Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9. maj 2017Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 9. maj

EU i dagens aviser

Tirsdag den 9 maj 2017

Dagens EU-Tophistorier

Institutionelle anliggender: Emmanuel Macrons sejr var overvældende
Frankrigs kommende præsident Emmanuel Macron overtager præsidentposten fra Francois Hollande på søndag d. 14 maj. Hvis Macron skal gøre sig håb om at føre sine politiske idéer ud i livet, skal ”En Marche” også vinde valget den 11 og 18 juni, hvor der vælges de forskellige franske repræsentanter til det franske parlament, Nationalforsamlingen. Det skriver flere af dagens aviser. BT skriver, at Macron vandt i 99 ud af 101 departementer, men ifølge flere analytikere skyldtes valgsejren, at mange vælgere stemte på ham for at indgå Le Pen. Valgdeltagelsen på 75 procent var den laveste siden 1969 og cirka 9 procent af det samlede antal afgivne stemmer bestod af blanke eller ugyldige stemmesedler. ”Når vi regner med, at mange til venstre og højre har støttet Emmanuel Macron for at undgå Marine Le Pen, ender vi med en reel opbakning til ham og hans politik på omkring 25 procent. Det er ikke meget, og derfor skal han handle hurtigt,” siger professor Philippe Breton fra universitetet i Strasbourg i Politiken. Berlingske skriver, at hvis Macron ikke leverer hurtige resultater og job, og hvis Tyskland ikke hjælper ham med at blive en succes, så vil de kræfter som ønsker EU opløst, hurtigt vinde frem igen. Jyllands-Posten skriver, at Macrons planer for at reformere eurozonen ikke har politisk opbakning i en stribe andre eurozonelande og ifølge finansminister Wolfgang Schäuble er der ikke nogen tid at spilde i forhold til at bakke Frankrig op i dets forsøg på at udføre økonomiske reformer og styrke dets rolle i Europa. I en debat i Kristeligt Dagblad skriver Erik Boel og Jens Boel, at Macron står overfor tre store udfordringer. Flertal i Nationalforsamlingen, store politisk-økonomiske udfordringer og et EU, hvor udfordringen for Macron bliver at konfrontere de reelle problemer, som EU står overfor.
Kilder: BT, s. 8-9; Børsen, s.20; Jyllands-Posten, s. 10, 11; Politiken, s. 4; Berlingske, s. 10-12; Kristeligt Dagblad, s. 9, 10

Institutionelle anliggender: Macron-sejr kan vende op og ned på de europæiske alliancer
Emmanuel Macron er økonomisk liberal og kompromisløs pro-europæisk, hvilket er en kombination, som kan skabe interessante alliancer, skriver Information. Der er en mulig chance for reform i Europaparlamentsvalget i 2019, hvor der skal vælges en ny Kommissionsformand, idet Jean-Claude Juncker ikke genopstiller. Magdalena Frennhoff Larsén fra University of Westminster i London påpeger, at valget af Macron, der blandt andet støtter frihandelsaftaler som CETA og TTIP, måske endda kan være med til at ”opveje tabet af Storbritannien” og i stedet vil man se, at nye partnerskaber kan opstå. Det skriver Information. Berlingske skriver, at Macron og Merkel er enige i, at EU må tage et større ansvar for egen sikkerhed og de er enige i grundidéen om en bedre styring af eurozonen, men hvad det indebærer, ser de forskelligt på. Macron ønsker et reformeret EU, hvor den fransk-tyske motor igen begynder at sætte retningen efter det britiske EU-farvel. Berlingske skriver også, at Macrons store udfordringer er 42 år med underskud på statsbudgettet og ikke mindst en ledighed på ti procent. En debat i Jyllands-Posten skriver, at Macron-sejren fjerner presset på euroen for en stund, men at der ikke skal meget til, før usikkerheden er tilbage omkring euroen. Et stort flertal støttede op om Macron, som blandt andet er gået til valg på en reform-dagsorden. "Jeg tror, at der er en erkendelse blandt franskmændene om, at den måde, det har kørt på indtil nu, ikke har været særlig god," siger Claus Kragh, Europaredaktør ved Ugebrevet Mandag Morgen i Altinget, mandag. Politiken skriver, at Macron får brug for Merkels hjælp til ambitiøs reform af EU. ”Efter at Macron har placeret Europa centralt i sin kampagne, kan Frankrig og Tyskland nu begynde at udstikke retningen for EU. Der har længe været brug for et nyt syn på det økonomiske og politiske samarbejde. Men det er svært at se, hvordan Macron alene skal kunne ryste EU ud af den nuværende tilstand af handlingslammelse. Derfor må han række ud til Tyskland og andre medlemslande for at kickstarte unionen igen, siger Judy Dempsey fra tænketanken Carnegie Europe.
Kilder: Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 2; Berlingske, s. 13, 14-15, Altinget, mandag; Politiken, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Britisk vrede over provokationer fra Bruxelles
Flere britiske medier spekulerer over, om Macron vil gøre Brexit vanskeligt. Den kommende præsident ønsker ikke at straffe briterne, men vil tage en hård linje i forhandlingerne, udtalte Macrons økonomiske rådgiver, Jean Pisani-Ferry, til BBC Radio4. Det skriver en analyse i Jyllands-Posten. Kristeligt Dagblad skriver i en debat, at EU-topfigurer bliver beskyldt for at blande sig utidigt i den britiske valgkamp, hvilket skaber bekymring for forhandlingsklima om Brexit. Formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, sagde i en tale i Firenze, at det engelske sprog er ved at miste sin betydning i EU og selvom bemærkningen mest var ment som en morsomhed, blev den for mange i Storbritannien set som endnu en provokation fra Bruxelles. Det er specielt Jean-Claude Juncker der får med grovfilen i de britiske medier. Berlingske skriver, at Brexit-tilhængere håner valget af Macron. ”Macron vil have Juncker som dukkefører,” lød kommentaren på tidligere UKIP-leder Nigel Farage Twitter-konto med henvisning til EU's kommissionsformand. Groft Sagt i Berlingske skriver: ”Det er tragisk, at EU ved Brexit ikke benytter lejligheden til at demonstrere ydmyghed og respekt over for Storbritanniens vælgere, som stemte nej til EU. I stedet benytter en lille mand fra EU's mindste land, kommissionsformand Jean-Claude Juncker, lejligheden til at demonstrere, at han er en stor skrankepave. Fra en hyggelig middag med Theresa May lækker hans folk i nedladende toner, at EU kræver 450 mia. kr. som straf for udmeldelsen. May har lige udskrevet valg. Gid Juncker kunne det samme, så det var muligt at slippe af med ham.” Ekstra Bladet skriver, at trods glæden hos EU's topleder efter det franske valg, så er EU ikke vinderen. ”Hvis Bruxelles tror, de vandt Frankrig og franskmændenes fulde opbakning søndag, har Tusk og Juncker misforstået det. Den rette udlægning er, at de ikke tabte den. Og kun Macron forstår åbenbart, at det kræver arbejde at beholde den,” skriver Ekstra Bladet.
Kilde: Jyllands-Posten, s.10; Kristeligt Dagblad, s. 9; Berlingske, s. 13, 35; Ekstra Bladet, s. 28

Institutionelle anliggender: Tyskland vil hjælpe fransk regering
En talskvinde for finansminister Wolfgang Schäuble siger i MetroXpress og Kristeligt Dagblad, at Tyskland vil støtte ny fransk regering med at implementere økonomiske reformer og styrke landets rolle i Europa. ”Jeg er meget glad over udfaldet af det franske præsidentvalg. Macron inkarnerer håbet for millioner af franskmænd - og for mange tyskere også,” siger Tysklands forbundskansler, Angela Merkel i flere af dagens aviser. Politiken skriver, at Frankrig sagde ja til EU, men i revideret udgave og EU-stormagten Tyskland bør spidse øren, da beskeden fra de franske vælgere i høj grad retter sig mod Tyskland, som har ophøjet hård budgetdisciplin til en politisk fetich. Kristeligt Dagblad skriver, at det trods sejren til Macron, så er franske valg alligevel som Brexit og Donald Trump med til at udfordre vores forståelse af, hvad der sikrer sejr og nederlag i international politik.
Kilder: MetroXpress, s. 3; Politiken, s. 1; Kristeligt Dagblad, s. 1, 7

Andre EU-historier

Migration: Opsang fra Europas sydligste port
Den lille italienske ø Lampedusa, som ligger i Middelhavet mellem Europa og Libyen har i næsten to årtier hjulpet afrikanske migranter og flytninge, hvilket har givet øen og dens borgmester en international hæderspris, Oluf Palme Prisen for 2016. Prisen går samtidig også til den græske ø Lesbos og dens borgmester. Borgmester Giusi Nicolini mener, at EU har valgt at lægge sin skæbne og sin migrationspolitik i hænderne på diktatorer, der ikke efterlever menneskerettighedskonventionerne og hun ser det som en skamplet på Europas værdier. Nicolini har takket nej at repræsentere Italien i Europa-Parlamentet, fordi hun ikke kunne være sikker på at skulle arbejde med flygtninge- og migranter. Det skriver Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 16

Klima: Danmark presset fra alle sider i gassag
Både Rusland og USA presser på for at få den danske regering til at træffe en afgørelse i Nord Stream 2-sagen og begge lande fører en vedholdende kampagne for og imod den russiske gasrørledning fra Rusland til Tyskland. Danmark er kommet i klemme mellem amerikanske, russiske og en række EU-landes interesser og flere danske politikere ønsker at EU-Kommisionen skal overtage forhandlingerne om gasrørledningen for at fjerne trykket på Danmark. ”Amerikanerne er særdeles aktive og presser på for at få en dansk afgørelse om at placere beslutningen i EU i håb om, at EU-Kommissionen anbefaler et nej. Det vil komplicere forholdet til ikke mindst Tyskland ganske alvorligt, fordi tyskerne vil have det her igennem så hurtigt som muligt,” oplyser en kilde i Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 17

Interne anliggender: Det stabile Tyskland
Informations leder skriver, at mens Frankrigs gamle partier var stemt ud af søndagens præsidentvalg, forbliver det store flertal af tyskere på den politiske midte. Klassiske partier som CDU og socialdemokratiske SPD er stadig suverænt størst og uanset om det bliver Angela Merkel eller Martin Schulz som tysk kansler til forbundsdagsvalget i september, så vil der være proeuropæere ved roret for unionens største befolkning og suverænt største økonomi. Tyskland tilbyder med sin brede, europæisk forankrede politiske midte stadig en bund solid basis for samarbejdet om en kontrolleret reformering af EU og ikke en ukontrolleret opløsning.
Kilde: Information, s. 20

Konkurrence: Små virksomheder taber milliarder af kroner på kopivarer
Ulovlige kopivarer oversvømmer Europa og virksomheder mister over 350 milliarder kroner i salg på grund af dette. Det vurderer en EU undersøgelse og Brexit og patentdomstolen skaber stor usikkerhed for fremtiden. Det er stadig usikkert hvornår den nye EU-patentdomstol træder i kraft. Planen er, at virksomheder kan beskytte deres patent ved blot at registrere det ved den nye fælles EU-domstol, og sager skal kun føres ét sted. Det skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Institutionelle anliggender: Juncker langer ud efter fransk økonomi
Kristeligt Dagblad skriver, at på et møde i Berlin i går, kritiserede EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, Frankrigs økonomi. ”Frankrig bruger for mange penge. Og landet bruger dem på de forkerte ting,” sagde Juncker. Han var i Berlin for at deltage i en bog reception for den tyske udenrigsminister Sigmar Gabriels bog, der omhandler Brexit og det franske præsidentvalg.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Institutionelle anliggender: Glædelig Europadag
Europadagen fejres i dag og den kan betragtes som EU's mærkedag. ”For mig at se tilfører EU-samarbejdet os en endnu større værdi, nemlig et værn for vores egen sikkerhed, selvbestemmelse og dertil medindflydelse på hele Europas kurs. Og her ønsker vi en ny EU-kurs. Læren af europadagen i dag er, at vi med det forpligtende fællesskab i mere end 70 år har kunnet sikre både fred og selvbestemmelse” skriver Jeppe Kofod, gruppeformand for Socialdemokratiet i en debat i Politiken. Lars Pram fra Forbrugerrådet skriver i en debat på Altinget at EU's fremtid er forbrugerne som er os alle. Der er brug for, at EU har en stærk og banebrydende forbrugerpolitik, som rækker ud til sine borgere og påvirker dem i deres dagligdag. Mogens Lykketoft (S) og Charlotte Flindt Pedersen, henholdsvis MF og medlem af udenrigsudvalget, og direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab, skriver i en debat på Altinget at EU's værdier og interesser hænger sammen. Der er mere fokus på stabilitet og sikkerhed end demokrati og menneskerettigheder i EU's nye udenrigspolitik, men stabilitet er mest bæredygtigt, når det bygger på demokratiske principper.
Kilde: Politiken, s. 5, Altinget

Handel: Fiskere: Dansk fiskeri har brug for politisk enighed
Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening skriver i en debat på Altinget, at dansk fiskeri har brug for reelt politisk arbejde som gavner dansk fiskeri og ikke mere fnidder. For nogle år siden reviderede EU den Fælles Fiskeripolitik, og det betyder, at fiskeriet i hele EU fra 2019 skal være omfattet af det såkaldte discardforbud. Betydningen bliver at fiskeriet bliver vendt på hovedet i løbet af en ganske kort årrække og den situation skal dansk fiskeri være klar til.
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Digitalstrategi
Onsdag den 10 maj forventes EU-Kommissionen at komme med sin spændt afventede midtvejsanalyse af ét af Kommisionens store slagnumre, den digitale indre markedsstrategi. På forhånd har 15 lande, herunder Danmark sendt brev til Kommissionen for at opmuntre den til at bevare ambitionerne. Derudover forventes det også at Kommissionen udsender det andet af sine i alt fem såkaldte refleksionspapirer om fremtidens Europa, denne gang med fokus på, hvad for en betydning globaliseringen i den nærmere fremtid har for EU.
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Vi nærmer os en skæbnestund for Parisaftalen
I en debat på Altinget skriver Kristian Ruby, generalsekretær, Eurelectric, at vi nærmer os skæbnestunden for Parisaftalen. Umiddelbart ser tegnene fra USA ikke opløftende ud, men uanset hvilken beslutning amerikanerne tager, så må Europa fortsætte indsatsen. Det forventes at i de kommende dage vil præsident Trump beslutte, om USA vil forblive part i den internationale klimaaftale, der blev indgået i Paris 2015. Pt. diskuteres EU's store energipakke fra sidste år i Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Senere i år planlægger Kommissionen to store transportudspil.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
9. maj 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark