Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9. marts 2021Repræsentationen i Danmark

Tirsdag den 9. marts

Dagens EU-tophistorier

Sundhed: EU’s vaccinechef: Israel har ikke løsningen
Børsen bringer et interview med den franske kommissær Thierry Breton, som for første gang reagerer direkte på den danske statsministers rejse til Israel, som har vakt opsigt både i Europa og hjemme. Thierry Breton er manden, der har ansvar for at booste EU's vaccineproduktion. “Jeg forstår godt, at der er stor utålmodighed. Men der er bare en ting, vi alle bør huske: Udfordringen er ikke længere at udvikle nye vacciner. Vi har snart fire vacciner i EU og en femte på vej. Det, vi har brug for, er industriel kapacitet,” siger han og fortsætter: “Sandheden er, at langt den største kapacitet findes i Europa og USA. Punktum. Ikke i Israel. Ikke i Saudi-Arabien. Ikke engang i Rusland.” Thierry Breton har haft en uge med hektisk rejseaktivitet, som på få dage har bragt ham til Italien, Ungarn og Østrig, hvor kritikken af EU's vaccineindsats har været mest højlydt. “Jeg havde en lang samtale med den østrigske kansler, og den var meget positiv. Han forklarede, at han rejste til Israel for at oprette et forskningsprogram. Det er helt fair og normalt - det er der ikke noget galt i,” siger han og fortsætter: ”Efter min diskussion med den østrigske kansler kan jeg sige med fortrøstning: Både Østrig og Danmark forstår, at løsningen skal findes i Europa og ingen andre steder.” Dette har Mette Frederiksen dog ikke ønsket at kommentere, skriver Børsen. Han afslutter interviewet med at sige: ”I Europa mener vi, at sundhedsdata er noget, der skal holdes totalt fortroligt. Jeg vil ikke kommentere, hvad Israel har gjort, men lad os tale om realiteterne. Det går i den rigtige retning, og vi vil fortsat skrue op og sikre, at alle kan blive vaccineret. Det er vigtigt at være klar over, at ingen lande kan løse den opgave alene.”

Børsen skriver også, at selvom der nu er gået flere dage oven på statsministerens besøg i Israel, vækker det fortsat mere forundring end vished blandt Folketingets partier, hvad Mette Frederiksen egentlig skulle dernede. “Vi stiller os fuldstændigt uforstående over for mødet af flere grunde: Dels fordi man ikke producerer i hverken Israel eller Østrig, dels fordi det faldt midt i Netanyahus valgkamp, og dels pga. spørgsmålet om vaccinering af palæstinenserne. Hvorfor statsministeren i det hele taget tager flere dage ud af kalenderen for at tage derned, mens alle andre møder holdes over Skype for tiden, er vildt forunderligt,” siger Enhedslistens udenrigsordfører, Søren Søndergaard. Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, er også temmelig forvirret over signalværdien i statsministerens rejse og han bemærker, at han ikke er sikker på at have fået hele sandheden om mødet at vide, og forholder sig derfor “forsigtigt, skeptisk afventende”. Trods Østrigs kansler Sebastian Kurz’s kritik af EU's vaccineindsats i sidste uge, meddelte han lørdag, at der fra hans side nu er “fuld opbakning til EU-Kommissionen” og kommissionsformand Ursula von der Leyen. Herhjemme bliver der fra Statsministeriet i forhold til EU-kursen henvist til udenrigsminister Jeppe Kofod, men han havde mandag hverken mulighed for at give interview eller svare på skrift inden deadline.

I Signatur i Politiken skriver Michael Seidelin blandt andet: ”Statsminister Mette Frederiksens (S) og den østrigske forbundskansler, Sebastian Kurz, rejse til Israel udløste hævede øjenbryn i Bruxelles og i flere europæiske hovedstæder. Den franske udenrigsminister understregede nødvendigheden af sammenhold i den aktuelle situation. Hans ordvalg var forsigtigt, men han indrømmede, at EU's indsats på vaccineområdet har mødt visse vanskeligheder. Flere EU-parlamentarikere har udtrykt sig i anderledes kritiske og bombastiske vendinger om kommissionsformand Ursula von der Leyens indsats under coronakrisen, og Italiens nye regeringschef, Mario Draghi, bankede i sidste uge i bordet og krævede en anderledes effektiv indsats fra EU's side nu og i fremtiden. Det skal vel at mærke ske inden for EU's rammer, hvor Italien selv og en stribe andre lande har det videnskabelige og teknologiske niveau til at løse opgaven. […] Med al respekt for Mette Frederiksen er hun måske 'Super-Mette' i Danmark - så længe det varer - men hun er ikke i superklassen i EU, og det er Danmark heller ikke. Vi bokser ganske vist langt over vores naturlige klasse. […] Det er en historisk kendsgerning, at lande som Danmark, Østrig, Belgien og Tjekkiet ganske enkelt ikke eksisterer uden for de internationale fora. Risikoen ved Mette Frederiksens kække Israel-initiativ er, at vi giver de store et påskud til at gå solo. Hvorfor skal Tyskland respektere en aftale om fælles indkøb, fælles fordeling og i morgen fælles forskningsindsats, når Danmark ikke gør det? Ingen beder os om at være ydmyge. Men overmod og leflen for publikum på hjemmebanen fremmer ikke Danmarks sag.”

Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af informationschef Kasper Elbjørn, som blandt andet skriver: ”I sidste uge, da regeringens støttepartier og oppositionen var ved at falde over hinanden for at kritisere statsminister Mette Frederiksens (S) besøg i Israel, deltog den israelske premierminister Benjamin Netanyahu i torsdags i et interview på amerikansk tv. Hans budskab var klart: Israel kan som det første land i verden lægge pandemien bag sig takket være den hurtige og effektive vaccinationskampagne. […] Alliancen mellem Danmark, Østrig og Israel er selvfølgelig ikke populær i EU. Frankrigs udenrigsminister Jean-Yves Le Drian anerkendte forud for besøget ”betydelige” mangler i EU's vaccinationspolitik, men kritiserede det, han kaldte ”forsøg på løsrivelse”. I stedet opfordrer Frankrig til, at vi samler os om at øge vaccineproduktionskapaciteten i Europa. Det er dog svært at se, hvorfor det ene udelukker det andet? EU's indkøb af vacciner er ikke længere det største problem. Udfordringen er, at medlemslandene ikke bruger vaccinerne. Derfor kan vi alle lære af Israel, og det er trods alt bedre at samarbejde med et demokratisk land som Israel end så mange andre. Desuden sikrer den nye alliance, vi er bedre forberedt til en ny pandemi. […] Lad os lære af Israel og øge samarbejdet med demokratiske lande som Israel, der har vist vejen frem, så vi også i Danmark igen kan gå på restauranter, i teatret og til sportsbegivenheder.”

Jyllands-Posten bringer et læserbrev af pensionist Leif Tullberg fra Skibby, som blandt andet skriver: ”På vaccineområdet er der mange påstande om forsinkelser og påstande om, at andre lande uden for EU klarer sig meget bedre. Det stod dog ret hurtigt klart, at det var et kæmpe problem i juni 2020, da EU skulle blive enige med 27 lande. Vi skal huske, at medlemslandene ikke ville overlade sundhedskompetencer til EU. Alligevel lykkedes det på rekordtid at stable en vaccineaftale på plads. Det havde Danmark ikke klaret alene. Det var ikke nemt, men EU-Kommissionen fik et mandat, men ikke et frit mandat. Alligevel er det lykkedes for EU at få aftaler på plads til fornuftige priser. […] Det, vi ser nu slå revner, er, hvor især østeuropæerne køber vacciner ind udenom EU-indkøberne, samt at UK og Israel overbyder de aftaler, som EU har indgået, men det er der ingen, der skriver om. Samt at Israel har nødgodkendt vacciner for at komme først. UK har nødgodkendt og har udtyndet vaccinerne, så de strækker længere. Det er cowboymetoder, som vi ikke bruger i Danmark. Det, som Mette Frederiksen har gang i, er illoyalt og undergravende.”
Kilder: Børsen, s. 18-19; Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 21; Kristeligt Dagblad, s. 11

Sundhed: Dansk vaccine kan være klar sidst på året
Om et lille år kan en dansk vaccine mod covid-19 være på markedet, hvis alt går vel for Bavarian Nordic, der ser finansieringen som den største forhindring på vejen frem, skriver flere aviser. Den vaccine, som forskerholdet fra Københavns Universitet har udviklet og døbt ABNCoV2, er helt sin egen og adskiller sig fra de vacciner, som allerede har set dagens lys, og fra forsker Ali Salanti, som har deltaget i vaccineudviklingen, lyder det ifølge Politiken: ”Det tyder på, at vores vaccine sætter gang i en højere produktion af neutraliserende antistoffer i dyremodeller sammenlignet med rna-vaccinerne. Vi har opdaget, at vi skal fortynde serum fra mus op til 80.000 gange, før det ikke længere kan neutralisere virus i laboratorieforsøg. Vi ved selvfølgelig ikke, om vi kan overføre den effekt 1:1 til mennesker, og det er derfor, det bliver helt vildt spændende at følge, hvor høj produktionen af neutraliserende antistoffer bliver, når vi lige om lidt begynder at vaccinere forsøgspersoner.”

Jyllands-Posten skriver, at mandag steg Bavarian Nordic og Expres2ion Biotechnologies markant på finansmarkederne, efter at den danske vaccinekandidat, som de to selskaber er gået sammen om at få på markedet, har meddelt at vaccinekandidaten er klar til at blive testet på mennesker. Bavarian Nordic-aktien steg med ca. 9,9 procent, mens Expres2ion Biotechnologies, der er noteret i Sverige, var oppe med mere end 21 procent i mandagens handel. ”Vi er glade for at præsentere stærke prækliniske resultater for ABNCoV2, der understøtter den videre udvikling af vaccinen,” udtaler Paul Chaplin, adm. direktør i Bavarian Nordic og fortsætter: ”Covid-19 vil sandsynligvis være en sygdom, der fortsat kræver en forebyggende indsats, og booster-vaccinationer vil formentlig være nødvendige for at kunne opretholde eller øge niveauet af beskyttelse mod sygdommen. Vi mener, at ABNCoV2 har potentiale til at imødekomme mange af disse udfordringer, og ser frem til den snarlige opstart af det første forsøg i mennesker.”

I en kommentar i Berlingske skriver erhvervskommentator på Berlingske Business, Birgitte Erhardtsen, blandt andet: ”Kritikken haglede ned over statsminister Mette Frederiksen (S), da hun midt i Folketingets genåbningsforhandlinger rejste til Israel for at mødes med landets omstridte premierminister, Benjamin Netanyahu, og Østrigs højrefløjskansler, Sebastian Kurz. […] Siden Mette Frederiksen igen satte foden på dansk jord, er de kritiske røster fortsat med at buldre, fordi statsministeren blot vendte hjem med ”et mentalt håndtryk” i form at en tilsyneladende løs aftale om finansiering af et forskningssamarbejde og mulig produktion af vaccine på dansk jord. […] Men kan det tænkes, at Mette Frederiksen i virkeligheden konciperer en plan, der er så opsigtsvækkende samfundsnyttig, at kritikken forstummer og afløses af bifald? Økonomisk Ugebrev kæder i en analyse det statsministerielle besøg i Israel sammen med de energiske bestræbelser, der udfoldes på Københavns Universitet, i det børsnoterede vaccineselskab Bavarian Nordic og hos selskabets samarbejdspartnere, biotekselskaberne AdaptVac og det ligeledes børsnoterede Expres2ion. Bavarian Nordic meddelte i går morges, at selskabet er klar til at teste sin vaccinekandidat på mennesker med deltagelse af 42 raske voksne. […] Ali Salanti har siden efteråret på vegne af AdaptVac og Bavarian Nordic været på pengejagt til vaccineprojektet. Men hvem vil pøse penge i udvikling af endnu-endnu-endnu en vaccinekandidat? Måske den israelske, danske og østrigske stat? Bavarian Nordics altoverskyggende problem er finansieringen. Selskabet har brug for op mod tre milliarder kroner, før vaccinen er færdigudviklet og klar. De penge kunne Østrig og Israel måske hjælpe med at finde, hvorefter Bavarian Nordic - hvis alt går godt - kunne sætte gang i produktionen af vaccinen og derefter udlicensiere den til Teva på attraktive vilkår. […] Ali Salanti mener, at hans vaccine giver et højere niveau af antistoffer og dermed er konstrueret på en måde, der gør den mere effektiv end konkurrenternes vacciner, når coronamutationer spreder sig. […] Nu venter vi spændt.”
Kilder: Børsen, s. 2; Berlingske, s. 16; Politiken, s. 16; Jyllands-Posten, s. 8-9

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Hviderussisk regime låner af danske investorer
Danske investorer har gennem Nordea, Sparinvest, Bankinvest og Jyske Invest været og er med til at finansiere præsident Aleksandr Lukasjenkos regime i Hviderusland, skriver Børsen og Berlingske. Bankinvest, Jyske Invest og Sparinvest har dog solgt ud af investeringer i hviderussiske statsobligationer, men Nordea har valgt at fastholde og forsvare sine investeringer. “Hvis Vesten trækker sig fra al finansiering i Hviderusland, står Rusland på spring med pengepungen åben. Vores holdning er, at vi i stedet bør søge at trække Hviderusland tættere på Europa. Et af de forhold, vi støtter os til i vores overvejelser er også, at EU's sanktioner alene retter sig mod enkeltpersoner og virksomheder og ikke landet som helhed af samme årsag. Vi kan sagtens forstå modargumenterne, det er et af de emner, vi diskuterer intenst internt hele tiden, for det er komplekst,” siger Eric Pedersen, chef for bæredygtige investeringer, Nordea Asset Management, men tilføjer dog, at investeringen i Hviderusland er en problemstilling, man kan løbe ind i, når man investerer i statsobligationer fra vækstlandene, og at “der er ingen tvivl om, hvor vores sympati ligger.”

Berlingske skriver også, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) roser danske investeringsforeninger, der efter det dramatiske valg i landet har solgt ud af investeringer i hviderussiske statsobligationer. ”Det er vigtigt, at man som virksomhed tager aktivt ejerskab over sine investeringer, så man kan stå på mål for de etiske overvejelser. Der er klare dilemmaer i den henseende, og det - vil jeg godt anerkende - bliver afspejlet i investeringsforeningernes forskellige overvejelser og valg,” siger udenrigsministeren og uddyber: ”Men det ændrer ikke ved, at jeg synes, at vi alle bør gøre os alle anstrengelser for at sikre, at man ikke uforvarende kommer til at støtte Lukasjenkos bøllemetoder og hans kumpaner.” I EU-regi har Jeppe Kofod presset på for at indføre sanktioner mod Hviderusland efter sommerens svindelfyldte præsidentvalg.
Kilder: Børsen, s. 26; Berlingske, s. 4-5

Andre EU-historier

Sundhed: Får mange flere vacciner
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forventer, at EU kan regne med at modtage omkring 100 mio. doser fra vaccineproducenter pr. måned i kvartalet, hvilket svarer til samlet 300 mio. doser inden udgangen af juni. ”Fra april og frem kan antallet blive fordoblet ifølge producenternes planer, og fordi flere vacciner er ved at blive godkendt,” siger hun ifølge Ekstra Bladet.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 9

Udenrigspolitik: Det er kun positivt at Mette Frederiksen nu samarbejder med Israel
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Jensen, historiker, lektor emeritus, forfatter. Han skriver blandt andet: ”Det er såre godt, at statsminister Mette Frederiksen har aftalt et samarbejde med Israel om produktion af vacciner. Af flere grunde, hvoraf en langsigtet forsyningssikkerhed for vacciner er én, og man bør i den forbindelse ikke lægge megen vægt på den kritik, der hagler ned over hende for at underløbe EU's indkøbsstrategi og det europæiske samarbejde i almindelighed. Det gør Bruxelles selv meget bedre, skulle jeg mene: underløber sig. Hvad, der især gør det til en god ting, er, at det er et tegn på en forandring i Socialdemokratiets og måske den ansvarlige del af venstrefløjens holdning til Israel. […] Så meget mere, som Israels konflikt med den arabiske verden nu synes at være i bedring med de såkaldte Abraham-aftaler, hvor stadig flere arabiske lande har anerkendt Israel, og flere står på spring. Det sker ikke mindst, fordi araberne generelt er ved at indse, at de og israelerne har fælles fjender i Iran og det neo-osmanniske Tyrkiet og dermed fælles interesser. Meget tyder på, at endda det palæstinensiske selvstyre er ved at rette ind i forhold til den nye situation. Det bør få al den støtte fra Vesten, Europa og Danmark, det kan rumme. Der vil altid mellem Vesten og Israel være et moralsk bånd, som ikke blot har sammenhæng med Holocaust, men løber ud af den produktive sammenvævning af vestlig og jødisk kultur, der ikke mindst er sket i de seneste århundreder.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Sundhed: Mette Frederiksen bør købe Sputnik 5
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Anders Liljensøe fra Glamsbjerg, skriver: ”Den danske befolkning har betalt milliarder til EU's vaccine-program. Vaccinerne og milliarderne er sporløst forsvundet i verdens største, dyreste og mest ineffektive bureaukrati. Storbritannien tegnede enslydende kontrakter med medicinalgiganterne som EU. Storbritannien har nu vaccineret en tredjedel af befolkningen. De snakker nu om at donere mængder af vaccine til Afrika på linje med Rusland og Kina. Som svar på Storbritanniens, Kinas og Ruslands donationer foreslår Ursula van der Leyen, at EU skal gøre det samme for vores penge. Mette Frederiksen, da det formentlig er lige så svært at få vores penge tilbage som at få udleveret den betalte vaccine, vil jeg på det anstændigste foreslå to ting. Fratræk Danmarks store milliardbidrag til corona fra det kommende års EU-kontingent, og køb markedets bedste, billigste og sikreste vaccine: Sputnik 5. Den har en sikkerhed på 92 procent og er helt uden bivirkninger. Til orientering kan jeg oplyse, vaccinen er fremstillet på Gamaleya-instituttet i Rusland - det samme institut, der som de første fremstillede vaccinen mod ebola.”
Kilde: Ekstra Bladet, s. 9

Det digitale indre marked: Techgiganterne skal beskattes hårdere
Information bringer en kommentar af Andreas Reventlow, vicedirektør i IMS (International Media Support). Han skriver blandt andet: ”For nylig vågnede australierne op til blokerede nyhedssider på Facebook. Den amerikanske virksomhed havde lukket for adgangen til Australiens nyhedsmedier i protest mod et lovforslag, der tvinger den til at betale for nyheder på dens platform. Efter et nationalt og globalt stormvejr, som rettede sig mod både lovforslaget og techvirksomhedens beslutning om at udelukke nyhedssiderne, fandt Australiens regering og Facebook et kompromis, og der var hurtigt hul igennem til nyhedssiderne på platformen igen. Disse lovforslag, der gradvist vinder frem i lande som Canada, Australien og formentlig snart i Danmark, er i sig selv problematiske, men virksomhedernes modstand mod dem er også værd at hæfte sig ved. Facebook og Google har længe opereret på lovgrundlag i lande, som man må formode, at de ikke har brudt sig om. Regeringer i hele verden tvinger platformene til at dele information om deres brugere, ofte i strid med menneskerettighederne. […] Google og Facebook betaler umådeligt lidt i skat, både herhjemme, i EU og i øvrigt. Hvis man rent faktisk vil støtte, at der fortsat bliver produceret god, oplysende journalistik i Danmark, skal techvirksomhedernes enorme annonceindtægter beskattes hårdere. Det løser ikke det problem, at virksomhederne fortsat vil undergrave demokratiets fundament med deres forretningstilgang, der kun kan karakteriseres som 'profit frem for alt', men det giver i det mindste politikerne mulighed for at beslutte, hvordan pengene skal investeres i den fortsatte udvikling af uafhængig journalistik, der understøtter et oplyst, levende og robust demokrati.”
Kilde: Information, s. 17

Sikkerhedspolitik: Regeringen indleder nu kampen for en plads i FN’s sikkerhedsråd, men får kritik for at ville bruge Kristian Jensen
Med mottoet ”Danmark skal være hele verdens tillidsmand” lægger udenrigsminister Jeppe Kofod nu billet ind på, at Danmark får en plads i FN's magtfulde Sikkerhedsråd i 2025, men allerede ved kampagnestart er regeringen i modvind og mødes med kritik, skriver Jyllands-Posten. Der er flere, som er uforstående over for, at regeringen ifølge centrale kilder har valgt at inddrage tidligere udenrigsminister Kristian Jensen (V) som særlig repræsentant i processen. Derudover sås der tvivl om, hvorvidt udenrigstjenesten, som er Nordens mindste, magter at løfte den enorme opgave. Tirsdag forventes udenrigsminister Jeppe Kofod at annoncere kandidaturet sammen med statsminister Mette Frederiksen og forsvarsminister Trine Bramsen på et pressemøde på Marienborg. Valget finder sted i 2024 og inden da skal Danmark overbevise to tredjedele af FN's medlemslande om, at Danmark skal stemmes ind. ”Nøglen til et trygt Danmark ligger også i FN. Derfor vil Danmark i Sikkerhedsrådet sætte fokus på for eksempel terrorbekæmpelse, forebyggelse af konflikter, klimakrisen og sikkerhed og sætte ind i skrøbelige stater, før de skaber flygtningestrømme,” siger udenrigsministeren. Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K), som sad i Sikkerhedsrådet, da Danmark havde en plads fra 2005-2006, er forundret over, at Kristian Jensen inddrages i det store arbejde med at bytte stemmer i FN for at sikre den nødvendige opbakning. ”Det er spild af penge. Det kan ambassadørerne og ministeren selv ordne,” siger Per Stig Møller, som mener, at regeringen er nødt til at opgradere diplomatiet. ”Hvis regeringen vil have, at Danmark sidder i Sikkerhedsrådet, må den betale, hvad det koster,” siger han. Udenrigstjenesten vil ifølge Jeppe Kofod opruste. ”Det er en kæmpe opgave for et lille land som Danmark, og vi kommer til at føre en massiv kampagne. Vi kommer også til at opruste her i huset for at kunne levere. Det kræver også, at vi tænker lidt ud af boksen og lidt kreativt,” siger han, men vil dog hverken be- eller afkræfte, om Kristian Jensen bliver en del af holdet. Til gengæld betoner han, at Sikkerhedsrådets fornemmeste opgave er at opretholde international fred og sikkerhed. ”Det tager vi nogle gange for givet. Men vi kigger ind i en verden, hvor stormagtsrivaliseringen er tilbage i en mere brutal form mellem Kina, USA og Rusland,” siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Udenrigspolitik: Myanmar har brug for et nyt slags demokrati
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Helene Maria Kyed, forskningsleder, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun skriver blandt andet: ”Militæret i Myanmar gør alt for at beholde magten, men modstanden er massiv og samler befolkningen på tværs af etniske og religiøse skel. Internationalt bør vi støtte kampen for et nyt slags demokrati i Myanmar, hvor mindretallenes rettigheder og indflydelse sikres. […] Den folkelige modstand bakkes op af EU, FN og mange vestlige lande - herunder Danmark - som har fordømt kuppet og krævet, at den civile regering genindsættes, og de anholdte politikere løslades. Men det er ligeledes vigtigt, at der fra international side gives direkte støtte til de demokratiske kræfter i Myanmar. Det gør Danmark. Vi har - som USA - frosset stat-til-stat-bistanden for ikke at legitimere militærets magtovertagelse, men vil samtidig støtte civilsamfundet og befolkningen. Målet her bør være en bred demokratistøtte, der ikke kun fokuserer på at få genindsat NLD-regeringen og Aung San Suu Kyi, men også på et nyt demokrati, der bygger på etnisk lighed og inklusion. […] Militærtoppen strammer i disse dage sit magtgreb, og situationen er meget usikker. Den store udfordring nu er at skabe enhed på tværs af protestbevægelserne, for der er stadig en fare for, at nogle af de etniske partier vil forhandle med militæret for at øge deres politiske magt på sigt. Men hvis de forskellige parter formår at samle sig i en fælles modstand mod militæret, så kan vi håbe på et fremtidigt demokrati i Myanmar, hvor mindretallenes rettigheder og indflydelse sikres. Den bevægelse bør vi bakke op om fra international side.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Udenrigspolitik: Kina må og skal standses nu
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Thomas Rohden, formand for det tværpolitiske Dansk Kina-Kritisk Selskab, folketingsmedlemmerne Uffe Elbæk fra Frie Grønne og Katarina Ammitzbøll fra De Konservative samt den konservative ungdomspolitiker Anders Storgaard bekræftede i avisen lørdag, at de er blevet kontaktet af PET, fordi de har bistået den Hongkong-demokratiske oppositionspolitiker Ted Hui med at komme til Danmark, hvorfra han siden er gået i eksil i Storbritannien. […] At demokratiske lande, herunder EU-lande, har indgået udleveringsaftaler med Kina, er simpelthen ufatteligt. […] Danmark kan som en lille nation ikke udrette alverden over for Kina, men heldigvis har et stort flertal i Folketinget inden for det seneste år gennemført en tiltrængt revision af den officielle Kina-politik. Nu gælder det for regeringen om at få EU til at konfrontere kendsgerningerne og opgive den forfærdende Kina-politik, hvor profit vægtes langt højere end principper. De lande, der har udleveringsaftaler med Kina, skal tvinges til at opsige dem, og så skal den skandaløse investeringsaftale med regimet i Beijing rives i stykker. Kina er den største trussel mod fred og sikkerhed i verden, og opgøret med det kommunistiske diktatur er en kamp, som vi ikke har råd til at tabe.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Sundhed: Flyselskab skal lave første test med coronapas
Den internationale luftfartsorganisation IATA oplyste mandag, at Singapore Airlines bliver det første luftfartsselskab til at prøvekøre et digitalt coronapas, der skal gøre internationale rejser lettere. ”Ved at samle godkendelsen af sundhedsoplysninger i en enkelt app kan deltagerne forvente en hurtigere og mere problemfri check-in-proces,” skriver Singapore Airlines i en meddelelse ifølge Jyllands-Posten. IATA's Travel Pass er et af de mest ambitiøse forsøg på at skabe en coronapas-løsning, der virker på tværs af grænser. Ifølge udviklere og organisationer ser det ikke ud til at det lykkes at udvikle et fælles EU-coronapas, men derimod ventes det, at de enkelte lande udvikler individuelle løsninger.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Klima: Europa sender sine beskidte biler til Afrika
I 2030 skal der i Europa være mindst 30 millioner nuludledningskøretøjer på vejene, hvis det skal lykkes at indfri ambitionen om, at EU i 2050 skal have elimineret udledningen af drivhusgasser. ”Af de 243 mio. personbiler, der ifølge den seneste opgørelse er i EU, er kun 615.000 elbiler eller brintbiler, altså bare 0,25 pct. Denne andel skal altså 50-dobles på bare 10 år. Vi taler om et kvantespring, som EU slet ikke er klar til,” påpeger Eric-Mark Huitema, generaldirektør for ACEA (Association des Constructeurs Européens d'Automobiles) ifølge Jyllands-Posten. En nylig rapport fra FN's Miljøprogram (UNEP) viser, at EU er verdens største eksportør af brugte biler til Afrika, hvilket blandt andet betyder, at EU - sammen med USA og Japan - eksporterer et stigende miljø- og klimaproblem. ”Omfanget af den nuværende eksport af brugte biler betyder, at der reelt er tale om dumping til udviklingslande, i særlig grad Afrika, af biler, der hverken kan anses for tilstrækkeligt sikre eller miljøvenlige,” siger UNEP's adm. direktør, Inger Andersen, i forbindelse med rapporten og fortsætter: ”Dette er et spørgsmål om fairness, respekt og lighed, ligesom det selvfølgelig drejer sig om sundhed, såvel menneskeligt som miljømæssigt.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Migration: Hvad skal vi med Frontex
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af journalist Frede Vestergaard, som blandt andet skriver: ”Som velbeskrevet i Kristeligt Dagblad den 6. marts beskylder internationale menneskerettighedsorganisationer Frontex for at medvirke til brud på menneskerettighederne ved at forhindre flygtninge i at komme fra Tyrkiet til Grækenland, altså ind i EU. Nemlig ved såkaldt tilbageskubning eller pushback af deres gummibåde ud af EU-farvand, som blandt andet er observeret fra en udstationeret dansk helikopter. Men for det første er der ikke tale om flygtninge, men migranter, eftersom Tyrkiet er et sikkert land. […] For det andet har disse migranter betalt menneskesmuglere store beløb for at hjælpe sig. Hvorfor skal vi understøtte skruppelløse menneskesmuglere ved at acceptere denne trafik - rent bortset fra, at det kun er de rigeste, der har råd til at betale dem. For det tredje bliver vi i EU gidsel for præsident Erdogan, hvis vi accepterer, at han blot kan lukke op for at lade migranter søge mod Europa, hvis han vil lægge pres på EU. For det fjerde: Jo mere døren til Europa står åben, jo flere er parat til at rejse, hvor migranterne i gummibådene kommer fra. Og for det femte: Denne form for indvandring splitter befolkningerne og landene i EU. […] Migranternes menneskerettigheder er sikret, hvis tilbageskubningen sker på en sådan måde, at gummibådene ikke kæntrer. Det er ingen menneskerettighed at komme til Europa. At nogen mener anderledes, må snarest afklares ved EU-Domstolen. Hvis EU-Domstolen skulle mene, at tilbageskubningen er i strid med internationale konventioner eller EU's charter for grundlæggende rettigheder, giver det ingen mening, at Frontex ved budgetforliget sidste år fik bevilling til 10.000 nye kystvagter.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Sundhed: Få nu styr på den vaccineplan
Politiken bringer et læserbrev af pensionist Birger Christian Nielsen, som blandt andet skriver: ” I sidste uge fik vi en meddelelse om, vaccineplanen er ændret igen igen. Der kommer færre vacciner til landet, og det tages åbenbart bare til efterretning. Der fortælles ikke noget om, hvorfor der kommer færre. Det spørger journalisterne ikke nogen om. […] Vil nogen snart fortælle en undrende befolkning, hvorfor vi i Danmark får færre vacciner end Israel? Betaler man mere, end vores regering er villig til? I England går det tilsyneladende også meget hurtigere med at få vacciner rullet ud og stukket i folk. Det store EU hænger åbenbart noget i bremsen og får ikke rigtig gang i produktion og distribution. Det kan vel ikke være sådan, at bureaukratiet i lægemiddelagenturet er så tungt fungerende, at EU hele tiden kommer bagud med vaccinationerne. Vores statsminister rejste til Israel, af alle steder, for at få gang i en vaccineproduktion til gavn for Danmark. Hvorfor rejste hun ikke til Bruxelles, når hun nu skulle overtræde Udenrigsministeriets rejsevejledning? Eller til en vaccinefabrik?”
Kilde: Politiken, s. 6

Konkurrence: Ny liste: Verdens værste skattely er også EU-lande
En ny opgørelse fra ngo'en Tax Justice Network viser, at Holland og flere andre EU-lande optræder højt oppe på en ny skattelyliste. De Britiske Jomfruøer, Caymanøerne og Bermuda er førende, når det gælder skattely, hvilket ikke er overraskende, men der er kommet en ny spiller, nemlig De Forenede Arabiske Emirater, som er ny i top-10. Den nye liste går imod EU's egen liste over “ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner,” hvor der kun optræder de 12 forholdsvist ukendte lande Amerikansk Samoa, Anguilla, Dominica, Fiji, Guam, Palau, Panama, Samoa, Seychellerne, Trinidad og Tobago, De Amerikanske Jomfruøer og Vanuatu.

“Landene på EU's liste spiller en fuldstændigt ubetydelig rolle i det globale netværk af skattely. De har bl.a. haft Namibia på deres skattelyliste på grund af mangler i deres lovgivning,” siger Christian Hallum, skatteekspert i Oxfam Ibis, der samarbejder med Tax Justice Network og kalder samtidig EU's skattelyliste for en “ren teoretisk skrivebordsøvelse”. Ifølge Oxfam Ibis er det stærkt kritisabelt, at flere EU-lande konkurrerer med velkendte skattely om at føre multinationale selskabers pengestrømme sin vej. “EU lukker øjnene for Luxemburg, Holland og Irland. Det er dybt problematisk,” siger Christian Hallum.
Kilde: Børsen, s. 16

Klima: Verdens grønne genopretning giver muligheder
Børsen bringer en kronik af Sigurd Schmidt, grundlægger, Institute for Research and Innovation Studies og Søren Juul Jørgensen, forsker, Stanford Universitet. De skriver blandt andet: ”Bidens vilje til grøn omstilling og EU's genopretning skaber muligheder for danske eksport- og investeringseventyr. […] For europæiske virksomheder vil partnerskaber og samarbejder med lokale myndigheder og virksomheder i USA være vejen frem. Den nye administration i USA forventes at lægge afgifter på import fra lande og foretagender, der ikke leverer på de internationale klimamål. Europa er længere fremme i de forberedelser, og EU-Kommissionen fremsætter senere i år forslag om et nyt ets-system og beskatning af kulstofudledning. Også her kommer USA til at læne sig op ad EU. […] EU's udenrigsministre mødtes nyligt for at drøfte klimapolitikken. Det førte til fælles erkendelse af, at eftersom EU tegner sig for en faldende andel af de globale CO2-udledninger, kan problemerne ikke løses af en ambitiøs politik for Europa. EU-ministrene opfordrede derfor EU's udenrigschef Josep Borrell, den Fælles Udenrigstjeneste og Kommissionen om at styrke energi- og klimadiplomatiet for dermed at sikre Europas modstandsdygtighed og konkurrenceevne. EU vil kombinere handelsfremme-, finans-, bistands- og udenlandske investeringsstrategier med indenlandske klimaforpligtelser og klimafølsomme genopretningspolitikker fra covid-19. EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik vil fremover vurdere klima, miljø og risici i samarbejde med FN for derigennem at sikre konfliktforebyggende foranstaltninger og integritet af EU's politikker. For dansk erhvervsliv vil der være rigtig gode muligheder for at få andel i de 5600 mia. kr., som EU har øremærket til europæisk genopretning og opbygning, og særligt indenfor energi, klima og digitalisering er der store muligheder.”
Kilde: Børsen, s. 38-39

Finansielle anliggender: Lille rentestigning efter små udsving
Børsen og Jyllands-Posten skriver, at Den Europæiske Centralbank tilsyneladende ikke gjorde det store for at stoppe de stigende renter i sidste uge, da centralbanken ikke satte tempoet op i sine køb af obligationer via pandemiopkøbsprogrammet (PEPP). ”Det kommer ellers, efter at den italienske ECB-direktør Panetta havde efterlyst, at man skulle bruge netop PEPP til at modvirke rentestigningerne,” skriver Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, i en kommentar og fortsætter: ”Men tallene skal dog tolkes lidt forsigtigt, da det er et nettotal. Det presses derfor lidt lavere, da andre obligationer i PEPP-programmet udløb i sidste uge. Ikke desto mindre er det samlede tal dog betydeligt lavere end forventet. Med andre ord sætter ECB altså ikke handling bag ordene.”
Kilde: Børsen, s. 29; Jyllands-Posten, s. 16

Finansielle anliggender: Højere renter er kommet for at blive -gør din økonomi klar
Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”Renterne er steget den seneste tid. I januar var den tiårige danske statsobligationsrente minus en halv procent, aktuelt danser renten på nulstregen. […] I Europa er der til gengæld grund til at se på udviklingen med en vis bekymring. Europa halter efter USA i vaccinekapløbet - og selvom 2021 tegner lysere end 2020, så er den økonomiske situation skrøbelig. Inflationsforventningerne er steget mindre i Europa end i USA, så realrenten er steget, hvilket der ikke er behov for på nuværende tidspunkt. I Europa er der heller ikke udsigt til samme finanspolitiske lempelser som i USA. I det lys ville det være fornuftigt, om Den Europæiske Centralbank lempede pengepolitikken. ECB har allerede instrumenterne i form af coronaopkøbsprogrammet PEPP, men spørgsmålet er, om centralbanken allerede adresserer problemstillingen på det førstkommende møde torsdag. Uanset hvad centralbankerne gør, har de stigende renter konsekvenser for virksomheder, husholdningerne og finanspolitikken. At renten er steget, er en nyttig reminder om, at de renter, vi så sidste år, ikke er en selvfølge. Vi skal næppe frygte markant højere renter lige nu - der kommer til at gå en rum tid, før centralbankerne hæver den korte rente, men et noget højere renteniveau og større udsving i renten er sandsynligt. Det skal danske virksomheder tage bestik af i den finansielle planlægning. Det samme skal husholdningerne. […] Højere renter taler for at træde på den finanspolitiske speeder. Men finansminister Wammen (S) bør slå koldt vand i blodet. De højere renter tydeliggør også, at gæld ikke er gratis. Dertil kommer, at politikernes yndlingsvåben, øgede investeringer, allerede er i brug, og byggesektoren flirter med overophedning. Det er da også værd at bemærke, at når pandemien over den kommende tid aftager, så viser erfaringerne fra sidste år, at økonomien hurtigt kommer tilbage på fode. Så Wammen bør se tiden an.”
Kilde: Børsen, s. 40

Finansielle anliggender: Nye tal: Skat på handel med aktier kan give 8 mia. kr.
S-regeringen støtter tanken om en ny finansskat, og skatteministeren har nu regnet på tre konkrete modeller, skriver Børsen. Hvis Danmark og andre EU-lande indfører den skat på handel med aktier og andre finansielle transaktioner, som EU-Kommissionen har foreslået, og som igen er sat på dagsordenen af det portugisiske EU-formandskab, så kan det sende 8,1 mia. kr. ned i den danske statskasse hvert år, lyder beregningen i et nyt svar fra Morten Bødskov til Folketingets skatteudvalg. Christian Rabjerg, finansordfører i Socialdemokratiet, understreger, at S-regeringen fortsat gerne vil have en finansskat. “Regeringen støtter overordnet ideén om en europæisk, finansiel transaktionsskat,” skriver finansordføreren i en sms til Børsen, men han skriver også, at regeringen vil slå bak, hvis det bliver dyrt for pensionsopsparerne. Finanssektoren er derimod stærk modstander og Sinne Conan, europapolitisk direktør i Finans Danmark, hæfter sig ved, at der fortsat er stor uenighed blandt de ti lande. “De er fortsat ikke enige om, hvordan en sådan skat skal skrues sammen. Arbejdsgruppemødet i Ministerrådet i sidste uge på teknisk niveau gav ikke noget gennembrud, og vores forventning er, at det portugisiske formandskab ikke bruger mere energi på den sag her og nu,” siger Sinne Conan.
Kilde: Børsen, s. 20

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Investorer sætter lid til forsinket EU-lov
Brancheforeningen Forsikring & Pension opgør, at den danske pensionsbranche har investeret 50 mia. kr. i grøn omstilling siden 2019. I øjeblikket har EU hovedpinen i arbejdet med et forsinket regelsæt, der skal ensarte, hvad der kan betegnes som værende bæredygtige eller grønne investeringer, men som det ser ud nu, lander den såkaldte taksonomi en gang mellem april i år eller til næste år. “Håbet er, at EU-taksonomien kommer til at give nogle fælles spilleregler på området og fjerne noget af den usikkerhed, der er,” siger chef for esg i PFA, Christian Storm Schubart. Professor ved CBS og ekspert i bæredygtige investeringer Steen Vallentin, er dog skeptisk, og han mener, at den kommende EU-lovgivning næppe vil skabe en ensartet og fyldestgørende definition på grønne investeringer “Der er ikke noget enkelt tiltag, der kan løse den her udfordring. EU-taksonomien er jo det store håb for, at man kan få skabt noget større gennemsigtighed over en bred kam, men det er fortsat mange bække små, der skal løse opgaven,” siger han.
Kilde: Børsen, s. 4

Detaljer

Publikationsdato
9. marts 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark