Torsdag den 12. juli

Tophistorier

Handelskrig kan koste Danmark 8 milliarder kroner
Den amerikanske regering varslede sent tirsdag aften, at man per 30. august vil indføre en told på 10 procent på import af kinesiske varer til en samlet værdi af 200 milliarder dollar, hvilket er en markant optrapning af handelskonflikten med Kina. Berlingske skriver, at verden er fanget i den mest massive toldkrig i hen ved 100 år. ”Den konfliktspiral, vi er havnet i, var indtil for nogle måneder siden utænkelig. Og det er en mulighed, at konflikten kan rulle videre. Men der er en anden side af ligningen, og det er de amerikanere, som er uenige med Donald Trump,” siger Jens Ladefoged, lektor og ekspert i udenrigshandel ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og han fortsætter: ”Vælgere begynder at kunne mærke handelskrigen. Om de deler Trumps krigslyst er ikke sikkert. Det er ikke kun Kina, der kommer med gengældelse på den amerikanske told. Det samme gør Mexico og EU.” Jyllands-Posten skriver, at USA's og Kinas handelsdiplomater, erhvervsmænd og markedsanalytikere igen er kommet på overarbejde. Trump truer med ny milliardtold over for Kina, mens Kina går efter USA's landmænd - Trumps kernevælgere. Beijings handelsministerium har indført modtold, så den rammer præcis de stater og markedssektorer, hvor Trump nyder størst støtte, men Kinas strategiske told kan give bagslag. Jyllands-Posten skriver også, at flere banker vurderer, at handelskrigen snart vil kunne mærkes herhjemme. ”Medmindre at Trump nu går målrettet efter EU, er vi stadig der, hvor den danske handel og eksport rammes indirekte fra handelskrigen. Men det kan også være slemt nok,” siger Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank og fortsætter: ”Mange danske virksomheder er underleverandører til tyske eller svenske selskaber, der sælger til USA og Kina. Mange danske selskaber sælger efterhånden også direkte til de to lande. Hvis der kommer en større grad af pessimisme hos forbrugerne i USA og Kina, eller en økonomisk afmatning, så vil det også hurtigt ramme os.” Også Grundfos frygter nye sanktioner mod EU. ”Mange af vores teknologier og elementer produceres i EU og indgår senere i produkter i USA og Kina. Så det kan godt få indflydelse, hvis det kommer så langt,” siger Kim Nøhr Skibsted, kommunikationsdirektør i Grundfos ifølge Jyllands-Posten. Børsen skriver, at toldangrebet fra den amerikanske præsident Donald Trump kan udskyde investeringer, da den skaber global usikkerhed. “Den her globale usikkerhed betyder, at de fleste virksomheder, der tænker på at investere i Kina og USA, tænker sig om en ekstra gang. Mit bud er, at planlagte investeringer i Kina og USA vil sættes på hold i vid udstrækning, indtil der kommer klarhed, og lige nu er vi i et momentum, hvor det er meget uforudsigeligt,” siger Peter Thagesen, underdirektør i DI. Børsen skriver også, at på et bilateralt møde onsdag i Bruxelles mellem kansler Angela Merkel og Trump, indledte Trump en kort presseseance med Merkel, hvor han åbner for øget handel mellem de to lande. “Vi havde et skønt møde, hvor vi talte om militære udgifter og handel. Vi har et meget meget godt forhold til kansleren, vi har et enormt godt forhold til Tyskland. Du har haft enorm succes, og det ønsker jeg dig tillykke med, og jeg tror, vores handel vil stige og en masse andre ting vil stige, og vi ser, hvad der sker over de næste par måneder,” sagde Trump ifølge Børsen.
Jyllands-Posten s. 10-11; Berlingske, s. 4-5; Børsen, s. 18-19 (12.07.2018)

NATO-topmøde i Bruxelles
I lang tid har Donald Trump tordnet mod NATO-landene for ikke at være deres opgave voksen, men i går lykkedes det NATO at blive enige om en række planer, som skal styrke forsvaret mod Rusland og terrorisme. Derudover gentog de øvrige NATO-lande deres løfte om at øge deres militære udgifter. Information skriver, at tysk fredsforsker mener, at overlegne NATO kan tæmme Rusland med samarbejde. ”Man kan sige, at NATO fungerer fint på de lavere, administrative niveauer – for eksempel i samarbejdet mellem NATO og EU. Det er på de højeste, strategiske niveauer, at NATO vakler som konsekvens af krisen i det transatlantiske forhold,” siger Hans-Georg Ehrhart, der leder Centrum for Europæiske Freds og Sikkerhedsstudier under Institut for Freds- og Sikkerhedsstudier ved Hamborg Universitet og han fortsætter: ”Europæerne er tvunget til at tænke over, hvilke alternativer der er til NATO - både som supplement og som erstatning for NATO. Europa må skabe en fælles og mere effektiv sikkerhedspolitisk kultur og en bedre integration på de områder, hvor vi føler os truet.” Ekstra Bladet og Børsen skriver, at specielt Tyskland bliver af Trump kritiseret for ikke at leve op til aftalen om bidraget til NATO og opførslen af en ny gasledning fra Rusland er ikke gået Donald Trumps næse forbi. ”Tyskland er, som jeg ser det, slave af Rusland, fordi de får det meste af deres energi derfra. De bruger milliarder og milliarder af kroner på at købe naturgas af et land, det er meningen, vi skal beskytte jer imod, siger Donald Trump ifølge Ekstra Bladet. Børsen skriver dog, at ifølge den tyske regering får landet kun dækket ni procent af sit energiforbrug via Rusland. ”Amerikanerne er bekymrede over Nord Stream 2, og jeg har også selv det synspunkt, at Nord Stream 2 er andet og mere end en gasledning,” sagde Lars Løkke Rasmussen til pressen, men slog fast, at han dog ikke er enig i måden, Trump siger tingene på. Jyllands-Posten bringer en debat & analyse, skrevet af Davis Ignatius, kommentator på The Washington Post. Han skriver blandt andet: ”Den nuværende udgave af Trump betragter sig selv som direktør for en virksomhed, der næsten er kørt i sænk af forgængerne, ikke som direktør for en blomstrende virksomhed. I stedet for at være imødekommende over for mangeårige samarbejdspartnere i Europa harmes han over dem og deres succes. Han vælger de unødvendige kampe og forsøger at ydmyge mennesker, som ifølge hans opfattelse har tilsidesat ham. Denne sårede, vanskelige Trump er ude efter nye venner og investorer. Det er næsten, som om han er parat til at smide efter egen opfattelse dårlige kort og trække nogle nye - kort, der bærer henholdsvis den nordkoreanske Kim Jong-uns, den kinesiske Xi Jinpings og den russiske Vladimir Putins ansigter. […] Han fortsatte sin jamren i denne uge, da han på vej til Bruxelles hævdede, at ”EU udnytter os”, og at USA's støtte til NATO ”hjælper NATO mere, end den hjælper os”. I mellemtiden investerer Trump i nogle nye venner og tilgiver tidligere tiders synder for at kunne opbygge et nyt fundament.”
Information, s. 8; Ekstra Bladet, s. 16; Børsen, s. 16; Jyllands-Posten, s. 18 (12.07.2018)

Prioritede historier

Dansk nederlag i sag om udbytteskat
Børsen og Jyllands-Posten skriver, at EU-Domstolen har givet udenlandske investeringsforeninger medhold i, at Danmark har opkrævet udbytteskat i strid med EU-retten og EU-Domstolen konkluderede, at der var tale om diskrimination, og at den danske praksis var i strid med EU-rettens princip om kapitalens frie bevægelighed. Det kan betyde, at Danmark kan blive tvunget til at betale milliarder tilbage til udenlandske investeringsforeninger. Det er dog Østre Landsret, der skal afgøre sagen endeligt næste år med udgangspunkt i EU-Domstolens tilkendegivelse, og skatteadvokat Eduardo Vistisen, der repræsenterer flere af de udenlandske foreninger, mener ikke, at Skatteministeriet har tænkt sig at bøje af og betale pengene tilbage. “Jeg mener, at vi har en god sag, men vi og Skatteministeriet står meget langt fra hinanden,” siger Eduardo Vistisen ifølge Jyllands-Posten. Børsen skriver dog, at Skatteministeriet gør klar til at betale ved kasse ét til de virksomheder, der er blevet nægtet fradrag for tab i udlandet, som de egentlig har ret. Skatteministeriet har i en skriftlig kommentar til Børsen skrevet: “Det skal afklares, hvad dommen eventuelt kan have af betydning for konkrete selskaber. Hvis der er nogle, som i lyset af dommen har ret til fradrag, de ellers ikke har haft adgang til, vil de som udgangspunkt skulle have det. [...] Skatteministeriet vil vurdere, hvad dommen præcist betyder, og hvad konsekvenserne bliver, herunder i hvilket omfang der er behov for at justere den danske lovgivning.” Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri (DI), fortæller, at der også foregår et arbejde i EU-Kommissionen, der har foreslået fælles selskabsskatteregler i EU, og i udkastet til et direktiv står der, at virksomheder skal kunne bruge underskud fra virksomheder i andre EU-lande. "For DI er det helt afgørende, at danske skatteregler ikke er strammere end de fælles EU-spilleregler" siger Kent Damsgaard ifølge Børsen. Børsen skriver også, at danske koncerner nu får serveret en komplet pakke med guldgraverudstyr af EU-Domstolen, så de kan grave gamle, endelige tab i udenlandske datterselskaber frem fra skufferne, som de aldrig fik fradrag for. “Denne EU-afgørelse er en game-changer. Det er helt sikkert noget, der vil blive nærstuderet af alle de koncerner, der har lukket aktiviteter i udlandet det seneste årti, og der er lagt op til nye fradragssager,” siger Peter Rose Bjare, skattepartner i revisions- og konsulenthuset KPMG.
Jyllands-Posten, s. 4-5; Børsen, s. 17 (12.07.2018)

EU venter nervøst på Mays Brexit-dokument
I dag ventes det, at Storbritanniens premierminister Theresa May præsenterer en minutiøs plan for, hvorledes hun agter at navigere Storbritannien ud af EU. Det skriver Berlingske. Berlingske ser nærmere på premierministerens største udfordringer, som blandt andet indeholder handels- og toldaftaler med EU. Planen om at indgå i et tæt toldsamarbejde med EU var en af grundende til, at Brexitminister David Davis og udenrigsminister Boris Johnson i denne uge forlod den britiske regering, da de mente, at forslaget narrer de britiske vælgere, som stemte for at forlade EU. Ole Helmersen, lektor i moderne britisk politik ved CBS, mener, at May danser på æg. Hun er presset fra alle sider, når hun skal forsøge at få landets økonomiske interesser, modviljen fra Bruxelles samt respekten for det snævre flertal af britiske vælgere, som besluttede at trække Storbritannien ud af EU, til at balancere. I ”Set på Twitter” i Kristeligt Dagblad, twittede Donald Tusk, formand for det Europæiske Råd: ”Politikere kommer og går, men de problemer, de har skabt for folk, forbliver. Jeg er ked af, at idéen om # Brexit ikke er forsvundet med Davis og Johnson. Men ... hvem ved?" Politiken bringer et portræt af Storbritanniens nye udenrigsminister, Jeremy Hunt. Avisen skriver blandet andet, at Jeremy Hunt er kendt for at være så loyal over for premierministeren, at hun har sagt, at hun dagligt får en støtte-sms fra Hunt. Berlingske skriver også, at præsident Trump i dag kommer på sit første officielle besøg i Storbritannien. På grund af Storbritanniens kommende EU-exit har Storbritanien mere end nogensinde brug for USA, men ifølge en YouGov-måling fra tidligere på året, er der et flertal af britere, som foragter den amerikanske præsident. Der forventes flere masseprotester og i London vil aktivister lade en seks meter høj oppustelig gummifigur af Trump med ble, ”Trump Baby”, svæve over den britiske hovedstad. Men May har på grund af Brexit brug for nye ambitiøse bilaterale handelspartnere såsom USA. Det vil dog ikke være praktisk muligt at strikke en handelsaftale sammen, før det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU er endeligt afklaret.
Berlingske, s. 6, 13; Kristeligt Dagblad, s. 9; Politiken, s. 2 (12.07.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Udvalg foreslår fire måneders øremærket barsel
I går foreslog et udvalg i EU-Parlamentet fire måneders øremærket orlov til hver forældre, som skal afholdes, inden barnet fylder ti år. Det skriver BT. “Vi forsøger at balancere, hvad der sker i en familie, når et barn bliver født. Det er både morens og faderens ansvar,” siger ordfører for lovforslaget David Casa (EPP). Hele EU-Parlamentet har endnu ikke stemt for forslaget, som i EU-systemet kaldes 'forældreorlov', men det ventes at komme på dagsorden til september og derefter skal medlemslandene forsøge at blive enige.
BT, s. 13 (12.07.2018)

Det digitale indre marked

En utøjlet, uigennemsigtig kunstig intelligens kan ende i alt for vidtgående beslutninger
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg skrevet af Lars Frelle-Petersen, direktør, Dansk Industri (DI). Han skriver blandt andet: “Som Europas mest udviklede digitale land påhviler der os et stort ansvar for at sætte kursen for ansvarlig kunstig intelligens. Ikke fordi det lyder smart, men fordi det vil gøre os i stand til at udvikle nye produkter og tjenester og gøre vores offentlige sektor hurtigere og bedre. […] Over de næste fire år vil Frankrig investere over 12 mia. kr. i kunstig intelligens. Målet er at vinde arbejdspladser til Frankrig, men også at forme den globale samtale om teknologi, så den ikke kun bliver overladt til de store virksomheder i USA og Kina. Samtidig har Europa-Kommissionen meldt ud, at EU årligt skal investere 20 mia. euro i kunstig intelligens fra 2020 og frem. Det bør Danmark lade sig inspirere af. Vi skal komme med svar på, hvordan vi får uddannet flere med speciale i kunstig intelligens og sat forskning på området i højsædet.”
Jyllands-Posten, s. 17 (12.07.2018)

Finansielle anliggender

Tidligt rentefald gradvist halet ind igen
Spændingerne mellem Kina og USA blussede igen op med nye angreb i handelskrigen mellem de to store økonomier og det gav i dagens første timer rift om statsobligationer, som næsten alle steg i kurs og dermed gav lavere renter. Det skriver Børsen. Humøret vendte dog ud på dagen, da Reuters fortalte, at Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke kan nå til enighed om, hvorvidt og i så fald hvornår eurozonens rente skal stige i 2019. Ifølge Reuters, som har talt med anonyme kilder i eller omkring ECB, er der medlemmer af centralbankens rentekomité, der gerne vil have den ledende rente hævet fra sit nuværende leje på minus 0,40 procent så tidligt som sommeren 2019.
Børsen, s. 25 (12.07.2018)

Institutionelle anliggender

EU – er det os alle sammen?
Berlingske bringer en kommentar skrevet af Asger Aamund. Han skriver blandt andet: “Det europæiske samarbejde trænger stærkt til en konstruktiv debat om rammerne og målene for vores fælles fremtid. Hverken tilhængere eller modstandere af den eksisterende samarbejdsstruktur lytter til hinanden, men befinder sig trygt og godt i egen lejr, hvor frisindet kun blomstrer blandt ligesindede. Diskussionerne bliver særligt betændte, når EU og de senere års folkevandring ind i Europa kædes sammen. […] Uanset, hvordan man ser på Unionen, er der hos alle europæere et oprigtigt ønske om et tæt samarbejde landene imellem. Man vil gerne have frihandel, fælles normer og standarder, konkurrenceregulering, trafikovervågning og politisamarbejde. Men meningerne begynder at brydes, når det kommer til migration, beskæftigelse, penge- og finanspolitik, forsvar og kulturelle grundværdier. […] EU-Kommissionen er i gang med at sikre sig central kontrol med Unionens samlede finans- og forsvarspolitik samtidig med at separatistbevægelser i Skotland, Nordirland, Belgien, Baskerlandet, Catalonien, Korsika og Norditalien bevæger sig i den stik modsatte retning i deres kamp for frihed og selvbestemmelse. Vi trænger til en frisk og fordomsfri debat om det fremtidige europæiske samarbejde, som vi jo alle ønsker realiseret. EUs nuværende struktur er hægtet af udviklingen og derfor dødsdømt. Men det er sidste udkald for reformer, ellers vil vi i de kommende år være de skyldige vidner til et EU, der langsomt men støt stævner mod sin grav.”
Berlingske, s. 24-25 (12.07.2018)

Landbrug

Tørken kan blive dråben for landmændene
Landbrug & Fødevarers rådgivningscenter forudser, at økonomisk trængte landmænd er i farezonen for konkurs. Det skriver Berlingske. “Man skal ikke regne med, at fødevarerne bliver dyrere, for tørken er et meget lokalt fænomen. Høsten i det øvrige Europa er stadig god, så kornpriserne stiger ikke. Dermed reddes landmændene så heller ikke af prisstigninger som kompensation for det faldende udbytte,” siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver og forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet til Berlingske. Det kan ramme landmændenes EU-tilskud, at der ikke kommer noget op af jorden. “Når der er høstet, skal efterafgrøderne sås, så jorden står grønt og kan opsuge næring, som den skal ifølge lovgivningen. Men jorden er så knoldet og tør, at frøene ikke kan spire, hvilket de skal for at opnå støtte fra EU. Derfor er nogle landmænd bange for, at støtten ikke kommer, fordi de ikke kan bevise, at de har sået, når der ikke kommer noget op,” siger Henning Otte Hansen.
Berlingske, s. 12 (12.07.2018)

Migration

Danmark skubber til vaklende asylsystem
Danmark vægrer sig, ligesom andre europæiske lande, imod at tage asylansøgere tilbage trods klar aftale. Svenske Cecilia Wikström, der er EU-Parlamentets chefforhandler på et forslag til en ny fælles flygtningepolitik, mener, at det er tegn på, at systemet er brudt sammen. "Danmark er ikke værre end andre lande, og eksemplet med Danmark og Sverige viser bare, at Dublinsystemet ikke virker, og at vi er i en kaotisk situation. Derfor vil jeg heller ikke kritisere de danske myndigheder. To lande imellem kan ikke klare det problem med illegal migration, som hele Europa står med," siger hun ifølge Kristeligt Dagblad. Jens Vedsted-Hansen, der forsker i EU-regulering af asyl og indvandring ved Aarhus Universitet, mener dog, at Danmark overholder Dublin-forpligtelserne, men siger følgende: "Danmark ønsker ikke den reform af Dublin-forordningen, som EU-Kommissionen og senest Europa-Parlamentet har foreslået, altså en tvungen europæisk omfordeling af asylansøgerne. Men hvis flertallet af medlemsstaterne sammen med Parlamentet vedtager ændringer i Dublinforordningen, må vi følge dem eller helt forlade Dublinsystemet, medmindre vi kan få endnu en særaftale. Derfor har vi brug for goodwill, og jeg tror i øvrigt også stadig, at Danmark er en god borger i det europæiske samarbejde, når vi bliver bedt om at være det.”
Kristeligt Dagblad, s. 1 (12.07.2018)

Migranter truede deres redningsmænd med døden
En redningsaktion af migranter i Middelhavet udviklede sig for få dage siden yderst dramatisk for 12 besætningsmedlemmer om bord på det italienske fragtskib "Vos Thalassa", da migranterne gjorde oprør, da det gik op for dem, at de ville blive overført til den libyske kystvagt og sejlet tilbage til Libyen og ikke Italien. EU's indenrigsministre mødes torsdag i den østrigske by Innsbruck, hvor Italien og resten af Europas migrant- og asylpolitik endnu engang er til diskussion. Tyskland ønsker, at Italien tilbagetager migranter, som er registreret i landet, men som i dag befinder sig i andre EU-lande. Italiens indenrigsminister Matteo Salvini siger ifølge Reuters, at det er “det sidste, der kommer til at ske.”
Jyllands-Posten, s. 9 (12.07.2018)