Torsdag den 1. juni

EU i dagens aviser

1. juni 2017

Dagens EU-tophistorier

Klima: Alt tyder på at Trump forlader Parisaftalen
Jyllands-Posten og Information skriver, at USA's præsident Donald Trump ifølge flere højtstående - og anonyme kilder i Det Hvide Hus har besluttet sig, for at trække USA ud af den internationale klimaaftale fra Paris. ”Det er bedre, at USA melder sig ud, fremfor som nu at obstruere klimaindsatsen,” siger Connie Hedegaard, der var EU's klimakommissær fra 2009-14. Altinget fortæller, at den danske regering mener, at klimaaftalen og den grønne omstilling vil fortsætte. "Hvis rygterne taler sandt, så er det et skidt signal fra den amerikanske præsident. Det er skidt i forhold til klimaet og til tilliden til sådanne aftaler, hvis et land som USA ikke står ved den," siger klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V). I Berlingske kommer avisens korrespondent i USA, Michael Bjerre, med sin analyse: ”Hvis Donald Trump trækker USA ud af klimaaftalen fra Paris, er det ikke blot et tilbageskridt for hans forgænger, Barack Obamas, kamp mod menneskeskabte klimaforandringer, men et markant brud på en aftale indgået med stort set alle andre lande i verden, ” skriver han. Verdens forhold til USA er forandret, mener han. Den tyske kansler, Angela Merkel, gjorde dette meget klart, efter at USA i sidste uge brød med de andre seks lande på G7-topmødet på Sicilien. Børsen skriver, at Energi-, forsynings- og klimaministeren opfordrer danske virksomheder til at kæmpe i USA trods et muligt amerikansk farvel til klimaaftale. ”Fokuser på de store amerikanske delstater, og bliv ved med at give den gas. Det nytter ikke noget at lægge sig ned og sige, at det hele er tabt på gulvet. Det er nu, det handler om at kæmpe videre, og jeg ser virkelig, at der er noget at kæmpe videre for," siger Christian Lilleholt. Information giver ordet til post.doc på CBS og medstifter af organisationen Scandinavian Commons, Stefan Gaarsmand Jacobsen, der skriver: ”Historien viser os, at mænd i jakkesæt i små bestyrelsesrum eller Det Hvide Hus ikke kan klare klimachokket. Det kræver hele befolkninger, får klar besked og mulighed for at finde sammen om vidtgående samfundsforandringer, hvis klimaet skal stabiliseres.” Kristeligt Dagblad fortæller, at Trump vil trække sig ud af Parisaftalen for at sikre amerikanske jobs. Trumps vælgere ønsker lige så indgående, at han trækker USA fra aftalen og de bånd, som den lægger på den amerikanske kul- og olieindustri med tilhørende arbejdspladser. Trumps nærmeste rådgivere, heriblandt datteren Ivanka Trump, har kraftigt opfordret præsidenten til at bevare USA's navn på klimaaftalen, for at undgå at gøre skade på forholdet til amerikanske allierede i EU og andre dele af verden.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 18; Børsen, s. 18; Altinget; Berlingske, s. 10; Information, s. 6, 16-17; Kristeligt Dagblad, s. 1

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU rykker tættere på Kina efter Trumps Paris exit
Berlingske kan fortælle, at betydningen af EU's topmøde med Kina torsdag-fredag er øget markant. Det skyldes klare uenigheder mellem EU-landene og USA’s præsident, Donald Trump, på weekendens G7-møde. ”På idéplanet står EU og Kina lige pludselig hinanden nærmere, i forhold til hvor man gerne vil hen. EU’s store handelsaftale med USA er strandet, og på den anden side står kineserne og taler positivt om frihandel. Spørgsmålet er så, hvad EU vil. Timingen er der i forhold til at gå et skridt videre og begynde at forhandle en frihandelsaftale med Kina, men det har EU hidtil ikke været interesseret i,” siger Nis Høyrup Christensen, der er forsker på Copenhagen Business School med speciale i Kinas statskapitalisme. Berlingske skriver, at både EU og USA kæmper om Kinas gunst. Dog har EU nu en stor chance for at få skabt en ny begyndelse i forholdet til Kina, på de kommende dages topmøde. Trump er selvfølgelig også bekymret for de statsstøttede virksomheder i Kina. Det handler nemlig ligesom i EU om kampen om arbejdspladser.
Kilde: Berlingske, s. 1, 18-20

Indenrigs: Romaerne skal ud af Danmark
Flere aviser herunder Berlingske beretter i dag, at både justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og overborgmester Frank Jensens (S), vil have løst romaproblemet i København. Løsningen skal dog findes indenfor gælden EU lovgivning, fastslår justitsministeren. ”Jeg er helt enig i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, men inden vi begynder at trække forskellige ting op af hatten, kræver det lige, at ministerierne får kigget på, hvad der er muligt. Jeg har det sådan, at vi skal gå lige til grænsen for at få romaer ud herfra,” siger Søren Pape Poulsen og fortæller, at Justitsministeriet er i gang med at se på, hvordan myndighederne kan samarbejde om problemstillingen. Udlændingeordfører Marcus Knuth (V) fortæller, at han er i løbende kontakt med Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard om mulige løsninger. Ekstra Bladet og Kristeligt Dagblad, skriver at justitsministeren mener, at loven er grotesk, da Danmark ikke kan sende rumænere tilbage til deres hjemland. ”Både Justitsministeriet og Østre Landsret har tidligere sagt god for at sende de fire rumænere af sted. Men landets øverste domstol slog bremsen i. I afgørelsen påpeger de fem højesteretsdommere, at rumænerne i deres hjemland ville risikere at skulle afsone i celler, hvor de blot ville være sikret et personligt rum på to kvadratmeter. Det vil ifølge domstolen være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3.,” står der i avisen. ”Det er et eller andet sted grotesk, at vi har EU-lande, hvor deres egne borgere ikke kan sendes til afsoning. Det holder jo ikke, siger Pape Poulsen.
Kilder: Berlingske, s. 22; Ekstra Bladet, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 2; Politiken, s. 8; MetroXpress, s. 10

Institutionelle anliggender: Storbritannien står overfor en kæmpe opgave
Børsen beretter, at Brexit kan være en enorm og næsten uoverskuelig opgave for Storbritannien, da man på kort tid skal genforhandle over 759 internationale aftaler med mindst 168 lande. Storbritannien, der i marts 2019 ventes at forlade EU endegyldigt. Siden 1973 har briterne overladt forhandlinger af stort set alle aftaler med tredjelande til Europa-Kommissionen. Disse aftaler bliver med ét ugyldige. "Den mest nærliggende præcedens er en nations ophør. Man skal stort set begynde fra nulpunktet" siger Andrew Hood, fhv. jurist i den britiske statsadministration. Dog er den altoverskyggende opgave at genforhandle med EU om betingelserne for udmeldelse og indholdet af en ny handels-og samarbejdsaftale med EU. Børsens lederskribent, skriver at Premierminister Theresa May succes ved det britiske valg er altafgørende. En stærk regering kan spille hardball i Bruxelles og derefter få godkendt en hård Brexit. Mens et lille flertal bag regeringen åbner for en mindre konfrontatorisk stil og en blødere Brexit.
Kilde: Børsen, s. 21

Frihandel: Danmark går forrest med CETA
Information skriver, at det danske Folketing formentlig underskriver handels- og investeringsaftalen med Canada i dag 1. juni. LO, Dansk Industri og Dansk Metal bakker fuldt op omkring Folketinget. ”CETA er et lyspunkt i en verden præget af protektionisme,” skrev Jens Boe Andersen, næstformand i Dansk Metal. Det samme mener regeringen og Socialdemokratiet, hvor EU-ordfører Peter Hummelgaard siger: ”Vi lever i en tid, hvor mange kæmper for at indskrænke den lette adgang til at handle med hinanden, og aftalen med Canada er vigtig for at trække i den modsatte retning af Donald Trump. Her er CETA et godt skridt på vejen til langt bedre handelspolitiske aftaler.” Dog er aftalen langtfra sikret. 38 nationale og regionale parlamenter i EU skal ratificere handelsaftalen med Canada, før den får fuld gyldighed. Siger ét parlament nej, kan aftalen falde.
Kilde: Information, s. 8, 9

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Eurozonen er fyldt med fejl
Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen onsdag kom med et refleksionspapir med forslag at styrke det økonomiske og monetæresamarbejde. EU-Kommissionen foreslår bl.a. et eurobudget, euroobligationer og en fælles eurominister. Frankrig og Tyskland ønsker forskellige ting fra en reform, men landenes ledere, Emmanuel Macron og Angela Merkel, har sagt, at de vil ændre EU-traktaten, hvis det er nødvendigt. Euroen er verdens andenstørste valuta.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Sikkerhedspolitik: USA står stadig vagt om Europa
Jyllands-Posten bringer en analyse, der forklarer, at Europa fortsat er under USA´s beskyttelse, trods udmeldinger om det modsatte. ”Forbundskansler Angela Merkel proklamerede i søndags i et øltelt i Trudering ved München, at vi europæere må tage vores skæbne i vore egne hænder - og gentog budskabet ordret dagen efter i en tale i Berlin, så ingen kunne være i tvivl. I dagens kontekst - præsident Donald Trumps nylige optræden hos Nato, EU og G7 - er hendes ord også blevet læst ind i en sikkerhedspolitisk dimension. Europæerne kan ikke længere kun forlade sig på USA. De må klare noget mere selv.” Centralt i Natos strategi står den atomparaply, som USA har haft spændt ud over Europa siden 1945. ” Debatten blev desværre afsporet af dette spørgsmål om et tysk atomvåben. Naturligvis skal vi ikke have det. Men vi skal alle kunne svare på spørgsmålet: Hvordan vil europæerne troværdigt sørge for deres egen sikkerhed, hvis USA virkelig bløder op på den hidtidige sikkerhedsgaranti for Europa?” spørg seniorforsker Claudia Major fra Stiftung für Wissenschaft und Politik i Berlin.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Institutionelle anliggender: EU-Kommissionen er bekymrede over dansk terrorsag
Jyllands-Posten skriver, at EU- kommissær Pierre Moscovici ønsker nye regler til at bekæmpe momssvindel blandt terrorister. Det skal ses i lyset af afsløring en dansk sag nu forbindes til millionsvindel i Sverige og terror i Spanien. Der skal øget fokus på bekæmpelse af momssnyderi. Så direkte er beskeden fra EU's økonomi- og skattekommissær og tidligere finansminister i Frankrig, Pierre Moscovici. EU-Kommissionen opgjorde således i 2014, at EU-landene til ammen mister 170 milliarder euro årligt i ikke opkrævet moms.
Kilde: Jyllands-Posten s. 4-5

Institutionelle anliggender: Der indføres ikke laptop-forbud i EU
Jyllands-Posten skriver, at ifølge kilder i EU-Kommissionen, så følger EU ikke trop med USA og indfører forbud mod bærbare computere ombord på fly. USA's minister for national sikkerhed, John Kelly, har dog via en talsmand reageret på dette ved at sige, at forbuddet stadig er på bordet og kommer, hvis trusselsniveauet kræver det.
Kilde: Jyllands-Posten s. 18

Handel: OECD mener at frihandel skaber ulighed
Politiken skriver, at en ny rapport fra OECD fastslår, at frihandel er skadeligt og skaber ulighed. Mange tror, at det nuværende system ikke arbejder for dem; de føler, det er uretfærdigt. Og der er voksende dokumentation for, at de har ret. Vreden mod systemet har rod i virkelige problemer. Det fastslår OECD, den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, i en ny rapport om at få handel til at virke for alle. ”Analysen fra OECD er meget markant og ganske overraskende”, siger Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet, der er ekspert i international handel. Regeringerne bør erkende, at handel og teknologisk udvikling skaber sociale problemer, og tage langt mere ansvar for at fordele gevinsterne ved frihandel mere ligeligt, både socialt og geografisk, lyder anbefalingen fra OECD. Alene handelsaftalen mellem EU og Canada, CETA, vil ifølge Dansk Industri øge eksporten med mindst 2 milliarder kroner om året. ”Det er en aftale, som vil gøre os rigere. Den vil sætte standarder for kommende aftaler med Japan og andre lande. Og så sender den et signal om, at Europa vil noget andet end protektionisme,” siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).
Kilde: Politiken s. 10