand. Endelig var - og er - det fælles europæiske samarbejde om regulering af verdens største marked den største og eneste chance for at tøjle den skruppelløse kapital, så markedet bliver tjener i stedet for herre, for nu at citere en anden socialdemokratisk udenrigsminister, Mogens Lykketoft. Der er altså al mulig grund til at tro, at regeringens nye udenrigspolitiske strategi vil tone rent flag om Europa og kaste sig ind i en markant mere positiv tilgang til det europæisk samarbejde. Jeg ser for mig, hvordan Mette Frederiksen nu vil gå forrest i moderniseringen af det europæiske projekt, herunder tildeling af de nye nødvendige økonomiske ressourcer dér, hvor EU bedre kan kæmpe kampen i fællesskab for klimaet, for beskyttelse af EU's grænser, for kampen mod skattely osv. osv. Ligesom jeg går ud fra, at Socialdemokratiet om nogen vil bruge EU til at åbne og styrke de multilaterale institutioner og aftaler, der i dag ligger nødlidende i hver deres respirator: WTO, Paris-aftalen om klima, WHO og flere andre FN-organisationer. For ikke at tale om at arbejde for et større europæisk ansvar i Nato. […] To store spørgsmål melder sig imidlertid: For det første, vil den nuværende regering overhovedet abonnere på sin egen historie? Indtil nu har det jo ikke just været en højere udviklingsbistand, ambitioner for klimaet og et helhjertet europæisk engagement, der har præget foretagendet. Og dernæst: Var alt dette i virkeligheden socialdemokratisk udenrigspolitik, eller var det netop ikke dansk udenrigspolitik?”
Altinget (06.10.2020)