Tirsdag den 9. juni

Tophistorier

Regeringen forbereder blødere EU-kurs
Flere aviser skriver i dag, at Danmark lægger op til en blødere kurs overfor EU's budget. Jyllands-Posten skriver, at flere kilder oplyser, at den danske regering nu lægger op til at forlade et hidtil stenhårdt, afgørende krav om, at det nye budget maksimalt må blive på 1,00 procent af EU's bruttonationalindkomst (bni). Det imens de europæiske forhandlinger om et nyt EU-budget og en gigantisk genopretningsfond nærmer sig slutfasen. Jyllands-Posten har set et papir fra Finansministeriet, der foreslår, at regeringen skal arbejde for, at udgiftsniveauet i budgettet kommer ”så tæt på 1.050 milliarder euro som muligt”. Et budget på 1.050 milliarder euro vil svare til omkring 1,03 procent af EU's bni. EU-Kommissionen har i sit nye budget foreslået et udgiftsniveau på 1.100 milliarder euro, hvilket svarer til 1,08 procent af bni. Sammen med Holland, Østrig og Sverige er Danmark under pres i Europa, fordi et flertal af lande ønsker et større EU-budget. For Venstre og De Radikale er det en glædelig nyhed, at regeringen tilsyneladende ændrer kurs. Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen siger: ”Det lyder til, at regeringen er ved at bevæge sig væk fra den fastlåste position på 1,00 procent, og det er godt. Det har længe været klart, at regeringen ville blive nødt til at råbe om hjælp til at komme ned fra det træ, den var klatret op i.” De Radikales EU-ordfører Jens Rohde skriver i en kommentar: ”De seneste tre måneder er De Radikale blevet hånet for at stå helt og aldeles isoleret i spørgsmålet om fælles lån, egne indtægter og en knap så dogmatisk budgetindstilling. Jeg glæder mig over, at regeringen sammen med andre partier er på vej til at stille sig på den rigtige side af historien. Men det måtte jo komme. Ellers var Danmark blevet isoleret i Europa.” Anderledes ser det ud hos Dansk Folkeparti, hvor kritikken fra EU-ordfører Morten Messerschmidt lyder: ”Det er virkelig problematisk. Selvfølgelig økonomisk, fordi det bliver dyrere for Danmark, men også i forhold til den almindelige tillid til regeringen. Hvordan kan man være sikker på, at den fører en hård EU-linje, når den bøjer af, så snart det begynder at spidse til?” Et andet punkt, hvor Danmark er under pres, er den genopretningsfond, som EU-Kommissionen har foreslået ud over det almindelige budget. Regeringen kæmper imidlertid imod at sende milliarder i støtte uden krav om tilbagebetaling, fordi det kan ”svække landenes tilskyndelse til at føre sund og holdbar national økonomisk politik, herunder finanspolitik, som sikrer, at landene selv kan håndtere kriser”, som holdningen er begrundet i et notat fra Finansministeriet. Af samme notat fremgår det: ”Forslagene kan på den ene side have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, i det omfang assistancen bidrager til genopretning af økonomierne i modtagerlandene, som Danmark har samhandel med.” Der skrives ydermere: ”På den anden side kan det have negative samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, at den finansielle assistance gør brug af ressourcer, som ellers kunne have understøttet økonomisk aktivitet i Danmark.”

Børsen skriver, at ifølge et lækket dokument er den danske regering klar til at foretage et markant kursskifte i slaget om EU's budget og genopretningsplan efter coronakrisen. EU's 27 stats- og regeringschefer skal på et EU-topmøde den 19. juni diskutere unionens omstridte syvårige budget og også Kommissionens forslag om en gigantisk lånefinansieret genopretningsfond til 750 milliarder euro. Regeringen skal derfor have et nyt forhandlingsmandat i Folketingets Europaudvalg senest 16. juni. Også i forhold til EU-Kommissionens genopretningsfond bløder regeringen lidt op. Selvom Danmark sammen med Sverige, Holland og Østrig indtil nu har afvist fælles gæld og også har afvist at dele støtte ud - de vil højst give lån på særlige vilkår - så fremgår det af det interne dokument, at regeringen ikke længere overvejer at kæmpe mod hverken Kommissionens gældsoptagelse eller mod uddeling af støtte. Finansminister Nicolai Wammen slår dog fast, at det fortsat er regeringens holdning, at der skal uddeles lån. Han siger: “Det, vi kæmper for, sammen med Holland, Sverige og Østrig, er, at man ikke skal have gaveelementet. Andre lande har andre synspunkter. Og så er det den forhandling, vi skal ind i med andre lande.” Børsen skriver yderligere, at flere politikere betvivler, at kursen virkelig er i Danmarks interesse, og økonomer og diplomater har i en række danske medier kaldt positionen strategisk uklog. Nicolai Wammen slog fast under et samråd i Folketingets Europaudvalg mandag, at alliancen med Holland, Sverige og Østrig har fungeret godt. Han medgiver dog, at EU-Kommissionen ikke er kommet de fire lande synderligt i møde. Tværtimod har Kommissionen foreslået en genopretningsplan, hvor der optages lån for 750 milliarder euro. Af dem skal de 500 milliarder gives som gaver til coronaramte lande, mens kun 250 milliarder skal være lån, sådan som de fire “sparsommelige” lande ønsker.

Altinget skriver ligeledes, at det er en fordel for de danske interesser at fastholde det tætte samarbejde med Holland, Sverige og Østrig. En del af det samråd blev benyttet til at forsvare den danske alliance, der også går under navnet sparebanden, fordi de fire lande har det til fælles, at de kæmper for et smallere EU-budget.

Politisk kommentator Helle Ib skriver i en kommentar i Børsen blandt andet: ”Der er talrige eksempler på, at regeringstoppen har forsvaret det danske synspunkt. Såvel statsminister Mette Frederiksen (S) som finansminister Nicolai Wammen (S) har understreget, hvorfor Danmark har indtaget den i nogle kredse udskældte rolle som del af klubben af sparsommelige lande med afvisning af budgetudvidelse og design af krisepakken til nødstedte lande. […] Efter EU-topmødet i slutningen af april understregede Mette Frederiksen, at den “danske position er uændret. Det bør være muligt at lave et budget inden for 1 procent af bni”, som hun sagde. […] Men før en endelig afklaring kan tre ting noteres: Regeringen har haft høj cigarføring som budgetbisse, men uden voldsomt held indtil nu. Man har givet næring til kritikere, der anser Danmark som usolidarisk og fokuseret på kortsigtede interesser. Og regeringen har - ved at fremhæve de voldsomme tal af de mulige konsekvenser - foræret ikke mindst DF en lejlighed til at skærpe partiets EU-modstand.”

I et debatindlæg på Altinget skriver Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet (SF) blandt andet: ”Arbejdspladser forsvinder. Virksomheder drejer nøglen om. Operationer er udsat på ubestemt tid. Statskasserne bløder. Coronakrisen har ramt det meste af Europa hårdt, men nogle lider betydeligt mere end andre. […] Det gavner ikke Danmarks økonomi at svigte befolkninger, der allerede har betalt en høj pris. Men når vi med EU’s genopretningsplan løfter Europa ud af krisen, er det vigtigt, at løftestangen er grøn. […] EU-Kommissionen kom sidste onsdag med sit udspil til redningsplanen. Heriblandt en ambitiøs fond, som har forenet lande, der normalt er dybt uenige om, hvordan man bør bedrive økonomisk politik. Selv den konservative Angela Merkel, som ingen ved sine fulde fem vel vil kalde ødsel, går forrest. […] I stedet for at blive i det ukonstruktive selskab bør regeringen melde sig klar til at forhandle og arbejde for, at en større del af EU's budget og redningsplan bliver grønt. Vi må ikke glemme, at 60 procent af den danske eksport går til EU's indre marked, og 180.000 danske fuldtidsstillinger er direkte knyttet til eksport af varer og tjenester til det indre marked. […] Hurtig og fair hjælp til de hårdest ramte EU-lande er også hjælp til selvhjælp til dansk økonomi. Men det kræver, at Danmark melder sig ud af sparebanden og ind i kampen for et grønnere og mere retfærdigt Europa.”
Altinget; Jyllands-Posten, s. 5; Børsen, s. 14-15 (09.06.2020)

Prioritede historier

Boris Johnson er løbet ind i en mur af problemer
Jyllands-Posten skriver, at holdningen til den britiske premierminister Boris Johnson de seneste uger har ændret sig markant fra at være yderst populær til nu upopulær. Det skyldes blandt andet, at vælgerne er ved at miste troen på, at Boris Johnson kan føre dem sikkert gennem coronakrisen. En måling offentliggjort af Analyseinstituttet Opinion viser, at det nu kun er 37 procent af briterne, der synes, at regeringen og Boris Johnson håndterer coronakrisen godt. Men også Brexit forsager problemer. Fredag afsluttedes den sidste planlagte runde af forhandlinger mellem London og Bruxelles om en handelsaftale, efter at briterne forlod EU den 31. januar. Mildt sagt går det ikke så godt. Briterne befinder sig i øjeblikket i en overgangsperiode, og ifølge den skilsmisseaftale, der ligger mellem EU og Storbritannien, skal en mulig forlængelse af perioden aftales inden udgangen af juni for på den måde at få bedre tid til at forhandle aftalen. Men det har Boris Johnson hidtil afvist, og risikoen for, at briterne står uden en aftale til nytår, er en reel mulighed. Det skaber bekymring hos mange virksomheder, og generelt er vurderingen, at det kan blive dyrt for briterne ikke at få en aftale på plads med Bruxelles.

B.T. skriver, at Boris Johnson og hans Brexit-fløj har sagt, at Storbritannien ikke sænker sin fødevarestandard, der er baseret på EU-regler. Men virkeligheden kan blive en anden for briterne, der risikerer mad med mere fedt, mere sukker og mere salt, end vi er vant til at spise i EU. Britiske og amerikanske embedsmænd forhandler om en frihandelsaftale, og USA vil have det britiske marked åbnet for amerikansk landbrug, der blandt andet sælger klorkyllinger og hormonkød. Storbritannien har forladt EU og laver derfor en lov, som er uafhængig af EU's fælles landbrugspolitik. Ændringsforslaget ville sikre, at importerede landbrugsprodukter er på mindst samme niveau som britiske.
B.T., s. 12; Jyllands-Posten, s. 10-11 (09.06.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Derfor kan EU-mindsteløn underminere den danske model
I et debatindlæg på Altinget skriver Jens Arnholtz, lektor, Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier, Københavns Universitet, blandt andet: ”EU-Kommissionen præsenterede den 3. juni endnu et høringsdokument om EU-mindsteløn. Ideen om en EU-mindsteløn har allerede vagt megen debat herhjemme, hvor den ofte kritiseres for at stride imod den danske model. Det er helt rigtigt, at en lovfastsat mindsteløn ikke bare vil stride imod, men også underminere en dansk model. Den vil underminere aftaleparternes autonomi og derved gøre det mindre attraktivt for virksomheder og lønmodtagere at organisere sig. Men en model er jo ikke bedre end de løsninger, som den leverer, og derfor kan det være nyttigt at kigge lidt nærmere på, hvad det er for problemer, som EU-Kommissionen forsøger at løse, og hvordan det spiller sammen med den danske model. […] Grundlæggende peger EU-Kommissionen på to problemer i medlemslandenes nuværende måde at regulere de laveste lønninger på. Den første problemstilling er, at en række medlemslande har en mindsteløn, som er for lav. […] Det betyder, at mindstelønnen ikke nødvendigvis sikrer en rimelig levestandard for lønmodtagere. Det er dog ikke umiddelbart noget problem i en dansk sammenhæng. […] EU-Kommissionen forslår nemlig, at dette problem skal løses ved at lave "klare og stabile kriterier" for, hvordan mindstelønningerne fastsættes. Man kunne for eksempel forestille sig, at et sådant klart og stabilt kriterium ville være, at mindstelønnen skulle være på mindst 60 procent af medianlønnen.”
Altinget (09.06.2020)

Grundlæggende rettigheder

Demonstranter går løs på Belgiens kolonikonge og drukner en berygtet slavehandler i Bristol
Politidrabet på George Floyd i USA sætter også fokus på Europas kolonihistorie. Det skriver Politiken. EU-Kommissionen, der har hjemme i Bruxelles, er naturligvis også blevet forholdt de folkelige bevægelser i kølvandet på drabet i Minneapolis. Margaritis Schinas, der er migrationskommissær med det officielle ansvar for at ”fremme vores europæiske levevis”, sagde i sidste uge, at det var svært at sammenligne amerikanske og europæiske forhold, da der i EU ikke er samme problemer med systematisk politibrutalitet eller raceproblemer”. Samtidig sagde kommissær Schinas, at EU tager sig godt af minoriteter og er ”verdensmestre” i menneskerettigheder. Men de bemærkninger har fået kritikerne op ad stolen. For hvor er verdensmestrene i menneskerettigheder, når det gælder druknede migranter i Middelhavet og hårdhændet kontrol af de ydre grænser? Og hvordan rimer fraværende politibrutalitet og raceproblemer på de konkrete sager om netop dette? I flere medlemslande, herunder Frankrig og Belgien, er der de seneste uger blevet diskuteret nylige sager med politivold mod sorte borgere.
Politiken, s. 7 (09.06.2020)

Interne anliggender

Det vil være økonomisk selvmord at følge Storbritannien
Grundlovsdag fortalte formanden for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl, at han og Dansk Folkeparti vil have Danmark ud af EU. Det skriver Altinget. Meldingen kommer efter en optrapning af EU-kritikken udadtil, hvor både Søren Espersen (DF) og Pia Kjærsgaard (DF) har talt i samme toner, som deres formand nu gør, og timingen giver mening, forklarer Rune Stubager, professor og valgforsker ved Aarhus Universitet. Stubager siger: ”Jeg tror, Dansk Folkeparti har haft brug for at komme med et klarere svar, nu hvor partiet har fået kritik for at være vævende. Og så kan de føle sig pressede på et område, der normalt har været deres, nemlig EU-modstand på den borgerlige side.” Det kan ellers virke som en farlig vej at gå, for en meningsmåling fra januar foretaget af Voxmeter for Tænketanken Europa viser, at Dansk Folkepartis vælgere er splittede på spørgsmålet om Danmarks medlemskab af EU. 46 procent vil ud, mens 49 procent vil blive. Henrik Larsen, professor MSO og forsker i EU ved Københavns Universitet, siger: ”Den britiske løsning med at gå efter at få nogle særlige privilegier er meget vanskelig, og det er ikke lettere for et lille land. Jeg ser den som yderst usandsynlig.” Når det kommer til Danmarks forbehold, kan det til gengæld give nogle muligheder at melde sig ud af EU. Forbeholdene vil med stor sandsynlighed forsvinde, hvis Danmarks relation til EU skal genforhandles, og det betyder, at vi kan deltage i nogle mellemstatslige aktiviteter, som vi ikke har mulighed for nu.
Altinget (09.06.2020)

Landbrug

EU's landbrugspolitik har ikke forbedret biodiversiteten
Den Europæiske Revisionsret fremlagde i sidste uge en rapport, der viser, at EU’s landbrugspolitik ikke har ført til forbedringer af biodiversiteten på landbrugsarealer. Revisionsretten slår fast, at der ikke er sket en mærkbar forbedring af biodiversiteten på de europæiske landbrugsarealer, som ellers er et mål i den nuværende EU-biodiversitetsstrategi fra 2011. Medlem af Revisionsretten og ansvarlig for den nye rapport, Viorel Tefan siger i en pressemeddelelse: ”Den fælles landbrugspolitik har hidtil ikke formået at modvirke den faldende biodiversitet på landbrugsarealerne, og det udgør en alvorlig trussel for både landbruget og miljøet.” Revisionsretten zoomer ind på landbrugspolitikkens konsekvenser for biodiversiteten for at komme med anbefalinger til den nye landbrugspolitik, der skal løbe fra 2021 til 2027, og til udmøntningen af den kommende EU-biodiversitetsstrategi, der sætter mål for naturen frem mod 2030. EU-Kommissionen bliver konkret også kritiseret for at overvurdere, hvor stor en del af landbrugsbudgettet, der går til biodiversitet. Revisionsretten peger på, at Kommissionen i 2019 og 2020 har planlagt at bruge omkring 13,5 milliarder euro om året, men kritiserer den metode, der er brugt til at opgøre beløbet på. Kommissionen har produceret et længere svar på kritikpunkterne. Herfra peger man dels på, at en midtvejsevaluering af den nuværende biodiversitetsstrategi har vist, at EU's landbrugspolitik virker, som den er tiltænkt. Og så afviser Kommissionen desuden også både kritikken af regnemetoder, som man mener er pålidelige, men også kritikken af de grønne støtteordninger og krydsoverensstemmelse.
Altinget (09.06.2020)

Migration

Erdogan får flere penge og tirrer EU med Hagia Sophia
Kristeligt Dagblad skriver, at til trods for at forholdet mellem Tyrkiet og EU længe har nærmet sig frysepunktet, gør EU-Kommissionen nu klar til at sende et nyt milliardbeløb til Ankara. Det er den skærpede humanitære situation i Syrien og i flygtningelejrene i nabolandene, der har fået EU-Kommissionen til at lægge ekstra penge på bordet. Men hovedparten af de i alt 585 millioner euro, svarende til 4,36 milliarder kroner, som EU-Kommissionen har besluttet at udlodde til Syriens naboer, går til Tyrkiet, nemlig 3,6 milliarder kroner, mens resten fordeles mellem Jordan og Libyen. Pengene kommer oven i de i alt seks milliarder euro, som EU har lovet præsident Recep Tayyip Erdogan til gengæld for at standse flygtningestrømmen til Europa i henhold til den aftale, som blev indgået i foråret 2016. Den tyrkiske præsident har flere gange siden benyttet flygtningene som pressionsmiddel mod EU. Peter Viggo Jakobsen, lektor ved institut for strategi ved Forsvarsakademiet, siger: ”De ekstra penge, som EU nu punger ud med, viser, at Tyrkiet har fat i den lange ende. Tyrkiet ved godt, at så snart en flygtning sætter foden på EU's jord, vil det udløse et internt slagsmål om, hvem der har ansvaret for flygtningen. Det eneste, man kan blive enig om, er at betale Tyrkiet for at holde flygtningene ude.”
Kristeligt Dagblad, s. 1 (09.06.2020)

Migranter i land på Malta efter fem uger på søen
I weekenden blev omkring 425 migranter landsat på Malta efter mere end en måned til søs. I april og begyndelsen af maj blev migranterne reddet på Middelhavet, men regeringen på Malta ville ikke have dem i land. Den henviste til risikoen for coronavirus og bad samtidig de andre EU-lande om at være solidariske, fordi Malta ikke kan tage imod flere migranter. I stedet for at tage migranterne i land chartrede regeringen fire skibe fra turistselskabet Captain Morgan Cruises, hvor migranterne blev holdt i internationalt farvand uden mulighed for at søge asyl. Det udløste stærk kritik fra internationale organisationer. Både fordi forholdene på bådene ikke var skabt til langtidsophold, og fordi det var imod fundamentale menneskerettigheder at nægte adgang til at søge asyl. Men i weekenden kom migranterne i land på Malta, det skyldes dog, at der var en opstand ombord på et af skibene, der fik regeringen til at overgive sig. Maltas premierminister, Robert Abela, har bedt andre EU-lande om at tage imod migranterne. Hidtil har Frankrig og Portugal tilbudt at tage enkelte af de reddede migranter. Ifølge EU-Kommissionen har et tredje land nu også meldt sig til at hjælpe Malta ad hoc. EU-Kommissionen har tidligere bebudet et nyt udspil til fælleseuropæisk migrantpolitik inden sommer.
Jyllands-Posten, s. 11 (09.06.2020)

Retlige anliggender

Retsstaten Polen står for fald
Mikael Sjöberg, formand i Den Danske Dommerforening og vicepræsident i den Internationale og Den Europæiske Dommerforening, henholdsvis IAJ og EJA, Marlene Wind, professor, Københavns Universitet, og Vibe Termansen, analytiker, Demokrati i Europa Oplysningsforbundet, skriver: ”I dag kan en suspenderet domstol fyldt med politisk udnævnte dommere ophæve dommer Igor Tuleyas immunitet i en sag, hvor han er anklaget for at have kritiseret regeringen. Sker det, falder retsstaten i Polen. Og dermed i EU. […] Tuleya og mange andre dommere med ham, der ligeledes er under tiltale for at kritisere retsreformerne, har i partiets øjne været møgirriterende. Men det er uhørt, at en regering i et EU-medlemsland opretter et særligt disciplinærkammer og fylder det med regeringsvenlige dommere, som med tilbagevirkende kraft dømmer dommere - for at kritisere regeringen. […] Disciplinærkammeret er ifølge en lang række dommere fra den polske højesteret ikke gyldigt, da de politisk udnævnte dommere ikke anses for uafhængige. Det slog EU-Domstolen også fast 8. april i år i en dom, der suspenderede kammeret. Ophæver kammeret Tuleyas immunitet i dag, bliver det den første dom i EU afgivet af politisk udnævnte ikke-uafhængige dommere fra en suspenderet domstol. Sagen mod dommer Igor Tuleya viser, at Polen ikke længere er en retsstat. Det er heller ikke en hvilken som helst EU-lov, Polen dermed bryder. Det er EU-traktatens artikel 2, hvori der står, at EU bygger på værdierne ”respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal”. I en retsstat forfølger og chikanerer man ikke dommere, der gør deres arbejde. Havde Polen i dag søgt om medlemskab af EU, var landet ikke kommet ind.”
Politiken, s. 5 (09.06.2020)

Støttepartier: Bødskov vildleder om skattelyregel
Politiken skriver, at regeringen beskyldes af SF og Enhedslisten for intet at gøre for at hindre coronapenge til skattely. I takt med at Skatteministeriet og Justitsministeriet har fortolket Danmarks forpligtelser efter EU-retten, er resultatet, at reglen ikke vil afskære en eneste virksomhed fra at få penge fra hjælpepakkerne, ejere i skattely eller ej. Under gårsdagens samråd beskyldte Enhedslistens Rune Lund regeringen for at dække sig ind bag ”misvisende udlægninger af EU-retten”. Lund sagde: ”Vi har ikke noget ønske om at gå op ad konflikttrappen med regeringen - vi ønsker, at der kommer en løsning. Men jeg synes, det er svært, når vi kan se, at det største problem ikke er EU-retten, men at regeringen tilsyneladende ikke har vilje til at gribe ind, så hjælpepakker ikke går til virksomheder med base i skattely.” Søren Friis Hansen, professor i selskabs- og skatteret ved CBS, erklærer sig ”helt enig” i Skatteministeriets udlægning af, hvad der er muligt inden for EU-retten og grundreglerne i et demokratisk retssamfund. Omvendt mener Torben Bagge, skatteadvokat hos TVC Advokatfirma, at regeringen, hvis den ville, kunne udfordre EU-reglerne på skattelyområdet. Skatteminister Morten Bødskov siger til Politiken: ”Der ligger en anbefaling af, hvor langt man kan gå, og så er det en politisk beslutning, om man vil bevæge sig inden for rammerne. Hvis vi afskærer virksomheder fra kompensation i videre omfang, end vi bliver anbefalet, er der risiko for sagsanlæg fra virksomheder, og for at EU-Kommissionen åbner en sag mod os.”

Berlingske skriver, at to af kapitalfonden Nordic Capitals førende konkurrenter efter heftig skattedebat har forladt de britiske kanaløer til fordel for blandt andet Sverige. Nordic Capital, der blandt andet ejer Lagkagehuset, vil fortsat placere fonde på Jersey, men tilbyder fremover Luxembourg som alternativ. Nordic Capitals COO, Klas Tikkanen, forklarer i en e-mail: ”Nordic Capitals fonde er i dag domicileret på Jersey og vil fremover også blive tilbudt gennem EU-landet Luxembourg. Formålet er at sikre, at investorer - typisk institutionelle investorer fra forskellige lande - bliver korrekt beskattet i de lande, hvor de er skattepligtige, og dermed ikke bliver underlagt dobbeltbeskatning. Begge lande samarbejder fuldt ud med EU og tilbyder et politisk, økonomisk og finansielt stabilt og reguleret miljø med transparente forhold. Det er vigtigt at understrege, at Nordic Capitals investorer bliver beskattet af deres gevinster i deres respektive hjemlande.”
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 8-9 (09.06.2020)

Sikkerhedspolitik

Trump gør livet svært for sine allierede i Tyskland
Jyllands-Posten skriver, at den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning om at trække 9.500 soldater ud af Tyskland ikke møder nogen forståelse. Den tyske regeringen har ikke kunne forholde sig til Trumps beslutning, da han ikke selv har informeret den tyske kansler Angela Merkel om det. Tyskerne måtte læse nyheden i amerikanske avis The Wall Street Journal. Derfor har regeringen ikke kunnet forholde sig officielt til Trumps seneste træk, men har med forbehold svaret, at hvis det kommer så langt, så ”tager vi det til efterretning". Johann Wadephul, næstformand for det borgerlige CDU's gruppe i det tyske parlament, Forbundsdagen, og tæt på Merkel, siger: ”Det er meget besynderligt. Alt, hvad vi har hørt indtil nu, har vi fra medierne. Det viser samlet set, at forholdet i NATO-alliancen mellem den ledende nation, USA, og dens allierede partnere kunne være bedre.” Johann Wadephul påpeger, at så længe det ikke står klart, hvilke tropper der trækkes ud, er det svært at vurdere, om Trumps seneste træk får store konsekvenser for den tyske og europæiske sikkerhedssituation i sig selv. ”Det vigtige er det negative psykologiske signal, der afgives her. Det er åbenlyst, at tiltaget skal sætte Tyskland under politisk pres. Det svækker NATO samlet, fordi det viser, at vi ikke koncentrerer os om at forsvare Den Nordatlantiske Traktat,” siger Wadephul. Professor i international politik ved Køln Universitet, Thomas Jäger, understreger, at den store vinder ved Trumps træk er Rusland. Jäger siger: ”Det her er også et signal til Moskva om, at USA ikke rigtigt er til stede længere. Tyskerne kan ikke længere stole på amerikanerne. Det er en katastrofe set fra Tyskland.” Ikke at der kommer russiske soldater til Berlin i morgen. Men det politiske pres østfra vil vokse, for eksempel i forhold til de sanktioner, EU har indført over for Rusland efter den ulovlige annektering af Krim-halvøen i 2014 og den bevidste destabilisering af Ukraine. Sanktionerne fornys hver sjette måned, og hver gang skal der være enighed i EU.
Jyllands-Posten, s. 9 (09.06.2020)

Sundhed

Forslagene til fremtidens beredskab er urealistiske
I et debatindlæg på Altinget skriver Peter Huntley, direktør, Medicoindustrien, blandt andet: ”Coronakrisen er endnu ikke drevet over, så det er for tidligt at lave endegyldige konklusioner. Men ser vi tilbage på de seneste tre måneder, må vi konstatere, at vi – indtil videre – er sluppet nådigt, hvad angår dødsfald i Danmark. […] Men det centrale spørgsmål, som vi må stille os selv, er: Hvordan kunne vi have forberedt landets epidemiberedskab endnu bedre? Og er disse muligheder realiserbare? […] Der har været flere idéer fremme til et forbedret epidemiberedskab. Herunder en øget egenproduktion af værnemidler, kritisk udstyr og tests, øget lageropbygning af værnemidler og kritisk udstyr, øget centralisering af processen med at skaffe værnemidler kritisk udstyr og et bedre koordineret beredskab i EU. Idéerne virker umiddelbart gode, men bliver svære at realisere i praksis. En øget grad af egenproduktion flugter ikke med måden, hvorpå medicinsk udstyr indkøbes i Danmark og i det øvrige EU, hvor det enøjede fokus på indkøbspris alene fordrer, at leverandører opsøger de omkostningsmæssigt mest fordelagtige produktionssteder. […] Der er ingen tvivl om, at EU har fået noget at arbejde med for at stå bedre rustet til den næste tværeuropæiske sundhedskrise. Koordineringen af de nationale beredskabsindsatser har ikke været særlig iøjnefaldende, men det er dog samtidig væsentligt at minde om, at sundhedsområdet ikke defineres som et fælleseuropæisk anliggende. Sundhed er et nationalt anliggende, hvilket de fleste medlemslande havde det godt med i hvert fald inden krisen. Forventes der bedre koordinering fra EU, vil det indebære, at nationalstaterne anerkender, at EU skal blande sig i sundhedsanliggender.”
Altinget (09.06.2020)

Udenrigspolitik

Donald Trump har banket Danmark på plads
I en kommentar i Politiken skriver politisk kommentator Kristian Madsen blandt andet: ”Danmark skal ikke kritisere politivold i USA over for Trump-regeringen, for så går vi i virkeligheden vores modstanderes ærinde. Det er det bemærkelsesværdige rationale bag udenrigsminister Jeppe Kofods (S) kommentar til politiets drab på George Floyd i Minneapolis, der udløste sammenstød mellem demonstranter i USA. […] Men det diplomatiske optrin understregede imidlertid også, at den amerikanske præsident er så uberegnelig, at man pludselig kan ende på hans twitterkontos sigtekorn. Det er ikke en risiko, der er værd at løbe. Så hellere være et puslingeland, der hygger sig i smug. Lille Danmarks ord betyder så uendelig lidt, i forhold til hvor meget vi har på spil netop nu i alliancen med USA. Det er virkeligheden. Kun under EU's trygge faner kan vi udsende en bekymret erklæring. På en måde har Trumps aggressive gengældelse af den mindste kritik fra USA's allierede virket. Vi skal ikke have noget klinket.”
Politiken, s. 2 (09.06.2020)