Torsdag den 10. oktober

Tophistorier

Tyrkiet har indledt offensiv i Syrien
Flere aviser skriver, at Tyrkiet onsdag indledte en militær offensiv i det nordøstlige Syrien, hvilket vækker fordømmelse verden over. ”Tyrkiets væbnede styrker sammen med Syriens Nationale Hær har lige indledt #OperationPeaceSpring,” skrev Erdogan på Twitter. Tyrkiske medier beretter om flere store eksplosioner ved byen Ras al Ain, der ligger på den syriske side af grænsen og ifølge Berlingskes kilder i området er halvdelen af familierne fra grænsebyerne Ras al Ain og Tal Abyad allerede flygtet og det forventes, at flere følger efter i nat. Både Røde Kors, FN og EU har de seneste dage advaret om, at operationen risikerer at skabe nye store flygtningestrømme og føre til civile tab. Vestlige politikere har rettet stærk kritik mod Donald Trump for at lade kurderne i stikken og FN har advaret om en forestående humanitær katastrofe. Ifølge Jyllands-Posten har formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, forlangt et øjeblikkeligt stop for offensiven, men den fortsatte onsdag aften, uden at det var muligt for vestlige medier at vurdere omfanget og tempoet. EU har understreget, at landene ikke vil hjælpe Tyrkiet med at finansiere den sikre zone, som ifølge tyrkiske beregninger vil koste 26 milliarder dollar i byggeinvesteringer.

Den dramatiske eskalering skaber også debat i Folketinget og partier kræver mere handling fra den danske regering for at beskytte kurderne. ”Vi skal undersøge muligheder for international tilstedeværelse i området. Det bedste vil være en fredsbevarende FN styrke på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, som kan standse angreb og sikre stabilitet og hjælp,” siger udenrigsordfører Eva Flyvholm (EL). SF’s partileder Pia Olsen Dyhr opfordrer lande med tropper i området til at etablere en sikkerhedszone for at beskytte kurderne. Konservatives partileder Søren Pape Poulsen afviser ikke et dansk militært bidrag, hvis det koordineres med amerikanerne, men det advarer formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Martin Lidegaard (R), imod. ”Jeg forstår godt, hvis kurderne føler det som et svigt, at der lige nu ingen hjælp er til dem, men jeg kan ikke overskue konsekvenserne, hvis vi sender tropper ned for at bekæmpe Tyrkiet, som jo er en NATO-allieret. Jeg håber, at udenrigsministeren træder i karakter og taler meget mere tydeligt til både EU og USA,” siger han. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er dybt bekymret efter tyrkernes angreb i det nordlige Syrien, fordi det kan have alvorlige konsekvenser for kampen mod Islamisk Stat og civile. ”Tyrkiet må udvise tilbageholdenhed. Danmark er i tæt kontakt med allierede om sagen,” skrev han på Twitter, da det stod klart, at angrebet havde fundet sted. På mandag på et møde i Luxembourg skal Jeppe Kofod diskutere sagen med kolleger fra de andre EU-lande og FN's Sikkerhedsråd ventes også at holde møde om sagen.

Information bringer en analyse af journalist Lasse Ellegaard. Han skriver blandt andet: ”De vestlige regeringer har hele tiden vidst, at etableringen af en kurdiske enklave i Nordsyrien på et tidspunkt ville udløse en tyrkisk reaktion – og nu er toget kørt. […] De politiske reaktioner har været beherskede. Jean Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen, opfordrede i går til ”ophør af operationerne”, og den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, sendte ”et stærkt signal”, der misbilliger invasionen. Men EU havde ikke noget bud på, hvad der vil ske, dersom Ankara overhører signalerne. Et godt gæt er: ingenting. Den amerikanske kongres har ligeledes reageret – selv Donald Trumps nære republikanske allierede, senator Lindsay Graham, tog afstand fra tilbagetrækningen af USA-tropperne. Men at Trump og kongressen har truet med at straff e Tyrkiet økonomisk, hvis civile ofre bliver resultat af krigshandlingerne, og at senatorer har bebudet en revurdering af det tyrkiske NATO-medlemskab, vil være uden virkning. Det tyrkiske tog er kørt, og det har de vestlige beslutningstagere hele tiden vidst ville ske før eller siden. Det har ikke skortet på tyrkiske advarsler, for i Ankaras optik er en autonom kurdisk bræmme mod syd en eksistentiel trussel.”

Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af korrespondent Sidsel Nyholm. Hun skriver blandt andet: ”Det er amoralsk, farligt og uanstændigt at hente amerikanske soldater hjem fra det nordøstlige Syrien og dermed lade kurderne, der har været USA’s vigtigste allierede i kampen mod Islamisk Stat, i stikken. Det mener et kor af konservative og evangelikale meningsdannere, der helt usædvanligt bryder med præsident Donald Trump, efter at han mandag bekendtgjorde, at han vil trække USA ud af det nordøstlige Syrien og lade tyrkiske styrker rykke ind. Trumps beslutningen har banet vejen for, at tyrkerne i går indledte en offensiv mod kurderne, som regeringen i Ankara opfatter som terrorister. […] Præsident Trump forsvarer sin plan. Han skriver på Twitter, at USA gør sig selv til grin ved at fortsætte med at fungere som ”en politioperation” for folk i mellemøstlige lande, ”der ikke engang kan lide USA”. ”Det er på tide, at vi forlader disse latterlige endeløse krige, mange af dem stammekrige, og bringer vores soldater hjem,” skriver han. Trump slår i et andet Twitter-indlæg fast, at Tyrkiet vil blive straffet økonomisk, hvis landet ”gør noget, som jeg, i min mægtige og enestående visdom, finder uacceptabelt”.
Jyllands-Posten, s. 1, 10; Berlingske, s. 6; Politiken, s. 1-2; B.T. Metro, s. 10; Information, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 3, 6, 11; Ekstra Bladet, s. 12 (10.10.2019)

Prioritede historier

Penge på vej til Brexitramte firmaer
Brexit nærmer sig og regeringen har besluttet, at de vil hjælpe små og mellemstore danske firmaer med 50 millioner kroner, hvis Storbritannien ender med at forlade EU uden en aftale. Det skriver flere aviser i dag. ”Der er under tre uger til, at vi står over for den officielle Brexit-dato. Det kan meget vel ende med et hårdt Brexit. Og i den situation er det meget vigtigt, at dansk erhvervsliv lander så blødt som muligt. Det kræver forberedelse, og det er det, vores handlingsplan går ud på: at forberede virksomhederne på et hårdt Brexit,” siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) ifølge Politiken og han fortsætter: ”Det er svært at danne sig et præcist overblik. Men når vi taler med erhvervslivets organisationer, hører vi tal på, at omkring 20 procent af virksomhederne i Danmark endnu ikke har gjort konkrete forberedelser forud for Brexit. Det er typisk de små og mellemstore virksomheder, og det er dem, handlingsplanen er rettet mod. ” Også Irland udruller en hjælpepakke, men den irske regering har fundet hele 9 mia. kr. i 2020 til at hjælpe de værst ramte brancher, hvilket gør den irske pakke 152 gange større end den danske.
Politiken, s. 13; Jyllands-Posten, s. 9; Børsen, s. 11 (10.10.2019)

OECD-gennembrud: Plan for beskatning af tech-giganterne
Onsdag præsenterede OECD, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, et forslag, som lægger op til en ændring af reglerne for beskatning af virksomheder, der har aktiviteter og indtjening på tværs af grænser. Det skriver Børsen og B.T. Forslaget kommer mindre end 24 timer efter, at Margrethe Vestager lovede snart at tage sagen i egen hånd og præsentere en digital skat. “Jeg håber, vi kan få en global aftale om den digitale skat. Lykkes det ikke vil vi fremlægge og skubbe på for at få en europæisk løsning. Men selvfølgelig tror jeg, det kan lykkes at få indført en tech-skat – ellers ville jeg ikke sige det. Noget, som er lavet i OECD-regi, kan blive til en global aftale og kan blive til virkelighed – også i EU,” siger Margrethe Vestager, snart digital EU-kommissær, ifølge Børsen. I år har over 130 lande tilkendegivet, at de ønsker en ændring af skattesystemet. På et møde i USA i næste uge skal G20-landenes finansministre skal drøfte forslaget.<br /><br />
Børsen, s. 4, 20; B.T., s. 6 (10.10.2019)

Det digitale indre marked

Landets to største partier er dybt uenige om særskat på Techgiganter
Udenrigsminister Jeppe Kofod presser på for en særbeskatning af techgiganternes forretningsmodel, men Venstre mener, at det kan føre til en gengældelsesaktion fra USA. ”Initiativerne på feltet er havnet i den store syltekrukke. Så det handler om at gå forrest for EU og Danmark. Det er vi klar til,” forsikrer udenrigsminister Jeppe Kofod ifølge Jyllands-Posten. Udenrigsministeren har dog noteret sig, at EU-Kommissionens forslag i 2018 om at indføre en midlertidig digital service tax blev skrinlagt som følge af modstand fra Irland, Sverige og Danmark, hvilket skyldes, at Venstre var og stadig er usikker på konsekvenserne ved en techskat i en tid med handelskrige på kryds og tværs af kloden. ”Vi tror, at der kan komme en gengældelsesaktion fra USA. Det går ud over danske virksomheder – givetvis medicinalindustrien, som fik så mange tæv i den amerikanske valgkamp og risikerer at blive pålagt strafskatter. Det er ganske tydeligt, at præsident Trump ikke er bange for handelskrige,” konstaterer Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm. Professor i skatteret Peter Koerver Schmidt fra CBS mener, at Danmark i princippet sagtens kan indføre en særskat her og nu, men tilføjer: ”Der er et ret stort pres for en international løsning, hvilket sådan set også var en del af EU-Kommissionens strategi bag det fælleseuropæiske forslag til en midlertidig skat.”
Jyllands-Posten, s. 4 (10.10.2019)

Institutionelle anliggender

Boris Johnson på vej mod et valg på et løfte om no deal
Information bringer en analyse af korrespondent Jakob Illeborg. Han skriver blandt andet: ”Premierministerens EU-udspil virkede aldrig helhjertet, og et kompromis med EU-partnerne synes langt væk. Storbritannien er i stedet på vej mod historiens mest dramatiske, uforudsigelige og betydningsfulde valg. […] Ikke så få økonomer tæt på premierminister Boris Johnson er overbeviste no deal-tilhængere. Informations udsendte har talt med flere af dem. De deler ikke det britiske skattevæsens antagelse af, at Storbritanniens erhvervsliv alene på grund af nye toldregler står til at miste minimum 15 milliarder pund (ca. 135 milliarder kroner) om året, efter en skilsmisse med EU uden en aftale. Makroøkonomen, professor Patrick Minford, er en af disse. […] ”Det er EU, der står tilbage med det virkelige problem. Alle EU’s kunstigt opstillede handelsparadigmer er ikke tidssvarende. EU er kun så betydningsfuld nu, fordi man traditionelt har været så økonomisk stærk, at man har kunnet diktere reglerne over for en lang række andre globale spillere. Men denne position varer ikke ved, og Storbritannien vil stå langt stærkere på egne ben end under den falske tryghed fra en forældet EU-gruppe, hvis lukkethed på sigt bliver sin egen værste fjende,” fortalte Patrick Minford undertegnede. […] Unavngivne kilder fra Downing Street 10 giver over for The Spectator udtryk for, at Boris Johnsons særlige rådgiver, Dominic Cummings, planlægger at føre valgkamp på et no deal-mandat. ”Vi vil fokusere på at vinde valget med et manifest om at forkaste alle forhandlinger og forlade EU umiddelbart efter, at vi har vundet,” sagde denne unavngivne kilde. […] Lige nu giver et væddemål på, at Storbritannien forlader EU uden en aftale i 2019 kun pengene tre en halv gang igen. Det er i sig selv ganske ekstraordinært.”
Information, s. 5 (10.10.2019)

EU-Parlamentet som Theatre of Dreams
Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Martin Kaae. Han skriver blandt andet: ”Sir Bobby Charlton opfandt kælenavnet Theatre of Dreams til sin fodboldklub Manchester Uniteds hjemmebane Old Trafford. Og selv om britiske referencer kan være lidt småfarlige i disse brexit-tider, så har Theatre of Dreams altså været et fint navn til Europa Parlamentets arena i Bruxelles de seneste par uger. Her har medlemmerne i foreløbig 25 høringer stået over for modstanderne, et hold af veltrænede individualister, endnu ikke tæt sammenspillede, under den tyske manager, kommissionsformand Ursula von der Leyen. Parlamentarikerne har brugt høringerne til at bore i kommissærernes visioner, faglighed og personlige integritet. Alt sammen med det magtfulde våben i baghånden, at hvis modstanderen ikke svarer godt og kompetent nok, så bliver hun eller han ikke godkendt. […] S&D havde på tidspunktet for fredsaftalen svenske Ylva Johansson hængende i gråzonen. Hun var ikke blevet godkendt efter sin første høring. Men det blev hun efter fredsaftalen (og en række skriftlige svar). Det samme blev EPP's Schinas torsdag aften. Og de liberales Simson. For selv om de tre partiers ordførere i energiudvalget egentlig ikke ville godkende esteren på baggrund af torsdagens høring, blev der givet kontraordre fra partiernes ledelser. Simson blev godkendt i en højere sags tjeneste: Europa-Parlamentets interne magtbalance. Den slags skal man huske, når parlamentet indkalder til forestilling i drømmenes teater. Her drømmer medlemmerne om at være et rigtigt kontrolorgan, der med grundige og kritiske spørgsmål varetager de europæiske borgeres interesser og dermed sikrer en demokratisk legitimitet til EU-Kommissionen. En kamp, de selv kan afgøre, ud fra modstanderens præstation. Blot med den tilføjelse, at kampens resultat nogle gange er aftalt på forhånd. Langt fra den offentlighed, det hele foregiver at tjene. En enkelt undtagelse er der dog. Torsdag sætter franske Sylvie Goulard sig i stolen for anden gang. Hendes attitude under den første høring har ophidset adskillige MEP'er så voldsomt, at hun ikke kunne komme med på fredningslisten. […] Goulard kan afvises, uden det vil bryde fredsaftalen. Sker det, vil der tilmed blive udlignet på måltavlen. Den afviste ungarer kom fra EPP, den afviste rumæner fra S&D. Og Goulard er fra liberale Renew. Hvis nogen da tror, at den slags partitaktiske balancer skulle spille en rolle i Europa-Parlamentets forestilling.”
Jyllands-Posten, s. 14-15 (10.10.2019)

Et overset Brexit-offer – statsfinanserne styrer mod mørkerødt
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Risikoen for et hårdt Brexit stiger, som dagene går. Den konservative britiske regering har ikke kun haft travlt med at forberede det britiske samfund på at falde ud af EU 1. november, men også med at tilrettelægge en populistisk økonomisk politik, der skal sælges til vælgerne ved det parlamentsvalg, som alle venter inden for kort tid. Konservative regeringer har stået i spidsen for hele oprydningen efter finanskrisen og har ført en benhård sparepolitik, der har ramt offentligt ansatte og overførselsindkomster særlig hårdt. […] Men de britiske statsfinanser kan meget vel blive et overset offer, hvis det bliver til et hårdt Brexit om tre uger. Det er konklusionen i en ny analyse fra den uafhængige tænketank, Institute for Fiscal Studies (IFS), der er Storbritanniens førende analyseinstitut inden for finanspolitiske spørgsmål. IFS har inddraget de politiske omstændigheder i de forskellige Brexit-scenarier, og deres analyser er derfor langt mere realistiske end en sædvanlig statisk tilgang, hvor der ikke tages højde for myndighedernes svar på de økonomiske udfordringer fra finans- og pengepolitikken. […] Storbritannien har allerede mistet sin perfekte kreditværdighed, og ratingbureauerne står klar til yderligere nedjusteringer. Det kan ske allerede i begyndelsen af november, hvis det bliver et hårdt Brexit. Storbritannien er ikke Italien, men med et stort underskud på de eksterne balancer og en uafklaret vækstmodel fremover er Storbritannien i en mere sårbar situation end medlemmerne af euroområdet.”
Berlingske, s. 8 (10.10.2019)

Interne anliggender

Udenrigsministeren blåstempler ”heksejagt” på Israel
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V). Han skriver blandt andet: ”En måde, man kan være sikker på, at der aldrig kommer til at ske ændringer, er bare at følge strømmen og gøre, hvad alle de andre gør. Udenrigsministeren har valgt at rulle den tidligere Venstre-regerings holdninger tilbage over for FN’s Menneskerettighedsråds punkt 7. Punktet hænger Israel ud som værende så slem en krænker af menneskerettigheder, at denne stat er nødsaget til at have sit helt eget punkt. Ja, Israel er ikke et ”mønsterbarn” på området. Derfor skal vi selvfølgelig stadig internationalt arbejde for at løse de problematikker, der er i Israel, men der, hvor jeg og Venstre mener, det hele skrider, er, når man hænger et enkelt land ud på den måde. Israel er på ingen måde en af de værste nationer til at krænke menneskerettigheder. Der findes mange andre nationer som Qatar, Saudi-Arabien eller Yemen, der behandler deres befolkninger umenneskeligt. Under den tidligere regering blev der taget et standpunkt om, at vi ikke ville blåstemple en sådan international forskelsbehandling, for hvis der skulle være et punkt dedikeret til Israel, er der et væld af andre lande, der uden problemer ville kunne blive tildelt et sådant punkt på lige fod. Danmark stod tidligere som eneste nation ud over Storbritannien i EU fast på ikke at stemme for dette punkt. Den ændrede kurs er i mine øjne et tegn på manglende viljestyrke fra vores nye udenrigsminister og dennes regering.”
Jyllands-Posten, s. 22 (10.10.2019)

Klima

Energibesparelser er Danmarks grønne akilleshæl
Over en tredjedel af Danmarks energi er vedvarende, og den nuværende ambition er, at 55 procent af energien skal være grøn i 2030, inden vi i 2050 skal være helt uafhængige af fossile brændsler. Det mål fik tidligere i år topkarakter af EU-Kommissionen, der hvert år rangerer og vurderer medlemslandenes klimapolitikker. Fremover bør der måske blive justeret på kursen, lyder det i hvert fald fra EU-Kommissionen, der tidligere på året gav Danmarks nationale energi- og klimaplan for det næste årti et gult kort for at mangle ambitioner, når det gælder om at bruge energien mere effektivt. EU-Kommissionen mener, at Danmarks målsætninger for energieffektivisering i hovedsageligt bolig- og byggesektoren er for ringe, hvis EU skal nå sit mål om at forbedre effektiviteten med mindst 32,5 procent i 2030. "Det er en kæberasler til Danmark. Og det er lidt træls, fordi vi har så stærke virksomheder, og fordi vi tidligere har haft den grønne førertrøje på. Den har vi mistet," siger den tidligere europaparlamentariker for De Konservative, Bendt Bendtsen ifølge Altinget.
Altinget (10.10.2019)

Europas nye klimachef taler syv sprog, tager Greta Thunberg i forsvar og lover at skrue gevaldigt op for EU’s klimamål
Politiken bringer et portræt af Frans Timmermans, den tidligere hollandske udenrigsminister, der nu står i spidsen for EU's klimapolitik. Han gik tirsdag aften glat igennem sin høring i EU-Parlamentet og de kritiske røster var få og små. Frans Timmermans er overbevist europæer, en mand med et stort ego og en politiker, der bruger hele følelsesregistret. Han er anerkendt og respekteret blandt de øvrige kommissærer, men ikke elsket. Timmermans mener, at det skyldes, at han ofte har stoppet kommissærer, der har fremlagt ideer ud fra egne snævre partiinteresser. ”Det irriterer dem selvfølgelig, men vi er ikke sat i verden for at facilitere særinteresser. Vi skal løse problemerne for borgerne og for virksomhederne, og det er altså vigtigere, end at kollegerne synes, at jeg er en flink fyr,” sagde Frans Timmermans til hollandske De Volkskrant, der tidligere på året konfronterede Timmermans med signalementet. Timmermans var højlydt imod, da EU-Parlamentet, anført af SF's Margrete Auken, vedtog at indføre afgift på plastikposer. I 2018 indrømmede han dog, at han havde taget fejl. ”Jeg har totalt undervurderet effekten af direktivet om plastikposer,” sagde Timmermans, da han fremlagde et forbud mod engangsplast. På klimatopmødet i september i New York trådte Frans Timmermans første gang ind på scenen som 'Mr. Klima', og efter nytår er grundlaget på plads, når han præsenterer sin Green Deal. Han har læst dagsordenen, ædt sin skuffelse og flyttet sig selv og sit ego og det skal en stor politiker kunne, skriver Politiken.
Politiken, s. 12 (10.10.2019)

Udenrigspolitik

Derfor sender Erdogan sine soldater ind i Syrien
Politiken bringer en analyse af kronikredaktør Anders Jerichow. Han skriver blandt andet: ”Tyrkiets intervention i det nordlige Syrien er militært udfordrende. Politisk ambitiøs. Samt ekstremt dyr. Og regeringen i Ankara forventer, at Europa og det internationale samfund er parat til at bakke operationen op og betale en del af Tyrkiets regning. Krigen skal ifølge den tyrkiske regering gøre det muligt at inddele det nordøstlige kurdiske Syrien i 10 distrikter. […] Det er ikke gratis. Prisen vil ifølge tyrkiske medier løbe op i anslået 170 milliarder kroner. Og det er blot for at bane vejen for hjemsendelsen af den første million syriske flygtninge. Det er her, Europa kommer ind. Tyrkiet har ikke råd til at gøre det selv. Fahrettin Altunm, talsmand for den tyrkiske regering, efterlyser derfor hjælp fra det internationale samfund. Målet med den tyrkiske intervention vil være at få to millioner flygtninge retur – om ikke til deres eget hjem så til deres eget land. I første omgang vil den tyrkiske hær rykke henved 30 kilometer ned i Syrien. Senere åbner den tyrkiske regering for, at den ’sikre’ zone kan udvides til det tredobbelte helt ned til oliebyen Deir ezZor og Raqqa, der i flere år tjente som IS kalifatets hovedby. […] Med tyrkiske øjne er der god plads i grænselandet til at folde det enorme bosættelsesprojekt ud. Med syrisk-kurdiske øjne ligner det et forsøg på at udskifte en traditionelt kurdisk befolkning med arabiske indbyggere. Den slags har før ført til misstemning og ufred på de kanter. Allerede frygten for, at det er Tyrkiets projekt at tage jord fra kurdere for at bosætte arabere, kan gøre krigen voldsom. Bagefter kommer spørgsmålet, om syriske flygtninge i stort tal ønsker at blive sendt ned til det nordlige Syrien som brikker i dette spil. Og om europæiske regeringer vil være enige med præsident Erdogan i, at det også er Europas interesse at bidrage til projektet.
Politiken, s. 2 (10.10.2019)

Mellemøsten og meningsmålinger presser Trump
Nyheden om den tyrkiske offensiv mod kurdiske stillinger skabte onsdag betydelig uro i Washington. Der er bred politisk kritik over Præsident Trumps beslutning om at trække USA’s styrker ud af området, og dermed i praksis give grønt lys til en tyrkisk offensiv. ”Præsidentens beslutning vil få alvorlige konsekvenser for vores nationale strategiske interesser og reducere amerikansk indflydelse i regionen, mens den styrker Tyrkiet, Rusland og Iran,” skrev senatorer fra begge partier i en fælles udtalelse ifølge Jyllands-Posten. Det udenrigspolitiske opgør kan få indenrigspolitiske følger, flere meningsmålinger viser nemlig markant stigende opbakning til den forundersøgelse til en rigsretssag, som det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus igangsatte for to uger siden. Ifølge Wall Street Journal mener 84 procent af de demokratiske vælgere, at der god grund til en undersøgelse, hvorimod 78 procent af republikanerne opfatter den som politisk motiverede angreb.<b><br /></b>
Jyllands-Posten, s. 13 (10.10.2019)

Økonomi

Danmark sliber sparekniv
Sammen med Østrig, Sverige og Holland sliber Danmark sparekniven i et forsøg på at holde udgifterne til EU så lave som muligt. Det sker samtidig med, at de afventer et udspil om budgettets størrelse fra EU-formandskabet. ”Det er et meget stærkt budskab fra Danmark, Østrig, Holland og Sverige om, at vi skal passe på pengene, når vi laver det næste EU-budget,” siger finansminister Nicolai Wammen (S) under et EU-møde i Luxembourg. EU-Kommissionen har lagt op til, at landene skal bidrage med 1,11 procent af bnp, hvilket er markant mere, end Danmark og de fire andre ønsker.<b><br /></b>
B.T. Metro, s. 8 (10.10.2019)