Torsdag den 12. april

Tophistorier

EUs forbrugerchef vil grille Zuckerberg i Bruxelles
Facebooks topchef og stifter Mark Zuckerberg har tirsdag og onsdag afgivet forklaringer til Kongressen angående skandalen om misbrug af 87 millioner brugeres data. Det skriver flere af dagens aviser. Berlingske skriver, at Cambridge Analytica har brugt de private data fra Facebook til at forsøge at manipulere vælgere forud for det amerikanske præsidentvalg og afstemningen om briternes exit fra EU. Den store bevågenhed hos EU-Kommissionen skyldes bekymringen for en lignende indblanding, når der skal være valg til Europa-Parlamentet næste år. Derfor vil EU-Kommissionen blandt andet kræve en klar spilleplan fra Facebook og andre sociale medier forud for følsomme perioder såsom det kommende valg til Europa-Parlamentet. EU's forbrugerchef, den tjekkiske retskommissær Věra Jourová, har fulgt med på TV-skærmen, da Mark Zuckerberg blev afhørt i kongressen. ”Jeg mener, at der også bør blive mulighed for at stille spørgsmål til Hr. Zuckerberg i Europa. Det er helt rigtigt at invitere ham hertil, så Europa-Parlamentet også kan stille de europæiske spørgsmål,” sagde Věra Jourová på en pressekonference onsdag eftermiddag. Ifølge Jyllands-Posten har Věra Jourová et møde i dag med Facebooks driftsdirektør, Sheryl Sandberg. Politiken skriver, at Zuckerberg gentog på mødet, at de europæiske databeskyttelsesregler, der træder i kraft i næste måned, vil blive udrullet over hele Facebook, og flere af de amerikanske politikeres forslag roterede om EU's regelsæt. Verdens store techvirksomheder er amerikanske, men det er Bruxelles og ikke Washington, der lige nu svinger taktstokken, når det gælder international regulering af området. Børsen og Information skriver også, at EU’s regler - især det snart kommende GDPR, General Data Protection Regulation - synes at være inspiration for nye regler i USA. Facebook-bossen blev under tirsdagens høring spurgt om europæerne har gjort det rigtige og dertil svarede Zuckerberg: "Jeg synes, de gør det rigtige” og han lovede senere at gennemføre EU-kravene over hele verden, dog med en henvisning til regionale forskelle.
Berlingske s. 11; Jyllands-Posten s. 14-15; Politiken s. 6; Børsen s. 24; Information s. 4-5 (12.04.2018)

Prioritede historier

EUs handelsboss: Vi støtter USA mod Kina
Mens USA og Kina trækker handelsfronterne op i disse uger, forhandler EU's handelskommissær Cecilia Malmström intenst for permanent at undgå Trumps toldsatser. Det skriver Børsen. I disse dage og uger forhandler Cecilia Malmström intenst med den amerikanske handelsminister Wilbur Ross. "Der er ingen aftale endnu. Vi argumenterer for, at vi skal undtages, fordi vi deler nogle af deres bekymringer angående overkapacitet på stål og aluminium, og vi er villige til at samarbejde med USA om det. Den endelige aftale bliver formentlig lavet af præsidenten selv, men hvis ikke han tager en formel beslutning, vil toldsatserne træde i kraft," siger Malmström ifølge Børsen. Hun pointerer, at EU deler USA's opfattelse af, at overkapacitetsproblemet har rødder i Kina. Derfor vil hun nu styrke samarbejdet mellem EU og USA for at komme problemet til livs. "EU tager rollen som garant for det internationale handelssystem. Det bakker vi op om, og handelspolitikken er i det hele taget et af de områder, hvor EU leverer de flotteste resultater. Den rolle skal vi fortsætte i," siger Peter Thagesen, underdirektør i DI. Børsen bringer også en kommentar skrevet af Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: ”På EU-plan hører man også ofte, at aftaler ikke er gode for EU, og at man ikke bør indgå aftaler om handelsliberalisering, der ikke er gode nok. For Trump gælder det Nafta og import fra Kina, mens dele af EU er mere opsat på at bremse import fra fattige lande eller et Storbritannien udenfor unionen. Om man hedder Trump, Barnier eller noget helt tredje, er påstandene baseret på en fundamental misforståelse: At liberalisering kræver en handelspartner, der også liberaliserer, for at det er gavnligt. [...] Gevinsterne kommer ikke af at tjene penge på folk udefra, men at tillade os selv at blive mere produktive. Der er således ingen økonomisk grund til at fortsætte med at have handelsbarrierer for EU, eller for Storbritannien efter brexit. De væsentligste gevinster ved handelsliberalisering kommer af, at vi selv bliver mere produktive, når vi åbner op.”
Børsen s. 4, 22, 23 (12.04.2018)

Finansielle anliggender

Påvirket af politisk uro
Nye udmeldinger fra den amerikanske præsident, Donald Trump, var med til at tynge aktierne i både Europa og USA onsdag eftermiddag. Mario Draghi, chef for Den Europæiske Centralbank, ECB, gik på talerstolen i Frankfurt onsdag ved middagstid. Han sagde blandt andet, at han er overbevist om, at inflationen vil nå bankens mål tæt på, men under 2 procent.
Jyllands-Posten s. 20 (12.04.2018)

Grundlæggende rettigheder

Nu er det knald eller fald for regeringens store prestigeprojekt
I løbet af det kommende døgn, bliver det endegyldigt afgjort, om Danmark får en aftale i hus om en modernisering af de europæiske menneskerettigheder. Det handler blandt andet om retten til at smide kriminelle udlændinge ud. Det skriver Jyllands-Posten. ”Det er helt afgørende at få indgået en aftale i København. Det er jo kun cirka hvert 25. år, at Danmark har formandskabet for Europarådet, og det næste formandskab kan have helt andre prioriteringer end Danmark. Konferencen i København er kulminationen på det arbejde, som vi gennem mere end halvandet år har arbejdet på, nemlig at sikre et mere fokuseret, balanceret og effektivt menneskerettighedssystem,” siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og fortsætter: ”Vi ønsker at forandre det for at bevare det, for vi synes, at det er vigtigt, at der er en folkelig opbakning. Vi ønsker at styrke menneskerettighederne. Danmark har en klar interesse i et velfungerende Europa, hvor både frihedsrettigheder og demokrati respekteres.”
Jyllands-Posten s. 8 (12.04.2018)

Institutionelle anliggender

EU vil give større bøder for at snyde forbrugerne
Bøderne for at krænke forbrugernes rettigheder i EU skal forhøjes, så de virker mere afskrækkende. Det er et af forslagene, som EU-Kommissionen onsdag kom ud med i et udspil til en ny aftale for forbrugerne. Derudover skal de europæiske forbrugere have bedre og mere ens muligheder for at gå sammen i gruppesøgsmål for at få erstatning, når de er blevet snydt. EUs forbrugerkommissær, Vera Jourova, mener, at forbrugerne skal styrkes over for de store selskaber. ”Større virksomheder er ikke bange for at snyde på grund af de nuværende sanktioner. Det må ikke være billigt at snyde i EU-landene,” siger Jourova.
Berlingske s. 13 (12.04.2018)

Interne anliggender

Socialdemokraterne skylder danskerne nogle klare svar
Ekstra Bladet bringer et debatindlæg skrevet af Morten Messerschmidt, medlem af Europa-Parlamentet for DF. Han skriver blandt andet: ”Europas socialdemokrater af i dag har tilfælles, at de svigtede fatalt, da det gjaldt om at forsvare de millioner af mennesker, som loyalt har stemt på dem i generationer. I stedet for at standse masseindvandringen til Europa, lagde de socialdemokratiske partier europæernes skæbne i hænderne på Bruxelles og Berlin, på selvbestaltede ngo'er og på en flok anonyme dommere bevæbnet til tænderne med urimelige konventioner. [...] Kun Danmarks retsforbehold kan holde os ude af det galehus, som EU-socialdemokraterne vil have stablet på benene. Men nede i EU arbejder de danske EU-socialdemokrater netop for at afskaffe det danske retsforbehold. De støtter, at EU iværksætter en omfordeling af de migranter, som er strandet i Grækenland og Italien. De går ind for, at Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn skal straffes, hvis ikke de makker ret og lader sig påtvinge asylansøgere.”
Ekstra Bladet s. 14 (12.04.2018)

Klima

Analysefejl skærper krav til kvælstofudledning
På et samråd onsdag gjorde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) det klart, at de fejlagtige kvælstofanalyser er bestemt ikke uden betydning. Det skriver Altinget. "Det må forventes, at de konstaterede fejlanalyser af ferskvand betyder, at kvælstof-indsatsbehovet i forhold til kystvande bliver lidt større end angivet i de igangværende vandområdeplaner," sagde ministeren. Socialdemokratiets Simon Kollerup er dog ikke helt tryg ved ministerens tilgang, da han frygter en potentiel merudgift, hvis man skubber indsatsen længere ud i fremtiden. Derfor spurgte Simon Kollerup også til dialogen med EU-Kommissionen. Esben Lunde Larsen kunne fortælle, at Kommissionen var fuldt ud oplyst om fejlene, og at Kommissionen ikke har sat tommelskruerne på de danske myndigheder. "Det er tilkendegivet over for Kommissionen, at resultaterne af de yderligere analyser vil indgå naturligt i arbejdet med forberedelserne af næste generation af vandområdeplanerne. Og Kommissionen har ikke givet udtryk for konkrete forventninger til, at der på nuværende tidspunkt på baggrund af fejlene i laboratorieanalyser bør igangsættes yderligere kompenserende tiltag," sagde Esben Lunde Larsen.
Altinget (12.04.2018)

SF og EL vil kortlægge usund luft i København
SF mener, at regeringen er sløv, når det gælder luftforurening og et rødt flertal stemmer for flere målinger. I januar fortalte Politiken, at regeringen - trods gentagne påtaler fra EU-Kommissionen - primært løser det problem ved at flytte målestationen længere væk fra H.C. Andersens Boulevard, så den registrerer mindre luftforurening. Det var det som skete i 2016, fremgår det af et fortroligt svar fra regeringen til EU-Kommissionen. Som en del af forslaget skal Teknik og Miljøforvaltningen fremover afrapportere data fra de nye målestationer direkte til EU. Hvis de nye målinger skulle dokumentere nye brud på EU-direktivet, vil kommunen have svært ved alene at gøre noget ved problemet, da en større reduktion af luftforureningen foregår typisk ved at skærpe kravene til miljøzonen, men de krav kan kun skærpes ved en lovændring og kræver dermed et folketingsflertal. Regeringen vil dog være tvunget til at tage affære, hvis de nye målinger registrerer flere EU-lovbrud, vurderer Peter Pagh, professor i EU- og miljøret ved Københavns Universitet.
Politiken s. 5 (12.04.2018)

Sæt en prop i Putins gasrør
Børsens Leder skriver: ”Miljøgodkendelsen, VVM-ansøgningen fra Nord Stream 2, behandles efter bogen. Samtidig har Lars Løkke Rasmussen gang på gang opfordret EU-landene til at lade Kommissionen afgøre sagen. Argumenter for en EU-afgørelse er blandt andet EU's talrige sanktioner mod Rusland, og at Nord Stream 2 grundlæggende er i strid med et af hovedformålene med EU's energiunion: At sænke afhængigheden af russisk gas. Tysk træghed har medvirket til, at Løkke ikke kan forvente, at EU kommer Danmark til undsætning. [...] Tyskland og resten af EU er underforsynet med gas i fremtiden. Med sit "Energiewende" har kansleren droppet A-kraft, og selv om hun energieffektiviserer, holder det ikke dampen oppe under den tyske industri på vindstille dage uden solskin. Flydende amerikansk naturgas og den alternative Baltic Pipe er lige nu utilstrækkelige alternativer til russisk gas. Derfor synes det oplagt, at Merkel vil søge Nord Stream 2 gennemført med garantier til Ukraine. Dansk accept af disse garantier bliver et spørgsmål om deres udformning. Indtil de foreligger, er der tunge argumenter for at sætte en dansk prop i Putins gasrør. Uenig?”
Børsen s. 2 (12.04.2018)

Konkurrence

EU ransager Fox efter kartelmistanke
Børsen skriver, at EU's konkurrencemyndigheder har ransaget selskaber i flere EU-lande, som beskæftiger sig med transmissionsrettigheder for sportsbegivenheder. Aktionen skyldes en mistanke om ulovlige kartelaftaler, oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse. Ifølge den britiske avis, The Telegraph, var der uanmeldt ransagning af tv-netværket Fox' kontorer i London og Fox bekræfter tirsdag aften oplysningen og meddeler, at selskabet samarbejder fuldt ud med efterforskerne fra EU.
Børsen s. 30 (12.04.2018)

Fagbevægelsen i Danmark siger ja til platformsøkonomien
Berlingske bringer en kommentar skrevet af Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne. Han skriver blandt andet: ”Jeg kan forsikre alle platformsvirksomheder i Danmark om, at vi i de faglige organisationer gerne ser udviklingen af flere nye virksomheder, også platforms-virksomheder. Nye virksomheder bidrager til at skabe et dynamisk erhvervsliv og sikrer hermed en sund konkurrence, hvor nye små innovative spillere udfordrer de store etablerede virksomheder. Det har vi alle en interesse i, for det er sådan, at vi får en effektiv produktion i Danmark, der gør, at vi kan klare os i den internationale konkurrence. [...] Som opfølgning på arbejdet i ekspertpanelet har jeg haft møder med konkurrencekommissær Margrethe Vestager om, hvordan vi sikrer, at der ikke opstår et modsætningsforhold mellem EU-konkurrencelovningen og ønsket om minimumspriser på platformenes opgaver/ydelser. Margrethe Vestager fremhævede i den forbindelse, at der er flere gode eksempler på, at det sagtens kan lade sig gøre at have minimumspriser, som ikke strider mod EU-konkurrencelovgivning. Og i drøftelser med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har det stået klart, at de faglige organisationer og den danske regering er enige om, at vi må sikre, at Danmark ikke overimplementerer EU-konkurrencelovgivningen og har en for rigid tolkning af EU-reglerne om karteldannelse.”
Berlingske s. 15 (12.04.2018)

Hårdtslående kommissær med oprejst langefinger
Berlingske og BT bringer et portræt af Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU-Kommissionen. Hun fylder 50 år i morgen. Vestager har nærmest rockstjernestatus i Bruxelles, fordi hendes budskaber er forfriskende, hårdtslående og til at forstå. Hendes stjernestatus blev ikke mindre, da den franske præsident Emmanuel Macron i efteråret angiveligt lod sive, at han mente, at Vestager var et oplagt bud til en af EU's mest magtfulde topposter, formandsposten for EU-Kommissionen, men hun har siden bøjet af på spørgsmålet utallige gange om Macrons professionelle gunst. Hun håber på, at hun kan blive på konkurrencekontoret i Kommissionen i fem år mere, men det afhænger af den regering, der sidder efter et folketingsvalg næste år.
Berlingske s. 28; BT s. 22 (12.04.2018)

Økonomi

Jagten på investeringer i UK er gået ind
Jyllands-Posten bringer en kommentar skrevet af Peter Lundgreen, direktør i Lundgreen’s Capital. Han skriver blandt andet: ”Midt i den kinesiske og amerikanske verbale krig om handel er den største europæiske økonomiske begivenhed i årevis, nemlig Brexit, gledet helt i baggrunden. [...] Den økonomisk store del af servicesektoren er naturligvis finanssektoren. Den hede drøm i både Paris, Frankfurt og Amsterdam har siden Brexitafstemningen været at overtage Londons rolle som Europas førende finanscenter. Men man skal ikke glemme, at London havde en ledende position her, længe inden EU blev udtænkt. [...] Helt grundlæggende er, som nævnt tidligere, om den britiske økonomi skal videre ned i et sort hul af usikkerhed og faldende indenlandsk efterspørgsel? Eller om de kommende 11 måneders klarhed (forhåbentlig) om aftaler med EU, samt frihandelsaftaler med andre lande, resulterer i en stabilitet i Storbritanniens økonomi? Efter Brexitafstemningen var det uundgåeligt, at den pludselige usikkerhed skulle ramme den økonomiske vækst.”
Jyllands-Posten s. 16 (12.04.2018)