Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information8. juni 2021Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 8. juni

Tophistorier

Global G7-aftale kritiseres for at give Amazon et skattesmuthul
Lørdag blev finansministrene fra G7-gruppen, der samler syv af verdens rigeste industrinationer og repræsentanter for EU, enige om en banebrydende aftale, der skal få globale storkoncerner som Apple, Microsoft, Google og Facebook til at betale mere skat. Det skriver Information. Men eksperter er bekymrede for, at onlinehandelsgiganten Amazon kan slippe for at skulle betale en væsentligt højere selskabsskat på nogle af sine største markeder, medmindre der bliver lukket et smuthul i den historiske aftale. I aftalen vil de to 'søjler' dels pålægge virksomheder at betale en procentdel af deres overskud på de markeder, hvor de har størst omsætning, men kun er minimalt til stede som registrerede selskaber, og dels indføre en ikke tidligere set global minimumsskat på selskaber. Men i et kommuniké fra G7-ministrene fremgår det, at søjle 1 kun skal gælde for "overskud, der overstiger en margin på ti procent for de største og mest rentable multinationale virksomheder" - og det vil udelukke Amazon. I 2020 var Amazons såkaldte overskudsgrad kun på 6,3 procent, da virksomheden driver sin onlinedetailsalgsforretning med meget lave profitmarginer. "At dømme ud fra G7's kommuniké vil Amazon fint kunne slippe gennem nettet," fortæller Paul Monaghan, medstifter af organisationen Fair Tax Foundation, der certificerer virksomheder, der afholder sig fra skatteunddragelse. Ifølge nyhedsbureauet Reuters udtalte USA's finansminister Janet Yellen lørdag, at Amazon også vil være omfattet af forslaget.

I Informations leder kan man blandt andet læse: "Et første meningsfuldt skridt er blevet taget for at stoppe en gennem mange årtier faldende beskatning af multinationale selskaber. Den konklusion må man drage af sluterklæringen fra finansministermødet i G7-gruppen, som blev offentliggjort lørdag i London. Det er uden tvivl en historisk begivenhed, at de syv største økonomier i verden (dog er Kina ikke medlem af G7) kan blive enige om en global skatteordning, som vil gøre det mindre attraktivt for multinationale koncerner at bruge offshore skattely, divergerende rater for selskabsskat fra land til land og - for techselskabernes vedkommende - manglende fysisk tilstedeværelse, til at betale så lidt som muligt i skat af overskud. Men hvis hensigtserklæringen mellem G7-landene skal blive til virkelighed, kræver det noget af et politisk kunststykke i Washington, D.C. og andre hovedstæder. Den første af flere udfordringer er at få overbevist finansministrene fra G20-landene (der blandt andet omfatter store økonomier som Kina, Indien og Brasilien) om at bakke op om forslaget. De mødes i begyndelsen af juni i Venedig. Dernæst skal forslaget accepteres på stats- og regeringschefernes G20møde i Italien i oktober. Næste trin er at opnå konsensus fra OECD's 134 medlemslande. [...] Umiddelbart synes der at ligge tre store hurdler forude - og det er ikke overraskende i USA, EU og Kina, hvor de største selskaber hører hjemme. [...] I EU vil Irland, Tjekkiet og Ungarn stille sig på bagbenene, idet de drager nytte af at tiltrække multinationale selskaber med en lav selskabsskat. Det er med andre ord langtfra sikkert, at der inden for EU kan opnås konsensus."

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Resultaterne fra weekendens G7-møde er et klart og magtfuldt comeback til internationalt arbejde og multilateralisme formet af verdens førende demokratiske lande. Under især Kinas globale økonomiske fremmarch har vi næsten vænnet os til, at vi skal give G7 og de rige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, en mere tilbagetrukket rolle. [...] Det væsentligste resultat af G7-mødet er den principielle enighed om at bilægge striden om det globale skatteregime og den digitale skat ved at indføre nye globale spilleregler. G7-landene er enige om at indføre en globale minimum selskabsskat på 15 pct. En historisk enighed. Mindst lige så væsentligt er det, at G7-landene er enige om en fordeling af selskabsprovenuet fra de største multinationale virksomheder. [...] Det er gået helt som forventet. Mødt med europæernes forsøg på at indføre en særskat på amerikanske techgiganter, har USA insisteret på en model, der er både mere retfærdig og symmetrisk. [...] Nu bliver det sværere at være et skattely, og der sættes en grænse for skattekonkurrencen globalt. Det er i Danmarks interesse, ligesom det er i Danmarks interesse at undgå en skattekrig mellem USA og Europa, der kunne ramme danske virksomheder endnu hårdere."
Information, s. 11, 20; Berlingske, s. 2 (08.06.2021)

Prioriterede historier

EU's revisorer mener, at forsvaret af den ydre grænse halter alvorligt
Problemerne tårner sig op omkring Frontex, EU's agentur for grænse- og kystbevogtning, og sætter spørgsmålstegn ved, om agenturet kan løfte den hovedrolle, det er tiltænkt de kommende år. Sådan lyder det fra Den Europæiske Revisionsret, der holder øje med, om EU's institutioner og agenturer bruger pengene fornuftigt og lever op til deres formål. Det skriver Jyllands-Posten. "Ingen siger, at Frontex er spild af tid. Agenturet er afgørende for kampen mod ulovlig migration og kriminalitet. Men når det er sagt, så udfører Frontex efter vores faktabaserede vurdering ikke sin opgave effektivt i øjeblikket. Og det er endnu mere bekymrende på et tidspunkt, hvor Frontex får overladt større og større ansvar," konstaterer Leo Brincat, der har ledet undersøgelsen. En stående Frontex-styrke vokser frem til 2027 til 10.000 mand - mod omkring 1.000 medarbejdere i dag - og budgettet fordobles til omkring 900 mio. euro årligt. "Frontex har forsøgt at gabe over for stor en mundfuld. Når man skal udvide sin organisation hurtigt, tager det naturligvis tid at fordøje udviklingen. Organisationen er gået igennem for mange ændringer for hurtigt. Og det betaler den prisen for nu," siger Brincat. Der har de seneste år været afsløringer som viser, hvordan Frontex er kommet tæt på brud på menneskerettigheder som eksempelvis såkaldte pushbacks, hvor migranter ulovligt skubbes retur, til hvor de kom fra uden at få ret til at søge asyl. Den nye rapport handler mere om, hvordan Frontex løser sin opgave, og ikke om menneskerettigheder. Ifølge rapporten er agenturet måske dygtig til at fortælle om sine enkeltstående aktioner, men agenturet hverken analyserer sine resultater, eller evaluerer, om indsatsen gør en forskel. EU-Kommissionen byder i en skriftlig udtalelse pointerne "velkomne" og anerkender alle anbefalinger, herunder den centrale del om, at Frontex hurtigst muligt bør forsøge at leve op til de krav, lovgivningen stiller.
Jyllands-Posten, s. 11 (08.06.2021)

Det digitale indre marked

Vestager: It med gaffertape står i vejen for Danmarks udvikling
Margrethe Vestager, der er EU-Kommissionens ansvarlige for at få digitaliseret Europa, mener, at Danmark fortsat hænger fast i forældede offentlige it-systemer, som forhindrer os i at udnytte de digitale muligheder fuldt ud. Ifølge Vestager bør et fast, stort beløb afsættes til at få moderniseret det hele hurtigst muligt. Det skriver Berlingske. "Danmark er i en god situation på digitaliseringsområdet. Der er dog ting at arbejde med, fordi vi har en lang legacy (en arv af store, lukkede it-systemer, red.)," lød det fra Vestager på brancheorganisationen IT-Branchens årsmøde sent fredag. "Digitalisering spiller en hovedrolle. Hvis Europa skal være en stærk, global spiller og fastholde - og helst udvikle - sit velstandsniveau, skal vi gå digitaliseringens vej. Det kan skabe en helt anden merværdi, og digitalisering kan være med til at bekæmpe klimaforandringer. Der er et kæmpe potentiale," sagde hun.
Berlingske, s. 2 (08.06.2021)

Finansielle anliggender

Renterne steg efter fredagens jobdukkert
Mandag eftermiddag viste en opgørelse, at Den Europæiske Centralbank (ECB) i sidste uge købte obligationer for godt 20 mia. euro, skriver Børsen.
Børsen, s. 29 (08.06.2021)

Thulesen Dahl: Regeringen bør overveje opgør med 40 års fastkurspolitik
Ifølge Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, bør regeringen se på, om ulemperne ved fastkurspolitikken - som længe har medført lave renter - har vokset sig større end fordelene. Det skriver Altinget. "Man bliver nødt til at diskutere, om ulemperne ved den pengepolitik, der bliver ført, er for store i forhold til gevinsterne. Den diskussion har man aldrig turdet tage," udtaler Thulesen Dahl i et interview med Altinget om situationen på boligmarkedet. Årsagen til den lave rente i Danmark er, at Danmarks Nationalbank er nødt til at følge den lave rente fastsat af Den Europæiske Centralbank, hvis den skal fastholde den danske kronekurs over for euroen. Nationalbankens hovedopgave er netop at fastholde kronens værdi i forhold til euroen, fordi Danmark har en såkaldt fastkurspolitik. Kristian Thulesen Dahl mener, at regeringen bør overveje, om man skal løsne den, så Nationalbanken i højere grad selv kan påvirke renteniveauet.
Altinget (08.06.2021)

Interne anliggender

Sådan styrker vi Folketingets rolle i EU-politikken
Politiken bringer en kronik af Jens Blom-Hansen, professor i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, Caroline Howard Grøn, lektor i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, Michael Hansen Jensen, professor i statsforfatningsret ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet, og Peter Bjerre Mortensen, professor i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. De skriver blandt andet: "EU er hverdagspolitik - det vil sige politik, der berører os som borgere og virksomheder, som forbrugere, lønmodtagere, landmænd og andre selvstændige. Hverdagspolitikkens EU virker gennem danske love og bekendtgørelser og regler, som er vedtaget af EU's ministerråd og Europa-Parlamentet efter forslag fra kommissionen. EU sætter dermed rammerne for, hvad 27 europæiske lande må og skal inden for især erhvervslovgivningens, miljø- og arbejdsmiljørettens samt forbrugerbeskyttelsens områder. Det rejser væsentlige spørgsmål. Hvad betyder EU's regulering egentlig? Hvor dybt og tæt går den på danske forhold? Har regeringen og Folketinget reelt ikke noget politisk råderum tilbage i reguleringen af danske forhold? Og betyder det, at Folketinget er sat ud af spillet, fordi embedsmænd i Bruxelles sætter de mål, som embedsmænd på Slotsholmen siden udmønter i form af administrative bekendtgørelser? Folketingets Europaudvalg bad os for et par år siden om at undersøge disse spørgsmål. Vores svar ligger nu i en bog, hvor vi behandler tre problemer. Det første er, hvordan EU-reguleringen har udviklet sig over de seneste 30 år. Det næste er, hvordan Folketinget, regeringen og ministerierne gennemfører EU-lovgivningen og i den sammenhæng ikke mindst, om de har et råderum for danske tiltag, som de gør brug af. Det sidste er, hvor Folketinget står i processen? Er det skudt helt til side, og kan man da gøre noget for at sikre, at de regler, der kommer fra EU, er genstand for effektiv demokratisk kontrol?"
Politiken, s. 5-6 (08.06.2021)

Klima

Biolog: Man skulle tro regeringen var optaget af naturkrisen. Det er desværre ikke tilfældet
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Søren Mark Jensen, biolog, geograf, selvstændig natur- og miljørådgiver, som blandt andet skriver: "Alle uafhængige natureksperter melder, at den danske natur er i voldsom tilbagegang, og det er en kendsgerning, at Danmark er blandt de lande i verden, der har mindst natur tilbage, og at den danske naturs tilstand er den dårligste blandt alle EU's 27 medlemslande. Over 2.000 af vores vilde arter af plante- og dyrearter anses i dag for at være truede på deres eksistens. [...] I EU opnåedes der sidste år enighed om, at ti procent af EU's havområde og landareal inden 2030 skal være strengt beskyttet mod ødelæggende aktiviteter (intensivt landbrug, kommercielt fiskeri, byudvikling, kommerciel skovdrift). I Danmark vil dog kun cirka fire procent af vores havområde blive strengt beskyttet, hvis regeringens udspil til en ny og fremtidig havstrategi ellers bliver gennemført som planlagt, og under to procent af vores naturområder på land er strengt beskyttede - så Danmark kan forventes at fastholde sin sidsteplads i verden og i EU. [...] Med regeringens nuværende naturpolitik er det tydeligt, at naturens største problem - landbruget - fortsat kan regne med årligt at modtage milliarder af kroner i form af EU- og nationale støttekroner, uanset om erhvervet tager naturhensyn eller ej. Gennem mange år har det været muligt for danske regeringer at udnytte EU's landbrugsstøtteordninger, så landmænd fik økonomisk belønning for at omlægge til mere bæredygtige og naturvenlige produktionsformer. Men ingen regeringer, og heller ikke den nuværende, er klar til at lægge sig ud med landbrugserhvervets indflydelsesrige interesseorganisationer, som fastholder, at EU-støttekronerne først og fremmest ganske enkelt skal fordeles automatisk og ud fra, hvor meget jord den enkelte landmand ejer."
Altinget (08.06.2021)

European Energy: Regeringen forholder sig ikke til ny viden om edderfugle og havvindmøller
Altinget bringer et debatindlæg af Knud Erik Andersen, adm. direktør, European Energy. Han skriver blandt andet: "I forrige uge kunne vi hos European Energy fremsende vores seneste rapport om sameksistens mellem edderfugle og havvindmøller udarbejdet i samarbejde med konsulenthuset WSP. Rapporten kigger nærmere på, hvordan dykanden edderfugl lever ved og omkring de havvindmøller, som blev rejst ved Sprogø op til klimatopmødet i København i 2009. [...] Konklusionen i rapporten understreger, at der i dag er flere edderfugle i området, hvor der i mellemtiden altså er blevet rejst havvindmøller. Det tydeliggør, at edderfuglen ikke bliver fortrængt af havvindmøller, men tværtimod lever side om side med dem. [...] Der har indtil videre ikke været meget forskning på dette område, men det er helt centralt for Danmark som samfund at få afklaret, at vindmøller og edderfugl altså ikke er hinandens modsætninger - snarere tværtimod - fordi vi i Danmark, i EU og i resten af verdenen står over for at skulle bygge mange havvindmølleparker over det kommende årti."
Altinget (08.06.2021)

Mere statsstøtte til grønne EU-projekter
EU-Kommissionen foreslår at lette reglerne for statsstøtte til grønne projekter for at sætte fart på den grønne omstilling. Det skriver B.T. Ifølge oplægget fra EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, skal EU-landene eksempelvis kunne give 100 procent statsstøtte til vedvarende energiprojekter. "Europa får brug for en betydelig mængde bæredygtige investeringer. Selv om mange vil komme fra den private sektor, så skal offentlig støtte være med til at sikre en hurtig gennemførelse af den grønne omstilling," lyder det fra Vestager.
B.T., s. 6 (08.06.2021)

R og RU til regeringen: Forbyd trawlfiskeri både i Danmark og EU
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Karen Melchior, MEP (R), medlem af Borgerrepræsentationen (R), IT- og persondatasikkerhedsjurist, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Marius Aggerholm, ordfører for klima og miljø, Radikal Ungdom, og Martin Lidegaard, formand, Det Udenrigspolitiske Nævn, MF (R). De skriver blandt andet: "Når man fisker med bundtrawl, trækker fiskeren et stort tungt garn over havbunden. Det tunge garn trækkes gennem årtiers udvikling af sart og naturligt liv på havbunden, som opretholder fødekæden i havet. [...] Ude af øje, ude af sind. Sådan beskriver man desværre Danmark og EU's manglende handling, når det kommer til trawlfiskeri. Selvom det sker ude af øje under vandets overflade, bør vi ikke acceptere, at det sker, når vi over vandoverfladen kæmper hårdt for at beskytte biodiversitet og nedsætte CO2-udslip for at opnå de løfter, vi har anført i Parisaftalen. [... ] Skånsomt og kystnært fiskeri har et kæmpe potentiale, både når det handler om arbejdspladser, turisme og natur - ikke mindst i landdistrikterne. Men de har ikke en chance, især ikke når store hollandske og belgiske skibe, der fisker i de danske have, er specialiserede i fiskeri med bundskrabende remedier. Når de store hollandske og belgiske trawlere er sejlet forbi, efterlades dermed ikke meget til de små lokale fiskekuttere. Hvis vi fremover vil have mangfoldigt liv i havet, sunde dyr og muligheden for friskfanget lokal fisk, må vi derfor omgående kæmpe for et forbud mod bundtrawl ikke bare i Danmark, men gældende for alle EU både. Vi opfordrer derfor indtrængende den danske regering til at tage denne kamp i EU - men starte herhjemme med langt mere beskyttet hav og langt mere skånsomt fiskeri."
Altinget (08.06.2021)

“Jeg vil anbefale ikke at kalde sit produkt bæredygtigt”
For mange virksomheder er det et nyt felt at formidle klimatiltag til forbrugerne, og ifølge forbrugerombudsmanden, Christina Toftegaard Nielsen, har mange virksomheder vanskeligt ved at finde hoved og hale i, hvad der er henholdsvis okay og helt forbudt i markedsføringen af miljø og klimaudsagn. Det skriver Børsen. "Jeg vil anbefale ikke at kalde sit produkt bæredygtigt. Det forudsætter, at ens produkt opfylder den nuværende generations behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres i fare," siger forbrugerombudsmanden. Ifølge en undersøgelse af området fra EU-Kommissionen i årets begyndelse var der 344 tilfælde med tvivlsomme grønne påstande. Myndighederne vurderede, at 42 procent var så grelle, at de kunne være i strid med EU's direktiv om urimelig handelspraksis. Herhjemme undersøger Fødevarestyrelsen Arlas kampagne om CO2-neutral mælk, mens flere modeplatforme blev anmeldt til Forbrugerombudsmanden i foråret.

I en kommentar i Børsen skriver Mette Qvist, direktør i Green Building Council Denmark, blandt andet: "Med den længe ventede EU-taksonomi har virksomheder i Danmark og resten af EU endelig fået et fælles “grønt” sprog til at dokumentere klimaaftryk i form af CO2-udslip. Mange er ikke klar og mangler redskaber, hvilket skyldes et fravær af grønne branchefællesskaber. EU og masser af finansielle virksomheder og institutioner er parate til at kanalisere milliarder af kroner - i form af lån og investeringer - i retning af bæredygtige projekter for at fremme den grønne omstilling. EU er f.eks. klar til at investere 650 mia. euro om året i projekter og virksomheder, der bidrager til at opfylde EU's klimamål inden 2030. Det taler alt sammen for et fælles sprog og klare definitioner på, hvornår et produkt eller projekt virkelig er bæredygtigt. Ikke mindst for at undgå greenwashing, for der er desværre aktører både i byggebranchen og andre dele af erhvervslivet, der ikke kan modstå fristelsen til at pynte sig med lånte, grønne fjer."
Børsen, s. 8; Politiken, s. 2 (08.06.2021)

Udenrigspolitik

Biden kæmper for at få Europa væk fra Kina
I Jyllands-Posten kan man læse et debatindlæg af Melvyn B. Krauss, professor emeritus i økonomi, New York University. Han skriver blandt andet: "Den amerikanske præsident Joe Biden skal ud på sin første rejse til Europa som USA's præsident. Efter et G7-topmøde i England deltager han i et Nato-topmøde i Belgien og dernæst i et bilateralt møde med den russiske præsident, Vladimir Putin, i Genève. Om end det hele foregår i Europa, vil fokus i sidste ende være på Kina, idet Joe Biden har det som en strategisk prioritet at mobilisere en fælles vestlig reaktion på Kinas adfærd. Kinas tiltagende selvhævdelse og foragt for Europa har taget glansen af mange europæiske lederes syn på den kinesiske præsident, Xi Jinpings, regime, hvilket har skabt en mulighed, som Joe Biden ikke tør gå glip af. [...] Hvad angår Kina betragter landet Europa som værende endnu mere forfaldent og forkalket end USA, og Kina har overdænget kontinentet med skældsord og endda indført individuelle sanktioner mod hollandske lovgivere og medlemmer af Europa-Parlamentet. Som svar har Europa-Parlamentet blokeret ratificeringen af udkastet til den omfattende investeringsaftale (CAI - Comprehensive Agreement on Investment), som Europa-Kommissionen indgik med Kina i december, hvilket var en total afvisning af den tiltrædende Biden-administrations ønske om at blive taget med på råd i sagen."
Jyllands-Posten, s. 22 (08.06.2021)

Organisation: Belarus tager hidtil usete demokratitruende midler i brug
I et debatindlæg på Altinget skriver Lizaveta Dubinka-Hushcha, formand for Beladania og ph.d. i internationale forhold, blandt andet: "Man kunne tro, at Belarus' nationale brand ikke kunne være mere skadet efter landets tvungne landing af et fly med aktivisten Raman Protasevich ombord, men så kom et interview med ham på statsligt tv. Raman Protasevich roste Belarus' diktator, Aleksandr Lukasjenko, som han har demonstreret imod, og Raman Protasevich begyndte til sidst at græde og fortalte, at han ville bare være fri og have normalt liv. Reaktionerne på interviewet har været delte. EU og USA og har kaldt interviewet for "fuldstændigt uacceptabelt", mens den russiske præsident, Vladimir Putin, har sagt: "Hvem er Raman Protasevich? Jeg bryder mig ikke om ham". Uanset om Vladimir Putin kender ham, handler sagen om den trussel, som alle borgere i Europa kan blive udsat for ved bare at være ombord på et fly."
Altinget (08.06.2021)

Rådgiver: Den grønlandske undergrund er nøglen til grøn omstilling og Vestens uafhængighed af Kina
I et debatindlæg på Altinget skriver Jakob Henningsen, associated partner, Navigate Public Affairs, blandt andet: "Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinkens nyligt afholdte besøg i Danmark og Grønland bekræftede to ting: For det første at Grønlands geografiske placering fortsat er central for USA's nationale sikkerhed, og for det andet at også Biden-administrationen tager klimakampen yderst alvorligt. Hvis USA - og for den sags skyld Danmark - skal nå de ambitiøse mål for CO2-reduktioner, bliver nye grønne løsninger og teknologier afgørende. Og her har de kritiske mineraler og sjældne jordarter i den grønlandske undergrund alle muligheder for at blive en central brik. [...] Kinas stadigt mere selvhævdende adfærd internationalt har fået USA, NATO og EU til åbent at betragte Kina som en systemisk rival og revisionistisk magt, der udfordrer den etablerede orden. I forhold til sjældne jordarter er den kritiske del af ligningen, at vesten igennem årtier har tilladt en ukritisk outsourcing af produktion og forarbejdning til Kina. Vigtige patenter er i samme forbindelse blevet frasolgt. EU importerer i dag ikke mindre end 99 procent af forbruget af sjældne jordarter fra Kina, og for USA er det tilsvarende tal cirka 80 procent. [...] Minedrift i Grønland vil skabe vækst og arbejdspladser og samtidig hjælpe med at mindske vestens afhængighed af Kina på et geostrategisk vigtigt område. [...] Udfordringerne med at realisere potentialet er mange: Klimaet er barskt, og der skal skabes økonomiske og politiske rammebetingelser, som gør investeringsklimaet attraktivt for industrien. Det er ikke en opgave, man kan klare alene inden for Kongeriget, men vil kræve et aktivt engagement og støtte fra særligt EU og USA."
Altinget (08.06.2021)

Detaljer

Publikationsdato
8. juni 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark