Tirsdag den 9. februar

Tophistorier

EU-udenrigschefen blev ydmyget i Moskva - helt efter Ruslands plan
Flere af dagens aviser skriver, at flere medlemmer af EU-Parlamentet kræver EU's udenrigschef Josep Borrell fyret. Det sker efter Borrell i sidste uge aflagde Rusland et sjældent officielt besøg. Et estisk medlem af parlamentet, Riho Terras, skriver i et brev til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at "underskriverne af dette brev er dybt bekymrede over det ydmygende forløb" af besøget i Moskva. Ifølge Terras har udenrigschefen "skadet EU's ry alvorligt". På et pressemøde i Moskva fordømte Josep Borrell, at den russiske systemkritiker Aleksej Navalnyj er blevet fængslet igen, men kritikken af Rusland fyldte i øvrigt ikke meget på mødet. Under Borrells besøg blev diplomater fra Sverige, Polen og Tyskland udvist af Rusland. At udvisningerne skete under besøget, tolkes i Bruxelles således, at Rusland ikke ønsker en diplomatisk dialog med Europa. Siden sin hjemkomst har Borrell skærpet retorikken over for Rusland og erkendt, at hans besøg ikke gik som håbet.

I Berlingske kan man læse en analyse af Ruslandskorrespondent, Emil Rottbøll, der blandt andet skriver: "EUs udenrigsminister Josep Borrell er blevet ydmyget, udstillet og afklapset i en veltilrettelagt fælde i Moskva, og nu kræver flere politikere ham fyret. [...] Det første tegn på, hvad der var i vente, kom allerede fredag morgen, inden Josep Borrell skulle holde fælles pressemøde med den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov. For her var den fængslede oppositionsleder Aleksej Navalnyj allerede blev stillet for retten i en ny retssag oven i den stærkt politisk motiverede fængselsdom, han allerede fik i tirsdags. Så var scenen ligesom sat for, hvad Rusland mente om de "bekymringer" for Navalnyj-sagen, som har været den eneste officielle reaktion fra EU og Borrell. [...] Allerførste spørgsmål på pressemødet gik til det statsstyrede nyhedsbureau Sputnik, der fik lokket Borrell til at tale om forholdet til Cuba og den åbenlyse konflikt, der her er mellem EU og USA. Dernæst kørte Borrell ihærdigt på med sine positive signaler og fik blandt andet sagt, at EU ingen planer har om nye sanktioner mod Rusland på grund af Navalnyj-sagen (selv om flere EU-lande faktisk skubber på for samme), og at den russiske Sputnik-vaccine er en stor succes for menneskeheden, som EU ville elske at købe (selv om den endnu ikke er i nærheden af at blive godkendt i EU). [...] Flere kræver nu Borrell fyret. Men ud over at være en kæmpe ydmygelse af EU, og genstand for øjeblikkelig intern splid, kan det katastrofale besøg måske også banen vejen for mere sammenhold blandt EU-landene. I slutningen af februar skal EUs udenrigsministre diskutere forholdet til Rusland, og i slutningen af marts er det EU-ledernes tur til at lægge en ny strategi over for Putin. Ingen vil længere kunne påstå, at man ikke har forsøgt sig med det gode først, og ud over nye sanktioner risikerer Putin fremover at stå over for et mere sammentømret EU, der ellers plejer at være splittet i tilgangen til Rusland."

I en kronik i Information, skrevet af korrespondent Martin Kaae, kan man blandt andet læse: "Kritikken hagler ned over Rusland og EU's øverste diplomat efter møde i Moskva. EU-lande presser på for nye sanktioner, men samtidig tripper regeringschefer i Europa for at få fingre i den russiske vaccine. [...] På forhånd var Borells besøg i Moskva omdiskuteret, fordi det var frygtet, at Rusland vil udnytte det til at blåstemple krænkelser af menneskerettighederne. På pressemødet fremførte Borell kritik af krænkelserne. Kort efter kom det så frem, at diplomater fra Sverige, Polen og Tyskland udvises fra Rusland, fordi de ifølge myndighederne havde "deltaget" i Navalny-demonstrationer. Det fik Borells stab kendskab til fra medierne. Ikke fra den russiske udenrigsminister i samme mødelokale. At udvisningerne skete lige op i ansigtet på EU's repræsentant, uden at Lavrov informerede ham direkte, anses i EU for en provokation, der forværrer forholdet yderligere forud for de kommende ugers overvejelser. Mandag gengældte Sverige, Polen og Tyskland udvisningerne ved at udvise russiske diplomater. EU-landene mener, at deres folk i Moskva blot passede deres arbejde ved at observere demonstrationerne. [...] Tirsdag skal forløbet endevendes i Europa-Parlamentet, hvor en række medlemmer kræver hans afgang."

I Jyllands-Posten leder kan man blandt andet læse: "Josep Borrell, EU's udenrigspolitiske leder, er ikke sluppet godt fra et officielt besøg i Moskva i den forgangne uge. Alt imens han deltog i en pressekonference med udenrigsminister Sergej Lavrov, udviste Rusland tre diplomater fra henholdsvis Tyskland, Polen og Sverige. [...] Det er svært at fortænke Rusland i den åbenlyse ydmygelse af EU's officielle udenrigspolitiske repræsentant, fordi Kreml med stor dygtighed har forstået at spille på de store uenigheder i Den Europæiske Union, når det gælder forholdet til Rusland. [...] Nu kunne man tro, at EU-landene ville stå i kø for at give Josep Borrell deres opbakning, men det er ingenlunde tilfældet. [...] Efterfølgende har Josep Borrell erklæret sig som offer for en "aggressivt tilrettelagt pressekonference" og konstateret, at "Rusland aktivt distancerer sig fra Europa". På den baggrund vil han anbefale EU at iværksætte målrettede sanktioner mod topfolk i Putin-regimet, men tilbage står billedet af, at EU's udenrigspolitiske leder har opbrugt sin kvajekvote. Hans position er yderligere svækket af, at Tysklands kansler Angela Merkel har meddelt, at "min holdning til (naturgasrørledningen, red.) Nord Stream 2 for nuværende er upåvirket (af udvisningen af en tysk diplomat, red.)". Frankrigs præsident Emmanuel Macron støtter dette standpunkt. [...] Hvis EU ønsker at blive taget alvorligt af verdens autoritære og totalitære regimer, kræver den en ganske anden enighed og da især, at kræmmermentaliteten fjernes fra den fælles udenrigspolitik. Så længe profit er vigtigere end principper, er det næppe sidste gang, at EU bliver til grin."

Politiken bringer en analyse af EU-korrespondent Elisabet Svane, som blandt andet skriver: "73-årige Josep Borrell, der har delt sin lange karriere mellem spansk politik og Bruxelles, hvor han tidligere har siddet i EU-Parlamentet for Socialistpartiet, insisterede selv på at tage til Moskva. [...] Sent søndag aften reflekterede han selv over sit besøg på sin blog. "Mit møde med minister Lavrov og de signaler, de russiske myndigheder sendte under besøget, understreger, at Europa og Rusland driver væk fra hinanden. Det ser ud til, at Rusland bevidst adskiller sig fra Europa og ser demokratiske værdier som en eksistentiel trussel". "Vi står ved en korsvej og de strategiske valg, vi træffer nu, vil afgøre den internationale magtstruktur i det 21. århundrede", skriver han. Her i februar skal EU's udenrigsministre lægge de første spor til strategien, inden stats- og regeringscheferne tager over. Sanktioner er med på bordet, der er mange kritiske røster over for Rusland, men også stærke ønsker om at holde et tæt forhold til det store land mod øst. For uanset hvor meget man driver fra hinanden, er Rusland en nabo."
Berlingske, s. 15; Børsen, s. 12; Ekstra Bladet, s. 9; Information, s. 10; Jyllands-Posten, s. 12, 16; Politiken, s. 2; B.T., s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 5 (09.02.2021)

Prioriterede historier

Ny coronavaccine rulles ud i Danmark trods problemer i Sydafrika: "Der er ikke noget, der er perfekt lige nu"
Flere aviser skriver om coronavaccinen Astra-Zeneca, der inden længe bliver rullet ud i Danmark, efter den blev EU-godkendt den 29. januar 2021. I første omgang bliver den tilbudt til frontpersonale, da dens effekt på ældre ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Sydafrika valgte søndag at suspendere netop Astra-Zeneca vaccinen, da den i et mindre studie viste utilstrækkelig beskyttelse mod en særlig sydafrikansk coronavariant, skriver Jyllands-Posten. Suspenderingen af vaccinen kommer på et tidspunkt, hvor der blandt eksperter er stigende bekymring for, om den muterede vira kan underminere effekten af de vacciner, som rulles ud i store dele af verden. "Jeg mener ikke, at folk skal være overdrevent oprevne over det, sydafrikanerne har gjort, for der er noget andet på spil," siger Julian Tang, virolog og associeret professor på Leicester Universitet i England, og fortsætter: "Sydafrikanerne gør klogt i at fokusere på andre vacciner med større effektivitet. Et fald i effektiviteten over for den sydafrikanske variant vil have en langt større påvirkning på deres sundhedssystem, end det ville have i Storbritannien eller Europa, hvor den sydafrikanske variant ikke er særlig udbredt." Efter der er blevet stillet flere spørgsmålstegn ved Astra-Zeneca vaccinens effekt har FN' Verdenssundhedsorganisation (WHO) advaret mod, at afskrive vaccinen. Det skriver B.T.

På nuværende tidspunkt er tre vacciner blevet godkendt, og man venter fortsat utålmodigt på flere, for at vi for alvor kan massevaccinere befolkningen og komme ud af nedlukning, sygdom og død. Det skriver Berlingske. Ifølge Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, er speederen allerede er helt i bund. "I den nuværende situation går det altså så hurtigt, som det er forsvarligt," siger han. Da han for fem år siden satte sig i direktørstolen i Lægemiddelstyrelsen, havde han den klare ambition, at den danske lægemiddelstyrelse skulle være en af Europas bedste. Ifølge Senderovitz er det lykkedes, da styrelsen nu ligger i top fire, efter at have ligget halvvejs nede af listen. Det betyder, at styrelsen nu bliver betroet flere vigtige opgaver fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. "Vi har meldt os på banen og er hovedrapporteur på en af de nye vacciner og safety rapporteur på Moderna-vaccinen," siger han. Direktøren, der de seneste tre-fire måneder har arbejdet syv dage om ugen fra tidlig morgen til sen aften, har flere ugentlige møder med EMAs ledelse, EU-Kommissionen og andre styrelsesdirektører i Danmark. Han mener ikke, at EUs godkendelsesproces har været for langsom. "Man skal være helt klar over, at det allerede er en accelereret proces. Vi kører med rolling review. Og det er også et accelereret rolling review, hvor folk arbejder dag og nat. Processen afhænger desuden af, hvornår firmaerne bag vaccinerne sender data ind til EU, og hvor god kvaliteten af data er," fortæller han og fortsætter: "For det tredje har vi ikke lovgivning, som i dag tillader EU at lave en nødautorisation som i USA og Storbritannien."
Jyllands-Posten, s. 8; Berlingske, s. 8-10; B.T., s. 4 (09.02.2021)

Kosmetikkoncern satte gang i processen mod Navalnyj
De russiske myndigheder bruger en sag fra 2012 mod den russiske systemkritiker Aleksej Navalnyj, der blev anholdt i en lufthavn i Moskva 17. januar, skriver Politiken. Anholdelsen har udløst en voldsom krise mellem EU og Rusland. Kun Navalnyj og den nærmeste kreds omkring ham vidste, at anholdelsen havde forbindelser til en over otte år gammel sag med rødder i det kendte kosmetikfirma Yves Rocher. Først de seneste dage er det kommet frem, at Aleksej Navalnyj og hans bror Oleg Navalnyj fører en sag mod Yves Rocher for firmaets anmeldelse af dem til russisk politi i 2012 for påstået bedrageri. I december 2014 endte sagen med, at Igor blev idømt tre og et halvt års fængsel, mens Aleksej, der ikke deltog i den daglige drift, slap med en tilsvarende, men betinget dom. Den russiske højesteret stadfæstede dommene i 2018, og dommen fastslog, at Aleksej Navalnyj skulle melde sig hos myndighederne to gange om måneden. Af gode grunde kunne det ikke lade sig gøre i de fem måneder, han tilbragte i Tyskland efter den påståede forgiftning af ham med nervegiften Novitjok under en flyvning fra Sibirien til Moskva. Det franske kosmetikfirma Yves Rocher forsøger at komme ud af kniben og hævder i dag, at de ikke ønskede at skade de to brødre. Sagen startede i 2012, da den franske direktør for Yves Rocher, Bruno Leproux, blev opsøgt af politiet. Ingen kender indholdet af samtalen, men kort tid efter anmeldte Leproux ejerne af det transportfirma, som stod for modtagelsen og distributionen af kosmetik, creme, shampoo og andre varer, til politiet. Ifølge Bruno Leproux var ejerne, Oleg og Aleksej Navalnyj, skyldige i bedrageri mod Yves Rocher for 3 millioner kroner. Leproux var klar over, at Navalnyj var en kendt og markant modstander af præsident Putin, og han har aldrig svaret på spørgsmålet, hvorfor han blev opsøgt af det russiske politi. En intern undersøgelse foretaget af Yves Rocher konkluderede hurtigt, at beskyldningerne mod brødrene var grundløse, idet de aldrig havde overfaktureret deres ydelser. De russiske myndigheder fortsatte dog deres efterforskning, og retssagen mod dem begyndte i december 2014. I 2016 lagde brødrene sag an ved retten i Vannes i Bretagne mod Yves Rocher for "falsk anklage". Først to år senere reagerede myndighederne, og brødrene satte yderligere fart på sagen, da de i 2019 efter løsladelsen af Oleg Navalnyj og i en pause i broderens fængselsophold - for andre 'forseelser ' - begav sig til Bretagne. Her forklarede de sig over for en undersøgelsesdommer. "Det er oplagt, at dette selskab (Yves Rocher, red.) gjorde den russiske efterretningstjeneste FSB en tjeneste for til gengæld at blive fri for problemer med toldvæsenet," forklarede Oleg efterforskerne. På nettet har en veritabel shitstorm rejst sig mod Yves Rocher. "Yves Rocher har servilt stillet sig til rådighed for en operation, hvis hensigt var at kriminalisere en af styrets politiske modstandere," lyder det fra Navalnyj-brødrenes franske advokat, William Bourdon.
Politiken, s. 13 (09.02.2021)

Mario Draghi kan rydde op i sit eget italienske rod
Berlingske og Jyllands-Posten skriver om den forhenværende præsident for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, der ser ud til, at blive Italiens kommende premierminister. Forhåndsforventningerne er store til Draghi, der i skrivende stund forhandler med partierne i Italiens fragmenterede parlament om grundlaget for at kunne danne en arbejdsduelig flertalsregering, skriver Jyllands-Posten. Der venter Draghi en bunden opgave, hvis han ender med at blive Italiens næste premierminister, nemlig hvordan landet bedst muligt skal anvende de 209 mia. euro (1.555 mia. kr.), der er på vej fra EU's hjælpepakke. "Draghi vil stå over for tre store udfordringer: Bekæmpe pandemien, fremlægge en troværdig plan for anvendelsen af midlerne fra EU's hjælpepakke samt håndtere Italiens fundamentale strukturelle problemer," siger Nicola Nobile, cheføkonom for Italien i rådgivningskoncernen Oxford Economics, og tilføjer: "Hvad pandemien angår, vil Draghi næppe adskille sig fra sine forgængere. Til gengæld forventes han at have langt bedre forbindelser i hele EU- og ECB-systemet, hvilket burde gøre det lettere for ham at vinde gehør for planerne med EU-pengene, når de engang er udarbejdet."

I en analyse i Berlingske skriver avisens økonomiske redaktør, Ulrik Bie, blandt andet: "Den tidligere ECB-chef Mario Draghi tegner til at få ansvaret for at presse nødvendige reformer igennem et vrangvilligt parlament som Italiens kommende premierminister. [...] Nu tyder det på, at endnu en teknokrat altså skal redde de italienske stumper ud af ilden og ikke mindst få gennemført nok reformer til, at Rom kan få fingrene i de over 200 milliarder euro, der ligger og venter i EUs genopretningsfond. Så håber man, at vi glemmer, at tidligere reformløfter er løbet ud i sandet, når de skulle implementeres. [...] Hvad så med Draghi selv? Han er også kaldt Super Mario blandt venner for sin politik for at redde euroen. Det oprindelige redningsforsøg, der stabiliserede markederne, var Outright Monetary Transaction (OMT)-programmet. Det var et program, hvor et land skulle bede om hjælp og underskrive en kontrakt om at gennemføre reformer, hvorefter ECB så købte landets obligationer og holdt renten nede. Det var et noget for noget-program, som ingen havde lyst til at bruge, især ikke Italien. Men "noget for noget" blev hurtigt erstattet af "noget for ingenting". På Draghis diktat har ECB opkøbt obligationer uden modkrav i næsten hele perioden siden 2014, og renten er sat under nul. [...] Det er Draghis skyld, at den finanspolitiske diskussion er faldet ud over kanten, for hvis man ikke betaler renter, skal man vel bare låne med arme og ben? Men mest af alt er det Draghis skyld, at Italien intet har gjort for at bringe orden i eget hus. [...] I 2014 var den italienske statsgæld steget til 135 procent af BNP. I 2019 var den fortsat 135 procent af BNP, på trods af at italienske regeringers officielle programmer hvert år lovede, at gælden skulle begynde at falde. Italienske politikere har skudt skylden på den hårde sparepolitik fra EU. Og ganske rigtigt har det offentlige forbrug og investeringer været i en skruestik i mange år. Italiens problemer kan dog ikke løses ved at forsøge at skubbe gang i økonomien ved at stimulere efterspørgslen. Problemet er, at støvlelandet ikke længere er et samfund, der er relevant i den globale økonomi. [...] Statsminister Mette Frederiksen (S) var så stolt, da hun i sommer kom hjem med et par håndører fra topmødet i EU. I stedet burde den såkaldte "sparebande" have oplistet problempunkterne med reformforslag fra samarbejdsorganisationen OECD, Den Internationale Valutafond (IMF) og EU-Kommissionen som minimumskrav til Italien for at udbetale penge. [...] Det er tvivlsomt, om Draghi har den nødvendige politiske opbakning til at gennemføre den politik, der er nødvendig for at komme tilbage på ret kurs og genopfriske det enorme potentiale, som Italien faktisk har. Derfor bliver det nok med endnu flere trusler til Draghis gamle arbejdsplads i Frankfurt om at fortsætte krisepolitikken i al uendelighed. For Italien har jo ikke et gældsproblem, hvis ECB ejer gælden - man ejer allerede over en femtedel - og renten er nul. Så kan alle vi andre blive taget som gidsler i stedet."
Berlingske, s. 10-11 (09.02.2021)

Grundlæggende rettigheder

50 års kamp for fri abort viser, at kvinder kan ændre verden
Line Marie Sommer, journalistpraktikant hos Verdens Bedste Nyheder, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Jubelskrig og knugende kram fyldte gaderne i Buenos Aires, da tusindvis af argentinske kvinder i oktober 2020 fik nyheden om, at landets kongres netop havde stemt for legalisering af abort. [...] Men blot måneder efter, at de argentinske kvinder kunne danse deres sejrsdans, måtte deres søstre i Polen frustreret se til, mens landets abortlov blev strammet. [...] Der er næppe nogen, der kunne forudse udviklingen i de to lande for 15 år siden. Afgørelsen i Argentina er bemærkelsesværdig, da landet historisk set har været - og stadig er - under en stærk indflydelse af den katolske kirke, samtidig med at mange andre latinamerikanske lande har meget stramme abortlove. Og i den anden grøft forudså mange eksperter og kommentatorer, at Polen ville udvikle sig i en mere liberal retning, da landet blev medlem af EU i 2004, og antiabort-lovgivning går direkte mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. [...] Sejre som den i Argentina er ikke kommet af sig selv. Det kræver tid og vilje at skabe en bevægelse, som mobiliserer en forandring. Så selv om abortrettigheder gennem tiden har rykket sig frem, er afgørelsen i Polen også et eksempel på, at man sjældent kan tage sine (menneske)rettigheder for givet."
Jyllands-Posten, s. 18 (09.02.2021)

Institutionelle anliggender

Brexit giver fald i britisk eksport til EU
Ifølge data fra de britiske vejtransportørers organisation (RHA) er Storbritanniens eksport via britiske havne til EU i januar faldet dramatisk med mere end to tredjedele i forhold til sidste år. Det skriver Børsen. RHA er vrede over, at den britiske regering har ignoreret transportørerne, som har advaret om de forhindringer, der er for eksporten.
Børsen, s. 12 (09.02.2021)

DAGENS BREV Flere Taiwan-eksperter, tak
Berlingske bringer en kommentar af Jørgen Delman, professor emeritus, Københavns Universitet. Han skriver blandt andet: "Forleden i Berlingske skrev Michael Danielsen (MD), at det ofte er eksperter uden særlig viden, der får lov at udtale sig om Taiwan i medierne. MD har ret. Der er brug for flere Taiwan-eksperter, som kan forklare udviklingen i Taiwan og udlægge forholdet mellem Kina og Taiwan, også set fra taiwansk hold. [...] Michael Danielsen noterer, at navngivne Kinaeksperter, herunder undertegnede, er for vattede i forhold til diskussionen om menneskerettigheder i Kina og Taiwan-Kina forholdet, fordi vi argumenterer for, at EU og ikke Danmark selv bør konfrontere Kina på disse spørgsmål. Min analyse siger, at den danske regering nok kan diskutere disse spørgsmål med deres modparter i Kina, men at Danmark ikke kan gå enegang ustraffet med megafondiplomati eller internationale resolutioner. [... ] Akkurat som Danmark, har EU en handelsrepræsentation på Taiwan og der er løbende debatter i Europa Parlamentet om situationen omkring Taiwan. EUs institutioner er således godt orienteret om Taiwan og har mulighed for at engagere den kinesiske regering med meget større vægt end et mindre medlemsland."
Berlingske, s. 27 (09.02.2021)

Elton John protesterer over Brexit: Det er en latterlig situation, vi er i nu
Den britiske poplegende Elton John skriver i et indlæg i den britiske avis The Guardian, at Storbritannien kan forvente et stort eksporttab, hvis ikke regeringen går tilbage til EU og genforhandler aftalen og sikrer en lempelse af de nye rejseregler for turnerende britiske musikere, der gælder efter Brexit. Det skriver Politiken. "Brexit-forhandlerne har kludret i det. Den situation, vi er i nu, er latterlig. Musik er en af Storbritanniens største kulturelle eksportvarer, og det er op til den britiske regering at sikre, at man går tilbage og genforhandler aftalen," skriver han. Grundet coronapandemien kan ingen musikere turnere i Europa, men så snart de kan, vil Brexit betyde ekstra papirarbejde og udgifter til britiske musikere. Fremadrettet skal de nemlig have visum eller arbejdstilladelse i de lande, de ønsker at optræde i, ligesom der skal udfyldes en komplet liste over, hvilket udstyr og hvilke musikinstrumenter de tager med ind over EU's grænser.
Politiken, s. 2 (09.02.2021)

Turbulent år for eksporten venter forude
Børsen bringer en kronik af Erik Skovgaard Nielsen, adm. direktør, Atradius. Han skriver blandt andet: "Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den samlede danske eksport tog et historisk voldsomt dyk i 2020. Havde det ikke været for en fremgang i eksporten af medicinalvarer, havde udviklingen set endnu mere grel ud. Årsagen til det voldsomme dyk er naturligvis først og fremmest coronapandemien. [...] De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske eksport til Storbritannien faldt med næsten en tredjedel i 2020. Det siger noget om, hvor hårdt det britiske marked er ramt af såvel corona som brexit. [...] Hvad angår vores nærmeste eksportmarkeder i EU - særligt Tyskland - har faldende vækstrater og lav økonomisk aktivitet i øjeblikket lagt en dæmper på den danske eksport. Men jeg mener, at der er grund til at være fortrøstningsfuld: Tyskland er under betydeligt pres fra de øvrige EU-lande for at løsne finanspolitikken, og hertil kommer effekten af den store EU-hjælpepakke. Når coronapandemien forhåbentlig snart er under kontrol, er det derfor min forventning, at vi igen vil se vækst i eksporten til Tyskland."
Børsen, s. 34-35 (09.02.2021)

Interne anliggender

Han er favorit til at afløse Merkel - og han vil det samme som Enhedslisten
Den tyske kansler Angela Merkel forsøger lige nu at forklare sin coronastrategi i de tyske medier, og hun ligner det, hun er: En kansler, som nu er ved at takke af. Det skriver Berlingske. Spekulationerne om, hvem der bliver landets næste kansler, er nu forstærket, og favoritten er Markus Söder. Han taler om, at tiden er inde til at overveje en statskontrolleret nødvaccineindustri og bruge al tilgængelig kapacitet, som staten senere hen kan udbetale kompensation til firmaerne for. I et interview med den bayerske radio- og tv-station, Bayerischer Rundfunk, sagde Markus Söder, at i øjeblikket er "fornemmelsen i Europa, at vi bare venter og venter" uden at modtage nogen vaccine, og det kan vi ikke tillade. Derudover har Söder sagt til tyske medier, at EU bør komme i gang med godkendelsesprocessen af den russiske vaccine Sputnik V og for den sags skyld også kinesiske vacciner. Ifølge Söder, er det klart for enhver, at EU har fejlet. Imens siger Merkel på tv, at der "i det store og hele" ikke er gået meget galt i Tysklands og EUs vaccinationsplan. Tyskerne skal være tålmodige og bør glæde sig over, hvor utrolig hurtigt det er gået med at udvikle vaccinen, mener hun.
Berlingske, s. 16-17 (09.02.2021)

Østrig trodser smitten: Negativ test skal give adgang til frisøren
På trods af at Østrig kæmper med langt højere smittetal og flere indlagte end i Danmark, har landets regering besluttet at lempe landets snærende restriktioner. Det skriver Berlingske. Mandag åbner butikker, skoler og museer igen underlagt skrappe restriktioner. Derudover kan østrigerne igen komme til frisør, såfremt de kan fremvise en højst 48 timer gammel negativ test. Kritikere frygter, at det østrigske eksperiment med en lempelse af restriktioner trods høje smittetal vil give voldsomt bagslag. Østrig har været særligt hårdt ramt både med høje smittetal over en lang periode og en styrtblødende økonomi. Landet har siden november været lukket helt ned bortset fra en kort periode i december. For fjerde kvartal i 2020 viser tal fra Eurostat, at økonomien i Østrig skrumpede med 4,3 procent, hvilket er meget mere end selv i andre hårdt ramte EU-lande.
Berlingske, s. 5 (09.02.2021)

Klima

EU vil have told på emissioner
En række politikere fra EU's miljøkommission er i gang med at udarbejde et forslag til, hvordan en importafgift på CO2 kan skrues sammen, skriver Børsen. CO2-tolden skal efter planen kunne indføres allerede fra 2023 som et redskab til, at EU kan nå sit mål om at sænke CO2-udledningen i unionen med minimum 40 pct. inden 2030.
Børsen, s. 2 (09.02.2021)

Krav til modebranchen
I et debatindlæg i Information skriver Linea Søgaard-Lidell (V), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "For mange modeentusiaster er modeugen i februar ensbetydende med glamour, stil og nye trends. For mig er den en hård påmindelse om, at vi er nødt til at gøre noget ved vores sindssyge forbrug og produktion af tøj. Modeindustrien udleder mere CO2 end fly og skibsfart tilsammen. [...] Heldigvis er vi allerede i gang i EU, hvor vi arbejder med en plan for cirkulær økonomi. Jeg arbejder blandt andet for, at den plan skal indeholde et forbud mod at destruere ubrugt tøj og skal sætte fælles standarder for, hvornår virksomheder reelt må kalde sig bæredygtige. Vi skal stille krav til producenterne, så de fremstiller tøj, der holder længere og er nemmere at genbruge."
Information, s. 18 (09.02.2021)

Kæmpe blus på mine og råvarer for at nå grøn omstilling
Der kommer ingen langvarig global CO2-negativitet uden metaller som kobber, sølv, nikkel, stål og aluminium, hvis ikke miner udvinder dem, lyder det fra Bjarne Schieldrop, chefråvareanalytiker i SEB Norge. Det skriver Børsen. Schieldrop antyder, at efterspørgslen er drevet af de politiske initiativer til en mere bæredygtig verden, bl.a. Parisaftalen. Kobber er nødvendig for at minimere CO2-udledningen via teknologier inden for bl.a. vind- og solenergi samt transport. Det kræver 9 mio. ton kobber, når EU inden 2050 skal nå 300 GWh-vindkraftproduktion og 100 GWh i Storbritannien. "Det vigtigste metal i den grønne omstilling er kobber, men der skal også bruges mange andre metaller som sølv, der bl.a. indgår i solpaneler, og stål til vindmøller," siger Bjarne Schieldrop. Ifølge EU-Kommissionens “Study on the EU's list of Critical Raw Materials” (2020) stod Chile for 30 pct. af den globale kobberproduktion i gennemsnit i perioden 2012-2016. "Man kommer ikke uden om, at der skal bruges mineselskaber, og vi ser ofte, når der kommer et stort rally, at så kan mineaktierne tidoble i pris," fortæller analytikeren.
Børsen, s. 18-19 (09.02.2021)

Konkurrence - Finansielle anliggender

Hemmelige billioner i Luxembourg kan være skjulested for kriminelle formuer
Det er kendt, at Luxembourg er et skattely, men nu er det kommet frem, at landet også frygtes at være en gigantisk hvidvaskcentral, hvor kriminelle sorte penge vaskes hvide. Det skriver Politiken. Ifølge en omfattende kulegravning af Luxembourgs offentlige register er det i de allerfleste tilfælde umuligt at finde ud af, hvem der ejer de kæmpemæssige formuer samlet i investeringsfonde. Kulegravningen, som er foretaget af en række medier med den franske avis Le Monde i spidsen under fællestitlen #OpenLux, viser, at 8 af 10 private investeringsfonde i Luxembourg ikke har oplyst, hvem pengenes egentlige ejere er. Dette til trods for, at Luxembourg som et af de første lande i EU har indført et register over selskaber og fondes virkelige ejere. Det amerikanske forbundspoliti, FBI, påpegede i en rapport fra maj 2020, at der er en risiko for, at kriminelle penge gennem fondene kan vaskes hvide og komme ind i det almindelige finansielle system og blive til lovlige investeringer i ejendomme, kunst eller aktier. EU-Kommissionen indledte i samme måned såkaldte overtrædelsesprocedurer mod Luxembourg, idet landets regering ikke fuldt ud havde gennemført et hvidvaskningsdirektiv. "Vi er bekymrede, men Luxembourgs regering bagatelliserer det," lød det fra EU-Kommissionen dengang.

Allerede inden artiklerne fra Open-Lux-medierne blev publiceret mandag, havde Luxembourgs regering leveret sit svar på, hvad den opfattede som uretfærdige anklager. "Eftersom Luxembourg har implementeret og overholder alle EU- og internationale regler og standarder", når det gælder hvidvask, "og endda er gået videre end kravene, afviser Luxembourg de anklager, som fremkommer i disse artikler," hedder det i en erklæring fra regeringen. En stribe internationale medier afslørede med LuxLeaks i 2014, at Luxembourg dengang var et populært skattely for både velhavende personer og multinationale selskaber - og det er det altså stadig, viser OpenLux' data. Siden er antallet af hemmelige og meget lukrative skatteaftaler blevet væsentlig færre, siden de blev afsløret i LuxLeaks, og EU-kommissær Margrethe Vestager begyndte at undersøge dem. Men Luxembourg er fortsat populært, da det er muligt at sende overskud til andre skattelylande som De Britiske Jomfruøer og Caymanøerne næsten uden at betale skat i Luxembourg.
Politiken, s. 13 (09.02.2021)

Migration

Lad os tale om muslimske mænds vold mod kvinder
I bogen "Frit bytte. Indvandring, islam og truslen mod kvinder" skriver den somaliskfødte forfatter, Ayaan Hirsi Ali, at vi bliver nødt til at tale højt om den ringeagt for kvinder i Europa, der er fulgt med den store folkevandring fra særligt muslimske lande. Det skriver Politiken. Den femte og sidste bølge af massemigration har været den største siden 1945. 3,5 millioner er ifølge Frontex kommet illegalt ind i EU i løbet af de seneste 10 år. Ifølge Ayaan Hirsi Ali er der en årsagssammenhæng mellem øget migration og øget seksuel vold. Hun mener, at det er vigtigt at fokusere på muslimske mænd, da der importeres visse grader af kvindeforagt eller i hvert fald andre anskuelser af, hvad ligestilling er og skal være for en størrelse.
Politiken, s. 4 (09.02.2021)

Sundhed

Bavarian-topchef byder europæisk beredskab velkomment
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, annoncerede i 2020, at EU vil etablere et bioforsvarsorgan, der minder om det amerikanske Barda (US Biomedical Advanced Research and Development Authority). EU's initiativ kom, efter der var rejst kritik af EU, der ikke rigtigt formåede at matche USA's støtte til at udvikle nye vacciner mod covid-19. "Den nuværende situation understreger behovet for, at EU træder til og gør noget ved sine anstrengelser om et EU-Barda," skriver medicinalanalytiker i Nordea, Michael Novod, i en kommentar. En europæisk version af Barda skal styrke den europæiske sundhedsmyndighed EMA samt Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol. "Det byder jeg velkomment, hvis det er rigtigt," siger Paul Chaplin, adm. direktør i Bavarian Nordic.
Børsen, s. 4 (09.02.2021)

Statsministeren: Haster med ekstra fyldekapacitet
I sidste uge lød det fra Statens Serum Institut, at der ikke var behov for yderligere kapacitet til at fylde vacciner på hætteglas, få dem pakket og mærket. Nu har statsminister Mette Frederiksen sammen med regeringschefer for Tjekkiet, Østrig og Grækenland underskrevet et brev, hvori EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opfordres til at finde fyldekapacitet i EU. Det sker efter Johnson & Johnson har meddelt, at selskabet sender sin vaccine til USA for at blive fyldt på hætteglas. De fire regeringschefer mener, at det er vigtigt at få udfordringer med producenterne løst på et meget tidligt stadie. "Hvis det betyder en risiko for EU's adgang til vacciner, skal vi overveje at afhjælpe udfordringen allerede nu ved at finde løsninger med selskabet for at sikre forsyningen i Europa. Det er vores forståelse, at kapacitet er til rådighed inden for EU," hedder det i brevet til Ursula von der Leyen. Statens Serum Instituts direktør, Henrik Ullum, erkender, at der med flere vacciner undervejs og et behov for milliarder af vaccinedoser vil opstå et behov for mere fyldekapacitet. "Hvad der er flaskehals, kan skifte, efterhånden som nye producenter kommer til, og derfor er der løbende en dialog," siger Ullum. Ursula von der Leyen har i et interview før weekenden sagt, at EU har undervurderet, hvor svært det er for vaccineproducenterne at levere en stabil strøm af vacciner, og at der kan opstå flere flaskehalse i den kommende tid.
Børsen, s. 4 (09.02.2021)

Udenrigspolitik

Biden har indledt en 'hvem-blinker-først' med Iran om atomaftalen
Information bringer en analyse af journalist Lasse Ellegaard, der blandt andet skriver: "Weekendens nyhed fra Mellemøsten var ultrakort - nemlig det svar, præsident Joe Biden gav en CBS-interviewer, der spurgte ham, om han ville imødekomme det iranske krav om at sløjfe de aktuelle sanktioner for at få den værkbrudne atomaftale genetableret? "No," svarede Biden. [...] Bidens korte svar søndag faldt tidsmæssigt sammen med Irans åndelige leder, ayatollah Ali Khameneis tale til det iranske luftvåbens officerer ved en markering af 42-årsdagen for Irans islamiske revolution: "Hvis USA ønsker en genoptagelse af JCPOA (atomaftalens formelle betegnelse: Joint Comprehensive Plan of Action, red.), skal alle sanktioner væk i praksis, ikke kun i ord eller på papir," sagde Khamenei. Således bidrog begge ledere til at etablere en 'hvem-blinker-først-situation', der modarbejder de signaler om en genoptagelse af atomaftalen, som siden Joe Bidens valg i november har kunnet registreres på begge sider. [...] Såvel den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, som Bidens sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan har opfordret EU til aktivt at arbejde for at formidle kontakt mellem Teheran og Washington. Sullivan har ført samtaler med europæiske allierede om Iran-problematikken, og i et interview forrige mandag med CNN's Christiane Amanpour opfordrede Mohammad Javad Zarif EU's udenrigschef, Josep Borrell, der formelt er 'koordinator' af atomaftalen, til at "synkronisere" de to landes tilbagevenden til den oprindelige aftale. Problemet er altså ikke, at parterne afviser at genoptage samarbejdet om fælles kontrol med Irans atomproduktion, der garanterer, at berigelsen af uran holdes på de 3,75 procent, der umuliggør udvikling af et kernevåben. Og som Iran tilsyneladende overholdt til punkt og prikke, indtil Donald Trump trak USA ud af aftalen i foråret 2018. Problemet for Teheran er, at Joe Biden i hvert fald delvis følger Trumps krav om, at en ny aftale også skal indebære krav om begrænsninger af det iranske arsenal af ballistiske missiler og et ophør af den iranske revolutionsgardes støtte til de ikke-statslige militser i Irak, Gaza, Syrien og Libanon - krav, som Iran kategorisk afviser. [...] Måske er der optøning på vej - i hvert fald sagde en anonym iransk analytiker mandag til Financial Times, at de to parters modstridende erklæringer "ikke nødvendigvis er en konfrontation, men en anledning til at ændre spillet med eksempelvis et besøg i Teheran af FN's generalsekretær". Vi får se."
Information, s. 10 (09.02.2021)

Regeringen må bekende kulør over for Kina
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lars Adam Rehof, grundlægger af Institut for Menneskerettigheder og Erik Boel, tidl. landsformand for Europabevægelsen. De skriver blandt andet: "Marionetregeringen i Hongkong undersøger i øjeblikket muligheden for at få udleveret og retsforfulgt Uffe Elbæk, Frie Grønne, og Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti. De to politikere hjalp friheds- og demokratiforkæmperen Ted Hui med at flygte fra Hongkong til Danmark i december sidste år. Politikerne udstedte en invitation og et falsk mødeprogram, som gav indtryk af, at Ted Hui skulle til Danmark for at tale om miljø og bæredygtighed. Derfor opdagede politiet i Hongkong ikke, at Ted Hui i virkeligheden planlagde at gå i eksil, og lod ham rejse. Ted Hui står anklaget for prodemokratiske aktiviteter i Hongkong. Anklager, der kan koste ham flere år i fængsel. [...] Med det kinesiske forsøg på at sanktionere de to politikere, optræder Kina nu også som politimand uden for landets grænser. Henvendelsen bør være et wakeupcall og føre til en omlægning af dansk Kina-politik. [...] Sammen med EU bør Danmark kræve, at journalister og diplomater får fri adgang til Tibet og Xinjiang for at afdække undertrykkelsen af den tibetanske befolkningsgruppe og krænkelserne af den muslimske og andre minoritetsgrupper i Xinjiang med koncentrationslejre. Også chikanen af Taiwan skal stoppe. Dagsordenen er så omfattende, at Danmark bør arbejde for udnævnelse af en EU-koordinator for Kina, som får til opgave at samordne EU-landenes politik."
Jyllands-Posten, s. 17 (09.02.2021)

Økonomi

Bomstærk krone - tæt på interventionsniveau
De seneste dage er kronen blevet handlet i 7,436 kr. for en euro, hvilket ikke er set siden tredje kvartal 2017. Det skriver Børsen. Ifølge Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Markets, skyldes det, at euroområdet bliver oversvømmet af penge fra Den Europæiske Centralbanks (ECB) seddelpresse. "Det er med til at holde markedsrenten i euroområdet lavere end i Danmark, på trods af at Nationalbankens rente på minus 0,6 pct. er lavere end ECB's rente på minus 0,5 pct. Samtidig er der knaphed på likviditet på pengemarkedet herhjemme, hvor pensionskasserne lige har indbetalt PAL-skat," fortæller han. Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank, er enig i, at den stærke danske krone skyldes, at Den Europæiske Centralbank i 2020 har skruet endnu mere op for seddelpressen. Pengene ender ude i økonomien gennem lån til de europæiske banker og opkøb af obligationer. "Derfor er der kommet flere og flere euro til, men der er ikke sket helt det samme i Danmark, hvor vi på trods af hjælpepakker ikke på samme måde har set, at likviditeten er steget, og faktisk er likviditeten i øjeblikket ret knap i Danmark," siger Søren V. Kristensen.
Børsen, s. 14 (09.02.2021)

Vi bliver ikke rigere af et ræs mod bunden
Børsen bringer et debatindlæg af Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet og Rune Lund (EL), finans- og skatteordfører. De skriver blandt andet: "Pernille Weiss argumenterer for, at Danmark og EU skyder sig selv i foden ved at indføre en bund under selskabsskatten. Det, fordi lavere selskabsskat er et instrument til at tiltrække flere investeringer og mere kapital. Men hendes argumentation holder på ingen måde vand. I sit debatindlæg harcelerer MEP Pernille Weiss (K) over den medvind, der er i både den offentlige opinion, i OECD og nu også i EU-Parlamentet for forslaget om en bund under selskabsskatten. Weiss argumenterer for, at Danmark skulle afgive suverænitet på skattepolitikken, og at Danmark samt EU afskærer sig fra at bruge selskabsskatten som et konkurrenceparameter til at tiltrække kapital og investeringer. Det vil ifølge hende gøre EU og Danmark fattigere. Argumentationen er dog yderst tvivlsom. [... ] At vi inden for EU opererer med "fair og lige konkurrence" som Weiss påstår, er jo åbenlyst forkert. Forskningen viser, at skattely i EU står for 84 pct. af det tab på næsten 7 mia. kr., Danmark i 2016 tabte i selskabsskat på grund af skattely. En bund under selskabsskatten er en begrænset suverænitetsafgivelse, da det ikke forhindrer Danmark i at sætte selskabsskatten op. Den forhindrer dog Danmark i at sætte selskabsskatten ned under bundniveauet. Og det er jo der, skoen trykker for Pernille Weiss."
Børsen, s. 35 (09.02.2021)