Torsdag den 13. december

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Theresa May snigløbet af sine egne i går - i dag skal hun kæmpe mod EU's ledere

Flere af dagens aviser skriver, at den britiske premierminister Theresa May overlevede den mistillidsafstemning, der kunne få hende fjernet som formand for sit eget parti, efter 48 af hendes partifæller havde erklæret mistillid til hende. Oprørerne tilhører gruppen af de strammeste EU-modstandere - de såkaldte Brexiteers - og de går nærmest religiøst efter et benhårdt Brexit. Deres plan er at tørne ud af EU uden en plan, og de erkender, at det formentlig vil føre til en "økonomisk nedsmeltning," men at det er prisen værd, som en af deres ledere, Boris Johnson, har sagt. "Jeg tror, at afstemningen vil skylle de ekstremister ud, der prøver at promovere en særlig agenda, der virkelig ikke vil tilgodese den britiske befolkning eller den britiske økonomi," sagde den britiske finansminister Philip Hammond til Sky News inden mistillidsafstemningen ifølge Berlingske. Inden afstemningen fortalte May sine partifæller, at næste valg bliver uden hende i spidsen for partiet. Hun sagde, at hun godt vidste, at mange partifæller ikke mente hun var den rette til at føre dem gennem en valgkamp, og hun derfor vil gå inden valget. "Et stærkt og rørende øjeblik, da premierministeren gjorde det klart, at hun havde lyttet, hørt og respekteret partiets vilje, og at hun, når hun havde leveret et solidt Brexit, ville træde til side, så der kunne blive valgt en leder til at stå i spidsen for den genforening og fornyelse, vi trænger til. Respekt for det," skrev partifællen George Freeman efterfølgende på Twitter. Oppositionen arbejder på en mistillidsafstemning mod hele regeringen, som kun kan vindes, hvis de nordirske unionister, DUP, som er May-regeringens parlamentariske grundlag, stemmer med oppositionen, eller meget May-kritiske konservative gør det. Det skete efter May valgte at aflyse afstemningen om aftalen med EU. Det skriver Politiken, Berlingske, Børsen og Jyllands-Posten.

I Berlingske kan man også læse, at i morgen begynder et EU-topmøde i Bruxelles, hvor det altoverskyggende tema bliver Brexit og at den danske regering ikke kan give den britiske regering det, den ønsker sig. "Udfordringen er den, at det ikke står lysende klart, hvad der skal til for at få det igennem," sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i Folketingets Europaudvalg onsdag. Efter at have overlevet mistillidsafstemningen vil Theresa May nu prøve at søge hjælp hos sine EU-kolleger. Hun vil have dem til at lytte til bekymringen blandt hendes konservative partifæller, som er utilfredse med en forsikringsordning i skilsmisseaftalen, som de frygter kan gøre, at Storbritannien er fanget i EU-lovgivning på ubestemt tid. I EU mener man, at man allerede har leveret hjælpen da man har lyttet til ønsket om at forsikringsaftalen skal gælde hele Storbritannien og ikke kun Nordirland, som ellers var den oprindelige ide. Donald Tusk, formand for det Europæiske råd, har allerede givet May mulighed for at præsentere sin sag for kollegerne torsdag eftermiddag. Han har også sagt, at der ikke bliver tale om at genåbne forhandlingerne.

Information skriver, at kampen om Brexit, som er ved at rive de britiske konservative fra hinanden, også er en kamp om den britiske historie og henvisningerne til Anden Verdenskrig og imperietiden flyver gennem luften. Professor i moderne britisk historie på King's College London og forfatter til bogen The Rise and Fall of the British Nation, David Edgerton, mener dog ikke, at Brexit er en forlængelse af de lange linjer i britisk historie. Han mener det er noget helt nyt. Til spørgsmålet "Mange EU-tilhængere taler om, at Brexit hænger sammen med briternes 'imperiale tankegang' - I er aldrig helt kommet jer over tabet af imperiet. Er det rigtigt?," svarer han: "Nej. Hvordan skal man så forstå, at vi gik ind i EU til at begynde med? Allerede i 1961, hvor Storbritanniens økonomi var den største og den mest effektive i hele Europa, ansøgte den konservative regering om optagelse i det indre marked. Allerede efter Suezkrisen i 1956 begyndte Storbritanniens militære tilbagetrækning. Og i 1975 stemte to ud af tre briter for at komme med i Unionen. Hvordan skal vi så forstå det?"

I Børsen kan man læse, at tidligere topchef i Carlsberg og Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, vurderer, at alle selskaber med respekt for sig selv bør have seriøse planer klar til at håndtere et potentielt hårdt Brexit. Han mener, at hvis briterne trækker sig ud af EU uden en ordnet aftale, så vil fremtidig handel komme til at foregå på WTO-vilkår, hvilket vil belaste mindre virksomheders værdikæder. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Tim Knudsen, uafhængig politisk kommentator, blandt andet: "Det britiske Brexit-mareridt fortsætter og fortsætter. Det kan meget vel føre til en ny modvilje mod folkeafstemninger. Mange har ellers håbet, at folkeafstemninger kunne revitalisere demokratiet. Men briternes folkeafstemning led af alle de svagheder, en folkeafstemning kan lide af. Det var ganske uklart, hvad der ville blive konsekvensen af at stemme for at forlade EU. Tilhængerne af Brexit var overhovedet ikke enige om, hvilken type Brexit, det skulle ende med. [...] Næste svaghed er, at bruddet med EU ikke skulle forvaltes af de, som har ansvar for det. Det er overladt premierminister Theresa May, som selv ønskede at forblive i EU. Det kan være sværere for en regering at forvalte en politik, som den ikke selv helhjertet støtter. [...] Spørgsmålet er: Hvordan udformes folkeafstemninger, så man sikrer denne sammenhæng?" Politiken bringer et debatindlæg af Timothy Garton Ash, kommentator og professor i europastudier ved Oxford University, hvor han blandt andet skriver: "Den eneste gode udgang på dramaet i Storbritannien er, at der ikke bliver noget Brexit. [...] Indrømmet, hvis man hjælper den britiske regering i mål, vil det på kort sigt skabe en form for klarhed og give EU mulighed for at vende tilbage til andre sager. Men på lang sigt vil Brexit skabe et åbent britisk sår, som vil skade og svække unionens krop. [...] Hvis og når parlamentet stemmer for en ny folkeafstemning, får vi brug for en lille hånd fra vores partnere i EU. Artikel 50 (om et medlemslands udtrædelse af unionen, red.) skal forlænges nogle måneder."

Politiken bringer en nyhedsanalyse skrevet af EU-Korrespondent Nilas Heinskou, hvor han blandt andet skriver: "Før dagens EU-topmøde har Theresa May rejst rundt i EU's hovedstæder med hatten i hånden. EU-lederne vil gerne komme den desperate britiske premierminister i møde, men de frygter, at hjælpen vil være forgæves. […] Kort fortalt betyder aftalen mellem EU og Storbritannien, at man vil oprette et fælles midlertidigt toldområde, der skal sikre, at der ikke kommer nogen hård grænse med toldkontrol på den kommende ydre EU-grænse mellem Nordirland og Irland. [...] Aftalen om det midlertidige toldområde indebærer, at Storbritannien og i særdeleshed Nordirland vil være bundet til 'fuld tilpasning' efter nuværende og kommende EU-regler. [...] Men skilsmisseaftalen bliver under ingen omstændigheder åbnet. Det har kommissionsformand Jean-Claude Juncker og et væld af EU's øvrige ledere gjort soleklart."

Kilder: Politiken, s. 4, 9; Berlingske, s. 10, 11; Jyllands-Posten, s. 12-13; Børsen, s. 20-21; Kristeligt Dagblad, s. 3; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Nu smækker Mario Draghi ECB-kassen i

Jyllands-Posten skriver, at den Europæiske Centralbank (ECB) de seneste tre et halvt år har opkøbt stats- og erhvervsobligationer for mere end 19.000 milliarder kroner. Det er gjort først og fremmest for at forhindre minimal inflation i at udarter sig til deflation, men det har også været vigtigt for at få gang i den økonomiske vækst efter finanskrisen. I dag er status, at der igen er inflation i euroland. Torsdag mødtes ECB's styrelsesråd til årets sidste møde, hvor der er bred enighed om, at der ikke vil ske pengepolitiske ændringer. Alle prognoser, der er kommet hen over efteråret fra OECD, Den Internationale Valutafond (IMF), EU-Kommissionen samt regionale og globale storbanker, taler samstemmende om, at momentum i den økonomiske vækst er aftagende. Det er ikke økonomien der er den største udfordring for ECB-præsident Mario Draghi. Det der vil dominere dagsordenen på torsdagens styrelsesmøde, er geopolitiske spørgsmål og ricisi. "Umiddelbart bliver det mest interessante, om Mario Draghi løfter sløret for, hvordan afkastet af den enorme obligationsbeholdning vil blive reinvesteret, da det kan få ganske stor betydning for obligationsmarkederne i Europa," siger Florian Hense, økonom i Berenberg. Børsen skriver, at Danske Bank mener det er ECB-chef Mario Draghis tiltag efter krisen, som er skyld i, at eurozonen ikke er blevet sprængt. Det er forventet at Draghi på et rentemøde torsdag melder ud, at centralbanken fra nytår stopper med nye opkøb af obligationer. "Det vil være en større overraskelse, hvis de ikke stopper opkøbsprogrammet," siger senioranalytiker fra Danske Bank Piet Christiansen, og fortsætter: "Det er fuldstændig ekstraordinært det de har gjort. Det er på grund af Mario Draghi, at vi stadig har 19 eurolande i dag." Mario Draghi forlader topposten i ECB til oktober.

Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 10-11; Børsen s. 16-18

Andre EU-historier

Handel: EU og Japan i fredsaftale om handel og klima

Flere af dagens aviser skriver, at dansk eksport vil kunne øges med op til 11 milliarder kroner, efter EU-Parlamentet onsdag har stemt ja til en handelsaftale med Japan. Det vurderer Dansk Industri (DI). Aftalen er den største frihandelsaftale, EU har indgået, og er særlig interessant for virksomheder, der handler med grøn teknologi, medicinske produkter og fødevarer. Dansk eksport af varer og tjenester til Japan var i 2017 på 22 milliarder kroner. På baggrund af beregninger fra London School of Economics, EU-Kommissionen og handelsaftalen med Sydkorea, vurderer DI, at dansk eksport kan øges med 30-50 procent. "Det er et vanskeligt marked med mange handelsbarrierer, men det er et marked, hvor Danmark er et af de lande i Europa, der klarer sig bedst," siger underdirektør i Dansk Industri, Peter Thagesen. Det skriver Børsen. B.T. Metro skriver, at aftalen er den første af sin art, der tager højde for klimamål og direkte har referencer til FN-klimaaftalen fra 2015 i Paris.

Kilder: Børsen, s. 16; Berlingske, s.22; Politiken, s. 2; B.T. Metro, s. 6

Institutionelle anliggender: EU lider af de balkanske sygdomme, som Jugoslavien led af

Berlingske bringer et debatindlæg af Hans Hauge, lektor emeritus og dr.phil fra Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: "Engang var den etnonationalistiske politik en balkansk sygdom, skriver Jens-Martin Eriksen i en kommentar i Berlingske 6. december. Han synes at være enig med lederen af den serbiske Helsinki komité, Sonja Biserko, som han refererer for det synspunkt, at "balkaniseringen" og "identitetspolitikken" begyndte for 20 år siden på Balkan. [...] Eriksen arbejder med nogle forenklende modsætninger mellem på den gode side "universalister", som hører til i Vesten, og på den onde side "traditionalister" eller "nationalister", der hører til østpå i "Balkan", og de er ikke til at skelne fra muslimske "populister". [...] Etnonationalismen blev idealet efter Anden Verdenskrig i Europa på nær i Belgien, Schweiz og Jugoslavien. Alle stater skulle være etnonationale, og derfor påbegyndtes en etnisk udrensning af tyskere fra alle de lande, hvor de var bosat, idet en tysker var en, der talte tysk. Det var en enorm "expulsion", som det blev kaldt, hvor millioner af tyskere blev udvist og sendt til Vesttyskland, mens Østtyskland gik "fri". [...] Europa bygger på etnonationalisme. Kun en nationsstat kan blive medlem af EU. Den socialistiske forbundsstat Jugoslavien var en undtagelse. Den opstod i 1943 og blev opløst i 1991. Det var ikke etnonationalisme, som opløste den. De nye stater kunne jo ikke hurtigt nok komme ind i EU for derved at forvinde nationalismen. At komme i EU var at komme hjem. [...] Der er paralleller mellem Jugoslaviens og EU's kultur- og sprogpolitik, og det betyder også, at EU nu lider af de balkanske sygdomme, som Jugoslavien led af, og som til slut førte til opløsningen."

Kilde: Berlingske, s. 30

Migration: Dansk Flygtningehjælp: Danmark har sendt særligt sårbare asylansøgere retur til uværdige forhold i Italien

En ny rapport fra Dansk Flygtningehjælp viser, at danske myndigheder har sendt særligt sårbare flygtninge retur til Italien, hvor forholdene ifølge Flygtningehjælpen er uværdige. Det skriver Information. Rapporten "Gensidig tillid er stadig ikke tilstrækkeligt", som udkommer i dag, beskriver forholdene i Italien for 13 særligt sårbare asylansøgere, som er blevet returneret fra en række andre EU-lande i perioden efteråret 2017 til sommeren 2018. Det er sket som følge af Dublin III-forordningen, som blev vedtaget i EU i 2013. Den går kort fortalt ud på, at det land, som en asylansøger først indgiver en asylansøgning til, er ansvarlig for asylbehandlingen, uanset at asylansøgeren senere søger asyl i et andet EU-land.

Kilde: Information, s. 4

Institutionelle anliggender: Europæiske magtkampe i skyggen af Brexit

Information skriver, at Macrons indrømmelser til De Gule Veste kommer belejligt for den euro-rebelske italienske regering, da de bidrager til opbruddet i de europæiske magtforhold op til de næste dages møde mellem regeringscheferne i EU, hvor den tysk-franske akse for alvor er svækket. Torsdag og fredag sætter de nationale ledere sig om bordet for at behandle de overordnede linjer for EU's videre færd. Herunder rammebudgettet for 2021-2027, det indre marked og migration i Europa. Magtforholdene i EU fik en en uventet drejning da den franske præsident Macron mandag gav en lang indrømmelse til De Gule Veste. Han lovede skattelettelse på overarbejde, reduceret skat på pension og en højere månedlig mindsteløn. Dermed overskrider Frankrig, ligesom den italienske regering ønsker at gøre det, selv gældskriterierne for euroen. "Selvfølgelig hjælper Macrons tale, fordi den tvinger EU-Kommissionen og den franske kommissær til at tænke sig grundigt om, før de skrider til sanktioner mod os. Selv den mest liberale, elitære og establishment venlige leder i Europa må foretage en kovending nu, hvor folket kræver det," siger en unavngiven italiensk regeringskilde til magasinet Politico. Med et Italien til populistisk tælling, en stærkt svækket Macron i Frankrig og et dybt splittet Storbritannien sidder Tyskland nu tilbage som det mest stabile af de store EU-lande, hvor den nuværende regeringskontrakt endda bærer overskriften "Opbrud i Europa".

Kilde: Information, s. 12-13

Det digitale indre marked: Jeg vil ikke flytte ind i Google-land

I en kronik i Jyllands-Posten skriver medlem af Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose (S), blandt andet: "Som det er nu, kan de små virksomheder ikke stille meget op mod platformsgiganterne. Det giver en skævvridning af markedet med ulige konkurrencevilkår.

I Danmark har vi brugt Google i mange år. Det samme er tilfældet med Apple. Og den næste store spiller der ruller ind over Danmark, bliver giganten Amazon. Fælles for dem er, at de har sat sig - og fortsat sætter sig - på en større og større andel af den digitale markedsøkonomi. [...]

I Europa-Parlamentet har vi netop taget det første store skridt i retningen mod et mere fair og transparent handelsmiljø på disse online-platforme. Vi er lige blevet færdige med at behandle ny lovgivning, der skal regulere forholdet mellem de store spillere og de virksomheder, der udbyder deres produkter på platformen. Lovgivningen er behandlet i Europa-Parlamentet, nu skal vi blive enige med Ministerrådet. Som hele Europa-Parlamentets ordfører på lovgivningen har jeg arbejdet for, at der skal være lige muligheder og konkurrencevilkår for alle på det digitale indre marked. Og som socialdemokrat er jeg meget, meget glad for, at det er lykkedes."

Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Det digitale indre marked: Samfundets digitale fundamenter er alt for vitale til at overlades til private virksomheder

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Ejvind Jørgensen, medstifter og formand for tænketanken Danmark 3.0, formand for Dansk IT’s udvalg for it i den offentlige sektor, og økonomidirektør i cBrain A/S, blandt andet: "I industrisamfundet udgjorde veje, jernbaner, havne, energiforsyning, spildevandsanlæg med videre samfundets afgørende infrastrukturer. Infrastrukturer, som er afgørende for, om et samfund fundamentalt kan fungere, og som borgere og virksomheder kan stole på og tilrettelægge deres virksomhedsdrift og levned ud fra. Industrisamfundet er imidlertid under hastig forandring på grund af digitaliseringen. [...] Digitaliseringen giver mennesker, virksomheder og samfund uendeligt mange muligheder for at kunne indrette sig fleksibelt, effektivt og mere behageligt. Danmark er helt fremme i denne udvikling. Faktisk er vi det land i verden, der klarer sig bedst, når det gælder digitalisering. Vi er udråbt som nummer et i analyser fra såvel EU, OECD og FN, og rigtig mange lande ser således på Danmark for at lære af os. Men - for der er et stort men - digitaliseringen har samtidig en bagside. Vi er som samfund blevet fuldstændig afhængige af de digitale løsninger og tilliden til dem. [...] Da vi i tænketanken Danmark 3.0 i 2011 udgav rapporten "Hvornår springer Danmark ud som dland?", skrev vi: "Alle borgere bør have lige ret og lige adgang til samfundets digitale infrastrukturer, som vi kalder digitale fundamenter. Derfor peger vi på, at digitale fundamenter bør kontrolleres af staten og dermed skærmes fra at blive gidsel i et kommercielt monopol. [...] Her syv år efter begynder det at stå mere og mere klart, at den digitale udvikling kalder på regulering, hvis vi som samfund ikke skal ende med gevaldige tømmermænd. [...] Vi kan ikke overlade det til markedets kræfter alene. Tænk blot på EU- kommissær Margrethe Vestagers kamp mod de digitale mastodonter."

Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Migration: Ungarn: Vi bliver ikke enige om migranter

Det østrigske EU-formandskab har i længere tid arbejdet på at samle tilslutning til en ny form for solidaritet i et forsøg på at sætte skub i to års fastlåste om nye fælles EU-asylregler, skriver Jyllands-Posten. I stedet for at alle lande forpligtes til at tage imod en kvote af migranter, hvis der ankommer en stor bølge til Europa, kan landene vælge at sige nej og i stedet betale penge eller stille med mere personale til at vogte den ydre grænse. Op til EU-topmødet torsdag og fredag i Bruxelles har Frankrig og Tyskland signaleret støtte til denne alternative solidaritet. Også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har udtalt sig støttende. Dog vil Ungarn ikke acceptere det. "Vi kommer aldrig til at acceptere nogen former for kvoter, uanset om de er frivillige eller ej. Det er princippet, der er problemet. Omfordeling er en blind vej, som kun kommer til at øge migrationen. Omfordeling udsender et håb om, at hvis du når frem til Europa, er der mulighed for, at du kan blive. Det vil hjælpe migrationen på vej, ikke bremse den," siger Zoltån Kovåcs, medlem af og international talsmand for Viktor Orbans regering og fortsætter: "Frem til Europa-Parlamentsvalget i maj vil vi føre kampagne mod migration. Nu så vi det igen ske i går i terrorangrebet i Strasbourg. Vi har terrorisme i Europa på grund af migrationen."

Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Udenrigspolitik: Drop idealismen i den vestlige udenrigspolitik

Politiken bringer en kronik af Kasper Støvring, ph.d. og foredragsholder samt forfatter til bogen "Gensyn med fremtiden. Et essay om den nye verdensorden," hvor han blandt andet skriver: "Vi må være tilbageholdende og give forrang til vores nationale interesserer i stedet for moralsk universalisme. Vi skal således fastholde alliancen med Saudi-Arabien og bare lade russerne involvere sig endnu mere aktivt i Ukraine. [...] Er menneskerettighederne universelle eller et vestligt projekt, spørges der. Svaret er ifølge regeringen det første, selv om det er yderst tvivlsomt. Men for regeringen er strategien tydelig: Der skal kæmpes for de demokratiske principper, der "udfordres rundt om i verden". Særlig opmærksomhed har "et aggressivt Rusland" og EU-samarbejdet, som regeringen ønsker at styrke. [...] Jeg har tre gennemgående pointer. For det første: Vesten har mistet magt, og andre civilisationer har succes med at følge deres egen illiberale kurs (Kina, Rusland, Tyrkiet og så videre). Men hvor liberale fordømmer denne kurs, anser jeg den for berettiget på dens egne præmisser. For det andet: Vesten er i krise. Men hvor liberale ser Brexit, Trump og højrepopulismen som årsager til krisen, ser jeg dem som virkninger af den - og som nationalkonservative veje, der kan lede ud af krisen. For det tredje: Verden er i opbrud og forekommer truende og forvirrende. Men hvor liberale ser verden som ordnet i form af de universelle liberale værdier, ikkevestlige civilisationer før eller siden vil tilegne sig, ser jeg verden som ordnet i form af de - nationale og religiøse - kulturer, der forbliver partikulære."

Kilde: Politiken, s. 7-8

Klima: Kampen om kullet begynder under jorden

Politiken skriver om klimatopmødet COP24, der i disse dage afholdes i Polen, og varer til weekenden. Avisen skriver, at der kun er spinkle fremskridt på overfladen af klimatopmødet og at de tre folketingspolitikere fra Energi- og Klimaudvalget, Jens Joel (S), Mikkel Dencker (DF) og Carsten Bach (LA), torsdag formiddag har taget fri, for ved selvsyn at se kernen af de centrale klimastridspunkter i verden og EU, nemlig kul. Polen har sendt et tydeligt signal ved at vælge Schlesiens hovedby, Katowice, som værtsby for klimatopmødet, da det er et af Europas største kuldistrikter. "Man kan godt forstå polakkernes position. Vi skal have fortalt dem, at der er nye jobs i den grønne omstilling, der kan erstatte kulindustrien. Men det bliver en udfordring," siger Jens Joel. Carsten Bach kalder det, han har set, "imponerende og frygtindgydende." "Det er hårdt politisk og diplomatisk arbejde, der skal til i EU, for at de forskellige interesser skal tilgodeses. For når vi snakker energi og klima, er der ikke anden udvej end at finde de internationale løsninger," siger han. Mikkel Dencker er lidt mere afdæmpet. "I bund og grund er det hvert land, der skal tilrettelægge sin egen energipolitik«, siger han. Men derfor kan man vel godt skubbe lidt på," siger han. Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg skrevet af Rasmus Nordqvist, klimaordfører og politisk ordfører for Alternativet. Han skriver blandt andet: "Skikke, kultur, historie, der står til at forsvinde. Hvorfor? Fordi vi i Vesten gennem de seneste par hundrede år har udledt så meget CO2, at klimakrisen er godt på vej til at blive en klimakatastrofe. Og ikke mindst: fordi vi - både i Vesten og globalt - er alt for langsomme til at tage de CO2-reducerende initiativer, vi burde og har lovet. [...] Vi ved at verden lige nu er på vej til en global opvarmning på omkring tre grader. Hvis EU og USA fortsætter som hidtil, er vi snarere på vej mod fire graders opvarmning. [...] Det er som om, det ikke helt er sivet ind hos klimaforhandlerne og verdens ledere til klimatopmødet COP24, som lige nu er i gang i Polen. Under min deltagelse i konferencen oplevede jeg fra mange kanter en total ansvarsfralæggelse. [...] Mange ledere - herunder den danske regering - nægter at tage det ansvar på sig, som er vores. Vi nøler med at betale den klimafinansiering, vi har lovet, og vi nøler med at sætte nye, højere klimamål."

Kilder: Politiken, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 11

Interne anliggender: Italien foreslår lavere budgetunderskud

Giuseppe Conte, Italiens premierminister, oplyste onsdag aften ifølge Børsen, at han har foreslået et budgetunderskud for landet på 2.04 procent i 2019 til EU. EU-Kommissionen har tidligere afvist Italiens 2019-budget, da underskuddet er på 2,4 procent, hvilket er for højt i forhold til ØMU'ens krav.

Kilde: Børsen, s. 20

Finansielle anliggender: “Cyklus af frygt” i markedet - dystert 2019

Der er overvejende negative prognoser for økonomien i 2019 blandt en række internationale storbanker, skriver Børsen. Storbankerne sender et budskab om, at næste år ikke vil blive bedre end et dybt skuffende 2018, med tab i stort set alle aktivklasser. Den grundlæggende vurdering for især eurozonen er, at man er fanget i en "cyklus af frygt" og der ikke er nogen nøgleindikator, der peger på et opsving i den første del af 2019. Derimod er der “en serie af eksterne chok og politiske risici, der har afsporet opsvinget i eurozonen.” Ordene kommer fra cheføkonom Holger Schmieding i den store tyske investeringsbank Berenberg Bank. Han er traditionelt ikke nogen alarmist. Han henviser til, “at væksten er under trendraten på 1,5 procent”, og frygter, at “vores prognose for væksten i 2019 på 1,25 procent af bnp, der i forvejen er under konsensus på 1,6 procent,” bliver lavere. Inden for eurozonen er Italien det største problembarn. Hvis Italien bliver epicenter for en gældskrise, er det mangefold værre end under krisen i Grækenland. Senest bidrager den politiske udvikling i Frankrig - for kun få måneder siden af flere iagttagere anset som et potentielt økonomisk powerhouse i EU - til frygt for, at reformprocessen i EU går i stå.

Kilde: Børsen, s. 16

Det digitale indre marked: Ny EU-plan for kunstig intelligens får ros af regeringen og erhvervslivet

Der skal investeres flere penge i kunstig intelligens, EU skal have et nyt fælles datarum og hvert enkelt medlemsland skal have en AI-strategi. Det er nogle af overskrifterne i EU-Kommissionens handlingsplan for kunstig intelligens (AI), som blev offentliggjort sidste uge. Det skriver Altinget. Kommissionen mener, at EU halser bagefter USA og Kina, hvad angår AI og foreslår at investere en milliard euro i AI hvert år fra 2021 til 2027. "Det er essentielt for vækst og jobs. AI er ikke nice-to-have, det handler om vores fremtid," siger Andrus Ansip, næstformand i EU-Kommissionen for EU's digitale indre marked, i en pressemeddelelse. Der lægges vægt på et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne og den private sektor. Det passer fint ind i regeringens planer, som ifølge Erhvervsministeriet offentliggør en ny AI-strategi i 2019. "Strategien skal udnytte de danske styrkepositioner i form af blandt andet et stærkt samarbejde mellem den offentlige og den private sektor og af, at vi har verdens bedste offentlige data," siger innovationsminister Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Kilde: Altinget

Klima: Debat: Ladestanderne har vi. Nu mangler vi elbilerne

I et debatindlæg på Altinget skriver Lasse Altmann, business development manager hos ABB, blandt andet: ”Europa skal være klimaneutralt i 2050. Det er hovedbudskabet i den nye, ambitiøse klimaplan fra EU-Kommissionen. Helt på linje med Danmarks ambition. Og elektrificering er hovedingrediensen i både den europæiske og danske opskrift på, hvordan ambitionen skal nås. Folketingets beslutning om at fastfryse afgifterne på elbiler i 2019 er i den forbindelse et lille, men ikke desto mindre vigtigt skridt i den rigtige retning. [...] Og fra dansk side bør der på EU-niveau også arbejdes for en europæisk masterplan for at sikre en ladeinfrastruktur, så vi i elbiler kan bevæge os trygt og effektivt på tværs af Europas grænser. Men i en dansk kontekst bør vi nu fokusere på kun én ting: At få mange, mange flere elbiler ud at køre.”

Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: EU-parlamentarikere stemmer ja til adgang til dagpenge fra dag ét for vandrende arbejdskraft

Tirsdag stemte et flertal i EU-parlamentet for at lempe adgangen til dagpenge for vandrende arbejdstagere, skriver Altinget. Det sker på trods af hård modstand fra danske parlamentarikere, pres fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og indlæg fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Frygten fra dansk hold er, at det kan blive rigtig dyrt for det danske velfærdssystem. Folkebevægelsen mod EU's Rina Ronja Kari kalder udfaldet "en katastrofe for dagpengesystemet". Reglerne er en del af en større opdatering af reglerne om social sikring på tværs af EU's grænser. Den danske regering har også kæmpet hårdt for at få inkluderet en indeksering af børnechecken, så EU-arbejdstagere med børn i hjemlandet vil få skåret i børnepengene, hvis leveomkostningerne er lavere i det land. Her er det også endt med et dansk nederlag. "Vi er nødt til nu at kigge på konsekvenserne og dermed også et potentielt worst case-scenarie for den danske arbejdsmarkedsmodel og dansk social sikring, for det er en alvorlig sag, der kan være ødelæggende både for legitimiteten for hele projektet og for økonomien," siger Morten Løkkegaard (V). Professor i statskundskab på Københavns Universitet, Dorte Sindbjerg Martinsen, der har speciale i socialpolitik og grænseoverskridende velfærd inden for EU, mener ikke det vil betyde en underminering af det danske velfærdssystem. "Det er for stærkt at tale om en underminering af vores dagpengesystem. Der vil altid være brodne kar, men helt generelt kan vi se, at folk bevæger sig med det formål at få arbejde og generelt set er bidragsydere til velfærdsbudgetter. Så der ligger nogle antagelser i kritikken om, at det vil underminere dagpengesystemet, og at man vil spekulere i det for at få adgang til det danske dagpengesystem," siger hun.

Kilde: Altinget

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Internationalt panel skal evaluere dansk innovation

Altinget skriver, at Uddannelses- og Forskningsministeriet nu i samarbejde med EU-Kommissionen har udpeget det internationale ekspertpanel, som skal evaluere det danske innovationskredsløb. Evalueringen skal støtte målsætningen om, at offentlige investeringer i forskning også skal omsættes til værdifuld innovation for at gøre Danmark førende på området, hedder det i kommissoriet. EU-Kommissionen har hjulpet med at finde de internationale eksperter, som skal forestå arbejdet.

Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Samuelsen trodser Løkkes anbefaling af EU-kontrol med danske banker

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ser skandalen om hvidvask i Danske Bank som en tungtvejende årsag til, at de største banker i Danmark ville have godt af en ekstra kontrol fra EU som tillæg til Finanstilsynets arbejde. Det skriver Altinget. Men udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er uenig med statsministeren og med finansminister Kristian Jensen (V), der begge har udtrykt voksende støtte til dansk deltagelse i den seneste tid. Allerede i 2014 iværksatte EU de første dele af Bankunionen, som Europas ledere regner med at gøre færdig på et topmøde i denne uge. Eurolandene er automatisk medlemmer, men Danmark har indtil videre tøvet med at melde sig ind. Udenrigsministerens skepsis understreger, at Danmark kan få en svær debat om Bankunionen næste år.

Kilde: Altinget