Tirsdag den 8. december

Tophistorier

Før lukketid: EU-chefer drøfter Brexit
EU-ledere holdt i går videomøde med Tysklands forbundskansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Emmanuel Macron om brexit-forhandlingerne, der nu er tæt på at blive afsluttet, skriver Kristeligt Dagblad. Ifølge avisen The Guardian og Altinget siger EU's brexit-forhandler, Michel Barnier, at onsdag er allersidste mulighed for at indgå en handelsaftale med Storbritannien. B.T. skriver, at i går aftes lød det fra EU's kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, efter et telefonmøde med den britiske premierminister Boris Johnson, at EU og briterne hver skal udarbejde en liste over deres uoverensstemmelser, inden der de næste dage skal være et direkte møde mellem parterne. Ifølge nyhedsbureauet Reuters mener von der Leyen ikke, at det lige nu er muligt at indgå en aftale om de fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien, fordi kritiske emner er helt uafklarede. ”Vi bad vores chefforhandlere om at forberede en oversigt over de tilbageværende uoverensstemmelser, som skal diskuteres under et personligt fremmøde de kommende dage,” siger hun.

Ifølge Altinget tager Johnson til Bruxelles i et sidste forsøg på at indgå en handelsaftale med EU. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har gjort det klar, at regeringen forbereder sig på alle scenarier. "Vi ønsker fra dansk side et tæt forhold til Storbritannien. Vi ønsker, at vi ikke har told eller kvoter, så vi kan eksportere og handle med hinanden. Men vi ønsker også, at det bliver på fair vilkår, så man ikke kan dumpe arbejdstagerrettigheder, forbrugerbeskyttelse og sundhed, og at man har nogle regler og standarder, som vi har udviklet i Europa, og som alle skal leve op til," sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ifølge Altinget efter et ministerrådsmøde i EU-hovedstaden og fortsatte: "Vi træder sammen i regeringens Brexit-udvalg blandt ministrene her på fredag, hvor vi starter med at iværksætte vores forberedelser på både en no deal og på, at det under alle omstændigheder bliver mere bøvlet efter 1. januar."
Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T., s. 12; Altinget (08.12.2020)

Vaccinen er på vej fra hjertet af Flandern til resten af Europa
Denne uge kommer til at bringe et vendepunkt i kampen mod den pandemi, der har præget verden det seneste år, skriver Jyllands-Posten. Den første vaccine, der er udviklet af Biontech og Pfizer, er blevet godkendt i Storbritannien, og de kommende uger ventes myndighederne i USA og EU også at sætte blå stempler på. Briterne har godkendt vaccinen meget hurtigt - ca. en måned før EU ventes at gøre det - men chefen for det britiske vaccineprogram, June Raine, har de seneste dage afvist enhver kritik af godkendelsen. ”Jeg må igen understrege, at vi har fulgt alle internationale standarder i godkendelsen, og vi anser vaccinen som sikker,” sagde June Raine søndag ifølge Jyllands-Posten, da godkendelsesproceduren igen blev betvivlet. Når Storbritannien i dag starter massevaccination mod covid-19-virussen, har modstanderne af vaccinen allerede meldt sig i tusindvis, og nu frygter myndighederne for konsekvenserne, skriver Berlingske. Analyseinstituttet Opinium har for mediet the Observer foretaget en helt frisk meningsmåling, som viser, at hele 35 procent af briterne forventer at ville sige nej tak, når de får muligheden for at blive vaccineret. Hvis briterne skal sige ja eller nej til at lade sig vaccinere, vil det være en alvorlig bet for de britiske sundhedsmyndigheder, fordi man dermed ikke kan være sikker på at kunne slå coronaepidemien tilstrækkeligt ned. Det er dog ikke kun Storbritannien, som begynder at massevaccinere, i Rusland går de i disse dage i gang med at give vaccinen til ansatte i skolevæsenet og sundhedssektoren i Moskva og i Kina har myndighederne siden midten af 2020 givet tilladelser til såkaldte nødvaccinationer, hvor personer, som potentielt er meget eksponeret for virussen, har kunnet få en af de lokalt producerede vacciner.

Børsen skriver, at mellem 3000 og 5000 ungarere måske vil deltage i kliniske test af Ruslands Sputnik V-vaccine mod covid-19. Det er den ungarske minister for menneskelige ressourcer, Miklos Kasler, som har skrevet det på Facebook. I henhold til EU's regler skal Sputnik V-vaccinen autoriseres af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, før den kan anvendes i et af de 27 medlemslande og derfor er planen helt usædvanlig for et EU-land og det kan være med til at forværre forholdet mellem Budapest og Bruxelles.
Jyllands-Posten, s. 14-15, 16-17; Berlingske, s. 9; Børsen, s. 18 (08.12.2020)

Prioritede historier

Budgetaftale skal styrke, ikke dele EU
Børsen bringer en kronik af Mateusz Morawiecki, premierminister i Polen. Han skriver blandt andet: ”En krise, som den vi befinder os i lige nu, forekommer én gang i løbet af hundrede år. […] Om europæerne genvinder troen på fremtiden, afhænger af Den Europæiske Union, af dens styrke og solidariske indsats samt af velfungerende medlemslande. […] Den enorme indsats, der ligger bag Genopbygningsfonden, er i fare for at blive fejet til side af det, der altid har været vores kontinents svaghed: En tendens til konflikter og til at fokusere på det, der adskiller os, frem for det, der knytter os sammen. Den måde, hvorpå man vil indarbejde retsstatsbetingelser i budgetaftalen, rejser ikke kun alvorlige betænkeligheder med hensyn til retsgrundlaget for denne mekanisme, men undergraver også princippet om tillid og loyalt samarbejde mellem medlemslandene og EU-institutionerne. Den nuværende foranstaltning, der omgår traktaterne, skaber en situation præget af stor juridisk usikkerhed. […] EU rummer det problem og paradoks, at man konstant betoner betydningen af mangfoldighed, men alligevel ikke kan acceptere den mangfoldighed af juridiske og forfatningsmæssige systemer, der udspringer af de forskellige landes traditioner. […] Vi forlanger lighed og respekt for traktaterne. EU må ikke så tvivl om sine egne principper eller ændre dem på grund af politiske ønsker fra nogle af landene. Lovgivningen om beskyttelse af EU's budgetinteresser er sekundær i forhold til EU-traktaten, og den kan derfor ikke omgå, erstatte eller modificere de principper, der er defineret i traktaten. Retsstatsmekanismen er en omgåelse - den “overskriver” traktaten, helt præcist traktatens artikel 7. Det må siges helt klart: Den mekanisme, der er designet til at beskytte medlemsstaternes respekt for retsstatsprincippet, er i sig selv en omgåelse af EU-retten og dermed en trussel mod retsstatsprincippet. […] Polen føler et medansvar for Europas fremtid. Derfor er vores nej til den mekanisme, der foreslås i dag, samtidig et ja til et Europa, der virkelig er forenet i mangfoldighed - frit, lige og solidarisk "Et ja til et Europa, der virkelig er forenet i mangfoldighed - frit, lige og solidarisk".”
Børsen, s. 4 (08.12.2020)

Vestager: Vi har vist, at det europæiske samarbejde virker
Altinget bringer et interview med vicepræsident og konkurrencekommissær i EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, hvor hun blandt andet siger: ”Det har været det vildeste år, jeg kan huske. Det startede i højt tempo, fordi Ursula von der Leyen (formand for Europa-Kommissionen, red.) havde givet os en række udfordringer, der skulle løses inden for de første hundrede dage med den nye Kommission. Så vi knoklede derudaf. Vi lavede en strategi for data, vi lavede en hvidbog om kunstig intelligens, og vi lavede vores digitale og industrielle strategi, som vi skulle i gang med at gøre til virkelighed, da corona pludselig kom. Derefter var jeg ikke i Danmark i tre måneder, hvor jeg levede adskilt fra min familie. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. […] Samtidig skulle vi professionelt holde fast i det perspektiv, at der ville komme en verden efter corona, hvor vi skal kunne bruge de digitale teknologier og kunstig intelligens som en hjælper og ikke noget, der styrer os, og hvor vi vil have fair konkurrence på det europæiske marked.” Til spørgsmålet: ”Tror du i virkeligheden, at krisen kan skabe mere samhørighed på tværs af landene?” svarer Margrethe Vestager: "Ja, men ikke på den gammeldags måde, hvor man siger, at vi skal lave traktaten om og give Europa-Parlamentet mere kompetence og den slags. Her har vi set de konkrete løsninger, som vi har skabt sammen. Der er et meget tættere konkret samarbejde. Vi har i Europa-Kommissionen kastet os ind i det sammen med medlemslandene og fået tingene til at virke. Det er meget bedre end sådan nogle lidt fjerne diskussioner om kompetencer, traktater og beslutningsprocesser. Vi har vist, at det faktisk virker."
Altinget (08.12.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Nordiske ledere: Forhandlingerne om løn må ikke rykkes til EU
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Torkild Justesen, direktør, Lederne, Andreas Miller, formand Ledarna, Sverige og Audun A. Ingvartsen, formand Lederne, Norge. De skriver blandt andet: ”Lederorganisationerne i Norge, Sverige og Danmark opfordrer enstemmigt regeringerne til at bremse EU-direktivet om mindstelønninger, der vil ødelægge en stærk tradition for kollektive aftaler i Norden. EU-samarbejdet er vigtigt for at løse mange af de aktuelle udfordringer, Europa står over for, og som medlemslandene ikke kan løse på egen hånd. […] Derfor er det ødelæggende, at EU-Kommissionen har fremlagt et forslag om mindstelønninger i EU. Forslaget risikerer at få gennemgribende konsekvenser for den måde, arbejdsmarkederne i Danmark og de andre skandinaviske lande fungerer på. […] Med forslaget træder EU-Kommissionen ud over EU's beføjelser og risikerer at ødelægge den forhandlingsmodel, som har fungeret godt i de skandinaviske lande i mange år. […] EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og kommissær Nicolas Schmit har ganske vist gang på gang understreget, at de skandinaviske landes arbejdsmarkedsmodel ikke vil blive påvirket af det planlagte EU-direktiv. Men sådan er virkeligheden desværre ikke. I både Danmark og Sverige når arbejdsmarkedets parter frem til samme juridiske vurdering af direktivet, nemlig at samtlige medlemslande bliver underlagt direktivet, og at det vil medføre, at alle arbejdstagere i EU skal omfattes af en mindsteløn. Det vil igen betyde, at de kollektivaftaler, som forhandles af fagforeninger og arbejdsgivere, risikerer at skulle fortolkes af EU-Domstolen, der så skal afgøre, om de skandinaviske lande lever op til direktivets krav. Det er et problem, som er næsten umuligt at leve med for os i Norden. […] Derfor opfordrer vi de danske og svenske politikere til at sætte en stopper for, at direktivforslaget bliver vedtaget.”
Jyllands-Posten, s. 22 (08.12.2020)

Det digitale indre marked

Institut for menneskerettigheder: Digitale strategier overser borgernes rettigheder
Altinget bringer et debatindlæg af Rikke Frank Jørgensen og Marya Akhtar, hhv. seniorforsker og specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder. De skriver blandt andet: ”Den britiske tænketank Privacy International har netop udgivet en rapport om det stigende samarbejde mellem tech-virksomheder og regeringer. Med udgangspunkt i Storbritannien beskriver rapporten, hvordan covid-19-krisen har medført et øget pres på myndighedernes udbetaling af velfærdsydelser, og at tech-virksomheder i stigende grad leverer de løsninger, der bruges til at effektivere velfærdsstaten og sikrer en stadig mere digital kontrol af borgeren. […] Både EU-kommissionen og Europarådet arbejder lige nu intensivt på at udstikke rammer for regulering af teknologiområdet, hvor der blandt andet overvejes ny lovgivning om kunstig intelligens. Ligeledes spiller dataetik en stadig stigende rolle som et pejlemærke, der supplerer de retlige rammer ved at pege på, hvad der anses for at være det etisk rigtige eller forkerte at gøre i et mere digitalt samfund. Dette er alt sammen væsentligt og vigtigt, men det må ikke fjerne fokus fra, at forvaltningen har pligt til at sikre de grundlæggende rettigheder, som borgeren allerede har. De gældende regelsæt må og skal sikres i den digitale virkelighed, så vi ikke underminerer de rettigheder, vi har i dag. […] Det vil være prisværdigt, hvis Danmark udover verdensmesterskabet i digitalisering går forrest med en vision om også i den digitaliserede del af vores samfund at tage udgangspunkt i det værdigrundlag, som menneskerettighederne er baseret på.”
Altinget (08.12.2020)

Finansielle anliggender

Søren Hove kigger i krystalkuglen for 2021: Pas på med yderligere finanspolitisk stimulans
Altinget bringer en kommentar af Søren Hove Ravn, ph.d. og lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: ”Sjældent har prognosemagere - inden for økonomi såvel som på andre områder - ramt så meget ved siden af, som da de mod slutningen af 2019 kom med deres bud på, hvad der ville præge den økonomiske dagsorden i 2020. […] Forhåbentlig kommer 2021 dog ikke udelukkende til at stå i coronaens tegn. Et vigtigt nedslag kan ventes i andet halvår, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) planlægger at afslutte og offentliggøre sin gennemgang af den pengepolitiske strategi. Det lyder måske som en effektiv kur mod søvnløshed for mange læsere, men kan ikke desto mindre få stor betydning for den fremtidige pengepolitik i Europa og dermed i Danmark, da vi jo som bekendt fører fastkurspolitik over for euro. […] Skal man tro de hidtidige signaler fra ECB-chef Christine Lagarde, så kunne ordene "under, men tæt på" meget vel ryge ud, så inflationsmålet opfattes mere symmetrisk. Men spørgsmålet er, om ECB desuden vil lade sig inspirere af Den Amerikanske Centralbank, som tidligere i år på baggrund af en lignende gennemgang justerede sit inflationsmål, så det nu hedder "to procent i gennemsnit". […] Endelig har ECB varslet et eftersyn af, hvordan klimaforandringer påvirker pengepolitikken, og om pengepolitikken bør anvendes til at hjælpe den grønne omstilling på vej. Dette emne fortjener dog sin egen fremtidige klumme.”
Altinget (08.12.2020)

Handel

Katastrofalt misforstået
Børsen bringer et debatindlæg af Martin Jagd Graeser, CEO & founding partner, Kvantum Copenhagen. Han skriver blandt andet: ”I EU skal vi samarbejde med de stærke amerikanske kræfter, som også ønsker fri konkurrence på de digitale markeder og ønsker at beskytte demokrati og fri meningsdannelse. Skiftet fra Trump til Biden markerer netop en styrkelse af den linje i USA, og på den baggrund er Børsens leder fra 3. december katastrofalt misforstået. Børsen opstiller et kunstigt enten eller: Vil man knægte big tech eller gøre Biden til en succes? Vi skal ofre EU-mærkesagen om stram regulering af tech-giganterne, for den er blot “populær” og udtryk for “moralprædiken”. Jeg er komplet uenig. […] USA vender, med Biden ved roret, givetvis tilbage til en mere pålidelig tilgang til global handel. Vi skal insistere på en global alliance mellem både EU, USA og andre demokratiske lande. Det store kompromis må være, at den demokratiske verden anerkender techgiganternes førende rolle til USA's klare fordel. Omvendt må tech-giganterne forpligtes på demokratiske vilkår.”
Børsen, s. 2 (08.12.2020)

Institutionelle anliggender

EU-lande enes om straf
Mandag har EU-landene vedtaget et sanktionsregime, så landene vil kunne straffe menneskerettighedsforbrydere over hele kloden. Det er ikke knyttet til en bestemt person eller begivenhed og med det ny værktøj vil EU kunne sanktionere personer, som står bag alt fra folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden til tortur, slaveri eller vilkårlige anholdelser.
Jyllands-Posten, s. 17 (08.12.2020)

Vil Mette Frederiksen beskytte Danmark mod EU? Vores fælles fremtid afhænger af det
Berlingske bringer en kronik af Jesper Lau Hansen, jurist og professor ved Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: ”Der er en ny sag på vej, der fuldt ud kan måle sig med minksagen og det mulige grundlovsbrud, nemlig en sag om EUs grundlov, dvs. traktaten og dens nærhedsprincip, der risikerer at blive skrottet, hvis ikke den danske regering gør noget. […] Sagen angår et forslag fra Kommissionen om såkaldt ”bæredygtig selskabsledelse”. At forslaget markedsføres under netop det prædikat, er den første og nok største udfordring, for det lammer utroligt mange politikere og erhvervsfolk. Bæredygtighed er så indlysende rigtigt, at ingen ønsker at blive set som modstandere. Det er derfor vigtigt at slå fast, at denne sag ikke handler om bæredygtighed, noget andet er på spil. Det handler om EUs fremtid. Det er måske svært at se det i al forvirringen og den politiske hestehandel, som omgiver Brexit. Men lige nu tager det fremtidige EU form. Det, der fremtræder som politiske kompromisser og improviserede løsninger, vil lægge sporene for den måde, som EU kommer til at fungere på i årene fremover. […] Situationen er altså, at Kommissionen ønsker at lovgive på et område, selskabsledelse, hvor det er klart, at medlemsstaterne selv har en velfungerende ordning, og hvor nærhedsprincippet derfor burde fungere som bremse. Men Kommissionen anser princippet for opfyldt ved at fremlægge en fup-rapport og ignorere kritikken. Hvis dette lykkes, er nærhedsprincippet reelt afskaffet, og der er ingen grænser for, hvad EU kan lovgive om og blande sig i. Det er så åbenlyst groft, hvad der foregår, at dette ikke kan undgå at komme til at påvirke, hvordan EU-lovgivningen skabes fremover. Det er den slags, der kan gøre EU-tilhængere til modstandere. […] Man bør ikke forvirres af, at Kommissionen har valgt at koble sine forslag sammen, så man også fremfører forslag, der er fornuftige nok. Løsningen er at fastholde Kommissionen på dens ansvar efter bæredygtighedsprincippet og bede den kassere rapporten som utilstrækkelig og begynde forfra på det område. Herved fastholdes princippet, og kun de fornuftige dele af Kommissionens øvrige forslag vil stå tilbage. Men det kræver et opgør med Kommissionen. Spørgsmålet er således: Vil Mette Frederiksen forsvare Danmark mod EU og fastholde, at nærhedsprincippet i denne sag ikke er opfyldt, og at Kommissionen må begynde forfra? Vores fælles fremtid afhænger af det.”
Berlingske, s. 24-25 (08.12.2020)

Interne anliggender

Restauratører frygter manglende hjælp fra regeringen og jobtab
Restauratører har ikke længere de store forventninger til hjælp fra regeringen, men de mener, at fuld kompensation er det eneste rimelige efter nye nedlukninger. Brancheforeninger opfordrer derfor regeringen til at genoverveje beslutningen om kompensation og til at presse EU, skriver Berlingske. De omtalte hjælpepakker, som blev vedtaget i efteråret, er endnu ikke alle blevet godkendt i EU og derfor mangler flere virksomheder stadig en del af deres kompensation, hvilket bør få regeringen til at presse EU-Kommissionen, lyder det fra administrerende direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, som samtidig påpeger problemet ved kompleksiteten i at søge pakkerne. ”Det er kompliceret stof, og mange virksomheder har svært ved at finde rundt i reglerne. Derfor er der behov for hjælp og klar og tydelig kommunikation om hjælpepakkerne,” siger han.
Berlingske, s. 4-5 (08.12.2020)

Klima

Steen Gade: EU-forslag kan blive banebrydende for natur og biodiversitet
Altinget bringer en kommentar af Steen Gade, miljøklummeskribent, tidligere mangeårig SF-miljøpolitiker og tidligere direktør i Miljøstyrelsen. Han skriver blandt andet: ”Inden jul vil kampen om vores fælles klimamål for CO2-ekvivalentreduktionen i Europa inden 2030 sandsynligvis være på plads. Forhåbentlig bliver det mindst en 60 procents reduktion, der skal styre os danskere mod klimaneutralitet i 2050 sammen med vores nationale 70 procents reduktion. Ingen af dem helt nok, men markante skridt frem. Så store, at de vil kunne leve op til EU-Kommissionens meldinger om, at der er behov for systemiske (læs: grundlæggende og transformative) ændringer i samfundet, når målene bliver juridisk bindende. Især vigtigt med juridisk bindende EU-mål, hvor EU-Domstolen derfor vil kunne holde alle landene på plads. Tæt forbundet med klima - og direkte integreret i klimaløsninger - gælder det nu natur og biodiversitet. European Green Deal foreslår dobbelt 30-10-mål. 30 procent af havet og 30 procent af landarealet skal være beskyttet i 2030, og ti procent af begge dele skal være særligt beskyttede som "vild natur" eller lignende. Hvis de mål fastholdes, og hvis de gøres juridisk bindende, så vil vi også her kunne se grundlæggende ændringer. Nu endelig til det bedre. […] Hvis alle Kommissionens forslag gennemføres fuldt ud og sikres juridisk, vil det givetvis betyde mere for biodiversitet og natur i Danmark end noget andet, som vi har set. Både i Danmark og i EU. Det bør regeringen indse og flytte foden væk fra den truende position lige over bremsepedalen og i stedet fuldt og helt kaste sig ind i kampen for at sikre gennemførelsen af 30-10.”
Altinget (08.12.2020)

Kultur

DR slipper for at spare. Men får vi andre nok for vores skattekroner
Med den nye finanslov går Danmarks Radio fri af den bebudede store sparerunde og Information har bedt fire kendere om at evaluere DR's virksomhed ud fra public servicevirksomhedens fire formulerede formål i den seneste public service-aftale. ”Punkt 4: At fremme viden og forståelse.” Til dette punkt skriver Ditte Maria Brasso Sørensen, ph.d. i europæiske demokratiopfattelser og specialkonsulent i Region Hovedstaden, at DR er blevet bedre til at fokusere på de politikker, vi rent faktisk skal tage stilling til som borgere. Hun skriver blandt andet: ”De senere år har man kunnet mærke, at EU-dækningen på DR er blevet opprioriteret. Den har ændret karakter i en positiv retning, synes jeg. Løbende har der været opprioritering af dækningen af europaparlamentsvalgene og de store begivenheder som for eksempel forhandlinger af budgetter, og det er positivt i sig selv. Derudover er der for nylig sket det, at EU og internationale forhold har fået generelt mere dækningsflade - også på politikområder som for eksempel klima, Polen/Ungarn, retsstatsproblemer, demokratitiltag og så videre.”
Information, s. 12-13 (08.12.2020)

Sikkerhedspolitik

Forsker: Bør EU’s nye Arktis strategi forholde sig til sikkerhedspolitik
Altinget bringer et debatindlæg af Rasmus Leander Nielsen, adjunkt, afdeling for Samfundsvidenskabelige Studier, Illisimatusarfik (Grønlands Universitet). Han skriver blandt andet: ”En opdatering af Kommissionens 'Joint Communication' vedrørende Arktis fra 2016 forventes publiceret i fjerde kvartal af 2021. 2016-strategien var det hidtil mest helstøbte Arktis-udspil fra en EU-institution og havde blandt andet særligt fokus på internationalt samarbejde. Siden er de sikkerhedspolitiske dynamikker blevet betydelig mere komplicerede i Arktis. […] EU får næppe formel observatørstatus i Arktisk Råd lige foreløbigt på grund af russisk veto i forlængelse af EU's sanktioner siden Ukraine-krisen i 2014 (sammenholdt med tidligere canadisk og til dels grønlandsk kritik i forhold til spolering af sælskindseksport til Europa). […] Von der Leyen-Kommissionen inkluderede ikke Arktis i de officielle prioriteter det første års tid, men det i oktober publicerede arbejdsprogram fra Kommissionen stipulerede en ny Arktis-strategi mod slutningen af næste år, som følger en offentlig konsultation, der har pågået i et stykke tid. […] Et strateginotat fra Europa-Kommissionens egen tænketank, European Political Strategy Centre (EPSC), er i forhold til sikkerhedspolitik et nybrud. Heri fremgår det, at EU også bør have fokus på militær sikkerhed. Ligeledes beskrives Kina, USA og Rusland i særskilte afsnit, hvor de respektive stormagters aktuelle interesser og ageren analyseres. Tænketank-ophavet gør, at notatet kun fremstår som en semi-officiel EU-publikation, men det er første gang, at man er så eksplicit i forhold til de sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis. […] Der skal ske en del både internt i EU på forsvarsområdet, herunder EU's Permanent Structured Cooperation (PESCO), og eksternt i forhold til trusselsniveauet i Arktis, før det danske forsvarsforbehold iværksættes, men dette kan sammen med retsforbeholdet på sigt blive et problem i forhold til militære øvelser, cybersikkerhed og efterretningsaktioner. Næste gang en forbeholdsafstemning kommer på dagsordenen, bør den arktiske del af ligningen således få større bevågenhed.”
Altinget (08.12.2020)

Nyt trusselbillede fra FE: Rusland bruger corona til at svække EU og Nato
På baggrund af den nye trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der offentliggøres på torsdag, lyder det fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), at Rusland har udnyttet coronakrisen til at svække tilliden til vestlige myndigheder, forstærke konflikter og udfordre sammenholdet i EU og Nato, hvilket det skader Danmarks interesser. ”Pandemien destabiliserer i sig selv mange lande, og det udnytter stater med onde hensigter til at forstærke konflikter,” siger Trine Bramsen ifølge Politiken. Hun oplyser også, at i fem tilfælde har EU været så sikre på, hvem der stod bag angreb, at EU-landene har indført sanktioner. Hun kan dog ikke give nærmere detaljer om angrebene og sanktionerne, fordi informationerne er fortrolige, men hun kan oplyse, at hen over sommeren blev Rusland ramt af sanktioner to gange, Kina to gange og Nordkorea en gang.
Politiken, s. 10 (08.12.2020)

Sundhed

Forbrugerrådet roser EU’s kemikalieudspil: Vi må se, hvor vi ender, når lobbyisterne har været på arbejde
Altinget bringer et debatindlæg af Claus Jørgensen, projektchef i Forbrugerrådet Tænk. Han skriver blandt andet: ”84 procent af europæerne er bekymrede for, hvordan kemikalier i almindelige forbrugerprodukter påvirker dem. Den bekymring deler vi i Forbrugerrådet Tænk. […] Noget tyder på, at EU-Kommissionen mener "The Green Deal" seriøst. I hvert fald er kemikaliestrategien ambitiøs, og den imødekommer mange af de krav, som Forbrugerrådet Tænk og andre grønne NGO'er har fremsat de seneste 20 år. EU-Kommissionen slår fast at frem mod 2030 vil kemikalieproduktionen fordobles. De globale salgstal for kemikalier vil runde et svimlende 50.205 milliarder kroner. Den største vækst vil foregå uden for EU, hvilket har stor betydning for indholdet af de produkter, som vi importerer til EU. Så der er behov for handling nu, hvilket EU-Kommissionen altså umiddelbart har erkendt. […] Strategien er stadig kun et udspil. Så det udestår at se, hvordan strategien ender, efter at lobbyisterne har været på arbejde. […] Regeringen skal fortsat presse på, og arbejde for at strategien ikke udvandes. I Danmark er der umiddelbart også opbakning til strategien fra Dansk Erhverv og Dansk Industri. Vores ønske er derfor, at de giver deres holdning til kende hos deres europæiske brancheorganisationer.”
Altinget (08.12.2020)

UVD Robots får stor EU-ordre
EU-Kommissionen har offentliggjort, at den har bestilt 200 UVD-robotter fra det fynske robotfirma UVD Robots, skriver Jyllands-Posten. De 200 robotter skal stilles til rådighed på hospitaler i de europæiske regioner, som er hårdest ramt af covid-19. ”Med EU-midler køber EU-Kommissionens 200 desinfektionsrobotter, som vil blive leveret til hospitaler over hele Europa for at rengøre og desinficere hospitalslokaler og patientstuer. Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe hospitaler og patienter i disse svære tider,” siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Fra Claus Risager, adm. direktør i Blue Ocean Robotics og bestyrelsesformand for UVD Robots, lyder det: ”Det betyder meget for os at være udvalgt af EU-Kommissionen. Vi fokuserer på at hjælpe i kampen mod spredningen af covid-19, samtidig med at vi styrker de forebyggende tiltag mod infektioner generelt i operationsstuer, intensive plejecentre, kræftafdelinger m.m. på hospitaler.”
Jyllands-Posten, s. 2 (08.12.2020)

Udenrigspolitik

Vi må vise, at den frie verden står på mål for sine egne
Berlingske bringer en kommentar af Anders Fogh Rasmussen, formand for Alliance of Democracies Foundationc og tidligere NATO-Generalsekretær og dansk statsminister. Han skriver blandt andet: ”I torsdags mødtes jeg med Ted Hui på mit kontor i København. Ted var indtil for nylig folkevalgt politiker i Hongkong for det demokratiske parti. Nu er han på flugt og forfulgt af retssager, der kan give ham årevis i fængsel. Det kinesiske kommunistparti smider de af Hongkongs politikere ud af parlamentet, som ikke sværger troskab til regeringen i Beijing. […] USAs regering har på det skarpeste fordømt Kinas handlinger i Hongkong. Kongressen har indført sanktioner. Selv EU har fremsat rimelig spidse erklæringer. Blandt andet har EU senest kritiseret, at Ted Huis kolleger fra Det Demokratiske Parti i Hongkong uretmæssigt fratages deres embeder. Det er den rette beslutning. Derimod var det en forkert beslutning, at udenrigsminister Jeppe Kofod ikke ville mødes med Ted Hui, da han var i København. […] Det vil være det rette at arbejde i EU for fortsat at fordømme Kinas handlinger og indføre sanktioner som reaktion på Kinas massive overtrædelser af grundlæggende principper om frihed og demokrati. Vi bør også etablere en fælles frihedsfond, som finansielt kan understøtte de demokratiforkæmpere, som flygter. Ted står i en personlig uoverskuelig situation med en familie med to børn, hvor Kina forsøgte at blokere hans bankkonti. Vi må vise, at den frie verden står på mål for sine egne. Andet kan vi ikke være bekendt.”
Berlingske, s. 26 (08.12.2020)

Økonomi

Genopretningsplan finansieres af EU milliarder, som blokeres af Orban
Selvom Polen og Ungarns regeringer har nedlagt veto mod aftalen bag fonden, regner regeringen med at hente en del af finansieringen til søndagens finanspakke fra EUs genopretningsfond. I Bruxelles er hele udrulningen af fondsmidlerne ellers gået lidt i hårdknude, men alligevel er finansminister Nicolai Wammen helt rolig, skriver Berlingske. ”Vi er helt opmærksomme på, at der foregår politiske forhandlinger på højeste sted i EU, og vi håber, at der snart kommer en løsning på det. Under alle omstændigheder er det først til næste år, at der skal findes en endelig afklaring på det spørgsmål,” sagde Wammen under søndagens pressemøde i Finansministeriet og fortsætter: ”Jeg er tryg ved, at man på en fornuftig måde får afsluttet de forhandlinger i EU, og dermed ser jeg heller ikke nogen problemer i forhold til den danske finanslov eller de beslutninger, vi har truffet i øvrigt.” At genopretningsfonden i dag skal medfinansiere regeringens og støttepartiernes planer, har ifølge de Radikales EU-ordfører, Jens Rohde, ”sin egen skønhed”. ”Disse dejlige EU-milliarder, som alle var hard core modstandere af for to måneder siden, dem kan folk næsten ikke få nok af nu,” siger han og fortsætter: ”Det er jo lidt sjovt.” Både Polen og Ungarn står til at modtage betydelige pengesummer fra genopretningsfonden og meget tyder på, at der kommer afklaring på spørgsmålet, når EUs stats- og regeringschefer afholder topmøde senere på ugen.
Berlingske, s. 8 (08.12.2020)