Torsdag den 1. februar

Tophistorie

Presset premierminister håber, Kina kan lette EU-exit
Information og Børsen skriver i dag om Brexit, og konsekvenserne for Storbritannien. Information skriver, at den britiske premierminister Theresa May ikke er typen, der giver op, hvis hun selv skal sige det. I denne uge har hun været under angreb fra tre forskellige fronter, og ugen er kun fire dag gammel. Brexit kommer til at koste dyrt. Det kunne Buzzfeed via en lækket regeringsanalyse afsløre mandag.I værste fald vil den britiske vækst falde med otte procent over de næste 15 år. Og selv hvis briterne skulle forblive i EU's indre marked, vil det koste to procent af væksten.Onsdag udtalte anonyme EU-embedsmænd til Politico.eu, at det britiske forhandlingsudspil til en fremtidig handelsaftale med EU er så vagt formuleret, at de reelt ikke ved, hvad de skal forhandle om. Som Information beskrev mandag kommer samtlige EU-lande også til at tabe på Brexit, men indtil videre fortsætter enigheden blandt de tilbageværende 27 medlemmer. Angiveligt tog det EU-lederne to minutter at enes om, at Storbritannien i en overgangsperiode frem mod en handelsaftale skal efterleve alle EU-regler og fortsat betale til fællesskabet, men uden nogen indflydelse. Børsen skriver, at udsigterne til Brexits økonomiske betydning tegner dystert, efter den britiske regerings interne og længe hemmeligholdte vurderinger af Brexits konsekvenser mandag blev lækket til onlinemediet Buzzfeed. Regeringens analyser viser, at den britiske vækst vil blive ramt, uanset hvilken aftale Storbritannien får forhandlet hjem med EU. Premierminister Theresa May har efterfølgende beskrevet den lækkede analyse som "meget foreløbig".Theresa May indledte onsdag et tre dage langt besøg i Kina. Det skriver BT og Ekstra Bladet. Fokus for premierministeren er på de fremtidige relationer efter Storbritanniens exit fra EU, hvor den britiske regering håber, at tæt samarbejde med Kina vil kunne lette omkostningerne ved at forlade EU.Bruddet med EU har medført, at briterne ser mere mod Asien for at finde nye handelsalliancer.
Børsen, s. 20; BT, s. 8; Information, s. 2; Ekstra Bladet, s. 20 (01.02.2018)

Prioritede historier

Dansk nej til gasledning kan gøre gassen dyrere i Europa
Tyske myndigheder gav onsdag bygge- og driftstilladelse til gasledningen Nord Stream 2. Det skriver Jyllands-Posten og Altinget. Jyllands-Posten skriver ydermere, at interessen for Danmarks beslutning om gasledningen efterfølgende er steget. Jens Lange, manager for tilladelser i selskabets tyske gren, siger: ”Denne tilladelse er en vigtig milepæl i den komplekse tilladelsesproces for projektet som helhed.” Når fokus øges på Danmark, skyldes det, at danske myndigheder også skal give tilladelse til rørledningen. Rørledningen skal bringe naturgas fra Skt. Petersborg til Europa, men det har mødt betydelig politisk modstand i store dele af EU, der frygter stigende europæisk afhængighed af russisk gas. Også klimaforkæmpere er imod udbygning af gas-infrastruktur, og EU-Kommissionen forsøger at åbne ledningen for andre leverandører. Altinget skriver, at den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson, under et besøg i Polen tidligere på ugen, sagde: ”Vi mener, at projektet vil undergrave Europas energisikkerhed og stabilitet.”
Jyllands-Posten, s. 12; Altinget (01.02.2018)

Venstre genåbner kamp for at få EU-agentur til Danmark
Venstre mener, at Amsterdam vandt lægemiddelagenturet på en falsk baggrund, og forlanger en ny afstemning i EU. Det skriver Jyllands-Posten. Regeringen i Holland oplyser, at EMA ikke vil flytte ind i den nye Vivaldi-bygning i Amsterdam den 1. april 2019, som der ellers var lagt op til. Den bliver ikke klar før til november. Derfor kræver den italienske regering, at EU-Domstolen ændrer placeringen, og Venstre mener, at det er en sag Danmark skal støtte. EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V) siger: ”Jeg vil kraftigt opfordre udenrigsministeren til at rejse det her i EU's råd af udenrigsministre. Vi skal kræve en ny afstemning. Både fordi vi igen skal prøve at få det til Danmark. Og fordi det principielt er vigtigt, at når man byder på en opgave, skal man også kunne løfte den. Ellers må udbuddet gå om.” Regeringen brugte 49 millioner kroner på at reservere en bygning i Ørestaden for at kunne være klar fra dag et, hvis Danmark skulle vinde. Formelt kræver EMA-flytningen en lovændring, som Europa-Parlamentet skal stemme om til marts. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger: ”Jeg synes, at det er uacceptabelt, at Amsterdam ikke kan levere til tiden på opgaven. Det var et klokkeklart og væsentligt kriterium for overhovedet at kunne byde, som hollænderne nu bryder, og det svækker EMA og løsningen af opgaven.” Det skriver Børsen. Ifølge Ellen Trane Nørby er den nye udvikling en mulighed for, at Danmark kan spille sig selv på banen igen.
Jyllands-Posten, s. 2; Børsen, s. 20 (01.02.2018)

Administration

Sådan bruger vi EU-budgettet mest intelligent
I et debatindlæg på Altinget skriver Anders Ladefoged, underdirektør og europapolitisk chef, DI, om hvordan vi bruger EU-budgettet bedst muligt. ”EU-budgettet bør nemlig målrettes de poster, der gør mest fælles gavn. Bruger vi pengene intelligent, målrettet og fremtidsorienteret, så behøver bidragene til pengekassen ikke at blive større. Briternes udtrædelse fra EU giver netop et oplagt incitament til EU-medlemslandene om at prioritere fornuftigt.Hvad betyder det helt konkret? I bund og grund handler det om at tænke på EU som medskaber af fælles offentlige goder, som så mange af EU's lande, borgere og virksomheder som muligt kan nyde godt af,” skriver Ladefoged.
Altinget (01.02.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

P-vagter på motorvejen stopper ikke social dumping
I et debatindlæg på Altinget skriver Jan Villadsen, formand for 3F Transport, at løsningen på piratkørsel og social dumping er ikke nye skilte og krav om P-skiver, P-vagter og parkeringsbøder på landets rastepladser. Det flytter blot problemerne. ”Så sent som i december skar EU-domstolen reglerne ud i pap. Chaufførernes såkaldte ordinære ugehvil skal afholdes uden for lastbilen - ikke på rastepladser rundt om i Europa som led i en nomadetilværelse. […] Samtidig er det mit og 3F's håb og forventning, at nye EU-regler vil lægge op til mere kontrol og på en måde, der sikrer meget mere fælles koordinering mellem myndighederne i EU's medlemslande, når EU's såkaldte vejpakke forhåbentlig bliver vedtaget senere i 2018,” skriver Villadsen.
Altinget (01.02.2018)

Grundlæggende rettigheder

PET indsamler følsomme oplysninger om danskere
Eksperter siger, at PET-loven kan være i strid med menneskerettighederne, og at Danmark potentielt set kan blive sagsøgt i EU. Det skriver Politiken. Politiets Efterretningstjeneste skal ”identificere, forebygge og imødegå trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i Danmark,” men tjenestens dataindsamling er blevet så vidtgående, at PET selv risikerer at kunne skade selvsamme. Martin Scheinin, finsk professor og en af verdens førende eksperter i persondata- og efterretningslovgivning, siger: ”PET-loven er utilstrækkelig og ikke i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 8 om retten til privatliv.” Han mener yderligere, at der kan være grundlag for at retsforfølge den danske stat. ”Borgere kan føre en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som kan idømme Danmark at betale økonomisk kompensation og ændre loven,” siger Martin Scheining. Scheining siger, at Sverige, Tyskland og Storbritannien har tabt lignende sager, hvor efterretningstjenester uberettiget har gemt følsomme personoplysninger om uskyldige borgere.
Politiken, s. 4 (01.02.2018)

Institutionelle anliggender

Nyt adfærdskodeks skal holde EU-kommissærer ude af interessekonflikter
I går onsdag trådte de nye regler for et adfærdskodeks, der tegner rammerne for, hvad EU-kommissærer må og ikke må. Det nye kodeks hæver blandt andet den såkaldte afkølingsperiode, hvor EU-kommissærer skal holde deres gamle arbejdsplads informeret, før de tager et nyt arbejde, og helt afholde sig fra at lobbye gamle kolleger og ansatte i Kommissionen. Den går fra 18 måneder til to år for de menige kommissionsmedlemmer og tre år for formanden. Derudover skal der skabes mere åbenhed omkring kommissærernes økonomiske interesser, og budgetterne for deres rejseaktiviteter skal fremlægges for offentligheden. Margarida Silva, åbenheds- og etikmedarbejder hos Corporate Europa Observatory, siger: ”Afkølingsperioden bliver udvidet en lille smule, men det er ikke den store reform, som Kommissionen lovede, eftersom store smuthuller i overgangsperioden stadig kan ignoreres.” Andreea Nastase, lektor ved Maastricht Universitet, der forsker i etiske forhold omkring EU-institutionerne, gør da også klart, at ændringerne "ikke er revolutionerende".
Altinget (01.02.2018)

Interne anliggender

Giv danskerne et valg om fremtidens EU
Jørn Dohrmann (DF), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget: ”I maj 2019 skal danskerne stemme om sammensætningen af Europa-Parlamentet. Med den nuværende regerings navigationsevne er det måske naivt, men hvad med om statsministeren, hvis han altså evner at holde så længe, tog bestik af situationen og lod danskerne stemme til et valg, der kunne handle om både Folketing og Europa-Parlamentet - om Danmark og EU.[…]Med vores historisk nære alliancepartner i Storbritannien på vej ud af EU, er Kommissionen og flere af medlemsstaterne begyndt at tegne planerne for et fortsat EU-samarbejde, som i tanke og form ser ud til at kunne blive endnu mere omsiggribende.[…] EU-kontingentet kan stige. En fælles forsvars- og udenrigspolitik indvarsler et EU, hvor der endnu engang skrues op for integrationsprocessen.”
Altinget (01.02.2018)

Mens man venter i Tyskland
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Michael Kuttner, Jyllands-Postens korrespondent, at der ikke kommer en ny regering i Tyskland foreløbig. ”Lige nu gælder det forbundskansler Angela Merkels borgerlige CDU, det bayerske søsterparti CSU og det socialdemokratiske SPD. I skrivende stund ser det ud til, at alt kan ske: Forhandlingerne kan lykkes, og en koalition stå klar omkring påske. Eller de kan bryde sammen. Eller man bliver enig om en regering, men en afstemning blandt SPD-medlemmer vender tommelfingeren nedad. De to sidste scenarier vil efter alt at dømme føre til nyvalg. Men hvad med en mindretalsregering?[…] ”Tyskland,” mener en erfaren EU-diplomat, ”kan med sin størrelse og plads i Europa ikke have andet end en flertalsregering. Merkel kan ikke flakke rundt efter støtte fra sag til sag, når det gælder EU, NATO, euroen, forholdet til Frankrig osv.,” skriver Kuttner.
Jyllands-Posten, s. 24 (01.02.2018)

Klima

Sådan bliver Danmark bedre til at genanvende plastikaffald
I et debatindlæg på Altinget skriver Jørn Pedersen, formand, KL's teknik og miljøudvalg, om EU's nye plaststrategi og hvordan kommunerne kan blive bedre til at genanvende affald. ”Med EU's nye plaststrategi følger en række hovedmål for 2030. Blandt andet skal plastemballager inden 2030 designes, så de kan genbruges eller let genanvendes. Og i 2030 skal mindst 50 procent af alt plastaffald genanvendes. Strategien sætter også fokus på at stoppe forurening med plastikaffald.[…] De nyligt vedtagne EU-mål for genanvendelse af affald vil fremme en mere cirkulær økonomi i Europa og vil få indflydelse på indsatsen i Danmark og i kommunerne,” skriver Pedersen.
Altinget (01.02.2018)

Konkurrence

Sortliste og bekæmpelse af skatteundvigelse og skattesnyd
I et debatindlæg i Information skriver Christen Sørensen, forhenværende overvismand, om sortliste og bekæmpelse af skatteundvigelse og skattesnyd. ”Som led i bekæmpelse af skatteundvigelse og skattesnyd har OECD - med efterfølgende tilslutning af G20-landene - arbejdet for, at multinationale selskaber bør pålægges land for land-rapportering, der betyder, at nøgletal som omsætning, antal ansatte, overskud før skat, pålignet og betalt selskabsskat offentliggøres for alle omfattede lande.[…] Når det er vigtigt med generel land-for-land rapportering, skyldes det givetvis også, at skattelylande ikke ønsker at blive omfattet heraf. EU bør ikke opgive dette instrument til bekæmpelse af skatteundvigelse og skattesnyd, som jo også er direkte skadelig for alle de virksomheder, som også ønsker at bidrage med deres andel til samfundshusholdningen,” skriver Sørensen.
Information, s. 18 (01.02.2018)

Migration

Først var kurderne med til at besejre IS - nu angribes de af Tyrkiet
Azad Cakmak, juridisk konsulent og underviser i EU-ret på Københavns Universitet, København S, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten: ”EU's frygt bunder i flygtningekrisen, der var for nogle år tilbage. Erdogan har flere gange truet EU med, at han vil åbne grænserne, så de tre millioner flygtninge fra Syrien kan vandre ind i EU og skabe kaos. Alt imens USA og EU gør sig større politiske overvejelser, har krigen i Syrien fået endnu en grim nuance. I stedet for at se passivt til, mens civile mål bliver angrebet, skal Vesten gribe ind. I modsætning til hvad præsident Erdogan giver udtryk for, har YPG de seneste fire år etableret de sikreste autonome områder i hele Syrien, hvor den beskytter arabere, kristne, kurdere, turkmenere og andre.”
Jyllands-Posten, s. 23 (01.02.2018)

Retlige anliggender

EU kritiserer Danmark for ulovligt indkøb af tanks
EU-Kommissionen anklager i en ny åbningsskrivelse Danmark for at have indgået ulovlige modkøbsaftaler i forbindelse med indkøb af kampvogne, køretøjer og artilleri til Forsvaret. Ifølge Altingets oplysninger har Danmark tidligere forsøgt at overbevise Europa-Kommissionen om at modkøbsaftalerne bag de tre indkøb overholder EU-loven. Det har Kommissionen med åbningsskrivelsen endegyldigt afvist, men Danmark agter at holde fast i sin argumentation, fortæller Altingets kilde tæt på processen. EU-direktivet om offentlige indkøb af forsvarsmateriel, handler om at medlemslandene ikke må indgå modkøbsaftaler, med mindre der skal tages hensyn til den nationale sikkerhed. Europa-Kommissionen indledte samtidig med sagen mod Danmark en lignende mod Holland, samt sager om tildeling af forsvarskontrakter til landenes egne producenter mod Italien, Polen og Portugal.
Altinget (01.02.2018)

Sikkerhedspolitik

Dansk forsvarsbudget baseres på surrealisme
Den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail Valentinovich Vanin, fastslår, at hvor mange penge Danmark vil bruge på forsvarsbudgettet, er et rent dansk anliggende, men at Danmark ikke skal bruge Ruslands såkaldte trusler til at retfærdiggøre de øgede militære udgifter. Det skriver Berlingske. Han slår yderligere fast, at Rusland ingen planer har om aggressive handlinger mod Europa eller NATO's medlemslande. Og derfor er det ”surrealisme”, når regeringen og stort set alle de øvrige partier bag det nye forsvarsforlig i de seneste dage har peget på truslen fra Rusland, når de over for vælgerne skal retfærdiggøre den største danske oprustning siden Den Kolde Krig. Ambassadøren sagde: ”Her er Danmark i selskab med fire andre lande - Polen og de tre baltiske stater, mens de andre lande i EU ikke er så hysteriske og anti-russiske.”
Berlingske, s. 6 (01.02.2018)