Torsdag den 12. marts

Tophistorier

WHO har erklæret pandemi
Flere medier skriver i dag om Coronavirussen og konsekvenserne. Jyllands-Posten skriver, at sent onsdag eftermiddag erklærede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, udbruddet af coronavirus for en pandemi - en verdensomspændende epidemi: ”Spredningen af coronavirussen er ude af kontrol, og der er brug for mere handling fra regeringer og myndigheder verden over. Alle lande skal opskalere og aktivere deres alarmberedskab. I skal sende den rette kommunikation ud til jeres befolkninger om risikoen ved sygdommen, og hvordan de kan beskytte dem selv. I skal opsøge, isolere og teste enhver, der er ramt. Pandemi er ikke et ord, der bare bruges. Det er et ord, som - hvis det misbruges - kan føre til urimelig frygt eller en tro på, at det er ved at være overstået, og det kan så føre til flere dødsfald,” lød det fra WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebrevesus. Indtil videre har WHO været særdeles forsigtig med at erklære en pandemi. Men i takt med at virussmitten fordobles og tredobles i nogle lande, at mange mennesker dør af virussen, har fået WHO til at efterlyse et globalt samarbejde verdens lande imellem. I Europa, diskuterer EU, hvordan man kan dæmme op for udbruddet, og om man kan finde de bedste løsninger for at begrænse udbruddet. På et usædvanligt møde tirsdag aften, der blev holdt som en videokonference, diskuterede EU's stats-og regeringschefer, hvilke våben der kunne findes mod smittespredning og øge koordineringen landene imellem. Samtidigt ønsker en række regeringer, anført af Italien og Frankrig, en massiv indsprøjtning af EU-midler til økonomien for at dæmme op for faldende efterspørgsel og udfordringer for økonomier i regioner og lande, der den kommende tid vil blive ramt af lukninger på grund af sygdommen. EU-kommissær Margrethe Vestager har ansvaret for statsstøtte. Hun udtalte tirsdag, at reglerne giver mulighed for at hjælpe selskaber med mangel på likviditet og hastende nødhjælp. Efter topmødet annoncerede EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, en ny corona-investeringsfond. ”Investeringen bliver stor og vil hurtigt nå 25 milliarder euro,” sagde hun. Jyllands-Posten fortæller også, at Coronavirussen kan også få konsekvenser for Brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien. Den britiske minister med ansvar for brexit-processen, Michael Gove, siger, at næste uges planlagte forhandlinger kan blive aflyst og udsat på ubestemt tid.
I Tyskland kom kansler Angela Merkel under et vist pres, da den store avis Bild på forsiden efterlyste både kansleren og lederskab under viruskrisen. Få timer efter afholdt Angela Merkel et pressemøde, hvor hun kaldte coronavirussen en test for befolkningen. ”Den sætter vores solidaritet, vores fornuft, vores medmenneskelighed på en prøve, som jeg håber, vi består,” sagde Merkel.
Jyllands-Posten fortæller også, at folk er begyndt at hamstre forbrugsvarer. Supermarkeds- og discountkæder melder om hastigt stigende salg af mad og andre dagligvarer til danskerne de seneste dage. Det understreges dog samtidig, at branchen føler sig rustet til at håndtere presset - og derfor på alle måder vil forsøge at undgå en hamstringsbølge. Coronavirus har andre steder, blandt andet i Australien og Storbritannien, fået forbrugerne til at købe ind i så stor stil af eksempelvis toiletpapir, håndsæbe og andet, at det ligner en hamstring. Kæder i de lande er derfor begyndt at rationere salget af bestemte varer. ”Vi oplever netop nu pres på visse varegrupper - tørvarer og andet. Men der er ingen grund til bekymring, da der er varer nok til alle i Danmark, hvor vi også har mange dagligvarebutikker,” siger kommunikations- og analysechef Lars Aarup, Coop Danmark.I Salling Group med Føtex, Bilka og Netto melder pressechef Kasper Reggelsen, at der er et klart voksende salg i disse dage af bestemte varegrupper. I et debatindlæg i Politiken, skriver Jes Stein Pedersen, litteraturredaktør på Politiken, blandt andet følgende: ” Næsten alle de, indtil i går 340, smittede i Danmark har en relation til folk, der har bragt smitten hjem fra Norditalien.Fakta er, at det er danskere, som ikke ville opgive deres skiferie i Norditalien, der bragte virussen til Danmark. Og at de har kunnet gøre det, fordi vi som samfund - og det gælder også de øvrige EU-lande - ikke havde den fornødne respekt for udbruddet i Norditalien og derfor tog vores forholdsregler tidligt. […] I en tid, hvor regeringen i Danmark melder ud, at op mod 600.000 mennesker i værste fald kan risikere at blive smittet i første bølge, er der ingen, der kan tillade sig at mene, at det ikke er legitimt at føle frygt. De ekstremt hårdhændede, men succesrige kinesiske erfaringer med at stoppe virussen ved at se corona som en fjende og samfundet som krigsførende er tankevækkende. […] Vi er ikke i krig i Danmark, men vi befinder os i en undtagelsestilstand, hvor vi er oppe mod en usynlig fjende, hvis gennemslagskraft vi endnu ikke kender.”
Jyllands-Posten, s. 8, 10-11; Politiken, s. 7 (12.03.2020)

Corona-virussen tester EU
Flere aviser skriver i dag om de økonomiske konsekvenser af det globale coronavirus-udbrud. Politikens lederskribent, skriver: ”EU's ledere skal være klar med slagkraftig hjælp<br />Verden står i en dobbeltkrise: På den ene side hærger coronavirussen nu så kraftigt, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har opgraderet den til en pandemi. På den anden side har virussen nu lagt så store dele af ikke mindst europæisk økonomi ned, at det ifølge IMF kan udløse et chok på linje med den globale finanskrise i 2008. Børserne er allerede i panik. Og for at gøre ondt værre, så modarbejder løsningen af de to kriser hinanden: Jo hårdere vi sætter ind over for coronaen med krav om karantæner, stop for rejser, koncerter og meget andet, des hårdere bliver økonomien ramt. […] EU's ledere må træde i karakter med slagkraftige hjælpepakker, der afbøder de negative økonomiske konsekvenser af indsatsen mod coronaen. For selv om centralbankerne i USA, Kina og Storbritannien har indset alvoren og hurtigt har sænket deres renter, så kan politikerne ikke overlade løsningen til dem. […] Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag måtte sænke sin rente, så er den allerede negativ. Der skal mere direkte økonomisk støtte til.Tysklands kansler Merkel erkendte onsdag, at EU's strikse budgetregler i den nuværende situation må kunne fraviges i selv et gældsplaget land som Italien, der netop har bebudet en massiv hjælpepakke. Det er positivt og nye tyske toner.Statsminister Mette Frederiksen har med sin foreløbige hjælpepakke også forstået alvoren, men der skal mere til end nationale tiltag. Der er brug for al den europæiske solidaritet, der manglede i 2008, og som endte med at give EU et dårligt navn. Coronaen kan ende som en skæbnesvanger test af EU.”
I Information kan man læse, at det har ikke skortet på europæiske ideer til at inddæmme krisen som for eksempel ”helikopterpenge” eller lavere moms. ”De rammer generelt ved siden af. For der er tale om en krise på både udbuds- og efterspørgselssiden: Produktiviteten falder som følge af virussen, når fabrikker lukker og leverancekæder brydes, men efterspørgslen falder også, når forbrugerne bliver skeptiske over for deres fremtidsudsigter. I værste fald kan den cocktail medføre stigende arbejdsløshed, som skærper krisen på efterspørgselssiden yderligere,” mener økonomiprofessor Jens Südekum. Han beklager, sammen med en række andre prominente økonomer, at den Europæiske Centralbank (ECB), ikke har meget mere krudt at skyde med, fordi renten allerede er helt i bund. Dog kan ECB stadig stille så meget likviditet til rådighed, at bankerne kan holde sig oven vande. ”Da Mario Draghi sagde, at ECB ville gøre ”whatever it takes” for at redde euroen, gav det ro. Vi kræver nu at høre lignende meldinger fra politisk side,” siger Jens Südekum. Mere konkret anbefaler de seks stjerneøkonomer nationale tiltag som den allerede vedtagne fleksibilisering af arbejdstiden samt hjælp til at holde pressede firmaer kørende økonomisk, for eksempel i kraft af rentefri lån til lønudbetalinger og rentefri udsættelser af skatteindbetalinger. ”Vi står i en situation, der ikke kan løses med klassisk konjunkturpolitik. Hvis en leverancekæde er forstyrret, så hjælper det ikke at give folk flere penge mellem hænderne. Den 'sociale konsum' skal ikke øges - vi skal ikke have flere ud at spise eller i teatret. TværtimodMed udviklingen i Kina tyder det på, at det kan tage nogle måneder, før systemet kan køre igen,« siger økonomiprofessor Gabriel Felbermayer, der leder Kiel Institute for the World Economy,” siger Felbermayer. De 25 milliarder euro fra EU's side, som Ursula von der Leyen proklamerede i begyndelsen af denne uge, betegner han derimod som ”en sen og beskeden hjælp”.
Børsen skriver i sin leder: ”Tirsdag advarede chefen for den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, ifølge Financial Times de europæiske regeringschefer om, at situationen kan udvikle sig til noget, der minder om finanskrisen. Politikerne bør derfor reagere, og derudover skulle Lagarde også have indikeret, at ECB vil gå langt for at stabilisere økonomien. Torsdagens møde i ECB må derfor imødeses med stor spænding. Markedet forventer, at renten vil blive sat ned, og at der skrues op for de kvantitative lempelser. Men måske sendes der også nye signaler til bankerne i Europa. […] Den kommende tid bliver ekstremt svær for erhvervslivet, men krisen bliver dybere, hvis bankerne for at leve op til tilsynets krav må trække i kreditnødbremsen. […] Bankerne er afgørende, når likviditeten i erhvervslivet i en akut krisesituation tørrer ud. Den rolle skal understøttes, så bankerne kan mildne i stedet for at forstærke krisen. Erhvervsministeren, finanstilsynet og bankerne bør derfor finde løsninger – for samfundets skyld.”
I Jyllands-Posten kan man læse, at på torsdag vil Den Europæiske Centralbank, forsøge at lægge en bund under finansmarkederne med en stor hjælpepakke. Men den har ikke ret meget at skyde med. Det lægger pres på EU's regeringer for at sparke liv i væksten. ”De seneste dages store fald på aktiemarkederne og den voldsomme optrapning i kampen mod coronavirus i blandt andet Italien sætter Den Europæiske Centralbank (ECB) under pres for at levere noget stort på torsdagens møde. Problemet er blot, at med en toneangivende rente på -0,5 procent, og et opkøbsprogram allerede i obligationsmarkedet, har den ikke ret meget mere at smide med. ECB's succes på torsdagens møde vil afhænge af, om den formår at overbevise om, at den er på højde med situation, og måske særligt at institutionelle begrænsninger og interne uenigheder ikke holder den tilbage,” siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit. I sin analyse af situationen, skriver Frank Hvid Pedersen, finansanalytiker i Politiken: ”Føler centralbanken nu så stort et pres mod de europæiske økonomier, at dens nye direktør, Christine Lagarde, sænker renten og dermed slår kontra på den normalisering af pengepolitikken, der omsider var begyndt oven på den verdensomspændende finanskrise i 2008? Det er ikke for meget at sige, at Italien i denne tid er et dobbeltlaboratorium, dels for Europas evne til at inddæmme spredningen af coronavirussen, dels for dets evne til at inddæmme de økonomiske skadevirkninger. […] I eftermiddag vil kursen på europæiske bankaktier og Italiens statsobligationer øjeblikkelig vise, om finansmarkederne synes, at Christine Lagarde og ECB bidrager til brandbæltet, der skal bremse den finansielle uro og den økonomiske nedtur. Om krisen er inddæmmet, eller om den giftige cocktail af coronavirus og tiltagende økonomisk krise er giftigere end som så. Og kan ende med at vælte Italien så meget omkuld, at det ikke længere giver mening at forblive i eurosamarbejdet.”
Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, skriver i sin analyse af situationen, blandt andet: ”Bank of England kom på banen med en trestrenget pakke, der bør skabe fornyet debat i Danmark om, hvordan myndighederne skal håndtere den økonomiske krise, som coronavirussen har udløst.Bank of England nedsatte renten med 0,50 procentpoint til 0,25 procent. Det er første gang siden finanskrisen, at renten blev sat ned mellem ordinære møder. Rentenedsættelsen er i tråd med, hvad de andre G7-lande USA og Canada har gjort - og dermed i forlængelse af de løfter, som G7-landene afgav i sidste uge om resolut handling. Rentenedsættelsen viser også, hvor vigtigt det er at have noget at sætte ned. Med negative renter i euroområdet er det tvivlsomt, om Den Europæiske Centralbank, ECB, vil følge i samme spor på sit møde.”
Jyllands-Posten, s. 10-11, 16; Politiken, s. 1, 4; Information, s. 6-7; Børsen, s. 2: Berlingske, s. 9 (12.03.2020)

Prioritede historier

Lagarde i fare for fejltagelse
Børsens Hakon Redder, redaktør, skriver i en analyse: ”Såfremt ECB-chefen Christine Lagarde, torsdag, sætter en fod forkert, kan det udløse en ny stor salgsbølge i finansmarkederne. Ansvaret har sjældent været større på den 64-årige franskmand. Trods hendes lange og flotte karriere. “Uanset, hvor velment hendes strategi er, så øger den risici for, at ECB laver en afgørende fejltagelse. Argumentet om, at finanspolitik frem for pengepolitik er det bedste svar på de økonomiske konsekvenser af corona, indikerer, at svaret bliver “for lidt for sent”, og det øger markant udsigten til en stigende euro og recession,” skriver Melvyn Krauss, seniorfellow, Stanford University. Advarslen indikerer, at EU og ECB, ligesom i 2015, er i overhængende fare for at komme for sent med penge- og finanspolitiske svar på en coronaaffødt recession, der er undervejs. Kina, USA, Storbritannien og mange andre lande har for længst reageret med rentefald og andre lempelser. Senest var det Bank of England, der onsdag sænkede renten med 0,50 pct. til 0,25 pct. Derefter præsenterede finansminister Rishi Sunak et budget med ufinansierede investeringer for 100 mia. pund. over fem år og en krisepakke til 30 mia. pund. “Den koordinerede aktion sender et signal om, at politikerne er klar til at agere aggressivt for at begrænse de negative økonomiske konsekvenser af corona,” vurderer Andrew Goodwin, cheføkonom, Oxford Economics, der mener, at det vil være mere “effektivt end det ukoordinerede svar i USA, hvor de finanspolitiske lempelser er begrænsede”. Men i de 27 EU-lande er det tidsrøvende og politisk besværligt med en tilsvarende koordineret indsats. […] Cheføkonomisk rådgiver for tyske Allianz, Mohamed A. ElArian, advarer i en kommentar derfor om, at ECB på torsdagens rentemøde er “fristet til at bruge de kendte pengepolitiske værktøjer” overfor en “alvorlig og forværrende situation i realøkonomien.”” Jyllands-Posten skriver, at tirsdag aften leverede ECB-chef Christine Lagarde dueagtige meldinger, og Bank of England leverede onsdag morgen en uventet rentesænkning på 50 basispoint. ”Corona har fortsat en dominerende påvirkning på markedet. Der er dog kommet nogle pengepolitiske tiltag, idet Bank of England har sænket renten med 50 basispoint, og ECB har haft en samtale med EU's ledere om, at det kan blive en 2008-lignende krise,” siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør i Sydbank.
Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 11, 20, 25, 29; Berlingske, s. 12 (12.03.2020)

Macron og Merkel mødes med Erdogan
Berlingske, Børsen og Kristeligt Dagblad, skriver at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og forbundskansler i Tyskland Angela Merkel tager tirsdag i næste uge til Istanbul for at drøfte migrantkrisen med Tyrkiets præsident, Erdogan. Det er Erdogan, som har inviteret de to europæiske ledere efter et besøg i Bruxelles. Ifølge Erdogan vil Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, muligvis også deltage. På møder i Bruxelles har Erdogan i denne uge evalueret en migrantaftale mellem EU og Tyrkiet med blandt andre EU-præsident Charles Michel. B.T. fortæller, at Grækenlands afvisning af migranter, som forsøger at krydse grænsen til EU, er at sammenligne med nazisternes gerninger. Det budskab fremførte Tyrkiets præsident, Erdogan, onsdag i en tale i Ankara. Ifølge den tyrkiske avis Sabah, sagde han også, at migranterne skal have lov til at komme videre til det land, som de ønsker. ”Der er ingen forskel mellem, hvad Grækenland gør, og hvad der skete i de nazistiske lejre, ” lød det fra Erdogan, som viste fotos af græske vagter, der spreder tåregas. Tyrkiet og Grækenland fører i øjeblikket en retorisk krig, efter at Erdogan i slutningen af februar sagde, at migranter og syriske flygtninge nu frit vil kunne rejse ind i EU. I et debatindlæg i Information, skriver Betina Wind, kandidat i socialt arbejde, blandt andet: ”Problemet forsvandt ikke, det blev bare parkeret i en af Europas mest svækkede økonomier. Senest blev artikelserien desværre aktualiseret, da Erdogan åbnede sluserne igen, og vi stod over for truslen om endnu en flygtningekaravane. EU reagerede prompte med et visit og en pressekonference i Athen, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen gav den yderst flygtningefjendtlige premierminister Kyriakos Mitsotakis en solidaritetserklæring.Som stolt europæer er det skræmmende at se Ursula von der Leyen tale om et europæisk fællesskab med en mand, der har frataget børn adgang til sundhedsvæsenet ved at fjerne deres ret til sygeforsikring, mens han ignorerer folkeretten ved at udsætte retten til at søge asyl. […] Hvis det er den type europæisk humanitet og solidaritet, som von der Leyen står for, så er jeg ikke længere sikker på, at det er udtryk for andet end en kynisk og umenneskelig politik, der sørger for at holde krigsofrene ude. Mit eneste håb er, at aviser som Information bliver ved med at dække katastrofen - også selv om den ikke længere foregår på vores motorveje.”
Berlingske, s. 11; B.T., s. 14; Børsen, s. 20; Information, s. 16; Jyllands-Posten, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 3 (12.03.2020)

Interne anliggender

Kan en sexskandale bremse Skotlands uafhængighed?
Jyllands-Posten fortæller, at mandag formiddag begyndte retten i Edinburgh en fire uger lang retssag mod Skotlands tidligere førsteminister Alex Salmond, der er tiltalt for 14 tilfælde af overgreb mod 10 kvinder.Selv om Alex Salmond nægter sig skyldig, og selv om han har et topteam af forsvarsadvokater ved sin side, og selv om der er stor usikkerhed om, hvordan sagen vil falde ud i begyndelsen af april, ses den stadig som et meget stort problem for den igangværende kamp for skotsk uafhængighed fra resten af Storbritannien. Umiddelbart står løsrivelsespartiet SNP stærkt i Skotland. Partiet sidder på magten i det lokale, skotske parlament i Holyrood i Edinburgh, og partiet ryddede næsten bordet i Skotland, da der var valg til Underhuset i London i december 2019. Her opnåede SNP 48 af 59 mulige mandater - og partiet er i dag det tredjestørste i Westminster.Det har ført til håb hos SNP-vælgerne om, at partiets nuværende leder og skotsk førsteminister, Nicola Sturgeon, kan få gennemført endnu en folkeafstemning, som nationalisterne har en god mulighed for at vinde - ikke mindst fordi de skotske vælgere er stærke modstandere af hele Storbritanniens udmeldelse af EU.Det er dog ikke skotterne selv, der bestemmer, om der skal udskrives en ny folkeafstemning. Det bestemmer Underhuset i London.
Jyllands-Posten, s. 11 (12.03.2020)

Suveræniteten spøger stadig i EU-debatten
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Emilie Bugge Rønnsted, projektmedarbejder, Tænketanken Europa: ”En nylig meningsmåling foretaget af Voxmeter for Tænketanken Europa viser et interessant paradoks i danskernes holdning til forsvarssamarbejdet i EU, hvor Danmark som bekendt har forbehold: Hvis man spørger folk, om de vil ”afskaffe” forbeholdet, svarer blot 42 procent ja, men hvis man spørger folk, om de vil ”deltage” i forsvarssamarbejdet, siger 66 pct. ja.Der er med andre ord beskeden opbakning til at afskaffe forsvarsforbeholdet, men solid opbakning til at deltage i EU's forsvarssamarbejde - hvilket forsvarsforbeholdet forhindrer. Når danskerne hertil skal svare på, om Danmark og de øvrige EU-lande burde udvikle en fælles forsvars- og udenrigspolitik, der kan gøre EU mere uafhængigt af USA, siger to ud af tre ja.Hvordan kan det være? En væsentlig årsag ser ud til at handle om suverænitet. Blandt dem, som ikke vil af med forbeholdet, siger mere end halvdelen nemlig, at ”Danmark skal beholde sin suverænitet”.En forklaring på paradokset kan være, at mange gerne vil deltage i et fælles forsvarssamarbejde, men at de samtidig er bekymrede for, at Danmark mister suverænitet.Her er det dog vigtigt at huske på, at forsvarssamarbejdet i EU foregår på et mellemstatsligt plan. Det betyder, at Danmark altid kan sige nej til at deltage i missioner og opgaver, hvis vi ikke ønsker det. […] I virkeligheden bør vi nok spørge os selv, om vi ikke nærmere mister suverænitet ved at stå uden for samarbejdet? Der vil i hvert fald være brug for en grundig debat om dansk suverænitet, den dag forsvarsforbeholdet skal til en folkeafstemning.”
Jyllands-Posten, s. 20 (12.03.2020)

Klima

Nyt FN-marked vil lade flyindustrien øge sin klimabelastning
Politiken skriver, at mens verdens opmærksomhed er rettet mod coronavirussen, er FN ved at lægge sidste hånd på en klimaaftale, som har fået navnet Corsia, der vil lade den globale luftfartsindustri øge sit klimaaftryk frem mod 2035. Aftalen, som forventes at blive præsenteret i Montreal fredag, møder på forhånd kritik fra eksperter, ngo'er og EU-Kommissionen. FN forventer, at Corsia vil presse flyselskaberne til at købe 2,5 milliarder tons CO2-kompensation frem til år 2035. Det svarer rundt regnet til 52 gange Danmarks samlede CO2-udledning i 2019. Den nu forhenværende EU-Kommission har kritiseret planen for ikke at være ambitiøs nok. Ifølge netmediet Euractiv er EU's transportministre blevet opfordret til ikke at støtte Corsia, hvis det blokerer for EU's plan om at reducere luftfartens klimaaftryk i unionen. Corsia-markedet er blevet forhandlet under streng fortrolighed siden 2016. Hverken den danske regering eller FN's internationale civile luftfartsorganisation (Icao) ønsker at stille op til interview om aftalen.
Politiken, s. 8 (12.03.2020)

Retlige anliggender

Computere og tøj skal holde længere
Jyllands-Posten og B.T. skriver, at inspireret af FN's verdensmål præsenterede EU-Kommissionen onsdag en plan for cirkulær økonomi, der handler om at holde materialer i kredsløb længst muligt. Den vil i de kommende år - formentlig - få følger for alle EU-borgere. Med lovgivning vil EU kræve, at computere, der sælges i EU, skal kunne holde længere, kunne repareres og genbruges. Det samme gælder for tøj, mobiltelefoner, anden elektronik og en række andre produktgrupper. Det er også intentionen at indføre et forbud mod at destruere usolgte varer.
Jyllands-Posten, s. 9; B.T., s. 14 (12.03.2020)

Sikkerhedspolitik

Putin prikker til Norges ømme punkt i Arktis
Jyllands-Posten skriver at Rusland anklager Norge for ikke at få plads nok på Svalbard. Nu gisnes der om, hvorvidt russerne vil bruge øerne som trinbræt til militær ekspansion i Arktis.<br />Mens 15.000 Nato-soldater snører snestøvlerne for at deltage i den storstilede arktiske militærøvelse Cold Response i det nordligste Norge, holder Rusland skarpt øje med det endnu nordligere beliggende Svalbard. Her er militær formelt forment adgang, men flere norske analytikere peger på, at Rusland kan være i gang med at tage de første skridt til at bryde den 100 år gamle aftale. ”I en militær konflikt i Arktis vil Svalbard være vigtig,” mener Per Arne Totland, som er Svalbard-ekspert og forfatter. Rusland, eller det daværende Sovjetunionen, sad ikke med ved bordet, da aftalen blev indgået på en fredskonference i Paris i 1920, og der gik da heller ikke mange dage, før de første protester indløb. 44 lande har undertegnet aftalen, men de er langtfra enige med Norge i, hvordan den skal fortolkes. Striden handler om havet omkring Svalbard, som Norge håndhæver suveræniteten over. Det betyder kort fortalt, at Norge bestemmer, hvem der må bore efter olie, gas og andre rigdomme i havbunden. Rusland er ikke ene om at rette kritik mod Norge af den fortolkning, også EU har protesteret, men Rusland er til gengæld mest ferm til at udnytte Norges svaghed i et større politisk spil, forklarer Per Arne Totland.
Jyllands-Posten, s. 12 (12.03.2020)

Økonomi

Retning for økonomisk politik splitter EU
I et debatindlæg i Børsen, skriver Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet: ”Det politiske spil i EU er hurtigt begyndt at ændre sig, efter Storbritannien har forladt Unionen. Landet har i mange henseender været en række mindre landes eneste store ven i EU´s politiske debatter, og problemet er nu, som Otto Børns-Petersen formulerede det forleden, at medianvælgeren i EU er rykket sydpå i en mere protektionistisk og iliberal retning. Anført af Sverige er en lille gruppe lande ved at se, hvad de kan gøre ved problemet. Det grundlæggende problem er, at stærke politiske kræfter i EU er i gang med at trække unionen væk fra en tydeligt nordeuropæisk politisk tradition og mod en langt mere dirigistisk fransk-italiensk måde at føre økonomisk politik. […] Imens er store dele af EU opsatte på at fortsætte en politisk retning, der ikke blot vil gøre EU´s økonomi væsentligt mindre produktiv, men samtidig risikerer at fremmedgøre de mest velfungerende EU-medlemmer. Det er ikke en opskrift på et fremtidssikret Europa.”
Børsen, s 4 (12.03.2020)

SAS og Norwegian beder EU om hjælp
Børsen skriver, at det er nødvendigt med hjælp fra myndighederne, både lokalt og internationalt, hvis flyindustrien skal undgå at falde sammen under coronavirussen. Sådan lyder det samstemmigt fra de to ærkerivaler SAS og Norwegian, der har en fælles bøn til EU. Konkret drejer det sig om paragraf EF 261, der sikrer flypassagerer ret til kompensation ved forsinkelser eller aflysninger. “Når vi skal betale erstatning for en aflyst flyvning til Rom, fordi myndighederne fraråder alle rejser derned, er det skævt. Også fordi erstatningen langt overgår kundens udgift til billetten. Det er klart noget, man bør kigge på i EU,” siger Simon Pauck Hansen, driftsdirektør i SAS. Tirsdag lød de samme toner fra Norwegians bestyrelsesformand, Niels Smedegaard, i et interview med Børsen: “Når sådan noget sker, er der en række ting, man bør kigge på, både i forhold til det nationale og på EU-siden. Man kunne f.eks. kigge på paragraf EF 261, hvor vi skal betale kompensation til rejsende for forsinkelser.”
Børsen, s. 8 (12.03.2020)