Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. marts 2017Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 7. marts

EU i dagens aviser

7. marts 2017

Dagens EU-tophistorier:

Institutionelle anliggender: Er Brexit en fordel eller ulempe for bilindustrien
I dag har Børsen i flere artikler fokus på bilindustrien efter Brexit. Peugot mener, at Brexit er en fordel, da Storbritannien kan blive et langt billigere land for industriproduktionen efter det hårde brud med resten af EU. Det fortæller Carlos Tavares, adm. direktør for franske PSA, der producerer Peugot og Citroen, til Børsen. Hos andre producenter er nervøsiteten dog mere betydelig. Ifølge en stribe britiske medier har japanske Nissan sikret sig en 'hemmelig aftale' med premierminister Theresa May om at blive kompenseret for den eksporttold, som Brexit kan komme til at betyde.

Børsen skriver også, at Brexit-afstemningen sidste år bidrog til, at General Motors (GM) for niende år i træk præsenterede røde tal for Opel/Vauxhall. Det positive spin som PSA, den nye ejer af Opel/Vauxhall anlægger, køber GM i hvert fald ikke. Berlingske skriver, at PSA, med opkøbet af Opel/Vauxhall, genvinder positionen som næststørst i Europa fra rivalen Renault. Selvom ingen kender konsekvenserne af de Brexit-forhandlinger, der endnu ikke er fået i gang, skræmmer May mange erhvervsfolk ved at lægge op til et komplet farvel til EU's indre marked og toldunion. Et farvel kan betyde både told og tekniske handelshindringer, hvis briterne ikke kan forhandle sig til en ny frihandelsaftale med EU, skriver Børsen.
Kilder: Børsen, s. 16, 17; Berlingske, s. 5

Institutionelle anliggender: Europas fremtid
Informations leder skriver, at Europas ledere skal vælge deres Europa. Siden den britiske folkeafstemning og premierminister Theresa Mays efterfølgende betoning, ”Brexit means Brexit” har situationen givet Europas nationalkonservative og nationalismen et historisk momentum. Det var derfor både glædeligt og nødvendigt, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i sidste uge præsenterede en såkaldt hvidbog med fem mulige scenarier for EU's fremtid. Hvis forhandlingerne om EU's fremtid skal lykkes, kræver det, at en række statsledere tilkendegiver, hvilket EU deres nation er tilhænger af, skriver Information. Jyllands-Posten skriver, at de politiske ledere fra Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien signalerer fra et minitopmøde, at de ser behov for at udvikle EU i flere tempi. Frankrigs præsident Francois Hollande advarede forud for mødet med et interview om, at EU vil falde fra hinanden, hvis unionen ikke får lov at udvikle sig i flere tempi. Jyllands-Posten skriver også, at da Jean-Claude Juncker i sidste uge fremlagde de fem forskellige scenarier, lagde han ikke skjul på, at han helst ser et EU i flere hastigheder eller et EU, som arbejder mere sammen om de store ting. Også Politiken skriver, at EU's borgere godt kan vænne sig til tanken om et europæisk samarbejde i flere hastigheder, hvis det står til Tyskland, Italien, Spanien og Frankrig. Det var på dagsordenen, da Hollande i går holdt møde med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, den spanke ministerpræsident, Mariano Rajoy, og den italienske regeringschef, Paolo Gentiloni.

Kilder: Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 8; Politiken, s. 2

Institutionelle anliggender: EU-lande urolige over Erdogans kampagne
Politiken skriver, at både Østrig og Holland vil forbyde tyrkiske ministre at holde politiske møder i deres lande. Den tyrkiske regering og landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har store planer om, at tyrkiske ministre skal føre kampagne i Tyskland og andre europæiske lande forud for folkeafstemningen 16. april. Politiken skriver, at afstemningen lægger op til forfatningsændringer, der vil give Erdogan større magt som præsident i kølvandet på sidste års fejlslagne militærkup. De europæiske myndigheder frygter for optøjer og andre trusler mod den offentlige sikkerhed, og det fik i sidste uge tyske lokalmyndigheder til at aflyse kampagnemøder for blandt andre Tyrkiets justitsminister, Bekir Bozdag. Erdogan beskylder derfor Tyskland for ”nazimetoder”, der efter hans opfattelse er et forsøg på at forhindre et ja ved folkeafstemningen. Kristeligt Dagblad skriver, at den tyrkiske præsident har udløst en diplomatisk krise mellem Ankara og Berlin med beskyldningerne. Eksperter mener, at Erdogan bruger kriserne til at cementere sin magt. Erdogan og hans regering har længe dyrket en aggressiv tone over for Tyskland og EU for at oparbejde et fjendebillede af Vesten i den tyrkiske befolkning, mener Gülistan Gürbey, forsker i Tyrkiets forhold til EU ved Det Frie Universitet i Berlin. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ser ikke behov for, at EU i fællesskab forbyder tyrkiske valgmøder i EU-landene. Det skriver Kristeligt Dagblad. Dog mener både DF og S, at der kan være brug for det. "Jeg tror, man skal vurdere det her fra land til land. Som jeg har forstået det, er det i høj grad et spørgsmål om sikkerhed, som gør, at man vurderer, som man gør i Tyskland. Det er tyskernes opgave at vurdere det, og det er også vores opgave hjemme i Danmark at vurdere det, når det kommer dertil," siger Samuelsen til Kristeligt Dagblad.

Kilder: Politiken, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 3, 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: Skatterabat til Mærsk
En aktindsigt, som Børsen har fået, viser, at Mærsk gennem det sidste år har lobbyet for fornyet statsstøtte og tilsyneladende med succes. Statsstøtte bliver i hvert fald sat på dagsordenen efter få måneders lobbyarbejde. Mærsk sendte i marts 2016 en mødepræsentation til Energistyrelsen, hvori det fremgår at selskabet må tage affære over for den synkende Tyra-platform. Få uger efter sender Maersk Oils ordfører i Tyra-forhandlingerne, Jakob Windelin, en mail med en vedhæftning til Energistyrelsens kontorchef, Trine Fugmann. Dokumentet ”Statsstøtte i Holland, udvikling af marginale offshore-gasfelter” indeholder en afgørelse fra EU-Kommissionen, hvor Holland tidligere har sikret sig en godkendelse fra EU til statsstøtte. Efter et stormøde i august er statsstøtte det første punkt på et møde fem dage senere og meget tyder på, at Mærsk har været overbevisende i deres argumentationer, skriver Børsen. I Information er vismændene kritiske over for skatterabatten til Mærsk. ”Det er en dårlig forretning for staten at tilskynde Mærsk til at foretage investeringer i Nordsøen gennem skattelettelser. Skatten bør tværtimod hæves,” siger professor og vismand, Lars Gårn Hansen, forud for offentliggørelsen af en ny aftale mellem staten og Mærsk. En ny aftale om beskatning af indtægten fra olieudvinding i Nordsøren er forhandlet på plads og aftalen kommer til at indeholde en række elementer, der letter skatten på Mærsk og DUC's (Danish Underground Consortium) aktiviteter i Nordsøen.

Kilde: Børsen, s. 6 ; Information, s. 4-5

Institutionelle anliggender: Valg i Holland
Berlingske skriver i dag om de mange ligheder og forskelle mellem Hollands EU- og indvandringskritiske protestpolitikere, Geert Wilders og USA's præsident, Donald Trump. Ifølge Berlingske forstår både Trump og Wilders at sende klare budskaber, som straks kan sætte gang i en sand citatstorm globalt. Det primære fokus for Wilders er kampen mod muslimsk indvandring og islam. Øverst på agendaen på Wilders valgprogram er tiltag, der skal ”de-islamisere” Holland. Det er efterfulgt af et hollandsk EU-exit. Trump talte i sin valgkamp også om at lukke for muslimsk indvandring til USA, hvilket dog er blevet modereret, efter at han er blevet præsident. Information skriver, at Holland politisk har været præget af de radikale højrepopulister i to årtier, og nu er alle øjne rettet imod det første europæiske land, hvor det afgøres, om Trumps sejr i USA vil give de europæiske meningsfæller en endnu stærkere platform til at forandre Vestens liberale partier. I en klumme på Altinget mandag, skriver Kenneth Thue Nielsen, ejer af analysevirksomheden methods.dk, at næste uges hollandske parlamentsvalg er det første af tre afgørende, europæiske valg i de kommende måneder. Resultatet af valget vil vise, hvilken retning Europa er på vej i. Ifølge Kenneth Thue Nielsen bliver Europas fremtid formet af de tre valg. ”Både Brexit og valget af Trump er tydelige tegn på et oprør mod den etablerede politiske kultur, som har ramt både Storbritannien og USA. Nu venter tre europæiske valg over de kommende syv måneder, hvor vi på tæt hold vil se konturerne til fremtidens Europa,” skriver han på Altinget.
Kilder: Berlingske, s. 10; Information, s. 10-13, Altinget, mandag

Økonomi: Er den græske krise slut?

Den græske regeringsleder, Alexis Tsipras fra venstrefløjspartiet Syriza, EU's økonomikommissær, franskmanden Pierre Moscovici, og eurogruppens leder, den nederlandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, blev for to uger siden enige om, at erklære de seneste syv års nedskærings- og sparepolitik i Grækenland for et overstået kapitel. Det skriver Information. Dog har EU-parterne brug for at sende et signal til Den Internationale Valutafond (IMF) om, at de er parat til at slække på sparekravene og give grækerne mulighed for at ”se lys for enden af tunnelen.” Grækernes statsgæld er ikke bæredygtig og en meget stram budgetdisciplin risikerer at forværre snarere end forbedre situationen, hævder IMF. Grækerne forventes nu at gennemføre en række reformer, der især handler om at udvide skattegrundlaget og reducere pensionsudbetalingerne, som lægger beslag på 11 procent af statens indtægter. Dog vil presset på Grækenland ikke blive lettet foreløbigt, mener Simon Tilford fra tænketanken Centre for European Reform: ”Vi kommer ikke til at se andet end en ny runde forhaling og laden som om.” På trods af IMF's anbefaling om, at kravet til den græske stats budgetoverskud nedjusteres fra 3,5 procent til 1,5 procent, står den tyske regering fast på det høje budgetkrav til grækerne. Tilford vurderer, at Grækenland må fortsætte med at føre en hård sparepolitik. ”Min fornemmelse er, at de vil stille sig tilfredse med et figenblad. Det vil komme til at se ud, som om sparepolitikkens hastighed bliver sat ned, altså at størrelsen af budgetoverskuddet skal revurderes på et aftalt tidspunkt i fremtiden.”
Kilde: Information, s. 12-13

Konkurrence: Trumps skattekrig kan udløse tættere samarbejde om selskabsskat
Konkurrencekommissær Margrethe Vestager vurderer, at et omstridt forslag om at lave en fælles indberetning af selskabsskatter i EU, som kan koste den danske statskasse 10 mia. kr. om året, kan få nyt liv. Det skriver Jyllands-Posten. I sidste uge lovede Donald Trump at lave et ”big, big cut” i landets selskabsskat. ”Jeg ved ikke præcist endnu, hvad amerikanerne har tænkt sig at gøre og hvad effekten bliver. Men bare det at man taler om skat, vil også gøre, at der kommer øget fokus på de forslag, som ligger på bordet i Europa,” sagde Margrethe Vestager fredag på et pressemøde i København. Hvis Trumps trusler bliver til virkelighed, kan det sætte gang i en konkurrence EU-landene imellem om at sænke deres egne selskabsskatter og blandt multinationale selskaber om at slippe så billig som muligt, vurderer tænketanken Cepos. I forbindelse med Brexit har briterne allerede meldt ud, at man vil sænke selskabsskatten for at tiltrække virksomheder, skriver Jyllands-Posten. Frankrig og Holland går ifølge Cepos med samme tanker. EU's forlag CCCTB (Common Consolidated Corporate Tax Base) skal blandt andet komme den konkurrence til livs. EU-Kommissionen smed for første gang forslaget på bordet i 2011, men EU-landene kunne ikke blive enige om det, og når det drejer sig om skattespørgsmål, skal der være enighed blandt alle EU's medlemmer. Senere udkast af forslaget har i langt højere grad slået på at komme selskabernes skattespekulation til livs.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Migration: Retten til livet gælder alle
I en kronik i Politiken stiller Jens Rohde, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre og Kåre Traberg Schmidt, menneskerettighedsadvokat, spørgsmålstegn ved, hvorfor integrationsministeren ikke vil redegøre for udsendelsen af flygtninge til Somalia. Rohde og Schmidt skriver, at den danske Udlændingestyrelse har vedtaget at genoptage vurderingen af 800 somalieres opholdsgrundlag i landet. ”Der er tale om de somaliere, som i dag har opholdsgrundlag med baggrund i de generelle forhold i Somalia. Først planlagde man at tage 1.200 sager op til fornyet vurdering, men så blev styrelsen (eller regeringen?) gjort opmærksom på, at de 400 af disse havde ophold med baggrund i personlig forfølgelse, hvorfor antallet blev reduceret til 800. Det er vanskeligt at frigøre sig fra den tanke, at den politiske målsætning er, at samtlige 800 udvises,” skriver de i Politiken. Rohde og Schmidt varsler på forhånd, at de agter at gå til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, såfremt den danske stat fortsætter udvisningen af de 800 somaliere. Jyllands-Posten skriver, at EU vil betale libyske militsmyndigheder for at stoppe migranter. Desværre står militser og myndigheder ofte i ledtog med menneskesmuglerne i det borgerkrigshærgede land. EU's ledere har alligevel besluttet at øge støtten til den libyske samlingsregering og kystvagten. De libyske myndigheder skal til gengæld standse menneskesmuglerne. Jyllands-Posten skriver, at med afgørende valg i både Frankrig og Tyskland i år, har unionen hårdt brug for at standse migrantstrømmen. I en debat på Altinget skriver Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, at den manglende vilje til at samarbejde om flygtninge- og migrationskrisen har ført til en uskøn konkurrence om at undgå flygtninge. Resultatet er et EU i krise. ”Vi kan desværre ikke på samme måde glæde os over, hvordan EU-fællesskabet klarer den del af flygtninge- og migrationskrisen, som skal håndteres inden for EU's ydre grænser. Medlemslandene er i det store hele gået hvert til sit i en tro på, at det nok er bedst at håndtere den globale krises udfordringer ud fra hver enkelt lands hovedstad,” skriver Kamm på Altinget.

Kilder: Politiken, s. 5-6; Jyllands-Posten, s. 12, Altinget, mandag

Andre EU-historier:

Klima: Lavere el-afgifter giver mere klimaforurening
I en debat i Altinget skriver Pia Olsen Dyhr, formand, SF, at Danmarks CO2-udslip vil øges markant, hvis vi sænker el-afgiften. Hun giver ikke meget for vismændenes begejstring for at sænke afgiften. Det Miljøøkonomiske Råd angiver selv, at deres forslag om at sænke el-afgiften vil øge Danmarks CO2 udslip med mellem 0,6 og 1,9 millioner tons. ”Det højeste tal er desværre det mest realistiske, fordi det afspejler, at det ekstra el-forbrug vil komme fra afbrænding af kul og gas. Der popper jo ikke flere vindmøller op, fordi man sænker el-afgiften. De 1,9 millioner tons svarer til 4-5 procent af Danmarks samlede udslip, så det er ikke småting vi taler om,” skriver formanden.

Kilde: Altinget

Handel: Kvaliteten af mad varierer fra øst til vest
En gruppe østeuropæiske lande er ikke tilfredse med kvaliteten af de varer, der handles. Det skriver Altinget. Det kan eksempelvis være produkter solgt på de østeuropæiske markeder, som har et lavere indhold af kød, eller smør er skiftet ud med billigere alternativer som palmeolie. Derfor vil lande som Ungarn og Slovakiet have EU-Kommissionen til at overveje, om der kan laves lovgivning på området. Det er ikke første gang, emnet er på dagsordenen og så sent som i maj 2016 præsenterede Tjekkiet en lignede undersøgelse i Ministerrådet. EU-Kommissionen afviste eller i 2011, at problemet skulle have hold i virkeligheden. Der er dog sket et dramatisk skift i kommissionernes holdning og på baggrund af rapporten fra Ungarn og Slovakiet udtalte kommissæren for forbrugerbeskyttelse, Verâ Jourová fra Tjekkiet: "Forskelle i kvaliteten af madvarer af samme mærke mellem forskellige medlemslande er vildledende, uacceptabelt og uretfærdigt over for forbrugerne. Jeg vil gøre mit bedste for at stoppe det.”

Kilde: Altinget

Administration: EU's topledere åbner for europæisk anklagemyndighed
Altinget skriver, at 17 EU-lande forventes at kunne gå videre med deres fælles ambitioner om at oprette en egentlig europæisk anklagemyndighed efter dennes uges EU-topmøde. De foreløbige rådskonklusioner lyder, at det Europæiske Råd diskuterede forslaget og noterede, at forudsætningerne bliver mødt, og at vejen dermed åbnes for den mulige etablering af forstærket samarbejde. Efter planen skal anklagemyndigheden bestå af en centralt europæisk hovedkontor, der suppleres af medarbejdere, som opererer med base i de enkelte medlemslande. Den grønne gruppe i Europa-Parlamentet hilser det velkommen, at de 17 lande nu kan gå videre med arbejdet.
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: Er Mosul Islamisk Stats endestation?
Berlingskes korrespondent i Mellemøsten skriver, at Islamisk Stat styrer mod et sikkert nederlag i Mosul, men terrororganisationen vil skifte fokus og leve videre. Britiske Sir Julian King, EU's sikkerhedskommissær, sagde i efteråret 2016 til Express, at han frygter for en ”jihadistbølge” mod Europa. ”Befrielsen af Islamisk Stats højborg i det nordlige Irak kan lede til et scenarie, hvor voldelige militante aktivister vender tilbage til Europa,” siger han til Express. Berlingske skriver, at det vanskelige for EU i kampen mod IS er, at informationer ikke deles frit eller hurtigt nok mellem forskellige lande. Der er sket væsentlige forbedringer efter Paris- og Bruxelles-angrebene, men det er stadig muligt for IS-jihadister at ”liste” ind og ud af Europa.

Kilde: Berlingske, s. 16-18

Landbrug: Danmark bidrager ikke til EU-kortlægning af svine-MRSA
Til sommer lancerer EU-Kommissionen en ny action plan for en koordineret indsats mod antibiotikaresistens. Men Danmark bidrager ikke med sin viden om svine-MRSA, selv om et bredt politisk flertal har aftalt at arbejde for mere overvågning af sygdomme på EU-niveau. Det skriver Information. Enhedslistens miljø- og landbrugsordfører Maria Reumert Gjerdin mener, at det er under al kritik. Hun vil derfor tage spørgsmålet op med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i regi af MRSA-handlingsplanen, som Enhedslisten er en del af. Information skriver, at kun få lande indrapporterer oplysninger om svine-MRSA til EU's fødevaremyndigheder.

Kilde: Information, s. 1,5

Grundlæggende rettigheder: Google følger dig overalt
Jyllands-Posten skriver, at Google for 10 år siden lovede, at man ikke ville gemme personlige data i mere end 18 måneder. Man undre sig derfor i Institut for Menneskerettigheder, at Google uden tidsbegrænsning lagrer private oplysninger om, hvad folk har søgt på, og hvor de har været. ”Google har tidligere imødekommet EU-Kommissionens krav om at beskytte brugernes persondata ved at anonymisere logfilerne, når de er 18 måneder gamle. Det er problematisk, hvis det ikke bliver efterlevet i praksis,” siger Rikke Frank Jørgensen, der er seniorforsker og ekspert i beskyttelse af borgernes digitale privatliv på Institut for Menneskerettigheder.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 6-7

Sikkerhedspolitik: Danmark må melde pas på sit kerneområde
Mandag blev EU's udenrigs- og forsvarsminister for første gang enige om, at oprette et mindre militærhovedkvarter for fælles træningsmissioner. Det skriver Jyllands-Posten. På trods af, det er et område, som danske soldater har udmærket sig på, kan Danmark ikke være med. Det konstaterer en ærgerlig forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). ”Jeg må sige, at det som ny forsvarsminister føles mærkeligt at deltage i et møde, der handler om det, der lige præcist er Danmarks kerneområde, nemlig at bevare freden plus opbygningen af det civile samfund, og så kan vi ikke deltage på grund af vores forsvarsforbehold,” siger Hjort Frederiksen til avisen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Interne anliggender: Nordirland kan miste sit selvstyre
Jyllands-Postens korrespondent skriver, at det politiske system i Nordirland er på sammenbruddets rand efter et valg, hvor de protestantiske unionister for første gang i 96 år mistede flertallet. Resultatet efter et valg i torsdags er, at protestanter og katolikker inden for 2,5 uge skal danne fælles regering. Hvis ikke det sker, suspenderes selvstyret og Nordirland skal styres direkte fra London. Brexit kan også få konsekvenser for den politiske krise i Nordirland. Et af de store problemer med Brexit er, hvordan man skal håndtere, at EU nu får en ydre grænse på tværs af den irske ø, som i dag har åbne grænser mellem Nordirland og Irland. Premierminister Theresa May har her brug for fleksibilitet og god vilje, ikke ustabilitet og krise.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Miljø: Miljøministeriet fusker med grundvandet
På det seneste har der været meget diskussion om Danmarks indberetning til EU-Kommissionen af kvaliteten af dansk grundvand. Det skriver Poul Vejby-Sørensen, ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug i en debat på Altinget. Han mener, at Miljøministeriet bevidst fusker, når de fordrejer Vandrammedirektivets definition af grundvand. Mads Leth Petersen, vicedirektør i Miljøstyrelsen mener dog, at Bæredygtigt Landbrug tager fejl. Det skriver han i en replik på Altinget. ”Poul Vejby-Sørensen prøver at genåbne en diskussion om et emne, som er afklaret og som har været drøftet grundigt i Folketinget. Og EU-Kommissionen har for længst i et svar til ministeriet bekræftet, at den danske forståelse af definitionen af grundvand, som hele tiden har været anvendt, er rigtig,” skriver han.

Kilder: Altinget

Beskæftigelse, vækst og investeringer: CEF-ansøgningsrunde om EU-midler til transportinfrastruktur
1 mia. euro er der afsat i direkte EU-støtte til ansøgningsrunde. Det skriver Altinget mandag. Selve ansøgningsrunden henvender sig til ansøgere, der benytter en form for ekstern finansiering, typisk i form af lån, til at realisere et transportinfrastrukturprojekt. Der skal som minimum foreligge et forhåndstilsagn fra en ekstern finansieringskilde på ansøgningstidspunktet. Det kan for eksempel være Den Europæiske Investeringsbank (EIB), Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), projektudviklingsbanker, eller øvrige private investorer, fx banker.

Kilde: Altinget, mandag

Detaljer

Publikationsdato
7. marts 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark