Tirsdag den 8. januar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: May styrer mod afgrunden forud for afstemning
Den britiske premierminister Theresa May har en uge til at sikre flertal for sin Brexitaftale inden afstemningen i Underhuset. Berlingske skriver, at May desperat har brug for hjælp, men hun skal ikke regne med megen hjælp fra EU i den kommende uge. May skal således selv klare at få flertal for den Brexit-aftale, som hun er blevet enig om med EU-forhandlerne i Bruxelles. I øjeblikket ser det ikke ud til at lykkes. Fra Bruxelles kan man ikke gøre meget og konkurrencekommissær Margrethe Vestager konstaterer, at det er op til briterne at tage afstemningen og derefter fortælle, hvad man så vil gøre. Berlingske skriver endvidere, at det konservative parlamentsmedlem Anna Soubry kalder premierministeren uansvarlig og kræver en ny EU-folkeafstemning med Theresa Mays aftale over for muligheden af helt at droppe Brexit, mens den tidligere Brexit-minister David Davis indledte Brexit-forhandlingerne for Storbritannien men at han nu opfordrer til at stemme nej til aftalen på tirsdag i Underhuset. Både Mays tidligere udenrigsminister Boris Johnson og David Davis har de seneste dage erklæret, at de foretrækker at forlade EU helt uden en aftale frem for hendes aftale. Jyllands-Posten skriver at Boris Johnson mener, at et hårdt Brexit vil svare til det, som briterne stemte for i 2016, da de valgte at forlade EU. Udmeldingen kommer efter at over 200 medlemmer af det britiske parlament fra forskellige politiske partier har underskrevet et brev til premierminister Theresa May, hvor de opfordrer hende til at udelukke et hårdt Brexit. Den tidligere konservative minister Caroline Spelman, mener, at et hårdt Brexit blandt andet vil koste arbejdspladser. Det afviser Boris Johnson, der griner af forudsigelserne og kalder dem 'apokalyptiske', skriver B.T. Metro.

For at vinde nogle af de konservative modstandere af aftalen over på sin side, vil May før afstemningen ifølge premierministerens talsmand forsøge at sikre sig en garanti fra Bruxelles, for at fremtidens handelsaftale skal være på plads senest i løbet af 2021, således at det såkaldte irske bagstop ikke når at komme i brug. Det skriver Børsen, som også skriver at ifølge Financial Times vil May afholde to drink-aftener de kommende dage for konservative parlamentsmedlemmer og deres ægtefæller. Alligevel tegner der sig fortsat et flertal mod den aftale, som EU har understreget er det eneste tilbud, briterne får, hvis de vil udtræde af unionen under ordnede forhold. EU og Storbritannien aktiverede sidst i december dele af deres nødplaner for et no deal-Brexit, og May har afsat 2 milliarder pund til blandt andet nye toldere, flere grænsebetjente og kontrakter med transportfirmaer, der skal være ansvarlige for at sejle forsyninger af de vigtigste madvarer og medicin til Storbritannien, hvis indførelsen af toldtjek kommer til at skabe store lastbilkøer og forsinkelser af varetransporten. EU har iværksat de første 14 tiltag, der blandt andet i en midlertidig periode skal gøre det muligt for britiske luftfartsselskaber at flyve til EU.
Kilder: Berlingske, s. 5; Ekstra Bladet, s. 24; Jyllands-Posten, s. 9; B.T. Metro, s. 10; Børsen, s. 20

Udenrigspolitik: EU-sanktioner på vej mod Iran
Flere landsdækkende medier skriver i dag, at EU-lande enes om Iran-sanktioner og at EU-landene nu strammer grebet om Iran. Det sker, efter at blandt andet Danmark og Frankrig har presset på for at sende et klart signal til Teheran, efter at en iransk efterretningstjeneste angiveligt har planlagt drab på en iraner i Danmark og angreb på en fransk konference for eksiliranere. Det skriver Jyllands-Posten. Frygten for et attentat fik PET til at lukke store dele af Danmark ned den 28. september sidste år. Samtidig indledte Danmark i EU et pres for yderligere sanktioner over for Iran. Og for første gang kommer en statslig myndighed på EU's terrorliste, nemlig en gren af den iranske efterretningstjeneste Mois samt afdelingens chef, Saeid Hashemi Moghadam, sammen med en tidligere diplomat i Wien, Assadollah Asadi. Ifølge Jyllands-Postens oplysninger enedes EU-ambassadører om beslutningen kort før jul. “Den adfærd, vi har set fra en iransk efterretningstjeneste i Europa, har været uhørt og fuldstændigt uacceptabel. Da PET blotlagde de iranske attentatplaner i Danmark, gjorde jeg det fra starten klart, at vi ville stille os i spidsen for et forsøg på at samle EU om nye sanktioner imod Iran. [...] Vi vil ganske enkelt ikke acceptere attentater og attentatforsøg på vores jord. Iran skal ikke have lov til at sende dødspatruljer ind i Europa. Derudover vil det være en sejr for muligheden for at føre en samlet europæisk udenrigspolitik, der er markant. Det er en klar fordel for et mindre land som Danmark at have et samlet EU i ryggen,” skriver udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) blandt andet i en mail til Jyllands-Posten.

Berlingske skriver at sanktionerne vil medføre, at de to personer ikke kan rejse ind i et EU-land, ligesom deres økonomiske aktiver, hvis de findes i Europa, bliver indefrosset. Derudover vil samtlige ansatte i den pågældende efterretningstjeneste få indrejseforbud i EU, hvis de rejser tjenstligt, et skridt, som i diplomatiske kredse vurderes som ret enestående, fordi der dermed sættes navn på den efterretningstjeneste og de personer, der er ansvarlige for mord- og attentatforsøg i Europa. Sanktionerne forventes at blive indført i dag på et EU-ministermøde i Bruxelles. Politiken skriver dog, at de iranske myndigheder nægter alle beskyldninger om at stå bag attentatforsøg på europæisk jord. Ifølge en talsmand for den iranske udenrigsminister er beskyldninger en del af en konspiration fra Irans modstandere med det formål at ”bringe de gode og progressive Iran-EU-relationer i fare”. En række EU-lande har ifølge Politiken været bange for, at nye sanktioner kunne gå ud over bestræbelserne på at holde liv i atomaftalen. ”Men bredt i EU er der nu en erkendelse af, at atomaftalen ikke må blive en undskyldning for, at iranerne gør hvad som helst, uden at europæerne reagerer”, lyder det fra en dansk diplomat til Politiken.
Kilder: B.T. metro, s. 4; Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 1, 4; Berlingske, s. 1,9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Danske elever får topkarakter i EU
Europa-Kommissionens årlige tilstandsrapport om uddannelse, der blandt andet bygger på testresultater fra Pisa og Eurostat, viser, at blandt 28 EU-lande og yderligere 5 lande indtager Danmark en solid 4.-plads, når det gælder afgangselevers evner inden for læsning, matematik og naturfag. I EU-rapporten overgås Danmark kun af Estland, Finland og Irland. ”EU's rosende ord på skoleområdet står i kontrast til den diskussion, vi har nationalt om skolen. Det skyldes, at Danmark har forsøgt gennem skolereformen at indføre nogle af de måleparametre, som EU og OECD har ønsket. Det er del af en meget bredere reformbevægelse i hele Europa. Så når EU bliver begejstret for det, er det, fordi det flugter med en europæisk uddannelsesambition om læringsmålsorientering og med kvalifikationsrammen for livslang læring,” siger Katja Brøgger, der er lektor i uddannelsespolitik, -styring og -forvaltning på Aarhus Universitet og forsker i uddannelsesreformer på tværs af landegrænser, til Politiken. Europa-Kommissionens tilstandsrapport peger dog på, at det danske skolesystem ikke er fejlfrit. Især unge med indvandrerbaggrund halter alvorligt bagefter. For en del elever med anden etnisk baggrund i Danmark mangler basale færdigheder, når de forlader skolen, og de føler ikke et tilhørsforhold. Det er første gang, at EU-Kommissionen skriver, at dette forhold er bekymrende. ”Det er altid glædeligt, når en undersøgelse placerer Danmark højt sammenlignet med vores europæiske naboer. Jeg hæfter mig særligt ved, at tilstandsrapporten fra Europa-Kommissionen fremhæver, at det går fremad i matematik og naturfag. Men rapporten bekræfter samtidig, at der fortsat er brug for fokus på læsning, ligesom børn med anden etnisk herkomst ikke opnår de samme færdigheder og kompetencer som etnisk danske børn”, skriver undervisningsminister Merete Riisager (LA) i en mail til Politiken. Analysen vækker overraskelse hos flere, da der i adskillige år har været debat om det danske uddannelsessystem. Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør, skriver i en analyse i Politiken: ”Whaaaat? Sådan cirka har reaktionen lydt fra flere, når talen er faldet på det danske uddannelsessystems flotte placering sammenlignet med andre europæiske lande, som fremgår af EU-Kommissionens tilstandsrapport. Vi troede da, at det gik ad Pommern til? […] Forundringen er fuldt forståelig. Mange års selvros i det danske uddannelsessystem er paradoksalt nok vendt på hovedet til noget, som ligner selvpineri. Hvis danske politikere i Danmark ikke umiddelbart ser fremgang, skal der laves om i en fart. I det lys glemmes det ofte, at uddannelsessystemet gør det fornuftigt i international sammenhæng. Selvpineri og utålmodighed risikerer at føre til reformer, der peger i forskellige retninger. EU-Kommissionen advarer da også om, at den danske uddannelsessektor for øjeblikket lider af reformtræthed.” Skoleledernes formand Claus Hjortdal udtaler i et interview med Politiken: ”Det er blevet en folkesport at kritisere folkeskolen. Det sker ofte på et ikke særlig oplyst grundlag, hvor vi kun refererer de tal, vi selv generer i Danmark. Det internationale perspektiv giver et noget andet billede end det, vi kender fra den danske debat. Når vi samler alle tallene, må vi sige, at vi da gør noget rigtigt.”
Kilder: Politiken, s. 1, 8;

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Mere ballade i EU, tak
Infomations leder skriver blandt andet: ”Det er et stort paradoks i europæisk politik: I takt med at Europa-Parlamentet har fået mere magt i EU-systemet, er valgdeltagelsen til parlamentsvalgene faldet. Ved det seneste valg var det kun 43 procent af europæerne, der mødte frem for at stemme, i 1972 var det 62 procent. For at vende udviklingen har EU lavet en officiel 'husk at stemme'-kampagne til valget i maj: “This time I'm voting”. […] EU er grundlæggende en vellykket demokratisering af international politik. Der er behov for stærke transnationale institutioner for at løse grænseoverskridende problemer som klimaforandringer og skatteunddragelse, og uden unionen ville Europa være styret af en slags kongresdiplomati, hvor de store lande kunne tryne de små. Men desværre føler for få borgere sig repræsenteret.”
Kilde: Information, s. 2

Grundlæggende rettigheder: Hvem skal sikre, at grundloven overholdes?
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Kai Sørlander, filosof og forfatter, følgende: ”Alligevel har vi siden 1970'erne set en fortsat udvikling i retning af, at domstole – specielt Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, EU-Domstolen i Luxembourg og Højesteret - har fået eller tiltaget sig stadig større politisk magt. Hvorfor er det sket? Nogen åben og ærlig demokratisk debat har der ikke været om det. I hovedsagen er det sket, fordi den herskende politiske elite har ønsket en særlig politisk udvikling, som ikke havde demokratisk dækning, men som kunne gennemføres via de respektive domstoles fortolkning af konventioner og grundlove. Således kunne man gennemføre integrationen i EU imod befolkningernes reelle ønsker. Og således kunne man gennemføre en særlig indvandrings- og asylpolitik, hvor domstolsafgørelser trumfede demokratisk politik. […] Er der noget, som i dag truer Europas demokratier, så er det ikke mindst, at helt centrale dele af de demokratiske landes politik - specielt hvad angår indvandrings og asylpolitik - er blevet overtaget af domstole og dermed sat uden for normal demokratisk kontrol. Og så længe den danske højesteret - og derunder Jens Peter Christensen - ikke forstår dette, så er den selv en del af truslen.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Institutionelle anliggender: Europa er mere ved at gå under end USA
Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus og forfatter, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: ”Men de fleste dårlige nyheder får vi fra USA, hvor Trump regerer, i begge betydninger af det ord. Vi skal forledes til at tro, at USA er ved at gå under, eller i hvert fald gå op i limningen, bare der bliver fyret en medarbejder i Det Hvide Hus eller en general. Men mens vi stirrer os blinde på "undergangen" i USA, er det hos os selv, i Europa, det står værst til. Det er Europa, der er i opløsning, ikke USA. Vesten er ikke længere den enhed, Vesten engang var. USA er ved at skibe Europa af. Vi skal finde ud af at klare os selv. […] Europa er dybt afhængig af andre, ikke mindst Rusland. USA står også stærkere over for mulige klimaforandringer. Tro ikke, at det i USA kun er Trump, der er træt af at slæbe rundt med Europa politisk og militært. Det er indlysende grotesk, at Europa ikke vil betale for sin egen beskyttelse, samtidig med at man har foret sig med dyre velfærdsstater, som har tiltrukket gud og hvermand. […] Oswald Spengler Society gav i forbindelse med 100-året selskabets pris til Michel Houellebecq, den glimrende, forkætrede franske forfatter, hvis næstseneste roman, "Underkastelse", beskrev en muslimsk overtagelse af magten i Frankrig. Houellebecq, som i disse dage udgiver en ny roman - "Serotonin" - som går ind i baggrunden for de gule veste, sagde i forbindelse med sin modtagelse af prisen, at Europa var i gang med ”en meget speciel form for selvmord, som indebærer et mord på de nationer, som Europa består af. Og den skyldige bag disse mord er ikke så vanskelig at udpege: Den Europæiske Union.” Den tidligere så nihilistiske forfatter mente ikke, at løbet er helt og aldeles kørt for Europa. Det eneste forsvar mod "udviklingen" for noget land, som han dog kan se, er at melde sig ud af EU. Han vil stemme på ethvert parti, der lover det.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Institutionelle anliggender: Facts, please, Anna Libak
Arno Poulsen, tandlæge og bestyrelsesmedlem i Praktiserende Tandlægers Organisation, skriver i en kommentar i Berlingske følgende: ”Anna Libak er en stor Rusland-ekspert. Men Storbritannien kender hun tilsyneladende ikke meget til. Det viste hendes kommentar i Opinion 30. december (og nu igen 4. januar i år). Tilmed drager hun på et løsagtigt grundlag vidtrækkende konklusioner vedrørende dansk EU-politik. Som overskriften siger: “Briterne mener ikke noget, som danskerne ikke også mener.” Man kan let få indtrykket, at Anna Libak er en nationalkonservativ drømmer, der bare smykker sig med liberale EU-positive fjer. Og som mener at kunne tale på alle danskeres vegne. Hvor er Anna Libak galt afmarcheret? Hun mener, at briterne var blevet i EU, hvis de øvrige EU-lande bare havde accepteret daværende premierminister David Camerons krav om, at EU-borgere i Storbritannien først kunne få sociale ydelser, når de i fire år havde bidraget via skatter til det britiske samfund. Det ønske havde Danmark sympati for. Vi så gerne, at det kom til at gælde også hos os. Det gjorde central- og østeuropæiske EU-medlemmer ikke. Tyske og franske supermarkedskæder havde slået deres lokale småhandlende af marken i det indre markeds navn. Nu mente de ikke overraskende, at man burde holde fast ved gældende EU-regler. Konklusionen blev på god EU-vis en løsning, som ikke ville tilfredsstille nogen her og nu, men som i det længere perspektiv ville give mening. Et kompromis, med andre ord. […] Jeg har fulgt Brexit-processen tæt og har ikke set en eneste seriøs forsker eller politisk kommentator hævde, at havde Cameron blot fået, hvad han bad EU om, ville UKIP og hans egne konservative ”Brexiteers” klappe i hænderne og sige, at naturligvis skulle UK så blive i EU. Men det er også forkert at påstå - som Libak - at ”desuden vil EU-modstandere over hele unionen bekræftes i, at de havde ret hele vejen: Det kan ikke lade sig gøre at slippe ud (af EU, red.) på demokratisk vis”. Theresa Mays demokratisk dannede regering besluttede at følge den vejledende folkeafstemnings resultat, hvilket de øvrige 27 EU-lande beklagede, men respekterede.”
Kilde: Berlingske, s. 24-25

Sikkerhedspolitik: Trump håner vores indsats i Afghanistan
I en kommentar i Berlingske skriver forhenværende udenrigsminister (V) Uffe Ellemann-Jensen blandt andet: ”Trump har overgået sig selv. Nu håner han de lande, der har kæmpet sammen med USA i Afghanistan og Irak - og lidt tab. Herunder altså også Danmark. På den officielle hjemmeside for Det Hvide Hus kan man nu læse en afskrift af de bemærkninger, præsident Trump kom med i forbindelse med et åbent regeringsmøde, som blev afholdt 2. januar. […] USA har valgt en præsident, som skaber usikkerhed og frygt med sin uvidenhed og manglende interesse i at blive rådgivet. Desuden lyver han systematisk, og er parat til at løbe fra aftaler og alliancer. Det må vi tage bestik af i Europa. Vi skal naturligvis ikke opgive håbet om, at ”det andet USA” vender tilbage til rollen som troværdig allieret. For vi kan vanskeligt undvære USA. Men det vil være uansvarligt at lukke øjnene for den kendsgerning, at amerikansk udenrigspolitik i høj grad tegnes af den person, der sidder i Det Hvide Hus - og at der de næste par år ikke er udsigt til en ændring i den kurs, Trump har valgt at følge. Danmark - med vores udsatte geografiske position - er det vigtigt at gribe alle de muligheder, der er for at styrke vores sikkerhed gennem stærke og troværdige alliancer. Vores nuværende situation - med forsvarsforbehold i EU - er ikke udtryk for rettidig omhu for de udfordringer, vi står over for. Vi skal gribe ud efter alle muligheder. Også den europæiske, som kombinerer fortsat NATO-sammenhold med en stærkere tilknytning til vore nordiske fæller, Sverige og Finland.”
Kilde: Berlingske, s. 23

Udenrigspolitik: Store demonstrationer i Beograd: Tusindvis af serbere har fået nok af vold og korruption
Berlingske skriver, at for femte lørdag i træk gik serbere på gaden mod deres præsident, Aleksandar Vucic. Vucic, blev valgt til præsident i 2017, og har fra begyndelsen afvist gå ind på demonstranternes krav. Efter demonstrationen i lørdags lød der dog lidt mere forsonlige toner fra Aleksandar Vucic og han er nu villig til at tale ”med folket”, men ikke med ”politiske bedragere”, sagde han ifølge avisen Süddeutsche Zeitung. Vucic er tilhænger af Serbiens EU-medlemskab og siden januar 2014 har Serbien forhandlet om optagelse. EU har stillet som krav, at Serbien ”normaliserer” forholdet til Kosovo i en formel aftale. Flere EU-lande har ikke anerkendt Kosovo, der indtil 2008 var en del af Serbien. EU's højtstående repræsentant for udenrigspolitik, Federica Mogherini, har udtalt, at hun håber, at aftalen kan falde på plads inden sommer. EU's fokus på Kosovo har fået Serbiens tidligere udenrigsminister og præsidentkandidat Vuk Jeremic til at kritisere EU. Han mener, at EU fokuserer alt for meget på aftalen med Kosovo og derfor er villig til at vende det blinde øje til den manglende pressefrihed og stigende vold i landet.
Kilde: Berlingske, s. 17

Grundlæggende rettigheder: Bulgarien lemper hårdhændet religionslov
Efter store demonstrationer og pres fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har Bulgarien droppet de mest vidtgående indskrænkninger over for trossamfund uden for den ortodokse kirke i en nyligt vedtaget lov. Søren Riishøj, lektor emeritus ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, med speciale i Central- og Østeuropa mener, at lovforslaget er udtryk for, at identitetspolitikken har vundet stærkt frem i Europa, ikke mindst i de central- og østeuropæiske lande, hvor den ortodokse kirke og tro ofte kædes sammen med national-konservativ politik. ”Konflikterne rundt om i Europa står i dag meget lidt mellem højre og venstre, men langt mere mellem liberale sekulære bevægelser, som ofte er for EU, og nationalkonservative bevægelser, som ofte er EU-skeptiske og aktivt bruger religion politisk. Det sker ikke alene i Bulgarien," fortæller Søren Riishøj til Kristeligt Dagblad.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 8

Arbejdsmarkedspolitik: Strid om østrigsk børnecheck
Den danske regering har arbejdet for en indeksering af børnechecken, så den tilpasses leveomkostningerne i det EU-land, hvor ydelsen skal gøre gavn. Hidtil har arbejdet været forgæves, men ved årsskiftet trådte en ny østrigsk lov, der indekserer familieydelser til EU-borgere i Østrig med børn i udlandet, i kraft. Til frustration for blandt andet Rumænien, der den 1. januar blev formand for EU efter Østrig, skriver B.T. Metro. ”Den østrigske beslutning er i strid med de principper, der ligger til grund for det europæiske projekt og EU's love”, skriver Rumæniens regering. EU-Kommissionen, som også har kritiseret Østrigs enegang, er i gang med at nærlæse loven fra Wien. Kommissionen vil herefter beslutte, om der skal indledes en sag mod Østrig for traktatbrud.
B.T. Metro, s. 6

Migration: Migrantskibe er uønskede
B.T. Metro skriver, at der lige nu sidder 49 personer på to redningsskibe og har svært ved at begribe, hvad der foregår. De er migranter, som har begivet sig ud på en farefuld færd for at nå Europa, men er sat skak. Både Italien og Malta nægter at lade skibene anløbe deres havne. I Italien er der ikke enighed om, hvad regeringen mener om de to skibe. Luigi Di Maio, vicepremierminister og leder af Femstjernebevægelsen, har udtalt, at Italien gerne tager imod kvinder og børn fra skibene, hvis de lægger til kaj i Malta. Det har den italienske indenrigsminister og leder af partiet Lega, Matteo Salvini, dog sagt, ikke kommer til at ske. Imens forsøger både Italien og Malta at få de andre EU-lande til at bære en større del af byrden, når det gælder migranterne på Middelhavet.
Kilde: B.T. Metro, s. 9

Økonomi: Hug til selskaber: Skatten er reelt en af de højeste i EU
Danmark har en ret lav skat på selskaber i dag sammenlignet med resten af Europa, efter at selve selskabsskattesatsen er sat ned til 22 procent. Mantraet på Christiansborg, fra et stort flertal af partierne uden for regeringen, er derfor at der ikke er grund til at gøre mere. Men ifølge den globale analyse “Paying Taxes 2019” fra revisionsgiganten PwC og Verdensbanken, hvor 190 lande har været under lup er det ikke korrekt. En mellemstor virksomhed i Danmark er udsat for en af de allerhårdeste skatteklemmer i hele EU, når man ser på virksomhedernes faktiske skattebetalinger, hvor man også tager højde for de regler om afskrivninger, fradrag og andre skatter og afgifter, selskaberne bliver mødt med på tværs af grænserne, og som styrer selskabernes skattegrundlag i vidt forskellige retninger. Det skriver Børsen, som endvidere oplyser, at det reelt kun er EU-lande som Holland, Grækenland og Tyskland, der har højere skattepres på mellemstore selskaber end Danmark.
Kilde: Børsen, s. 16

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Partnerskaber styrker innovationskraften
I en kronik i Børsen skriver Henrik Bjerregaard, afdelingschef, CLEAN Energi og Christian Boysen, projektchef, CLEAN Energi, at hvis innovationen skal styrkes i Danmark kræver det, at virksomhederne tager initiativ til sparring med universiteterne. “I følge postdoc Helle Aarøe Nissen og professor Mette Præst Knudsen, Syddansk Universitet, viser EU's nyeste innovationsindeks, at Danmark fra en stærk position falder i innovationspræstationen. […] For vi oplever bestemt, at innovationskraften er stigende blandt de danske virksomheder. Der kan være mange årsager til, at innovationsindekset fra EU viser en faldende præstationsgrad i Danmark. En del af virksomhedernes udfordringer har f.eks. indtil i dag været et kompliceret erhvervsfremmesystem, hvor alle Danmarks regioner har kunne administrere og udmønte strukturfondsmidler fra EU. Systemet bliver nu samlet ved Danmarks nye Erhvervsfremmebestyrelse, hvor mindre og mellemstore virksomheder bliver tilgodeset. Ønsket er at gøre virksomhedernes adgang mere enkel og smidig, når de skal ansøge om økonomiske midler til at igangsætte nye innovationsprojekter for,” skrives der blandt andet i kronikken.
Kilde: Børsen, s. 4

Institutionelle anliggender: Hun orker ikke at høre på mere nonsens om Brexit
Anna Soubry har udtalt, at hun forlader de konservative, hvis han eller andre Brexiteers får magten. Soubry er glødende tilhænger af at beholde Storbritannien i EU, skriver Politiken. Anna Soubry er det kvindelige politiske modstykke til Brexit-rebellen Boris Johnson. Lige så indædt han kæmper for at få Storbritannien ud af EU, lige så indædt kæmper hun for at holde Storbritannien så tæt som muligt på EU. Det er derfor, hun kæmper imod Theresa Mays aftale og agter at stemme imod den. Men hvor Johnson stemmer imod, fordi aftalen i hans øjne er et knæfald for EU, stemmer hun imod, fordi aftalen er for vag, og fordi det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien først skal afklares efter 29. marts. når Storbritannien er ude af EU. Soubry har dog ofte kritiseret unionen sønder og sammen, ganske som andre britiske konservative. Men hendes pointe er, at det er bedre at være med og ad den vej prøve at ændre og reformere EU. Mens Theresa May har holdt fast i, at Storbritannien skal ud, har Anna Soubry kastet sig ind i kampen for en ny folkeafstemning i bevægelsen People's Vote, Folkets Stemme. Mens Soubry og People's Vote ser det som den eneste mulighed for at blive i EU, nu hvor en måling viser, at lidt over halvdelen af briterne ville stemme remain, hvis der kom en ny afstemning. ”Det her er den største fejltagelse, vores land nogensinde har begået, og de unge vil aldrig tilgive mit parti,” sagde hun til The Guardian i december.
Kilde: Politiken, s. 6