Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information10. september 2020Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 10. september

Tophistorier

EU-chef er dybt bekymret over briter – indkaldelse til særmøde
Flere aviser skriver, at EU-Kommissionen har indkaldt til ekstraordinært møde i en særlig komité, der er nedsat for at håndtere briternes exit fra EU. På Twitter skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen: ”Dybt bekymret over meldingerne fra den britiske regering om intentionerne om at krænke udtrædelsesaftalen. Det vil være et brud på international lov, og det vil undergrave tillid.” Indkaldelsen skyldes bekymring over, at briterne med en ny lov vil ændre i skilsmisseaftalen, som blev indgået i oktober sidste år. Loven omhandler en protokol om Nordirland i udtrædelsesaftalen og det er her briterne vil ændre i det, som de to parter aftalte. Fra EU-kommissær Maros Sefcovic lyder det ifølge Børsen: "Som det ser ud nu, vil det bedste være at indkalde til et ekstraordinært møde i komitéen. Så kan vores britiske kolleger give os forsikringer om, at aftalen bliver fulgt og rettidigt implementeret." Berlingske skriver, at kaosset synes totalt i Brexit-forhandlingerne. Tirsdag lød det under en debat i Underhuset fra den tidligere britiske premierminister Theresa May: ”Hvordan kan regeringen på den baggrund forsikre fremtidige internationale partnere om, at man kan stole på, at Det Forenede Kongerige vil efterleve de juridiske forpligtelser i de aftaler, den indgår?” I Bruxelles har der længe været gisnet om, hvorvidt det var spil for galleriet, når briterne udadtil har erklæret sig parate til at forlade EU uden en aftale, men de seneste dages begivenheder har fået flere iagttagere til at abonnere på den opfattelse, at briterne rent faktisk mener det. ”I Brexit-følgegruppen, hvor jeg sidder, er stemningen efterhånden som et gravkammer, og Johnsons seneste træk er måske den sidste sten, der lukker alt lys ude. Det hele ser meget dystert ud,” siger Morten Helveg, europaparlamentariker for de Radikale og medlem af en Brexit-gruppe i Europa-Parlamentet, som følger forhandlingerne tæt. Ligesom resten af EU er han stærkt forundret over, at briterne nu vil løbe fra dele af den aftale, man blev enig om sidste år. ”Det her er et muligt dødsstød til selve tilliden til briterne,” siger Morten Helveg.

Politiken skriver, at onsdag kom det så sort på hvidt i form af et lovforslag fra den britiske regering, som refererer til den såkaldte Nordirlandsprotokol i udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien. I lovforslaget står der, at det specifikke og begrænsede brud angår protokollens bestemmelser om, at EU's statsstøtteregler gælder for virksomheder i Nordirland, og at der vil blive brug for tolddeklarationer og potentielt toldafgift på varer udvekslet mellem Nordirland og resten af Det Forende Kongerige. Ifølge lovforslaget kan regeringen selv lave regler for statsstøtte og told vedrørende Nordirland og regeringen har denne ret ”uanset hvilken som helst relevant international eller hjemlig ret, med hvilke de kan være uforenelige”. Onsdag stod eksperter i kø for at udtrykke deres forbløffelse over Storbritanniens åbenlyse forsøg på at underminere en international aftale, som den frivilligt har indgået for under 1 år siden. Men da Boris Johnson forsvarede lovforslaget i Underhuset, fik han det til at lyde som en mindre detalje. ”Vi har behov for et juridisk sikkerhedsnet for at beskytte vores land mod ekstrem eller irrationel fortolkning af protokollen, som kan føre til en grænse ned gennem Det Irske Hav,” sagde han med henvisning til lovforslagets bestemmelser om fortsat toldfri handel.

Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Den britiske premierminister, Boris Johnson, er godt i gang med at underminere endnu mere af sin egen og Storbritanniens troværdighed som international partner. […] Det johnson'ske angreb på Brexitaftalen er i regulær strid med en international aftale, som ikke bare briterne, men også EU og de resterende 27 lande møjsommeligt har forhandlet og sendt til godkendelse i deres respektive parlamenter. Det er i sig respektløst. Men det risikerer også at genåbne et allerede alt for langstrakt brexitdrama, her kun 113 dage før dets endelige eksekvering. […] For hver genåbning af gamle dramaer nærmer vi os et såkaldt hard brexit endnu mere, hvilket vil være til skade for begge parter. Omvendt: Hvis briterne insisterer på at udløse økonomisk kaos midt i en coronatid, så kan ingen hindre det. For Storbritannien rækker problemet dog videre end til EU: For hvis den britiske regerings tankegang er, at den ikke tager internationale aftaler mere alvorlige end som så, ja.... så er der sikkert andre lande, der mister lysten til dem. Kan det være, at det kun er forhandlingstaktik? Måske. Men i givet fald er det en kamikazestrategi, der kun har et sikkert offer: Storbritanniens egen troværdighed.”
Jyllands-Posten, s. 11; Børsen, s. 32; Berlingske, s. 18-19; Politiken, s. 1, 10 (10.09.2020)

Prioritede historier

EU’s dårlige samvittighed er gået op i røg
Flere aviser skriver, at Moria-lejren på Lesbos er brændt ned. En blanding af tørke og en kraftig vind gjorde det til en nærmest umulig kamp for 25 brandmænd og nu står 13.000 migranter uden tag over hovedet. I går morges kaldte Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, sine ministre til hastemøde, og der er erklæret undtagelsestilstand og sendt ekstra politi til øen. Hvordan branden er opstået, vides endnu ikke, men ifølge BBC går der rygter om, at den er blevet påsat af utilfredse migranter. Moria-lejren huser mere end fire gange så mange migranter, end der var tiltænkt oprindeligt og i sidste uge blev der indført karantæne som reaktion på coronasmitte i lejren. ”Det er en skamplet i EU, at man har holdt lejren kørende så længe, og at det skulle komme til denne her meget uværdige afslutning,” siger Ole Damkjær, der er journalist og presseansvarlig i Mellemfolkeligt Samvirke, over telefonen fra Athen til Kristeligt Dagblad og han fortsætter: ”Måske bliver det et slags wakeup-call for EU, hvor man anerkender, at forholdene har været for inhumane. Man bliver nødt til at give disse folk nogenlunde anstændige forhold at leve under.”

Både EU og flere europæiske lande har tilbudt hjælp. Ifølge Kristeligt Dagblad har den græske EU-kommissær Margaritis Schinas, der er ansvarlig for migration, forsikret premierminister Mitsotakis om, at EU står klar til at hjælpe på alle niveauer og EU's flygtningekommissær, Ylva Johansson, skriver på Twitter, at hun indtil videre har lovet at betale for, at 400 uledsagede børn øjeblikkeligt overføres til det græske fastland. Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas (SPD), kalder branden i Moria for ”en humanitær katastrofe” og han skriver på Twitter: ”Det omfatter også en fordeling af flygtninge mellem villige EU-lande.” Det står dog klart, at Danmark ikke er blandt de villige EU-lande, som den tyske udenrigsminister håber vil melde sig. Da Politiken spørger Udlændinge- og Integrationsministeriet, om man har tænkt sig at modtage nogen af flygtningene, så de kan søge asyl i Danmark, lyder svaret kort og godt: ”Nej”. Jyllands-Posten skriver, at i et mailsvar til avisen, skriver den danske minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn, at Danmark følger situationen nøje, men han vil ikke svare direkte på, om Danmark har tænkt sig at tilbyde at tage nogle af de nødstedte asylsøgere. ”Vi følger situationen meget tæt og er ved at få klarhed over, hvad behovet er, og hvad Danmark eventuelt kan gøre,” lyder det.

I et læserbrev i Information skriver Michael Graversen, dokumentarist og aktivist, blandt andet: ”Vi må handle i Danmark og gøre det hurtigt. Det handler ikke om, at vi skal åbne vores grænser på vid gab, men at vi tager imod en del af de mest sårbare børn. Der er over 5.000 uledsagede børn i Grækenland og 11 EU-lande har vedtaget, at de gerne vil modtage børn fra lejren. […] Det seneste EU-budget indeholdt desuden en styrkelse af Europas ydre grænser, og hvis vi lukker af i Europa, har vi en større forpligtigelse til at passe på dem, som allerede er inden for vores grænser. […] International Organisation of Migration og UNHCR har allerede systemet på plads for at udvælge de mest sårbare børn og transportere dem til de lande, som ønsker at modtage dem. Flere kommuner har vedtaget, at de gerne vil modtage børn fra lejren - senest Sønderborg under den socialdemokratiske borgmester Erik Lauritzen. Behovet har aldrig været større for at hjælpe børnene i Moria-lejren. Det eneste, som mangler, er et simpelt 'ja' fra regeringen.”
Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 14; Politiken, s. 6; Information, s. 16 (10.09.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Mettes Plan: Nu er det Stanislaws tur
Mette Frederiksens forslag om tidlig pension betyder, at borgere fra andre EU-lande kan sikre sig retten til tidlig pension efter ganske kort tid i Danmark, skriver Ekstra Bladet. ”Stanislaw, der eksempelvis arbejder på et slagteri eller i landbruget, får i dag børne- og kørepenge. Det er et stort problem. Men nu kan han saftsuseme også få tidlig pension. Det skal vi have nogle værnsregler op for,” lyder det fra Dansk Folkepartis finansordfører, Rene Christensen. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil ikke sige så meget, så længe forhandlingerne er i gang. ”Forhandlingerne er i gang, og vi lytter selvfølgelig til partiernes ønsker. Jeg kan ikke kommentere forhandlingerne konkret, men vi håber at lave en aftale så hurtigt som muligt af hensyn til dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet, og som også fortjener gode år på pension,” lyder det i en skriftlig kommentar fra Hummelgaard.
Ekstra Bladet, s. 6, 7 (10.09.2020)

Finansielle anliggender

ECB presses af stærk euro og svag økonomi
Med en genopblusning af smittetilfælde og et opsving, der er ved at gå i stå, før det er kommet i gang, tegner de økonomiske perspektiver ikke godt. Flere aviser skriver, at når centralbankchef Christine Lagarde torsdag eftermiddag holder pressekonference, forventes det, at hun vil redegøre nærmere om bankens syn på økonomien og pengepolitiken. Jyllands-Posten skriver, at Jerome Powell, chef for den amerikanske centralbank for få dage siden bebudede en markant omlægning i den amerikanske centralbanks pengepolitik, og det kan næppe undgå at blive drøftet på torsdagens møde i styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank. Derudover vil et andet tema være styrkelsen af euroen over for dollar, hvilket alt andet lige hæmmer europæisk eksport - ikke kun til USA, men globalt, da dollaren er den mest anvendte afregningsvaluta. ”I dag køber ECB obligationer for nominelt 15 mia. euro om ugen. Det vil ikke overraske, hvis Christine Lagarde meddeler, at de ugentlige opkøb kan stige til 20 eller 25 mia. euro,” lyder analysen fra Florian Hense, økonom i Berenberg, verdens ældste privatbank ifølge Jyllands-Posten og tilføjer: ”Inflationen er ikke en bekymring. Aktuelt er den negativ, og ECB's seneste vurdering er, at den højest vil kunne stige til 1 pct. i 2021. Euroens styrke er en udfordring, og det vil formentlig kræve, at ECB sænker sine forventninger til såvel den økonomiske vækst som inflationen, hvis der skal ske en svækkelse af valutaen.”
Jyllands-Posten, s. 16-17, 24; Børsen, s. 29 (10.09.2020)

Grundlæggende rettigheder

Dansk Idræt bager op til hård kurs mod diktaturer
Sportens verden plejede at være sikker grund for Lukasjenko, men nu ryster også den under diktatoren, efter at flere end 350 topatleter har underskrevet åbent brev i protest mod den hviderussiske præsident. Derudover truer Letlands regering med at trække sig fra delt værtskab med hviderusserne for VM i ishockey, skriver Politiken. Nu åbner formanden for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og præsident i Den Europæiske Olympiske Komité, Niels Nygaard, op for en mere proaktiv strategi efter menneskeretsbrud i Qatar og protester i Minsk. ”Idrætten befinder sig ikke på en isoleret ø, og sport og politik kan ofte ikke skilles ad. Det nemmeste for os er at fortsætte den taktik, hvor vi først reagerer, når hele samfundet gør det. Men det optager os meget, om det altid er den bedste vej,” siger Niels Nygaard. Officielt har DIF i årtier lagt sig op af princippet om at lade det være op til den danske regering og EU at udstikke linjen for sanktioner og udelukkelser af lande, men nu kommer den opsigtsvækkende melding fra Nygaard om, at tiden måske er ved at være moden til et kursskifte i dansk idrætspolitik. ”Hvis Danmark står frem og siger, at vi ikke længere ønsker at være en del af det - det mener jeg faktisk, at det vil kunne være med til at skabe lidt af den bølge, vi ser i forhold til atletaktivisme. Spørgsmålet er jo så bare, om Danmark tør. Fordi konsekvenserne kan være så store, og man kan blive ekskluderet fra det internationale idrætssamfund, hvis ikke man får følgeskab af nogle af de lidt større idrætsnationer, for eksempel USA,” siger Stanis Elsborg, analytiker hos organisationen Play the Game, der mener, at den opbakning kan være på vej i forbindelse med VM i ishockey i den hviderussiske hovedstad Minsk.
Politiken, s. 1, 12 (10.09.2020)

Institutionelle anliggender

Christine Schaldemose: Tiden er ikke til hverken mere eller mindre EU
Altinget bringer medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemoses tale ved Europa-Parlamentets State of the European Union-arrangement i Altingets gård 7. september. Hun siger blandt andet: ”Coronakrisen er over os, og vi står på tærsklen til en hidtil uset økonomisk tilbagegang i Europa. Det er en alvorlig krise, vi står i. Og kriser har det som bekendt med at koste massivt på opbakningen til EU. Tænk bare på finanskrisen og migrationskrisen. To vidt forskellige kriser, som dog begge havde det til fælles, at de skabte grobund for EU-skepsis, fordi EU og EU's medlemslande ikke fik tacklet problemerne på den rigtige måde eller hurtigt nok. Derfor skal vi tage ved lære af de tidligere kriser. Vi skal gøre tingene anderledes denne gang. Vi skal erkende, at tiden hverken er til nye højtflyvende idéer om et føderalt Europa eller til et exit fra fællesskabet. Derimod kalder tiden på, at vi løser de konkrete udfordringer med konkrete løsninger. Hurtigt og virksomt. […] Det handler ikke om at råbe: "længe leve Europa", men om at skabe et levende og dynamisk europæisk samarbejde til gavn for almindelige mennesker. Det er dét EU, vi skal arbejde for de kommende år. Det er dét EU, som har gjort Europa til det, som det er i dag. Og det er dét EU, der er værd at kæmpe for.”
Altinget (10.09.2020)

Lille revolution i Europaudvalget skal få EU højere op på Christiansborgs radar
Folketingets Europaudvalg skal fremover ikke længere trofast mødes fredag morgen, men derimod om torsdagen. Det sker i et forsøgt på at få flere fagordførere til at deltage i møderne ved at højne chancen for, at de faktisk befinder sig på Christiansborg, når de enkelte ministre på deres specifikke områder defilerer forbi udvalget for at få de mandater, de skal bruge til at forhandle i Bruxelles, skriver Altinget. "Det har været en årelang kamp for at få integreret EU-politikken i det almindelige folketingsarbejde. Og det vil i den grad kunne styrke kontrollen med EU-arbejdet," siger formanden for udvalget, Eva Kjer Hansen (V). I første omgang kører kalenderforandringen frem til nytår, hvorefter der skal ses på, om det har den ønskede effekt.
Altinget (10.09.2020)

Klima

Jørgen Henningsen: Grundig Eldrup-rapport overser EU’s muligheder
Altinget bringer et debatindlæg af Jørgen Henningsen, debattør, seniorrådgiver hos Concito og forhenværende direktør i EU-Kommissionen. Han skriver blandt andet: ”Reaktionerne på Eldrup-kommissionens rapport i de første dage efter offentliggørelsen har ikke været overstrømmende. Der er imidlertid meget at rose kommissionen for, især hvis man læser rapporten i forhold til det mandat, kommissionen har haft for sit arbejde, og som i parentes bemærket jo var formuleret af den tidligere regering, og "længe" før et bredt politisk flertal besluttede sig for 70 procents reduktion af drivhusgasudslippet i 2030. […] Dernæst er det godt, at rapporten uden forbehold slår fast, at vores EU-medlemskab indebærer, at vi ikke kan forbyde salg af biler, der i øvrigt (med Danmarks billigelse) er godkendt til salg i det indre marked. […] Når det er sagt, er der alligevel et par punkter, hvor kommissionen efter min mening kunne have været lidt dristigere. Det gælder især forholdet til EU. Læseren af rapporten må få det indtryk, at kommissionen ser EU-lovgivning som en betonklods, der ikke kan flyttes, og som i de kommende år vil blokere vejen til en ønsket udvikling. EU er lige så meget en mulighed! Vi så det i slutningen af 1980'erne og i begyndelsen af 90'erne, hvor EU løftede miljølovgivningen op på et niveau, ingen ville have troet muligt få år tidligere. Det er smukt at sige, at Danmark i EU skal "arbejde for at stramme CO2-kravene mest muligt". Er det andet og mere end "stating the obvious"? Hvorfor foreslår kommissionen ikke en mere aktivistisk linje overfor EU? […] Muligheden for at engagere EU stærkere i omlægningen af bilernes energiforsyning er i øvrigt også af stor betydning for den usikkerhed, som rapporten selv påpeger omkring effekterne.”
Altinget (10.09.2020)

Regionsrådsmedlem: Lad os suspendere budgetloven for miljøets skyld
Altinget bringer et debatindlæg af Tormod Olsen (EL), medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden. Han skriver blandt andet: ”Det største potentiale i velfærdsloven er muligheden for flerårige budgetter. Som flere har fremført i kritikken af budgetloven, er den stramme ramme med datolinje og straf et stort problem i forvaltningen af landet. Budgetloven rummer en mulighed for, at indenrigsministeren kan undlade at straffe overskridelser. En formulering i velfærdsloven om, at denne undladelse træder i kræft under bestemte betingelser, der sikrer et flerårigt sigte, ville kunne løse problemet. En ændring af selve budgetloven ville selvfølgelig være at foretrække, men måske sværere at få igennem hos de høje herrer i EU. Apropos EU er der en virkelige spændende udvikling i gang. Resten af EU har nemlig suspenderet budgetloven på grund af den ekstraordinære covid-19-situation. […] Jeg håber, regeringen vil bruge de muligheder, der er opstået i mellemtiden. At man løser problemerne med flerårige budgetter i velfærdsloven og følger resten af Europa og suspenderer budgetloven uden bagkant, så vi for alvor kan komme i gang med den grønne omstilling og ud af den økonomiske krise. Men det bliver jo nok mere sandsynligt til en udskydelse mere, så spinnet omkring finansloven kan fortsætte.”
Altinget (10.09.2020)

SF: Lad ikke EU’s klimalov gå til spilde
Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken og Kira Marie Peter-Hansen, medlemmer af Europa-Parlamentet for SF. De skriver blandt andet: ”Torsdag er der meget på spil for klimaet. Der stemmer Europa-Parlamentets miljøudvalg om EU's klimalov - den europæiske pendant til Danmarks klimalov der som bekendt fastsatte at Danmark skal reducere sin udledning af klimagasser med 70 procent i 2030. SF's gruppe i Parlamentet, Den Grønne Gruppe, har arbejdet hårdt for en række forslag der kan få EU's klimapolitik på ret kurs ved eksempelvis at afskaffe al statsstøtte til fossile brændstoffer og oprette et uafhængigt klimaråd. […] EU's klimaambitioner betyder faktisk meget. Ikke alene har EU et alt for stort klimaaftryk. Endnu vigtigere er EU's rolle i den globale klimadiskussion. Hvis ikke EU tager teten og viser vilje til at tage sin fair share, hvordan skal vi så overtale Kina, Indien og de andre store udledere til at leve op til klimakravene?”
Altinget (10.09.2020)

Konkurrence

Apple kræver erstatning for stort tab på hitspil
IPhone-producenten Apple har lagt modsag an mod skaberen af spilsuccesen ”Fortnite” med henvisning til mistede indtægter. Striden kan betyde, at hele måden, hvorpå mobiløkosystemet fungerer på, ændres fremover, afhængig af hvem der løber med den juridiske sejr, skriver Berlingske. ”Epics retssag er ikke andet end en grundlæggende strid om penge. Selv om Epic portrætterer sig selv som en moderne virksomheds-Robin Hood, er det i virkeligheden en multimilliarddollarforretning, der simpelthen ikke ønsker at betale noget som helst for den kolossale sum, som selskabet får gennem App Store,” skriver Apple ifølge den amerikanske finansavis Wall Street Journal i anklageskriftet. Epic Games har siden august kæmpet mod Apples og Googles greb om markedet og fra andre sider udfordres Apples og Googles monopoler også på mobilapps. Softwaregiganten Microsoft har tilsluttet sig den svenske musikstreamingtjeneste Spotifys klage til EU-Kommissionen over de to mobilgiganters magt og Facebooks stifter og topchef, Mark Zuckerberg, har langet ud efter Apple for at ville styre, hvad brugerne kan og må til skade for Facebooks forretning.
Berlingske, s. 16 (10.09.2020)

EU-nej spænder ben for luftfartshjælp
Et flertal i Folketinget i juni vedtog en hjælpepakke for at sikre luftfartsselskabers overlevelse, men der er endnu ikke givet en krone til luftfartsselskaberne. Det skyldes, at EU-Kommissionen ikke godkendte pakken, da kommissisonen mener, at den er på kant med statsstøttereglerne. Pakken måtte allerede en måned efter vedtagelsen justeres og håbet er nu, at yderligere justeringer af hjælpepakken vil kunne få den forbi både EU-Kommissionen og aftalepartierne.
Børsen, s. 18 (10.09.2020)

Migration

Mission: Her er manden, der skal finde landet, der vil huse et modtagecenter for asylansøgere
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) udnævner Danmarks første migrationsambassadør samme dag, hvor branden i Moria-flygningelejren på Lesbos sendte 13.000 flygtninge på en ny flugt. Den erfarne diplomat Anders Tang Friborg sættes i spidsen for regeringens planer om et nyt asylsystem. ”Der mangler ikke eksempler på, at det nuværende internationale asylsystem simpelthen ikke fungerer. Og situationen i Moria er desværre ét af dem,” siger Jeppe Kofod ifølge Politiken og fortsætter: ”Vi skal og vil have et nyt asylsystem, det eksisterende er brudt sammen, og ingen er tjent med det. Bortset fra menneskesmuglerne. Den erkendelse vil flere og flere lande også nå frem til, og her skal vi aktivt, med dansk diplomati i spidsen, hjælpe dem med at opnå det. Det er dét, migrationsambassadøren helt konkret skal arbejde med.” Siden flygtningekrisen i 2015 har EU-landene været rygende uenige om, hvordan et nyt asylsystem skal se ud og tidligere har statsminister Mette Frederiksen (S) sagt, at her vil hun være med helt i front og det er blandt andet ved at få en ny ambassadør, som skal bruge en stor del af sin tid på at forhandle med landene i EU, men også i høj grad med landene syd for Middelhavet. ”Og det handler ikke kun om et modtagecenter. Det handler også om at sikre en mere effektiv kontrol ved EU's ydre grænser, og det handler om at understøtte landene langs migrationsruterne og transitlandene. Dem skal vi hjælpe med midler fra udviklingsbistanden, og vi skal etablere et økonomisk samarbejde, handel, med dem. Og så skal vi hjælpe dem med at styrke deres håndtering af hjemsendelse, så folk, før de kommer ud på Middelhavet, returneres til deres hjemlande. Gerne med projektpenge fra Danmark og EU,” siger Jeppe Kofod.
Politiken, s. 6 (10.09.2020)

Sundhed

Flere end 4000 kemiske stoffer forbydes i tatoveringsblæk
EU-Kommissionen har vedtaget et forslag, der forbyder 91 skadelige stoffer, som i dag findes i tatoveringsblæk og for at undgå, at de erstattes af andre problematiske stoffer, forbydes yderligere 4.000 stoffer. De vidtrækkende EU-regler vender op og ned på en hidtil ureguleret branche, skriver Politiken. Cirka 15 procent af befolkningen i Danmark har mindst en tatovering og omkring hver 10. oplever gener, svingende fra milde til voldsomme. ”Derfor er det afgørende, at et nyt EU-forbud mod over 4.000 kemiske stoffer i tatoveringsblæk giver en vidtrækkende regulering af et område, hvor der hidtil har hersket wild west-forhold. Det er et kvantespring for forbrugersikkerheden,” siger miljøminister Lea Wermelin.
Politiken, s. 9 (10.09.2020)

Vaccineforsøg stoppet
Flere aviser skriver, producenten AstraZenecas vaccineforsøg er sat på pause, efter at en forsøgsperson har fået konstateret et ”uforklarligt symptom.” Det drejer sig om den vaccine, som EU-Kommissionen på vegne af EU-landene har bestilt 300 millioner doser af. ”En rutinemæssig gennemgang af data udløste et stop af vaccineforsøgene for at kontrollere sikkerheden,” oplyser en talsperson fra Astra-Zeneca til Reuters. Ifølge Lars Jørgen Østergaard, der er forsker i infektionssygdomme og har 25 års erfaring med vaccineforsøg på Aarhus Universitet, er det ikke usædvanligt, at man ser, at nye vacciner bliver sat på pause i afprøvningen, indtil man har afklaret, hvad der er sket. Arbejdet for forskerne ved Astra-Zeneca går nu ud på at finde ud af, om der er en årsagssammenhæng mellem prøvevaccinen og symptomerne.
Berlingske, s. 15; B.T., s. 14; Jyllands-Posten, s. 10-11 (10.09.2020)

Udenrigspolitik

Tysk trussel åbner nyt kapitel i Vestens forhold til Rusland
Nervegiftangreb på Ruslands mest fremtrædende oppositionsleder, Aleksej Navalnij, får Tyskland til at true med at sætte punktum for årtiers naturgas-samarbejde med Rusland. ”Jeg håber ikke, at russerne tvinger os til at ændre vores holdning til Nord Stream 2,” sagde den socialdemokratiske udenrigsminister Heiko Maas forleden til avisen Bild am Sonntag ifølge Kristeligt Dagblad. Fra kansler Angela Merkels’s talsmand lød det tidligere på ugen: ”Den tyske kansler er enig med udenrigsministerens kommentarer.” Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker og ruslandsekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, mener, at Tyskland spiller højt spil. ”Tyskland spiller virkelig højt spil ved at åbne for at afbryde Nord Stream. Det er noget, der vil gøre ondt på Rusland i langt højere grad end de sanktioner, vi ellers har set. Det løfter hele debatten om sanktioner op på et andet niveau, og man kan i russiske medier spore en reel nervøsitet. Nord Stream er en meget følsom sag for Rusland, for det er en handelsaftale, der får russerne til at fremstå som en troværdig partner, som kan levere. Så ud over det konkrete projekt og mange arbejdspladser og midler står der prestige på spil for Rusland,” siger han og fortsætter: ”Man bør ikke true med noget, man ikke tør gennemføre. Og den tyske regering har hidtil forsvaret Nord Stream og fastholdt, at man på den ene side skulle kritisere Rusland og på den anden side have en konstruktiv dialog på områder med gensidig interesse, herunder handel. Jeg kan tvivle på, at Tyskland vil bære det igennem, selvom der er analyser, der siger, at Tyskland kan klare det økonomisk.”
Kristeligt Dagblad, s. 1, 5 (10.09.2020)

Detaljer

Publikationsdato
10. september 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark