Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12. januar 2017Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 12. januar

EU i dagens aviser

12. januar 2017

Torsdagens tophistorier

Migration: Færre flygtninge til Tyskland men Rusland vanskeliggør kampen mod illegal migration

I 2016 modtog Tyskland 280.000 asylansøgere, og det er ca. en tredjedel af antallet i 2015, hvor der ankom 890.000, skriver Børsen. "Der er sket en betydelig reduktion. Det viser, at de forholdsregler, som forbundsregeringen og Den Europæiske Union har truffet, virker," siger den tyske indenrigsminister Thomas de Maizière, der mener, at det er lykkedes at styre migrationen. Samtidig skriver Berlingske, at Rusland øger sit engagement i Libyen og fortsætter med at støtte general Khalifa Haftar. Den kaotiske udvikling i Libyen er bekymrende for EU, fordi 90% af de afrikanske flygtninge ankommer til EU via Libyen, lyder det. For tiden er ingen i stand til at holde flygtningesituationen i Libyen under kontrol. General Khalifa Haftar nægter at tage imod ordrer fra FN. EU bliver nødt til at støtte op om den libyske kystvagt, hvis man vil nedbringe antallet af migranter, lyder det. Dele af den libyske flåde er imod at bruge ressourcer på at hjælpe EU.

Kilde: Berlingske, s. 13; Børsen, s. 16

Institutionelle anliggender: Storbritannien skal have dårligere aftale end i dag

EU skal indgå en fair aftale med Storbritannien om at forlade unionen, men aftalen må ikke være lige så god, som den, der gælder for EU-medlemslande, mener EU-formandslandet Maltas premierminister Jospeh Muscat ifølge BT. ”Vi kan ikke se nogen situation, hvor en forhandlingsløsning ender med at være bedre end det, briterne allerede har.” siger Muscat på et pressemøde med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

Kilde: BT, s. 6

Andre historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Lad data flyde frit i EU

Tiden er kommet til fri bevægelighed for data i EU, skriver Kasper Ernest, chef for EU og international afdeling i Dansk Erhverv, og Bendt Bendtsen, medlem af EU-Parlamentet, i et debatindlæg i Berlingske. For at udnytte de mange muligheder, der ligger i data som ressource, skal det have lov til at flyde frit på samme vis som varer, kapital og arbejdskraft, mener Kasper Ernest og Bendt Bendtsen. I dag er der barrierer for datas fri bevægelighed, og ifølge EU-Kommissionen kan EU's samlede BNP vokse med 60 milliarder kroner, hvis disse barrierer bliver fjernet.

Kilde: Berlingske, Business, s. 14

Investeringer: Kina sætter investeringsrekord i Europa

Kina investerer i EU-lande som aldrig før, skriver Berlingske og Politiken. I 2016 blev der sat ny rekord med investeringer for omkring 180 mia. euro (ca. 1.340 mia. kr.), hvilket repræsenterer en stigning på 40%, viser en rapport fra forskningsinstituttet Rhodium Group og Mercator Institute for China Studies. 31% af investeringerne finder sted i Tyskland. Jyllands-Posten skriver, at de kinesiske investeringer vækker kritik, da EU-selskaber ikke har samme muligheder for at investere i Kina.

Kilde: Berlingske, s. 8; Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 9

Andre historier

Arbejdsmarkedspolitik: Farvel til idéen om snyltende østarbejdere

På et år har kun en enkelt østeuropæisk EU-borger benyttet muligheden for at optjene ret til dagpenge i hjemlandet, skriver Kristeligt Dagblad. Dansk Folkeparti hævder, at der alligevel er tale om et principielt problem. Berlingske skriver i en analyse, at østarbejdere siden EU-udvidelsen i 2002 har været en eksplosiv del af dansk politik, bl.a. i forhold til arbejdsmarkedet, børnecheck, SU og dagpenge. Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører for Dansk Folkeparti, skriver i en kommentar i Information, at Dansk Folkeparti vil stille et forslag i Folketinget, der forpligter regeringen til at forhandle en bedre økonomisk aftale på plads med EU. Berth skriver, at Danmark årligt betaler DKK 3.175 pr. indbygger til EU, som er det næsthøjeste i hele EU. Han skriver, at det er for dårligt, at Danmark indirekte betaler for at få flyttet arbejdspladser ud af landet, og at danske jobs skal være besat af danske hænder, også de ufaglærte.

Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 2; Berlingske, s. 8; Information, s. 18

Handel: De globale handelsaftalers tider ovre

Ifølge Jens Ladefoged Mortensen, der forsker i international handelspolitik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er tiden for de internationale handelsaftaler ovre, skriver Information. Dette gælder især i Europa, hvor frihandelsaftalen med Canada er under pres, forklarer han. EU-Kommissionen havde egentlig en god intention om at styrke EU's økonomi via frihandel efter finanskrisen. Med valget af Donald Trump som ny præsident i USA er strømningen mod frihandelsaftaler dog blevet stadigt stærkere, og bl.a. TPP og TTIP ser ud til at være på vippen, lyder det. Konsulent Jan Lund, forfatter og kommentator med base i Singapore, skriver i Jyllands-Posten, at EU på ti år har bevæget sig så langt væk fra Asean, at de europæiske problemstillinger fylder langt mindre. Det viser sig fx ved faldende eksport fra Singapore til EU, lyder det.

Kilde: Information, s. 8; Jyllands-Posten, Erhverv, s. 20

Institutionelle anliggender: Brexit sætter spor i kulturproduktion

Pengemanden Arron Banks, der gav en million pund til kampagnen for at få meldt Storbritannien ud af EU, hævder nu, at nogle seriøse Hollywoodfolk er interesserede i at filmatisere hans bog om brexit-bevægelsen, skriver Politiken.

Kilde: Politiken, Kultur, s. 3

Institutionelle anliggender: EU skal blande sig

Mere EU er at foretrække frem for nationalistiske diktatorer, skriver Svend Gottschalk Rasmussen, lektor emeritus fra SDU, i et debatindlæg som modsvar til et andet debatindlæg af dr. phil. Bent Jensen, der udtrykker beundring for udviklingen i Ungarn og Polen, fordi den udgør et oprør mod EU. Svend Gottschalk Rasmussen mener derimod, at EU er berettiget til at blande sig i Polens totalitære udvikling.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Institutionelle anliggender: Hvem bliver den næste formand til EU-Parlamentet?

Alt kan ske ved valget af den næste formand til EU-Parlamentet, skriver Børsen. Yann Rittelmeyer, politisk analytiker for tænketanken European Policy Centre, mener, at formandsvalget er usikkert som aldrig før.

Kilde: Børsen, s. 16

Institutionelle anliggender: Når politikerlede fører til vild populisme

I Italien har politikerlede været med til at føre populisten Beppe Grillios parti frem, fortæller instruktør Lise Birk Pedersen til Politiken. Beppe Grillo har varslet en folkeafstemning om landets tilknytning til EU. Parlamentarikere i hele EU frygter, at han vil holde sit løfte.

Kilde: Politiken, Film & TV, s. 8

Interne anliggender: Sandhedens time for en næsten uløselig konflikt

Politiske ledere fra det etnisk delte Cypern har udvekslet territoriale krav for at løse en mere end 40 år gammel konflikt, skriver Jyllands-Posten. Konflikten bunder i et græsk forsøg på annektering af landet, hvilket Tyrkiet modsvarede ved at besætte Nordcypern. En foreningsaftale spås som værende godt for både Cypern, Tyrkiet og EU. Forholdet mellem EU og NATO forventes at bedres ved en sådan aftale, og nordcyprioterne vil endnu en gang være medlem af et land, der bliver anerkendt af andre end Tyrkiet. Mujtaba Rahman, Eurasias Europachef, er dog stadig skeptisk over for, om aftalen bliver en realitet grundet den tyrkiske præsident Erdogans kamp for en forfatningsændring i Tyrkiet.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Interne anliggender: Margrethe Vestager i Danmark

Margrethe Vestager, EU’s konkurrencekommissær, er i Danmark i dag, torsdag den 12. januar, hvor hun er en af hovedtalerne på Skagen Fondenes Nytårskonference, skriver Børsen. Ved sit besøg i Danmark skal hun desuden mødes med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og formanden for Socialdemokratiet Mette Frederiksen (S).

Kilde: Børsen, s. 28

Retlige anliggender: Polens parlament i bizart slagsmål om demokrati

Det polske parlament åbnede for en kort stund i onsdag aften efter at have været blokeret de sidste tre uger, skriver Politiken. Oppositionen i Polen havde og har stadig blokeret parlamentet, fordi den er utilfreds med den polske regering. EU-Kommissionen er også bekymret for det polske demokrati og mener ydermere, at den polske regering krænker det liberale, europæiske værdigrundlag. Den polske regering har derfor fået to måneder til at ændre kurs. Når fristen udløber i slutningen af februar, skal de andre EU-lande derfor tage stilling til, om Polen skal tvinges til at rette ind eller ej.

Kilde: Politiken, s. 11

Økonomi: Banker ser minusrenter i flere år

Nationalbankens indskudsrente er på -0,65%, og den forventes ikke at blive positiv før år 2020, skriver Børsen. Nationalbanken følger nemlig Den Europæiske Centralbank, og for øjeblikket er der ingen økonomiske opsving at spore.

Kilde: Børsen, s. 7

Detaljer

Publikationsdato
12. januar 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark