Torsdag den 10. januar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Brexit kan føre til “Venezuela i Nordsøen”
Børsens skriver, at der kan opstå kaos efter et hårdt Brexit, hvilket kan resultere i et britisk parlamentsvalg og en Labourregering under Jeremy Corbyn. Det vil ifølge Børsen forværre EU's skræmmebillede af et Brexitramt Storbritannien som et “Singapore i Nordsøen” til det mere truende “Venezuela i Nordsøen.” Næste uge vil Anne Applebaum, historiker, journalist, vinder af en Pulitzer-pris og anerkendt global kommentator, opregne de mulige negative scenarier efter Brexit-afstemningen i Westminster tirsdag næste uge. Hun mener at premierminister Theresa Mays største fejl, var "at udløse artikel 50 og dermed sætte det automatiske ur mod Brexit i gang, uden at hun vidste, hvad Storbritannien ville opnå, og før hun forstod, hvad Brexit ville betyde.” Underhuset skal den 15. februar stemme om den Brexit-aftale May har lavet med EU-27, og ikke meget tyder på at hun kan vinde den. Dermed rykker et hårdt Brexit, uden nogen aftale, tættere på. "Det virkelig forbløffende ved alle Brexit-forhandlingerne er, hvor utroligt ignorante britiske politikere er - hvor lidt de forstår om EU. Hele det centrale emne - hvordan Storbritannien kan forlade toldunionen og EU's indre marked uden at skabe en hård grænse til Irland - det spørgsmål kom slet ikke op i kampagnen inden folkeafstemningen," udtaler Anne Applebaum til Børsen.

Politiken skriver om den store politiske kamp om Brexit, der netop nu udspiller sig i Storbritannien. Kampen har udviklet sig til en forfatningsmæssig kamp mellem regeringen og parlamentet og parlamentet er i disse dage ved at tage magten fra regeringen og lægge bånd på Theresa May, så det minder om administration. Parlamentet tog tirsdag aften det første skridt, da et flertal nedstemte regeringen i et spørgsmål om tilladelse til, at en regering kan bruge penge - det der i Danmark svarer til et aktstykke. Den slags afstemninger er normalt kun en formalitet, men tirsdag sagde parlamentet nej for første gang siden 1978. Onsdagens debat i Underhuset medførte endnu et nederlag til May. Fremtrædende remain'ere med den tidligere rigsadvokat Dominic Grieve i spidsen, ivrigt støttet af blandt andre Anna Soubry, tvang Theresa May til at fremlægge en plan B, når regeringen og hun - som forventet - taber afstemningen i næste uge. May fortsætter med at sige, at hvis man ikke vil have en no-deal, så skal man stemme for den aftale, der er. Hun agter at levere det Brexit, som briterne stemte for i 2016.

Britisk politi har øget sin tilstedeværelse ved det britiske Parlament på grund af flere grove episoder og en fjendtlig tone i Brexit-debatten, skriver Jyllands-Posten. Området uden for parlamentet har udviklet sig til en arena, hvor modstandere og tilhængere af Brexit kæmper om at påvirke politikerne. Den mest aggressive del af dem skaber også nervøsitet for, at en hidsig stemning kan opildne til et nyt politisk mord i stil med drabet på Labourpolitikeren og EU-tilhængeren Jo Cox lige før Brexit- afstemningen i 2016. Flere parlamentsmedlemmer melder om dødstrusler og trusler om vold.

Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder, hvor han blandt andet skriver: "Var det hele ikke af så enorm politisk og økonomisk betydning for mange millioner mennesker, er de politiske slagsmål i Westminster ikke uden underholdningsværdi. Et beskedent flertal af parlamentarikerne - 308 mod 297 - afgjorde onsdag, at når og hvis premierminister Theresa May i næste uge sammesteds får sin brexit-aftale med EU-27 afvist, så har hun kun tre dage til at formulere og præsentere en plan B. May og hendes støtter i regeringen troede af proceduremæssige årsager slet ikke, at forslaget kom til afstemning. I modsat fald ville premierministeren have haft hele tre uger til at fremlægge en ny og anden brexitplan i Underhuset. [...] Et May-nederlag ved afstemningen på tirsdag - forudsat den afholdes som lovet - tvinger hende til at have en alternativ plan klar senest den følgende mandag. En sådan plan B forudsætter indrømmelser fra EU-27. Det gælder blandt andet spørgsmålet om det såkaldte backstop, der fastholder Storbritannien i toldunionen, indtil det irske grænsespørgsmål er løst, så man ikke får den hårde grænse med kontrol mellem Irland og Nordirland."
Kilder: Børsen, s. 24-25; Politiken, s. 3; Jyllands-Posten, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU's udråbstegn
I Jyllands-Postens leder kan man blandt andet læse: "EU-landene strammer i fællesskab kursen over for præstestyret i Iran. Man kan diskutere, om der er tale om egentlige sanktioner over for regimet som sådan. Dertil er de diplomatiske skridt nok for tyndbenede. Men det rokker ikke ved, at EU nu - også på Danmarks foranledning - sender et umisforståeligt politisk signal til Teheran. [...] På den ene side må og skal EU reagere på, at iranske agenter ikke alene opererer på europæisk jord, men endda har syntes engageret i forberedelse af terroraktioner. Det er helt uacceptabelt og skal udløse en mærkbar reaktion. På den anden side ønsker EU ikke at kortslutte kontakten med Iran, især om atomaftalen. Præsident Trump har trukket USA ud af aftalen, hvilket EU-landene har kritiseret hårdt med henvisning til, at dialog er bedre end konfrontation. [...] Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har scoret en pæn politisk triumf som en af de drivende kræfter i det interne EU-spil om, hvor hårdt man skulle gå til Iran. [...] Iran er stadig en del af, hvad en amerikansk præsident engang kaldte ondskabens akse. Det er nu så småt også gået op for EU, og man tør sætte lidt handling bag.”

Berlingske skriver i dagens leder blandt andet: "Danmark er et lille land, men man er aldrig for lille til at sætte sine værdier højt. Til at kæmpe for de rettigheder og den sikkerhed, som borgerne i Danmark må forvente, og for den suverænitet, som Danmark, som nationalstat, skal værne om. Det viser sagen om EUs sanktioner mod Iran, som trådte i kraft tirsdag efter et solidt og bemærkelsesværdigt diplomatisk arbejde fra det danske udenrigsministerium. Indsatsen fortjener stor ros. For Danmark er tjent med en udenrigspolitik, hvor vi bærer danske værdier ud i verden, og principielt holder fast i, at vores demokratiske værdisæt ikke kan krænkes på dansk jord. Det gode diplomati tager mange hensyn, men med denne sag viser udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at vores værdier skal være tydelige retningsmarkører for dansk diplomati. Ikke kun eksport og økonomiske interesser, men også værdier, som er så rodfæstede i det danske demokrati, at vi ikke kan gå på kompromis med dem." B.T.Metro skriver, at EU's medlemslande netop har vedtaget sanktioner mod Iran efter anklager om attentatplaner i Danmark og Frankrig sidste år. EU har besluttet at sætte det iranske Direktorat for Intern Sikkerhed på EU's terrorliste. Desuden er to personer føjet til en eksisterende terrorliste.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 22; Berlingske, s. 2; B.T.Metro, s. 9

Migration: FN efterlyser klare regler efter drama om 49 bådflygtninge
Flere af dagens afviser skriver, at FN nu efterlyser klare regler, efter 49 flygtninge og migranter i tre uger har været ombord på to frivillige redningsskibe i Middelhavet. Ingen europæiske lande ville tage imod de skibbrudne, men Malta tog endelig imod dem efter 19 dage på havet. FN's flygtningeorganisation UNHCR opfordrede allerede nytårsaften til, at alle relevante stater finder en løsning på at tilbyde en sikker havn til de i 49 mennesker. "Der er brug for resolut lederskab i overensstemmelse med fundamentale humanistiske værdier," sagde Vincent Cochetel, som er den hos UNHCR, der har ansvaret for Middelhavet. Den Europæiske Union har hidtil ignoreret den slags opfordringer. EU yder i stedet, med Italien som spydspids, massiv støtte til den libyske kystvagt, der har fået ansvaret for al søredning i det farvand, hvor de flygtende typisk kommer i havsnød. EU har samtidig gjort det stort set umuligt for frivillige redningsskibe at operere i Middelhavet, skriver Politiken.
Kilder: Politiken, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T.Metro, s. 8

Andre EU-historier

Klima: Morten Helveg: EU-støtte skal være afhængig af klimaindsats
Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "I Europa-Kommissionens forslag til EU's budget for den næste syvårsperiode lægges der op til, at EU-støtte fremover kan tilbageholdes, hvis modtageren overtræder EU's grundlæggende rettigheder. [...] Jeg foreslår, at vi går skridtet videre og tilsvarende stiller krav om, at det skal have konsekvenser, hvis medlemslandene ikke overholder deres klimaforpligtelser. Hvis et medlemsland overskrider de aftalte målsætninger for vedvarende energi og energieffektivitet i EU-lovgivningen (jf. Forordningen af 10. december 2018 om Forvaltning af Energiunionen), skal Europa-Kommissionen kunne sanktionere ved at tilbageholde strukturfondsmidler. [...] I Danmark har vi allerede vist, at det kan lade sig gøre at opnå økonomisk vækst og samtidig reducere CO2-udslippet. Derfor er det oplagt, at danske løsninger eksporteres til Polen til gavn for begge landes økonomi og vores fælles klima. [...] Ved at stille klimakrav til EU-støtten forstærker vi regeringernes incitament til at tage den grønne omstilling seriøst. [...] Helt lavpraktisk vil Radikale Venstre rejse forslaget i ALDE-gruppen i Europa-Parlamentet (som også Venstre er medlem af) i forbindelse med de forestående budgetdiskussioner og forhandlinger om EU's budget. Og vi vil ligeledes tage fat i Europa-Kommissionen og bede den forholde sig til forslaget."
Kilde: Altinget

Økonomi: Tyskland kan være på vej i recession
Berlingske bringer en analyse skrevet af avisens økonomiske redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Tysk økonomi har ramt et væksthul og er muligvis på vej mod en teknisk recession - på trods af rekordlav ledighed og høj væksti indkomsterne. I Frankrig er forbrugertilliden kollapset i efterdønningerne af De Gule Veste, og ledigheden er ophørt med at falde. Væksten i euroområdet har fået en hård start på 2019. [...] En stor del skyldes problemerne i bilindustrien. Noget er selvforskyldt (dieselskandale og en langsom omstilling til nye brændstofstandarder), men der er også tegn på en mætning i bilsalget efter en periode med stærk vækst. Det gælder ikke kun i Europa, men også i de nye vækstøkonomier, hvor tyske biler har en stærk position. [...] Den tyske afmatning er ikke enestående i Europa. Tirsdagens økonomiske barometer fra EU-Kommissionen viste et yderligere fald i optimismen. Blandt de største økonomier i euroområdet ligger optimismen fortsat højest i Tyskland. Faktisk peger tillidsindikatorerne mod en årlig vækst på 3,5 procent i 4. kvartal, mens det faktisk ser ud til at blive tættere på nul. [...] Forværringen af den økonomiske situation i euroområdet er et godt eksempel på begrænsningen i pengepolitikken. ECB har fortsat negative renter, men har mistet evnen til at sætte gang i økonomien. Riskoen for en negativ spiral af tiltagende mismod og økonomisk afmatning kan ikke ignoreres."
Kilde: Berlingske, s. 12

Økonomi: Verdensbanken: Den globale økonomi på vej mod stormvejr
Information skriver, at vækstskønnene skrues ned i en ny prognose fra Verdensbanken. Den advarer, ligesom Den Internationale Valutafond, om en mulig krise. Nye data viser omvendt, at den seneste højvækst i USA, har ført til stor stigning i CO2-udledningerne. Ifølge banken er udsigten for økonomien i 2019 blevet mørkere. Der forventes en global vækst på 2,9 procent i det nye år mod tre procent i 2018. Det er især i ilandene, at væksten taber fart. I Eurozonen skønnes væksten at falde fra 1,9 procent sidste år til 1,3 procent i 2021. "Hvis den amerikanske centralbank skulle bruge sit standardredskab som svar på en mærkbar recession, ville den måske være nødt til at sætte sin korte rente til minus 2,5 procent. Den Europæiske Centralbank og Bank of Japan ville være nødt til at gå endnu længere," skriver den fremtrædende økonomiske kommentator Martin Wolf i Financial Times ifølge Information. Også Jyllands-Posten skriver om, at Verdensbanken har sænket forventningerne til den globale økonomiske vækst. "Ved indgangen til 2018 tændte verdensøkonomien på alle cylindre, men den har siden tabt fart, og turen kan meget vel blive endnu mere ukomfortabel i det år, der netop er begyndt," siger administrerende direktør for Verdensbanken, Kristalina Georgieva. For industrilandene begrundes den forventede reducerede vækst blandt andet med, at Den Europæiske Centralbank (ECB) nu har indstillet sit program for systematiske opkøb af stats- og erhvervsobligationer, og at den amerikanske centralbank, Federal Reserve Bank, fortsætter med at hæve renten.
Kilder: Information, s. 6-7, Jyllands-Posten, s. 13

Klima: EU siger ja til net af super-ladestationer
Den danske ladeoperatør Clever og energiselskabet E.ON har nu fået EU's konkurrencemyndighedes godkendelse af planerne om at etablere et netværk af hurtige ladestationer til elbiler i Danmark og flere andre lande. De to selskaber har modtaget 75 millioner kroner i støtte fra EU-Kommissionen, der samtidig har udnævnt det til et "flagskibsprojekt". "Dette samarbejde er endnu et bevis på, at livet som elbilist hele tiden bliver lettere - især når branchen deler vision og arbejder sammen om at sikre en hurtigere omstilling af transportsektoren," siger Tore Harritshøj, direktør for E.ONs nordiske eMobility-forretning.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Konkurrence: Ny kommission vil stække Google og Facebook og styrke borgerne
Politiken skriver, at en ny kommission under Djøf skal komme med anbefalinger til, hvordan borgeres retssikkerhed styrkes, og techgiganternes indflydelse inddæmmes. Djøf mener, at techgiganter som Amazon, Apple, Facebook og Google i dag har så stor magt, at det skader borgernes retssikkerhed i form af salg af persondata og spredning af falske nyheder. "Techgiganterne har fået en kæmpe indflydelse på din og min hverdag. Teknologien, som den former sig i dag, koncentreres om stadig færre aktører. Der er tale om voldsomme koncentrationer og et helt andet magtforhold, end vi har kendt tidligere. Vi kan ikke se på verden, som vi kunne før," siger Stine Bosse, som er formand for kommissionen. EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) er overbevist om, at man vil bruge anbefalingerne fra Djøf, når de er klar. "Der er en mørk side. Også af tech. Problemet er, at vi ikke ved, hvordan vi kan udøve det ejerskab. Selv om vi har rettigheder, har vi ikke ret meget at have dem i," siger Vestager til Politiken. Politiken bringer i samme ombæring et interview med formanden for Djøfs nye kommission. Her udtaler hun blandt andet: "Der bør laves rammelovgivning i både Danmark og EU, som er med til at certificere, at vores data ikke misbruges, når de er indsamlet af de her store virksomheder. Min personlige indstilling er, at techgiganterne slipper noget billigt i forhold til at bidrage til fællesskabet, de indgår i."
Kilde: Politiken, s. 1,4

Interne anliggender: Op med humøret
Politikens leder skriver blandt andet: "Hvad kan få selv den længste telefonkø i danske ministres forkontorer til at fordufte? Svaret er naturligvis en positiv nyhed på ministerens område! Gode nyheder er den stensikre vej til ansvarlige politikere. [...] Når det kommer til gode nyheder om den danske folkeskole, forholder det sig dog omvendt. Her kan uddannelsesministeren godt få armene ned, når der er positivt nyt: Ifølge en rapport fra EU-Kommissionen er Danmark - modsat hvad mange tror - blandt de fire lande i EU, der har færrest dårligt præsterende elever i læsning, matematik og naturfag. [...] Hvad er forklaringen på ministerens kølige modtagelse af den ellers varme nyhed for danske folkeskolelærere, skoleledere og elever om, at nok er der plads til forbedring i den danske folkeskole, men sammenlignet med andre lande går det ikke helt så ringe? [...] Som om det ikke var nok, at lærernes egen formand for nogle år siden var ude at advare kommende studerende om at vælge lærerfaget. Ikke engang ministeren er klar med rosende ord eller stolthed over den danske folkeskoles resultater på europæisk plan."
Kilde: Politiken, s. 1

Institutionelle anliggender: Nye Borgerlige vil i EU-Parlamentet
I Børsen, Berlingske og på Altinget kan man læse, at Nye Borgerlige går efter at blive opstillingsberettiget til det kommende valg i Europa-Parlamentet. Beslutningen skyldes, at der er behov for et borgeligt EU-skeptisk parti. "Der er ikke nogen reel unionsmodstand tilbage på den borgerlige side. Derfor har vi besluttet at søge opstilling til det kommende EU-valg til maj," skriver Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, ifølge Altinget på Facebook. Berlingske skriver, at partiet endnu ikke har sat navn på, hvem der skal være partiets spidskandidat til valget. Vermund vil dog gerne slå fast, at de ligesom Dansk Folkeparti, ønsker en folkeafstemning i Danmark om at melde sig ud af EU. "Vi så hellere, at Danmark stod sammen
med de lande i Europa, der står uden for EU, frem for at stå sammen med Merkel og Macron," siger hun til Berlingske.
Kilder: Altinget, Berlingske, s. 6, Børsen, s. 20

Retlige anliggender: Jeppe Kofod stoler fortsat på whistleblower
Jeppe Kofod (S) mener ikke, at nye oplysninger har svækket troværdigheden hos Danske Banks whistleblower Howard Wilkinson. I tirsdags fortalte netmediet Finans om en mailkorrespondance mellem Wilkinson og flere medarbejdere i den estiske filial i 2013. Det kommer i korrespondancen frem, at han forsøgte at male et bestemt billede af kunderne i filialen. EU-parlamentariker Jeppe Kofod stod sidste år bag en invitation til Wilkinson til en høring i EU-Parlamentet. Kofoed mener dog ikke, at de nye oplysninger ændrer på whistleblowerens troværdighed. "Det er vigtigt at holde fast i, at de nye oplysninger ikke ændrer ved karakteren eller alvoren af de andre oplysninger, Wilkinson er kommet med," siger han.
Kilde: Børsen, s. 11

Institutionelle anliggender: Tvivlen om euroens overlevelse vil vare “flere årtier endnu”
"Eurozonens overlevelse skal på ingen måde tages for givet. Først når EU og landene med den fælles valuta nærmer sig noget, der minder om en føderation, hvor man overholder fælles regler, kan spørgsmålstegnet ved den langsigtede stabilitet måske fjernes." Sådan lyder det fra den globale politiske kommentator Anne Applebaum, der tidligere har trukket overskrifter verden over med skræmmende, men præcise, prognoser om blandt andet Brexit. I december sagde ECB-chefen Mario Dragh til Børsen: "Uden ændringer i det finanspolitiske samarbejde i eurozonen vil der ved det næste økonomiske chok igen opstå tvivl om euroens overlevelse." Applebaum er enig. Hun nævner, som det mest afgørende punkt, Italiens vilje til at overholde de fælles finanspolitiske krav. Samtidig påpeger hun, at det kommende valg til Europa-Parlamentet er vigtigt, da vi ifølge Applebaum "står over for noget, vi kan kalde international nationalisme." Hun forklarer, at højrepartierne i flere lande “samarbejder med hinanden, de bruger samme retorik, de henter penge fra de samme steder og har samme russiske kontakter." Hun forudser, at de tilsammen får så mange stemmer, at “de kan bringe parlamentet ud af balance."
Kilde: Børsen, s. 24-25

Interne anliggender: DF opgiver drømmekandidater: Her er buddene på partiets EU-spids
Anders Redder, journalist på Altinget, skriver i en analyse blandt andet: "De glimrer ved deres fravær. Alle partier har valgt en spidskandidat, og flere har en færdig stemmeseddel med over 15 kandidater klar. På nær Dansk Folkeparti, det største parti ved sidste EU-parlamentsvalg i 2014. Ikke en eneste kandidat er endnu officielt opstillet, og først i januar beslutter hovedbestyrelsen sig for, hvem der leder partiet i valgkampen. [...] Anders Vistisen, partiets gruppeformand i EU og den oplagte arvtager, satte alt på ét bræt, da han tilbage i juli krævede, at spidskandidaturet skulle være hans.Ultimatummer huer ikke DF's ledelse, og straffen er foreløbig, at han må vente i uvished. Resten af partiets gruppe i EU-Parlamentet duer ikke. Rikke Karlsson har forladt DF, og Jørn Dorhmann har slet ikke de evner, der kræves. [...] De oplagte navne fra folketingsgruppen, der ellers kunne være i spil, mangler enten lysten til en femårig tjans i Bruxelles eller håber, at forårets folketingsvalg giver dem mulighed for at få en ministerpost. Dansk Folkeparti står nu i en langtfra optimal situation. I de andre partier er kandidaterne allerede i gang med at opbygge en platform, sætte sig ind i det teknisk komplicerede EU-stof og markere sig med mærkesager frem mod EU-parlamentsvalget, der afholdes 26. maj 2019."
Kilde: Altinget

Klima: Ny opgørelse om EU-hjemtag: Danmark fører klart på energiforskningen
Den seneste opgørelse viser, at Danmark indtager den grønne føretrøje i EU's rammeprogram for forskning og innovation. Danmark modtager godt og vel 150.000 kroner per indbygger til forskningsprojekter. Det giver Danmark en førsteplads over listen over hjemtag fra Horizon 2020. "Jeg er glad for, at Danmark går i front, når det kommer til at udvikle fremtidens løsninger på nutidens energiudfordringer. Jeg er meget optaget af, at vi skal finde løsninger på klimaudfordringerne, og her har Danmark virkelig noget at byde ind med," siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) og fortsætter: "Vores flotte hjemtag i Horizon 2020 programmet viser sort på hvidt, at Danmark får meget ud af at være med i EU."
Kilde: Altinget