Torsdag den 11. april

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Afgørende forhandlinger om Brexit
Flere medier skriver i dag om onsdagens Brexit-topmøde, hvor den britiske premierminister, Theresa May, havde bedt EU om at udsætte Brexit. Politiken skriver, at tre år efter at briterne har sagt ja til at tage den politiske kontrol tilbage og holde den i egne hænder, er virkeligheden den, at de har mistet kontrollen. Mange brexiteers er blevet stadig mere radikale i deres krav, og en har i vrede foreslået at rive Parlamentet ned, mens en anden ville have dronning Elizabeth til at nedlægge veto mod at forlænge Brexit. I EU har Storbritannien heller ikke længere kontrol over, hvilken dag de skal forlade unionen. Politiken skriver, at hvis Brexit bliver udskudt betyder det, at Storbritannien forpligter sig til at afholde valg til EU-Parlamentet som alle andre 23.-26. maj, da unionen juridisk set kun er beslutningsdygtig, hvis alle medlemslande har sæde i parlamentet. Det vækker bekymring i mange hovedstæder at bibeholde briterne i EU, og det er op til topmødet blevet diskuteret, om man på nogen måde kan inkludere nogle ord i konklusionerne om, at briterne i forlængelsesperioden skal opføre sig ordentligt og blande sig uden om beslutninger om EU's fremtid, som de jo ikke ønsker at være en del af. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er bekymret for "det europæiske projekt". Han frygter, at samarbejdet kan blive lammet i endeløs usikkerhed om Storbritanniens afsked med EU. Macron mener, at briterne har valgt at forlade EU, og det er ikke de øvrige medlemslandes rolle at stå i vejen for det. Kristeligt Dagblad skriver at Macron har fremhævet, at han ikke vil acceptere, at "Brexit skal blokere" det europæiske projekt. Den svenske statsminister, Stefan Löfven, deler Macrons bekymring for samarbejdet. ”Vi må sikre, at legitimiteten og integriteten af EU-institutionerne ikke lider skade. Desto længere udskydelse, desto større er risikoen. Derfor må vi meget nøje overveje, hvad der kan ske,” siger Löfven. B.T. Metro skriver, at Löfven, Macron og Lars Løkke Rasmussen sammen med et par andre EU-landes ledere holdt et formøde i Bruxelles, hvor de drøftede Brexit. Inden topmødet har den britiske premierminister, Theresa May, fremlagt et ønske om at udskyde skilsmissen til 30. juni. Et flertal af EU-landene ønsker ifølge flere diplomater imidlertid en længere udsættelse, så den britiske regering har tid til at samle et flertal i Underhuset til skilsmisseaftalen, og briterne kan forlade EU på en velordnet måde.

At den franske præsident, Emmanuel Macron, har anlagt en hård Brexit-retorik, betyder at han risikerer at forpeste de vigtige fremtidige forhandlinger om EU og Storbritanniens handelsforhold efter Brexit. Sådan lyder budskabet fra Niels Wichmann, administrerede direktør for Danmarks Fiskeriforening, til Børsen. ”Hvis man ikke har et ordentligt forhandlingsklima, kan de forhandlinger jo ende alle mulige steder. Og Macron gør det ikke nemmere,” siger Niels Wichmann. Den franske præsident var forud for onsdagens Brexit-topmøde i Bruxelles den absolutte hardliner blandt EU's stats- og regeringschefer i forhold til at imødekomme den britiske premierminister, Theresa Mays, anmodning om en udskydelse af Brexit til 30. juni. Niels Wichmann forstår, at den franske præsident er træt af at snakke om Brexit. Men det må ikke være på bekostning af en god og konstruktiv dialog med briterne. “Jeg kan godt forstå, hvis man rundt omkring begynder at tale med større bogstaver. Man bliver grebet af en Brexittræthed, og det er en svær balance. Men for fiskeriet er der behov for et godt forhold fra dag ét efter Brexit,” lyder det fra Wichmann. I en analyse i Børsen skriver EU-korrespondent Morten Buttler blandt andet: ”Og de er ikke engang nået til, hvem der skal have børnene endnu. De vigtige forhandlinger om fremtidens forhold - de forhandlinger, der omhandler alt fra told og trafik over grænsen til danske fiskeres adgang til britisk farvand - er end ikke startet endnu. De kan først for alvor gå i gang, når briterne formelt set står uden for det europæiske samarbejde. Det er 1022 dage, siden briterne stemte for at forlade EU. […] Selvom Brexit-træthed måske er meget naturlig på dette tidspunkt, er det et problem ifølge to af de danske fiskeriorganisationer. Det er for tidligt, set i lyset af at der forude venter afgørende forhandlinger. Og fiskerne frygter, at der i ren frustration og udmattelse opstår konflikter, og at der træffes en dum beslutning, der koster på bundlinjen for virksomheder og borgere, når det fremtidige forhold skal defineres. Det er med andre ord alt for tidligt at være Brexit-træt.”

Lykke Friis og Eva Jung, hhv. korrespondent i Tyskland og EU-korrespondent skriver i en analyse i Berlingske ligeledes om onsdags topmøde. De skriver blandt andet: ”Egentlig skulle et topmøde i marts for tre uger siden have været det sidste om Brexit. Stem ja til Theresa Mays aftale, eller forlad EU på fredag. Siden er der med Tysklands Europaminister, Michael Roths (SPD), ord ”overhovedet ikke sket noget.” Taktikken med at lægge maksimalt pres på det britiske underhus mislykkedes. Trods EU's hårde pres endte Underhuset med at stemme ”no, no, no” til alt andet end et Brexit uden en aftale. Hermed stod EU i går over for et strategisk valg: Skal EU stå fast på den hårde linje fra marts eller reelt stå med ansvaret for et no deal? Svaret giver næsten sig selv, for ingen lande vil huskes for at være landet, der smækkede døren i hovedet på briterne. Altså er det mest sandsynlige, at EU vil ende med at give briterne en forlængelse. Mødet var ikke færdigt ved redaktionens slutning. […] For hvad gør EU, hvis Theresa May får en etårig forlængelse, men derefter bliver væltet? En ny premierminister - eksempelvis den tidligere udenrigsminister og EU-skeptiker Boris Johnson - drager derefter til Bruxelles og giver EU et ultimatum: Giv mig en ny skilsmisseaftale, eller jeg tager EU's kommende budget og andre store beslutninger som gidsel. Theresa May skulle onsdag aften ikke regne med, at hun fik det, hun helst ville have, nemlig en kort forlængelse frem til 30. juni. Ingen troede på, at hun inden for så kort tid hjemme i Storbritannien vil kunne nå at lande en aftale med oppositionspartiet Labour. Dette fremgik også med al ønskelig tydelighed af den topmødeinvitation, som formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, sendte ud tirsdag aften: ”Der er kun beskeden grund til at tro, at ratifikationsprocessen kan være afsluttet inden slutningen af juni,” skrev Donald Tusk.” Bruges-gruppen som primært består af konservative ser sig som den intellektuelle gren af EU-modstanden. Brexit er et spørgsmål om britisk suverænitet og om at føle sig britisk, mener formand Barry Legg. ”Millioner af mennesker har kæmpet, og mange døde for dette land. Det gør man ikke for indre markeder, det gør man ikke for toldunioner, og jeg tror ikke, mange mennesker ville gøre det for den europæiske union,” siger Legg. Det skriver Jyllands-Posten. Parlamentsmedlemmet Anne Marie Morris mener, at mange fra partiet ikke har forstået, hvor skadelig Mays aftale er. Morris mener, at med en sand Brexit-premierminister og et sandt Brexit flertal i Underhuset kan man så få styr på resten med taktisk snilde. De konservative kan først vælte Theresa May ved magt i december, da May i december 2018 vandt en intern mistillidsafstemning og dermed er fredet for nye afstemninger i et år. Morris ser dog personligt gerne May væk før: ”Jeg ville være glad for at tvinge den skrækkelige kvinde til at træde tilbage.”
Kilder: Berlingske, s. 8; Ekstra Bladet, s. 23; Jyllands-Posten, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 4, 5; Politiken, s. 9; B.T. Metro, s. 8; Børsen, s. 21

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Rentefald efter ECB-pressemøde
Jyllands-Posten skriver at renterne vil være ekstremt lave i eurozonen i mindst otte måneder endnu. Det slog ECB endnu en gang fast efter onsdagens møde i ECB's såkaldte Styrelsesråd, hvor det blev besluttet at fastholde den ledende rentesats på historisk lave -0,4 procent. Det var dog heller ikke ventet, at centralbanken ville skrue på renten for at sætte skub i den europæiske økonomi. Generelt har ECB varslet ro omkring renterne de næste mange måneder. Jyllands-Posten skriver, at erklæringen om at ECB vil holde renterne på ekstreme niveauer i minimum resten af 2019, første gang kom op efter mødet i Styrelsesrådet i marts. Tidligere lød meldingen fra centralbanken, at den ville holde renten på det nuværende niveau frem til midten af 2019. På det pengepolitiske møde i marts løftede centralbanken også sløret for et nyt låneprogram, TLTRO, og idéen er, at de europæiske banker kan låne penge billigt i centralbanken og så sende dem videre ud i samfundet, hvor de så skal sætte mere gang i økonomien. B.T. Skriver, at ifølge cheføkonom hos Danske Bank Lars Olsen kunne sløje tal fra forskellige dele af den europæiske økonomi, blandt andet den tyske industri, dog have øget fristelsen. ”Men det er lige tidligt nok at spekulere i - også fordi ECB formentlig vil foretrække andre måder at stimulere økonomien på frem for at gøre renten endnu mere negativ,” siger han. Børsen skriver, at på det efterfølgende pressemøde sagde centralbankchef Mario Draghi, at ECB endnu ikke er parat til at komme med flere detaljer om tredje runde af de såkaldte TLTRO-lån (Targeted Long-Term Refinancing Operation, red.), der giver de kommercielle banker adgang til lån til en favorabel rente. “Investorerne, der på forhånd havde håbet, at Draghi ville fortælle mere om hans nye milliardlån til bankerne, og planerne om at afhjælpe bankerne med byrden af minusrenter, blev slemt skuffede,” skriver chefanalytiker i Sydbank Søren V. Kristensen i en kommentar.

Børsen skriver, at budskabet fra ECB-chef Mario Draghi efter onsdagens rentemøde var at 'intet er forandret, og lige nu gør vi ikke meget andet end at afvente og analysere.' Draghi gjorde også meget for at tale en spirende recessionsfrygt ned. Den er opstået i kølvandet på nul- og negativvækst i Tyskland og Italien - den største og tredjestørste økonomi i eurozonen. “Vores vurdering af risici for recession er fortsat, at den er meget lav,” siger Draghi. Han peger blandt andet på, at der over en årrække har været 16 perioder med “svagheder” i økonomien, men kun fire recessioner. Flere kommentatorer peger dog på, at ECB alligevel er ved at gøre klar til en yderligere lempelse af pengepolitikken. “Selvom ECB forsøger at lyde optimistiske, er de begyndt at forberede sig på et scenarie med en nedtur. Vi tror, at nye rentenedsættelser er i værktøjskassen, og nye dårlige nøgletal hurtigt vil indprise det i markedet,” mener Jan von Gerich, chefstrateg, Nordea. Simon Wells, europæisk cheføkonom i HSBC, peger på, at ECB plejer at følge op på de forventninger, man skaber i markedet. “Men vi tror først, at ECB bevæger sig mod et todelt system, når de er klar til at erkende, at renterne nødvendigvis skal forblive på det nuværende - eller endnu lavere - niveau meget længere,” siger Simon Wells.
Kilder: B.T., s. 10; Ekstra Bladet, s.14; Jyllands-Posten, s. 13, 20; Børsen, s. 20, 23, 29

Institutionelle anliggender: Topmøde: Briterne får et halvt år til at finde vej til udgangen
EU-cheferne har ved onsdagens topmøde givet briterne til 31. oktober til at finde en måde at tage afsked med Unionen på for at undgå en kaotisk Brexit allerede denne fredag. "Please - lad være med at spilde den tid," opfordrede Donald Tusk, formand for EU-chefernes klub, Det Europæiske Råd. Altinget skriver, at de seks måneder er længere, end den britiske premierminister Theresa May havde bedt om, men kortere end det år, som formanden for EU-cheferne, Donald Tusk, havde foreslået. Et benhårdt krav fra EU-landene er dog, at briterne afholder valg til Europa-Parlamentet da de ellers ryger automatisk ud per 1. juni. Den nye Brexit-bagkant har flere fordele. For det første falder dagen sammen med den planlagte slutning på den indeværende EU-Kommissions regeringsperiode, hvilket betyder, at der ikke behøver at udnævnes en ny britisk EU-kommissær. Derudover er Theresa May fredet som formand for det britiske Konservative Parti frem til december. Planen er således, at Brexit skal være effektueret, inden kommissionsformand Jean-Claude Juncker og May forlader deres respektive skuder. Hvis briterne ikke er blevet enige om en vej inden 31. oktober, kan EU's stats- og regeringschefer vælge at forlænge Brexit endnu en gang. May lagde dog ikke skjul på, at hun vil gøre sit bedste for at undgå at skulle blive i EU i længere tid end nødvendigt: "Jeg vil have, at vi kan forlade EU på en glat og ordentlig måde så snart som muligt," understregede hun på vej ind til EU-mødet. For EU-Parlamentets formand, Antonio Tajani, er det dog problematisk, at briterne potentielt skal i stemmeboksen for at vælge folk, der aldrig kommer til at møde op i Parlamentet. "For EU-Parlamentet er den slags julelege ikke acceptable. Det sker på bekostning af borgerne og deres repræsentanter," sagde Tajani, efter han havde talt til lederne på topmødet. For nogle lande var én af de store bekymringer ved at forlænge briternes EU-medlemskab, om briterne vil kaste grus i lovgivningsmaskineriet, selvom de er på vej ud af Unionen. Så længe Storbritannien forbliver medlemmer, er det på lige vilkår med de øvrige lande i både EU-Parlament, Kommission og Ministerråd med samme rettigheder og pligter. EU-siden noterer sig dog, at de forventer, at briterne opfører sig "ansvarligt," "konstruktivt" og "respektfuldt," så Storbritannien ikke "underminerer" ,EU's "normale funktion."
Kilde: Altinget

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Åbn døren og smid katten Brexit ud at strejfe i den store verden
Torben Steno, vært på Radio24syvprogrammet 'Cordua & Steno' og musiker, skriver i en kommentar i Berlingske følgende: ”Han vækker mig hver morgen, og miaver sig næsten helt livløs, fordi han gerne vil ud. Når jeg så rejser mig op og åbner døren, sidder han bare helt stille og ubeslutsom. Når jeg så løfter ham ud, står han bare og stirrer på mig.” Citatet stammer fra den franske EU- minister, Nathalie Loiseau, der kalder sin kat for Brexit. Denne præcise joke er allerede flere uger gammel. Bedrøveligt nok er den stadig helt aktuel. Der er stadig ingen præcis afklaring på Storbritanniens farvel til EU, hverken hvordan eller hvornår. Danmark er, som DFs Søren Espersen ønsker, et land der har placereret sig i EU's periferi på grund af vores fodslæbende og egoistiske tilgang til samarbejdet. Men et lille ord har vi dog at skulle have sagt. Det bør vi nu bruge til at få sat en stopper for den demokratiske tragedie, som Storbritannien befinder sig i. Løkke bør sammen med Macron skabe stemning for at skubbe det ubeslutsomme dyr ud i den forjættende frihed og tape kattelemmen bagved så fast, at en tilbagetrækning til den trygge madskål bliver umulig. Tålmodigheden må være brugt op. Storbritannien fortjener ikke at få en tidsubegrænset tilknytning til EU a la den, ”Larry”, som den firbenede musejæger i Downing Street 10 hedder, har. […] Med EU's hjælp kan det britiske parlament endda blive tvunget til at udvise respekt for folkeafstemningens resultat, som uanset at mange næppe var helt klar over, hvad det var de stemte for, og hvad følgerne vil blive, var en moderne demokratisk manifestation med alle de fejl, sådan en har. Måske kan »no deal« ligefrem revitalisere det forældede og dysfunktionelle demokrati på de britiske øer, når både politikerne og folket skal leve med konsekvenserne af deres ”modige” beslutninger. Ikke usandsynligt vil lærestregerne fra de engelske pinagtigheder også blive trukket op i resten af Europa.”
Kilde: Berlingske, s. 30

Institutionelle anliggender: Kurt Strands kritik er overfladisk. Der er et væld af eksempler på journalisters ensidige dækning
Anders Vistisen, gruppeformand i EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad følgende: ”At Kurt Strand står som en af fagets fineste repræsentanter, hverken kan eller vil jeg bestride. Men i sin mediekommentar fra i mandags viser også han sine pigge i et fornærmet forsvar. Jeg er glad for, at Kurt Strand finder både kritik og konklusion i min bog "Det store EU-bedrag" relevant. At han savner dokumentation, klinger omvendt hult. Der er over 300 dokumenterede eksempler på forskellige temaer, som en ensidig EU-dækning, en fordrejet Brexit-dækning, overdrevne spådomme og taldoping, tænketanke og såkaldte eksperter, der bliver tildelt prædikatet uvildige iagttagere, når de i virkeligheden er regulære partskilder. […] Kurt Strand afviser desuden bogens kritik af DR's korrespondent Ole Ryborgs dækning af Brexit. Der er ikke dokumentation, skriver Strand blot. Han forholder sig end ikke til kritikken. Men et af de eksempler, som jeg bruger i bogen, stammer fra briternes afstemning om EU-medlemskab, hvortil Ole Ryborg i TV Avisen sagde: "Storbritannien har nu valgt at melde sig ud af den institution og organisation, som resten af Europa bruger til en række ting. Til handel med det indre marked, til at holde styr på miljø, til bekæmpelse af international kriminalitet og kampen mod terror. Det er organisationen, man bruger til fælles udenrigspolitik, eksempelvis når der skal laves sanktioner mod Rusland på grund af Ukraine." Min pointe er, at det lyder som en blomstrende beskrivelse fra EU's eget informationskontor. Hvorfor siger Ryborg ikke, at briterne forlader en institution, der har været ude af stand til at stoppe flygtningestrømme, der bestemmer for meget over nationalstaten, som fastholder Tyrkiet som kandidatland og som tillader massiv indvandring. Alt det, som briterne faktisk ville forlade EU på grund af. Er der ikke flere vinkler, man kan dække, end de åbenlyse EU-venlige? Det er blot mit spørgsmål.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 10

Institutionelle anliggender: Vi har brug for politikere med kristne værdier
I en kronik i Kristeligt Dagblad skriver Pernille Weiss, spidskandidat til Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti og Stig Grenov, landsformand og spidskandidat til Folketinget for Kristendemokraterne blandt andet: ”Når det kommer til forfølgelse af kristne, falder tankerne som regel på Mellemøsten. Men i europæiske lande som Ungarn og Bulgarien findes der også nationalistiske strømninger og en negativ diskurs over for religiøse minoriteter. Vi skal reagere skarpt imod dem, der forsøger at skabe splid og holde andre trosretninger ude af Europa. […] Europa står i disse år over for store udfordringer med migration og klimaforandringer. Vi har både en moralsk og humanitær forpligtelse til at hjælpe de millioner af mennesker i blandt andet Afrika, som hungrer efter et bedre liv. Hvis vi ikke samarbejder anderledes og mere innovativt med dem om at skabe en fremtid på det afrikanske kontinent, og ikke minimerer klimapåvirkningerne, risikerer vi at stå med uoverskuelige migrationsstrømme i fremtiden. Danmark kan bidrage med innovative, grønne løsninger, som samtidig vil skabe vækst og eksport. Vi skal have et tæt samarbejde i EU på de områder, hvor grænseoverskridende problemer kun kan løses i fællesskab, for eksempel migration, sikkerhed og klima. Men vi skal værne om nationalstaternes ret til at bestemme over de nære ting som familiepolitik, barsel og skatteinddrivelse. […] Vi skal også sikre, at Europa forbliver et åbent og tolerant kontinent, hvor alle mennesker har friheden til at tænke og tro, som de vil - uanset om de er kristne, muslimer, buddhister, ateister eller andet. Kun hvis vi står fast på vores kristne værdier og frihedsrettigheder, kan vi integrere mennesker fra andre kulturer og med andre religioner.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Institutionelle anliggender: Vil EU være en stormagt eller vedhæng?
Politikens journalist Marcus Rubin skriver i Signatur følgende: ”Europa har aldrig været vigtigere. Sætningen er blevet en joke mellem mig og min kontorfælle - den måde man aldrig må indlede en artikel eller kommentar om Europa. Men nu gør jeg det alligevel. For sagen er jo, at det er rigtigt. Og efter selveste Emmanuel Macron indledte sit fælleseuropæiske opråb i marts med nærmest præcis de ord, er jeg i godt selskab. Sidste uge tog jeg - inviteret af Europa-Parlamentet - til Bruxelles for at tale med parlamentarikere, diplomater og embedsmænd om situationen her op til det kommende europaparlamentsvalg i slutningen af maj. Det var en umådelig interessant tur, hvor jeg blev både opmuntret og bekymret. […] De 27 EU lande har holdt imponerende godt sammen under Brexit-forhandlingerne, og beslutningskraften er på mange måder reelt styrket siden finanskrisen. De konstante udfordringer det sidste årti, hvor EU er nærmest snublet fra den ene krise til den anden – fra finanskrise til Euro-krise, fra immigrationskrise til Brexit - har, som flere embedsmænd påpegede, øget effektiviteten og handlekraften i ministerrådet. Trykpressen af kriser har ikke knækket EU men bragt landene tættere sammen. Og efter Brexit-kaos er lysten blandt de resterende til at forsøge at bryde ud ikke-eksisterende. Samtidig har EU taget kampen op med techgiganterne, både når det gælder konkurrencedelen med Margrete Vestager i front, men også omkring borgernes ret til at kontrollere deres egne data. […] USA og Kina er midt i en verdensomspændende magtkamp, og passer EU ikke morderligt på, bliver vi spist af de store. Både USA og Kina forsøger i stigende grad at splitte EU og presse de enkelte lande til at vælge side. Men EU er stadig verdens største marked og kan fastholde en selvstændig rolle for sig selv som global magtspiller - men det kræver politisk vilje og mod. Internt er EU også presset. […] Så hvad er konklusionen efter sådan et besøg i Bruxelles? At EU stadig er det bedste håb for både Europa og Danmark. At slaget ikke er tabt, men at det vælter ind med trusler. Og at europaparlamentsvalget er vigtigt. Parlamentets procedurer er nærmest uforståelige, men det har reel magt og er afgørende for den demokratiske legitimitet. Så stem - og lad ikke den danske valgkamp overskygge hele spørgsmålet om Europa.”
Kilde: Politiken, s. 9

Udenrigspolitik: Israel på vildspor
Politikens leder skriver om valget i Israel: “Med valget tog Israel en voldsom drejning væk fra fredsprocessen og drømmen om en to-statsløsning på konflikten med palæstinenserne. Fredsprocessen har været kriseramt i årevis, men nu riskerer den at falde helt fra hinanden. Op til valget talte Benjamin Netanyahu åbent om, at Israel skal annektere dele af Vestbredden. […] Men det allermest triste er, at det meste af omverden også bare trækker på skulderen. USA støtter under Trump blindt Israel i et og alt. Mange arabiske lande har tilnærmet sig Israel og reduceret støtten til palæstinenserne. EU er stadig kritisk, men gør ikke meget andet end at støtte selvstyret finansielt,” skriver Politikens leder blandt andet. Også lederen i Information skriver om Isreal og at Benjamin Netanyahu kan fortsætte som premierminister. Lederen skriver blandt andet: “At Benjamin Netanyahu kan fortsætte som premierminister med et solidt højreflertal på mindst 65 af Knessets 120 mandater. Det siger en hel del om israelsk politik, at de fleste kommentarer efterfølgende gik på hans muligheder for at ændre israelsk lovgivning, så han sikres immunitet i forhold til sigtelserne for kriminel adfærd, der ventes at udmunde i tiltaler før 1. juli. At manden ifølge anklagemyndigheden er skyldig i bestikkelse og magtmisbrug har ikke hindret, at mere end en million har stemt på ham. […] Men som også er et dementi af landets påståede isolation. Netanyahu har uhindret adgang til Det Hvide Hus, han er på håndtryk med Vladimir Putin, som tolererer israelske bombninger af iranske mål i Syrien, og han har etableret en uformel, men reel alliance med Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater mod den fælles fjende i Teheran. Han er fredet af EU, der godt nok er kritisk udadtil, men passivt indadtil. Faktisk siger det en del om den europæiske attitude, at Tel Aviv - og ikke Jerusalem som i 1999 - er værtsby for dette års europæiske Melodi Grand Prix.”
Kilder: Politiken, s. 2; Information, s. 20

Sikkerhedspolitik: Rusland klar til at skrotte militært statussymbol
Altinget skriver, at Rusland måske snart kan blive et land uden et hangarskib. Således overvejer magthaverne i Kreml at pensionere landets eneste nuværende hangarskib, Admiral Kuznetsov, og ikke bygge en erstatning. Det skriver den russiske avis Izvestia. Kilder fra den russiske flåde oplyser til avisen, at man overvejer ikke at reparere skibet. Det skyldes hovedsageligt udfordringerne med at få repareret den beskadigede svensk-byggede tørdok eller anskaffet en ny tørdok, som bliver besværliggjort af blandt andet EU's økonomiske sanktioner mod Rusland. "Ud fra et sikkerhedspolitisk perspektiv vil det ikke have den store betydning, for den har aldrig fungeret særligt godt. Det giver til gengæld en rids i den russiske stolthed og flådeforståelse, at man ikke længere vil have et hangarskib,” lyder det fra orlogskaptajn og militæranalytiker Johannes Riber fra Institut for Strategi på Forsvarsakademiet. Johannes Riber peger også på, at russisk maritim tænkning generelt har handlet, og stadig gør, meget om ubåde og strategisk afskrækkelse. For russerne handler det blandt andet om, at NATO og USA ikke får held til at kontrollere Atlanterhavet og forhindre russisk sejlads over og under vandet gennem den såkaldte GIUK-passage mellem Grønland, Island og Storbritannien, da det er den passage, som giver den russiske nordflåde adgang til verdenshavene.
Kilde: Altinget

Klima: SF: Stop planerne om danske havbrug i Kattegat
Kirstine Bille og Margrete Auken (SF), hhv. viceborgmester i Syddjurs samt kandidat til Europa-Parlamentet og MEP samt Den Grønne Gruppes medlem af borgerklageudvalget skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Torsdag er sagen om regeringens skandaløse planer om at udvide antallet af havbrug i Kattegat endnu en gang til behandling i Europa-Parlamentets borgerklageudvalg. Her fremlægger Kirstine Bille fra Syddjurs klagen over dansk overtrædelse af EU's miljølovgivning fra borgere på Djursland og Samsø. Grunden til, at klagen tages op igen, er, at Den Grønne gruppe har besluttet at give sagen særligt fokus, da vandtilstanden i de danske farvande er alarmerende. Regeringens påstand om, at landbrugspakken har givet os et såkaldt "miljømæssigt råderum", står i skarp kontrast til virkeligheden i havet. Landbrugspakken har jo ikke virket, og de danske farvande og kystområder er aldeles ikke i den 'tilfredsstillende tilstand', som de for længst burde have været i henhold til EU's vandrammedirektiv; Danmark er faktisk blevet pålagt at forbedre tilstanden med en skarp påtale fra Kommissionen. […] EU-Kommissionen har indtil videre ikke villet reagere over for Danmark, da der endnu ikke er udarbejdet en bekendtgørelse til loven, som konkretiserer den tilladte forøgelse af forurening og således kan vise, at Danmark vil overtræde EU's miljølovgivning. Ligeledes har Kommissionen holdt sig tilbage, fordi der jo endnu ikke er givet nogen tilladelser til havbrug og således heller ikke er sket nogen overtrædelse.”
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Direktør: EU har ikke forstået konsekvenserne af copyrighthastværk
Cecilia Bonefeld-Dahl, generaldirektør i Digitaleurope, skriver i en kommentar på Altinget, at fire millioner europæere har underskrevet et brev med deres skepsis over for copyrightdirektivet. Håbet er, at landene i implementeringsfasen vil stille sig i spidsen for en mere inddragende samarbejdsmodel. Cecilia Bonefeld-Dahl skriver blandt andet: ”Kaosteori forklares ofte med matematikeren og meteorologen Edward Lorenz' spørgsmål om, hvorvidt et enkelt vingeslag fra en sommerfugl i Brasilien kan starte en tornado i Texas. Pointen er, at én enkelt hændelse ét sted medfører processer, der dramatisk ændrer følgevirkningerne. En sådan tilsyneladende lille hændelse kan EU's copyrightdirektiv vise sig at være for de europæiske demokratier.”
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Rina Ronja Kari: Gamle mænd i EU forstår ikke borgernes tilgang til nettet
Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og kandidat til Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Almindelige borgeres mulighed for at udtrykke sig og kommunikere på internettet risikerer at blive markant svækket med vedtagelsen af

EU's nye direktiv for copyright. Årsagen er, at hjemmesider som Youtube, Soundcloud og Facebook nu er gjort juridisk og økonomisk ansvarlige for udbredelse af eventuel ophavsretsbeskyttet materiale såsom musik, film og andre visuelle udtryk. For at undgå bøder og retssager vil disse ejere skulle indgå licensaftaler og installere filtre, som skal forhåndsgodkende brugernes bidrag, inden det kommer online. […] EU's opstramning af reglerne for ophavsret på internettet er blevet mødt med store folkelige protester og bekymring. Flere end fire millioner mennesker har skrevet under på en opfordring til at beskytte internettet, som vi kender det. […] eg tror ærlig talt, at de gamle mænd i jakkesæt, der dominerer den politiske elite i EU, grundlæggende mangler forståelse for, hvilken unik betydning borgernes frie tilgang til internettet har for revitalisering af vores demokrati. […] EU har valgt en løsning, hvor opgaven med at sikre fair vilkår for vidensdeling udliciteres til multinationale firmaer i tech-, musik- og filmindustrien. På den korte bane kan det betyde, at den farceagtige nøgenhedspolitik, som Facebook allerede praktiserer på sin egen hjemmeside, udbredes til også at omfatte al kulturproduktionen på internettet.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Told forbereder Brexit
Medarbejdere i Toldstyrelsen forbereder sig på at være på arbejde natten mellem fredag og lørdag, hvor briterne står til at forlade EU uden en aftale. Handelsdirektør i Toldstyrelsen Maren Holm Jakobsen oplyser til Børsen, at telefonlinjen skal hjælpe virksomheder med at få toldbehandlet deres varer i timerne omkring Brexit. Maren Holm Johansen fortæller til B.T: “Om natten mellem 12. og 13. april vil der, hvis vi får et no deal, måske være virksomheder, som bliver særligt i tvivl. Derfor yder vi den ekstra service, at vi holder natteåbent.” Børsen skriver, at Storbritannien forlader EU fredag klokken 23 britisk tid, hvis ikke stats- og regeringscheferne beslutter noget andet inden da.
Kilder: Børsen, s. 18; B.T., s. 5

Sikkerhedspolitik: Tidligere toprådgiver: Nato tilbage til fremtiden
Thierry Legendre, Public affairs Director, skriver i et debatindlæg på Altinget følgende om NATO: ”Den nu 70 år gamle NATO-alliance har i særlig grad været kendetegnet ved sin evne til transformation og tilpasning. […] De senere år har NATO bevæget sig i retning af traditionel afskrækkelse i form af forstærkningsstyrker mod øst. Nogen egentlig transformation har det næppe været, om end alliancen i dag er militært langt stærkere end for blot fem år siden. Ruslands atomvåbenarsenal er betydeligt, og landet er medlem af FN's sikkerhedsråd. Alene derfor skal Rusland tages alvorligt. Med et BNP på størrelse med Spaniens vil det imidlertid blive en udfordring for Rusland at fastholde sin strategiske position. Det er Kina imidlertid godt på vej til. Derved er der en risiko for, at Europa og NATO kan miste sin relevans, efterhånden som USA's opfattelse af Rusland som en global udfordring svækkes. USA's styrkede strategiske orientering mod stillehavsområdet har således stået på i over ti år, og det har interessen for det afrikanske kontinent også - AFRICOM blev aktiveret i 2008. Som så ofte før står NATO derfor ved en skillevej. De europæiske allierede vil sandsynligvis fortsat skulle investere mere i forhold til Rusland og måske i særlig grad i forhold til udfordringerne i Middelhavsområdet og Afrika, hvor problemerne i eksempelvis Sahel-regionen samt den stigende migration vil skulle adresseres. […] En ny global reorientering af alliancen vil unægteligt stille store krav til de europæiske allierede, men NATO har før håndteret de store omstillinger. Udviklingen af europæiske kapaciteter vil sandsynligvis kræve et tættere samarbejde mellem NATO og EU og den ny-lancerede forsvarsfond.”
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Pandaer er søde dyr, de skal bare ikke bruges som magtmiddel. Det er bare pandaer
Det nye pandaanlæg blev i går indviet Københavns Zoologiske Have. Pandaerne er født og opvokset på avls- og forskningscentret Chengdu Panda Base og er udlånt i en periode på 15 år. Siden 2010 har Københavns Zoo samarbejdet med centret og betaler årligt 6,5 millioner kroner til centret for lån af de to bjørne. ”I dag handler om venskab og bånd mellem Danmark og Kina. De to pandaer er et udtryk for respekt, værdighed og venskab mellem Danmark og Kina. Når nogle siger, at det er udtryk for symbolpolitik, mener de det sjældent positivt. Men med denne smukke gestus er det udtryk for symbolpolitik, når det er bedst. Og vi vil fortsætte den respektfulde dialog mellem vores to lande trods vores forskellighede,” lød det fra kulturminister Mette Bock til indvielsen. Men ikke alle er glade over panda-samarbejdet. ”Pandaerne er ikke bare søde og nuttede, de er også et udtryk for, at Danmark ligger under for Kina, som bryder menneskerettighederne især i Tibet. Folk er måske ikke klar over det, men der er en sammenhæng mellem udlånet af pandaerne og vores forhold til Kina, som man nu ikke kan kritisere på samme måde som før,” siger Kirsten Silberbauer, der er 60 år og bioanalytiker til Politiken. Kirsten Silberbauer var blandt demonstranterne som var mødt op foran Københavns Zoo til indvielsen hvor også softwareudvikleren Jens Christian Nielsen deltog. Han udtalte blandt andet: ”Vi vil gerne have, at den danske regering fortsætter den kritiske dialog. Pandaer er søde dyr, de skal bare ikke bruges som magtmiddel. Det er bare pandaer, ja, men der ligger diplomati bag.”
Kilde: Politiken, s. 2

Finansielle anliggender: Skal Lars Rohde til at holde bankerne i ørerne?
Håndteringen af Danske Banks hvidvasksag har udløst skarp kritik af Finanstilsynet. Jyllands-Posten skriver, at Finanstilsynet kan blive underlagt omfattende ændringer, hvis en af landets førende eksperter i finansiel krisehåndtering får sin vilje. Professor Jesper Rangvid fra CBS, anbefaler, at Finanstilsynet skal koncentrere sig om at føre tilsyn med de store finansvirksomheders adfærd, herunder hvidvask. Han mener derfor, at hvis politikerne ændrer på modellen for tilsynet med landets store finansielle virksomheder, udløser det fordele for både Finanstilsynet og Nationalbanken. Rangvid mener, at Finanstilsynet vil blive bedre til at spotte hvidvasksager, hvis det ikke skal koncentrere sig om at føre tilsyn med, om finansvirksomhederne er robuste nok til at overleve. Den opgave vil Rangvid flytte over i Nationalbanken. Hvis Danmark går med i bankunionen, hvilket stadig er uafklaret, får Danmark den model, som Rangvid efterlyser, idet tilsynet med de store bankers robusthed i bankunionen er overladt til Den Fælles Tilsynsmyndighed, som er underlagt Den Europæiske Centralbank.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6

Institutionelle anliggender: Højrealliance vokser før valget til Europa-Parlamentet
Det østrigske regeringsparti, Frihedspartiet, har nu også meldt sig under fanerne i den højrenationale alliance, der går samlet og med stadig større styrke til valget til Europa-Parlamentet i maj. ”Vi vil sammen kæmpe for et mere sikkert Europa med godt beskyttede ydre grænser, mindre migration og stærkere samarbejde om at bekæmpe terrorisme og islamisme,” skriver Frihedspartiet (FPO) i en pressemeddelelse. Politiken skriver, at med den nye medlem tæller den alliance, som den italienske indenrigsminister, Matteo Salvini, bekendtgjorde i mandags, fem medlemmer - Salvinis eget parti, Lega, tyske Alternative für Deutschland, det finske parti De Sande Finner, Dansk Folkeparti og nu også Frihedspartiet fra Østrig. Partierne vil støtte hinanden i en valgkamp som har fokus på tre emner: stop for illegal indvandring, beskyttelse af national kultur og modstand mod øget integration af nationalstaterne i EU. Hensigten er at danne en stor og slagkraftig gruppe i EU-Parlamentet og få indflydelse på, hvem der skal være EU-kommissærer. Jyllands-Postens internationale korrespondent Jette Elbæk Maressa skriver i en analyse også om Østrigs Frihedsparti tilslutning til den nye alliance. Hun skriver blandt andet: ”Fire partier blev til fem, da Østrigs Frihedsparti tirsdag meddelte, at det vil tilslutte sig den alliance, som Italiens vicepremierminister, Matteo Salvini, lancerede i Milano mandag. Her gav fire politikere hinanden håndslag på, at de vil stå sammen om at skabe ”et fornuftens Europa, hvor folket rejser hovedet”, som der stod på banneret bag italienske Matteo Salvini, danske Anders Vistisen (DF), tyske Jörg Meuthen (AfD) og sandfinnen Olli Kotro. […] Et af de helt oplagte stridspunkter kan hurtigt komme op til overfladen, hvis Italien kommer i økonomiske vanskeligheder og skal bede de øvrige eurolande om hjælp. Sandfinnerne blev grundlagt og vandt indflydelse på en markant modstand mod hjælpepakker til nødlidende eurolande. En økonomisk studiekreds i den endnu lille gruppe bliver i sig selv interessant at følge. Mens nogle af partierne har et liberalt udgangspunkt, går andre ind for en stærkere styret fordelingspolitik. […] Salvinis projekt er at få europæerne til at gøre ham kunsten efter og at skabe et alternativ, som udfordrer de etablerede partier, som normalt står over for hinanden. Han ser således Europa-Parlamentets to store grupper, de konservative og socialdemokraterne, som hovedfjenden. En sådan kan som bekendt skabe sammenhold, mens det er mere tvivlsomt, om "Fornuftens Europa" også vil stå sammen med en fælles stemme, når det kommer til de mange områder, som Europa-Parlamentet faktisk har indflydelse på.”
Kilder: Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 13

Klima: Moody's advarer: Bilindustri trues af gigantbøder
Fiat Chrysler Automobiles vil betale Tesla Motors et milliardbeløb for 'ingenting'. Alligevel giver transaktionen mere end god mening for den italiensk-amerikanske bilproducent. Det skriver Jyllands-Posten. Det Tesla skal levere er, at selskabets produktion af elbiler kan tælle med under Fiat Chryslers bilsalg for at undgå overtrædelser af de kommende krav til udledning af drivhusgasser i EU. Fra 2021 må gennemsnitsbilen i EU kun udlede 95 gram CO2 pr. kilometer. I 2018 lå gennemsnittet på 120,5 gr. CO2, mens gennemsnittet for Fiat Chrysler var oppe på 123,0 gr. CO2 pr. km. ”Samtlige bilproducenter i Europa ligger i dag væsentligt over de krav, der vil være gældende fra 2021,” skriver den schweiziske storbank UBS i en analyse. Hos bilproducenterne begynder modelåret i september hvilket betyder, at 2021modellerne sendes på gaden om kun godt et år, og dermed er bilindustrien i Europa under voldsomt pres. Bøden er på 95 euro pr. gram CO2, der udledes over grænsen på 95 gram CO2 multipliceret med det antal biler, der sælges i EU. “Det er ikke kun i Europa, at bilindustrien sættes under pres af nye lovkrav. Det samme er tilfældet i USA og Kina, der er verdens største bilmarkeder. Politisk er der en klar ambition om at skubbe udviklingen i retning af elbiler i pagt med såvel FN's Klimaaftale som FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling,” siger James Leaton, senior kreditdirektør i Moody's. EU, USA og Kina er verdens største bilmarkeder. Jyllands-Posten skriver, at beregninger fra Moody's viser, at ingen bilproducent vil kunne overleve de kommende krav i Europa, USA og Kina alene gennem forbedringer i bilernes brændstoføkonomi. Kravene kan kun overholdes gennem målrettet satsning på elbiler og/eller biler med alternative brændstoffer såsom brint.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Klima: Rasmus Nordqvist: Kun en europæisk Green New Deal kan stoppe klimakrisen
Rasmus Nordqvist (ALT), spidskandidat til Europa-Parlamentet for Alternativet, skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”EU kan og skal spille en afgørende rolle i en seriøs og omfattende global grøn omstilling. Derfor skal politikernebegynde at tage befolkningernes bekymringer og videnskabens anbefalinger alvorligt. Aldrig har videnskabens opråb og anbefalinger til hurtig og radikal klimahandling været tydeligere end nu. Og aldrig har de politiske løsninger været klarere. Vi har kun ganske få år til at vende kursen og få sat ind på en bæredygtig vej, og derfor er det kommende europaparlamentsvalg det vigtigste nogensinde. […] Nu står vi over for en ny krise: klimakrisen. Derfor foreslår vi, at vi på samme måde udnytter den bundne opgave, som omstillingen er, til samtidig at tage hånd om andre væsentlige problemer, der præger Europa i disse år, så vi får skabt et økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt Europa. Vi vil blandt andet investere 500 milliarder euro årligt svarende til tre procent af EU's BNP i omstilling af Europasinfrastruktur. Vi skal have klimavenlig transport, og den vedvarende energi skal erstatte den sorte, så vi lever op til FN's klimapanels anbefalinger og yder vores bidrag til, at vi når Paris-aftalens mål. […] Vores plan for et radikalt politisk kursskifte indeholder blandt andet en bindende klimalov for hele EU, der skal tage alle midler i brug for at begrænse den globale opvarmning. Planen indeholder, at prisen på forurening skal svare til den samfundsskade, den gør, og derfor skal udledningen af CO2 være langt dyrere end i dag. Den indeholder også en ny fælles landbrugspolitik, hvor vi blandt andet ikke skal give passiv støtte til intensiv animalsk stordrift, men vi i stedet bruger EU's massive landbrugsstøtte til aktivt at skabe mere natur-, miljø- og klimavenlig fødevareproduktion.”
Kilde: Altinget