Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information8. maj 2018Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 8. maj

Tophistorier

Betonen flyder i Tyskland - 80 pct. af rørene er allerede leveret
Børsen skriver, at i den nordøstlige del af Tyskland i byen Lubmin begyndte de i sidste uge på opførelsen af fundamentet til gasterminalen, som rørledningen Nord Stream 2 skal munde ud i. Her skal Nord Stream 2 koble sig på EU's indre marked efter at have sendt op til 55 milliarder kubikmeter gas årligt gennem de 200.000 rør på i alt 1200 km., der lige nu udgør et af de største geopolitiske slagsmål i Europa. Selskabet bag melder, at alt indtil videre går efter planen, men i EU-systemet slås man på livet løs om at regulere eller helt bremse projektet. Polens statssekretær Konrad Szymański håber på, at Nord Stream 2 aldrig bliver til noget. “Det er aldrig for sent. Det er et spørgsmål om ansvarlighed og troværdighed for EU og medlemslandene. Det er op til dem at afgøre, om vi vil opnå vores egne planer med energiunionen i det indre marked. Konstruktionen af Nord Stream 2 vil påvirke Europas troværdighed på det punkt,” siger Szymański. Fejden drejer sig om, at der med gassen flydende gennem Nord Stream 2 bliver mindre behov for at transportere gas gennem den eksisterende Yamal-Europa-rørledning fra det vestlige Sibirien gennem Polen og Ukraine til Tyskland. Det vil især ramme Ukraine hårdt, da landet modtager godt to milliarder dollar (ca. 12,5 milliarder kroner) i årlige transporttariffer, svarende til op mod tre procent af BNP. Konrad Szymański gør det også klart, at han ikke ønsker at blande sig i den danske beslutning, men opfordrer EU til at vise mere støtte til Danmark, end det p.t. er tilfældet, hvor en række lande forsøger at udvide EU's gasdirektiv til også at omfatte Nord Stream 2. “Europa skulle gøre mere som union. De skulle ikke lade frontlinjelande som Danmark stå alene som et land, der skal udøve sit eget valg og sin egen magt. Danmark står på frontlinjen, men projektet vedrører hele unionen,” siger han. I Børsen stilles der ligeledes fem spørgsmål til Nord Stream 2. Et af dem går på, hvad statussen i EU er lige nu. Svaret lyder som følger: ”En række lande - herunder Danmark - forsøger at presse en ændring i EU's gasdirektiv igennem, så det også vil omfatte Nord Stream 2. Det er stemt igennem EU-Parlamentet og er rykket op i EU-Rådet, der endnu ikke har taget stilling til sagen. Det er uvist, hvornår EU-Rådet tager sagen op.”
Børsen, s. 16-17 (08.05.2018)

Prioritede historier

Her er Klimarådets rapport om biomasse
Altinget, Information og Politiken skriver, at Klimarådet mener, at biomassen ikke bør have nær så stor en rolle i den grønne omstilling, som den danske regering lægger op til. Information skriver yderligere, at i Danmark har energibranchens interesseorganisationer Dansk Energi og Dansk Fjernvarme indgået en frivillig brancheaftale med Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet om en række kriterier, der skal sikre, at den anvendte biomasse i energisektoren er bæredygtig. Aftalen rummer krav til leverandørerne om genplantning, markant CO2-reduktion i forhold til gas og kul, minimal belastning af skovene med mere. Samtidig forhandler landene i EU om lignende bæredygtighedskriterier. Klimarådet skriver: “Men hverken de danske eller de europæiske kriterier tager tilstrækkeligt hensyn til, i hvilken grad biomassen fører til reduktion i skovenes kulstofpuljer. Bæredygtighedskriterierne indeholder ikke målrettede og operationelle indikatorer for, om biomassen påvirker skovenes kulstofpuljer negativt.”I et debatindlæg på Altinget skriver Peter Birch Sørensen, Katherine Richardson, Jette Bredahl Jacobsen, Pia Frederiksen, Poul Erik Morthorst, Jørgen Elmeskov og Niels Buus Kristensen, medlemmer af Klimarådet, om biomasse. ”Virksomhederne i aftalen skal ganske vist tilstræbe at anvende biomasse, der ikke udhuler skovenes kulstoflager, men brancheaftalen opstiller ikke tilstrækkeligt klare indikatorer og kriterier for, hvornår det er ’tilstræbt’ nok, og hvordan dette dokumenteres.Samme kritik kan rettes mod de bæredygtighedskriterier, som EU-kommissionen har foreslået skal gælde på europæisk plan, idet de heller ikke har målrettede kriterier for effekterne på kulstoflagringen i skoven,” skriver de.
Altinget; Information, s. 8-9; Politiken, s. 6 (08.05.2018)

Hizbollah styrker sit greb om magten i Libanon
Berlingske, Kristeligt Dagblad og Politiken skriver i dag om den iransk-støttede Hizbollah-bevægelse, der gik markant frem ved valget i Libanon i søndags. Politiken skriver, at mens Hizbollah gik frem, gik den vestligt støttede ministerpræsident, Saad Hariris såkaldte Fremtidsbevægelse tilbage. Det viser de foreløbige og uofficielle valgresultater, der blev offentligt i går i libanesiske medier. Valgresultaterne viser, at Saad Hariri har mistet omkring fem mandater i Beirut, der tidligere blev betragtet som hans partis højborg. Hvis resultaterne bekræftes, er det endnu en fjer i hatten for Irans allierede i Libanon og nabolandet Syrien, hvor den iranske regering har øvet stadig større indflydelse i de senere år. Hizbollah-bevægelsen har sine modstandere. USA betrager bevægelsen som en terrororganisation, mens EU skelner mellem bevægelsens militære og politiske aktiviteter, og har Hizbollahs militante gren på sin terrorliste. Det skyldes blandet andet, at Hizbollah har sendt tusinde af militssoldater til Syrien for at støtte præsident Assads styrker. Helle Malmvig, mellemøstforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, forklarer i Kristeligt Dagblad og Berlingske, at valget vil kunne præge magtbalancen og udviklingen i hele regionen. "Hizbollah styrker sin legitimitet og sin magt ved det her valg. Det gør det alt andet lige nemmere for dem at bestemme, hvilken politik der skal føres. Valgets udfald kan betyde, at vi kommer til at se en mere modig og aggressiv politik i forhold til Syrien og Israel," siger Malmvig. Til valget stemte under halvdelen af libaneserne.
Politiken, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 12 (08.05.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Private p-pladser ikke klar 1. juli
Børsen skriver, at nye p-regler for lastbiler tvinger tusinder af udenlandske chauffører ud på de private rastepladser. Men de private rastepladser er slet ikke klar, advarer Martin Aabak, administrerende direktør i brancheforeningen Danske Speditører. Aftalen, som er en del af finansloven for 2019, har fået transportkommissær Violeta Bulc til at reagere ved at sende et brev, hvor hun slår fast, at et EU-medlemsland ikke bør reducere parkeringstiden på de offentlige rastepladser, så chaufførerne er nødt til at bryde deres køre- og hviletid. Kommissæren beder samtidig om en redegørelse for, hvordan de nuværende private parkeringsforhold er.
Børsen, s. 18 (08.05.2018)

Finansielle anliggender

Renteforskelle bringer dollar tæt på topform
Børsen skriver, at dollaren mandag prøvede kræfter med topformen i 2018. Valutaen er stille og roligt kravlet op til sit højeste niveau i år over for euro, i takt med at investorerne tror mere og mere på amerikanske rentestigningerne, og det puster til dollarkursen. Esther Reichelt, der er analytiker i Commerzbank, siger til Reuters: ”Renteforskellene tyder klart på en stærkere dollar,” og hentyder til forventninger om, at Den Europæiske Centralbank og Bank of England nu ser mindre tilbøjelige ud til at hæve de toneangivende renter end tidligere. Euro kostede mandag 1,1920 dollar mod 1,1930 dollar fredag eftermiddag.
Børsen, s. 28 (08.05.2018)

Grundlæggende rettigheder

Opskriften på at ødelægge et menneske totalt
I dagens klumme i BT skriver Mrutyuanjai Mishra, som er freelanceskribent og samfundsdebattør, født i Indien, og har en bachelor i antropologi fra KU og en europæisk master i menneskerettigheder og demokratisering, følgende: ”Mit engagement på børneområdet ligner til forveksling det tjekkiske Europa-Parlamentsmedlem Tomáš Zdechovskýs. Han skrev i den internationale avis Sunday Guardian, der udgives i Indien, at hans interesse for børneområdet blev indledt, da han begyndte at beskæftige sig med fædres rettigheder. […] At fjerne et barn fra dets mor er den værste forbrydelse, man overhovedet kan begå ifølge det værdisæt, jeg er vokset op med. Men det sker i Norge, i Sverige, og det sker i Danmark. Jeg har kendskab til en svensk læge og jurist, der hedder Siv Westerberg, som har vundet syv ud af ni sager ved Menneskerettighedsdomstolen for disse mødre og uheldige familier. Jeg mener, der foregår et ubestrideligt brud på menneskerettighederne, som er ved at ødelægge Nordens renommé.”
BT, s. 13 (08.05.2018)

Teleselskaber skal ikke udlevere kundedata til piratjagt
I en principel dom fastslår Østre Landsret, at navne og adresser på telekunder ikke skal udleveres til advokatfirmaer i jagten mod piratkopiering. Men grundlaget for logningen er stadig ikke afklaret. Det skriver Berlingske. EU-Domstolen afgjorde lige før jul i 2016 en principiel svensk sag, hvor teleselskabet Tele2 nægtede at indsamle og gemme data om svenskernes brug af telefoner og internet, fordi denne masseindsamling tidligere var erklæret ulovlig. Det gav EU-Domstolen som EU's øverste juridiske myndighed selskabet ret i. Domstolen præciserede samtidig, at visse oplysninger gerne må indsamles, men at det skal præciseres, hvad de skal bruges til, og det skal være målrettet indsamling, ikke masseindsamling.
Berlingske, s. 12 (08.05.2018)

Vi er en gevinst, så hvorfor skal vi - danske ægtefæller - opfattes som en byrde for samfundet?
I en kommentar i Berlingske skriver Birgitte Kassa Bjerge, socialrådgiver, cand. soc. i europæiske og arktiske studier, Nina Koerner Raj, stud.med., Louise Ydemann Duarte, cand.jur., cand. mag. i brasilianske og internationale studier, og Signe Hermann, cand.scient., om familiesammenførte familier. De skriver blandt andet: Jagten er gået ind på familiesammenførte familier. Altså familier, der bliver familiesammenført efter de danske regler. Det drejer sig ikke om flygtninge, asylansøgere eller migranter, men om naboens søn eller datter, der har forelsket sig i en amerikaner eller en inder. Måske er det, fordi det er valgår. Måske er det, fordi mange politikere godt ved, at det er en af de få grupper af indvandrere, som de kan stramme grebet om uden at komme i strid med FN, EU og internationale konventioner. […] EU har allerede udviklet en ganske fin lovgivning på området, som vi kan lade os inspirere af. Og den retorik som man bruger om såvel familiesammenførte, som udlændinge generelt, skal ændres. Man skal selvfølgelig bakke op om familier, som vælger at bruge deres liv og ressourcer i Danmark!”
Berlingske, s. 28-29 (08.05.2018)

Institutionelle anliggender

Svindel for milliarder med tyske børnepenge
Både den danske og østrigske regering ønsker et opgør med børnechecken til EU-udlændinge. Det skriver Berlingske. Myndighederne i Tyskland advarer mod systematisk misbrug af børnechecken fra især kriminelle bander fra lande som Rumænien og Bulgarien. Børnepenge til EU-udlændinge er i forvejen en omdiskuteret problemstilling i Europa. Og en række lande, herunder Danmark, har længe krævet et opgør med ordningen. Selvom forsørgelsesomkostningerne er langt lavere i lande som Rumænien og Bulgarien, bliver ydelserne ikke justeret efter lokale forhold.
Berlingske, s. 12 (08.05.2018)

Uden udvikling overlever EU ikke
I et debatindlæg på Altinget forklarer Rasmus Nordqvist , EU-ordfører, Alternativet, partiets synspunkter og strategi for EU. Nordqvist skriver: ”Alternativets analyse bygger på én og samme tid på, at EU er uundværlig, men samtidig at der er behov for forandring, hvis vi vil beskytte fællesskabet. Vi mener, at grænseoverskridende udfordringer som klimakrisen, miljøødelæggelser, skattely og migration og flygtninge selvfølgelig bedst håndteres i internationale, forpligtende fællesskaber.Det er her, vi løser problemerne og skaber en bedre fælles fremtid. Og her er EU uden tvivl vores allervigtigste politiske arbejdsplads, da ambitiøs europæisk lovgivning er gældende for 500 millioner mennesker og sætter standarder for hele kloden. [...] Vores kritiske tilgang til EU bunder i reel bekymring for fællesskabet. Vi mener, at EU er et unikt politisk eksperiment i verden i dag, som viser vejen for andre regioner - og som kan sikre en bæredygtig udvikling for kommende generationer.”
Altinget (08.05.2018)

V og S er åbne for at trække EU-medlemmer i støtte
EU-Kommissionen vil med et nyt forslag have mulighed for at sanktionere medlemsstater i etaper ved at kunne fratage EU-støtte til de stater, der har problemer med at overholde EU's retssikkerhedsprincipper. Det vil betyde, at man ikke længere har valget mellem ingenting eller den såkaldte atombombe. Det skriver Altinget. Wouter Wolfs, lektor i statskundskab og forsker i EU'sadministration ved Det Katolske Universitet i Leuven, siger: “Lige nu er de instrumenter, som Kommissionen har til rådighed, ikke tilstrækkelige. Så det er en god ting, at Kommissionen tænker over andre måder, hvorpå man kan få disse medlemslande tilbage i folden.” Han mener yderligere, at hvis forslaget, der er en del af Kommissionens udspil til et flerårigt EU-budget, bliver stemt igennem i Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd, vil det betyde, at man endelig har et reelt værktøj til at få medlemsstater til at rette ind. Særligt Polen og Ungarn er blevet kritiseret for ikke at følge EU's principper.
Altinget (08.05.2018)

Konkurrence

Enhedslisten vil lege med venstrefløjens store drenge i Europa
I torsdags stod Enhedslistens Nikolaj Villumsen i Europa-Parlamentetspressesal skulder ved skulder med en række tunge drenge på den yderste europæiske venstrefløj. Det skriver Altinget. Sammen med spanske Podemos, La France Insoumise, portugisiske Bloco de Esquerda og det svenske Vänsterpartiet lancerede partierne en fælles kampagne mod skattely. Kampagnen går i første omgang ud på, at de fem partier skal tage sagen op i egne parlamenter og arbejde for en betydelig hårdere sortlistning af skatteparadis, end EU-reglerne tilsiger i dag.
Altinget (08.05.2018)

Landbrug

Den grønne landbrugsstøtte er kulsort
Altinget skriver, at EU bevilger fuld landbrugsstøtte til landbrugets største ammoniak-syndere. Det viser en undersøgelse fra Greenpeace International i otte lande, herunder Danmark. Undersøgelsen viser, at der i 2016 blev givet fuld grøn støtte til de landmænd, der året før havde den største udledning af ammoniak. Det selv om EU i sin seneste reform af landbrugsstøtten forsøgte at gøre sin støtte mere grøn. Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace, siger: ”Det viser, at EU’s landbrugsstøtte slet ikke er grøn, men derimod kulsort, fordi den rigtige forurening ikke straffes på nogen måde.” I slutningen af maj forventes EU’s landbrugskommissær at offentliggøre EU-Kommissionens bud på den næste landbrugsreform, der løber fra 2021. Her ønsker Kommissionen netop at skubbe landbruget i en mere miljøvenlig retning.Greenpeace mener, at EU som udgangspunkt bør indrette støtten således, at man straffer forurening og omvendt præmierer dyrkning af plantemad til mennesker.
Altinget (08.05.2018)

EU svigter de transporterede dyr
I et debatindlæg på Altinget skriver Jørn Dohrmann, medlem af Europa-Parlamentet, DF, at EU svigter de transporterede dyr. ”Siden reglerne for langtidsdyretransporter blev indfaset i 2007, er det igen og igen dokumenteret, hvordan utallige dyr lider under uværdige forhold i tætpakkede lastbiler, når de fragtes EU rundt. […] Ansvaret starter naturligvis hos chaufførerne og firmaerne, der står for transporterne. At det fortsat har kunnet stå til, er dog også et ansvar, der påhviler landene og EU-Kommissionen.Så længe den helt skandaløse praksis kan fortsætte, er reglerne ikke meget værd. Hvad end de er for svære at forstå, eller om de slet og ret bliver ignoreret. [...] Med de varslede budgetændringer for EU er der også udsigt til en reform af EU’s fælles landbrugspolitik. Inden for disse rammer er det derfor helt oplagt, at EU-Kommissionen kiggede på tiltag, så vi kan sikre dyrenes velfærd,” skriver Dohrmann.
Altinget (08.05.2018)

Sundhed

Alt for mange får særlig antibiotika
Politiken skriver, at ifølge det europæiske center for sygdomsbekæmpelse, ECDC, dør mindst 25.000 EU-borgere per år af bakterier, der ikke kan slås ihjel af antibiotika, 700.000 på verdensplan. I 2050 vil flere dø af modstandsdygtige bakterier end af kræftsygdomme.
Politiken, s. 1 (08.05.2018)

Detaljer

Publikationsdato
8. maj 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark