Torsdag den 13. juni

Tophistorier

Briter skal betale før EU vil forhandle
Flere af dagens aviser skriver, at den konservative politiker Boris Johnson vil fremtvinge en bedre skilsmisseaftale med EU ved at holde en milliardbetaling tilbage. EU-Kommissionen har tre betingelser for at ville indlede en dialog med Storbritannien om et fremtidigt forhold, hvilket har afgørende betydning for især Storbritanniens økonomi efter brexit. I tilfælde af en papirløs skilsmisse, som ifølge kommissionen er blevet mere sandsynlig, skal briterne fortsat efterleve flere krav. En af betingelserne er, at Storbritannien lever op til de finansielle forpligtelser, som landet har indgået som medlemsland, skriver Børsen og B.T. Politiken skriver, at så sent som i tirsdags sagde kommissionsformand Jean-Claude Juncker, at der ikke er noget at forhandle om. Boris Johnson, som er blandt favoritterne til at overtage Theresa May, siger ifølge Berlingske og Politiken, at han ønsker at se Brexit senest den 31. oktober, med eller uden en aftale med EU. B.T. Metro skriver, at efter en afstemning i det britiske Underhus igår, sagde det britiske parlament nej til et forslag om at forsøge at udelukke et brexit uden aftale. Forslaget blev nedstemt med stemmerne 309-298. Jyllands-Posten skriver, at den første afstemning om at blive Storbritanniens næste premierminister afholdes torsdag, men det vil først blive i sidste del af juli, at en ny formand og premierminister er valgt, og Theresa May forlader Downing Street.
Børsen, s. 13; B.T., s. 10, Berlingske, s. 14, B.T. Metro, s. 6, Politiken, s. 11, Jyllands-Posten, s. 14-15 (13.06.2019)

Prioritede historier

Selskabsskat spænder igen ben for dansk erhvervsliv
Socialdemokratiet ønsker sammen med SF og de Radikale en bund under selskabsskatterne i EU, men flere EU-lande vil allerede i år og de kommende år nedsætte deres selskabsskattesatser, hvilket vil betyde, at de danske virksomheder igen mister konkurrenceevne. De mindre og mellemstore lande i EU vil i gennemsnittet komme helt ned på 20,59 procent, og her i 2019 vil over halvdelen af landene i EUs indre marked have en lavere selskabsskat end Danmark. “Inden for de seneste år er der ti lande i EU, der har sænket selskabsskatten. Det samme gælder Norge og Schweiz. Hvor vi i en periode havde en selskabsskat lige under gennemsnittet for landene i EU, har vi nu en selskabsskat lige over gennemsnittet,” siger Kent Damsgaard, direktør i Dansk Industri (DI). For at belyse problemerne med det, som DI kalder den usynlige skattekonkurrence, lavede EU-Kommissionen tilbage i 2016 en rapport om virksomhedernes muligheder for at lave aggressiv skatteplanlægning i de enkelte lande og i rapporten kom Danmark ud som det land i EU, hvor det er sværest for de multinationale selskaber at lave aggressiv skatteplanlægning.

Berlingske bringer en kommentar af erhvervskommentator Jens Christian Hansen. Han skriver blandt andet: “Nu er selskabsskatteprocenten i spil igen. En række europæiske lande bruger denne let kommunikerbare procentsats til at konkurrere om kunderne, det vil sige evnen til at trække investeringer til de respektive lande. […] Skat er et nationalt anliggende, ikke et EU-anliggende. Set i det perspektiv risikerer Danmark at skævvride konkurrencekraften, hvis landene omkring os sætter selskabsskatten ned, mens vi fastholder den i Danmark (som det ligger i Socialdemokratiets plan. […] Skat generelt er i de seneste fem-ti år kommet markant længere op på politikernes dagsorden. Ikke mindst i forbindelse med de mange afsløringer om skattelylande, Panama-papers osv. Også EUs konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er gået i kødet på globale virksomheder, som ikke bidrager med deres del til samfundskagen. Den kamp vil fortsætte.”
Berlingske, s. 1, 2, 8-9 (13.06.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

3F: Ny transportminister skal arbejde for fair forhold og klimaomlægning
Altinget bringer et debatindlæg af Jan Villadsen, formand for 3F Transport. Han skriver blandt andet: “Kære kommende transportminister. [...] Du møder en stor arv med spændende, vigtige udfordringer. Både når det gælder sikring af mere fair transport med færre sorte får. Og mere grøn transport med mindre sort asfalt i vores fælles transportsektor. […] Konstruktivt dansk samarbejde for mere fair transport. Det har vi allerede stået sammen om i Europa-Parlamentet, hvor vi i april fik vedtaget et kompromis, der kan sikre samme løn for samme arbejde til chauffører, der kører internationale transporter i Europa. For eksempel til og i Danmark. Et kompromis, der bygger på et forslag fra 3F Transport og lovtekster fremsat af den radikale Jens Rohde i Europa-Parlamentets transportudvalg og socialdemokraten Ole Christensen i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg. […] Kære kommende transportminister. Jeg håber, vi ses snart. Jeg glæder mig til samarbejdet.”
Altinget (13.06.2019)

Institutionelle anliggender

EU-kontorer efterlever ikke FN-mål
En ny undersøgelse fra EU's revisionsret (ECA), hvis opgave er at kontrollere, om EU-borgernes penge bliver brugt i overensstemmelse med deres aftalte mål, viser, at mens EU siden 2018 ved lov har påkrævet, at 7400 større virksomheder rapporterer om bæredygtighed, er der ingen lignende krav til EU's institutioner og agenturer. EU har forpligtet sig til at bidrage til FN's 17 verdensmål (SDG) og bæredygtig udvikling er skrevet ind i EU-traktaten, som noget unionen skal arbejde for. Revisorerne kritisere derfor, at kun knap 4 procent af de 53 undersøgte EU-institutioner og agenturer formidler deres bidrag til verdensmålene ved for eksempel at opgøre, hvor meget vand eller papir de bruger.
Børsen, s. 18 (13.06.2019)

Liberale EU-parlamentarikere skal ikke længere hedde liberale
Altinget skriver, at EU-Parlamentets liberale partigruppe onsdag besluttede at skifte navn fra Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (Alde) til Renew Europe. Ifølge Venstre-medlem og EU-spidskandidat Morten Løkkegaard var det nye navn et kompromis, men han afviser dog samtidig, at Alde er blevet tvunget til at smide sit politiske arvesølv på gaden for Macrons skyld ved at fjerne ordet "liberal".
Altinget (13.06.2019)

Interne anliggender

Danmarks kommende statsminister skal finde sin indre verdensdame
I sine fire år som leder for Socialdemokratiet har Mette Frederiksen sjældent været med til møder hos europæiske socialdemokrater eller internationale partnere. Martin Lidegaard, som er tidligere udenrigsminister, håber, at Mette Frederiksen vil anerkende vigtigheden af den internationale dimension, ikke mindst hvad gælder EU-samarbejdet. "Det at være statsminister indebærer en enorm international forpligtelse. Det gælder især i Det Europæiske Råd, hvor de overordnede linjer bliver lagt for Europa på helt afgørende områder for klimapolitikken, migration og geopolitik i al almindelighed som forholdet til USA og Rusland. Der er ingen tvivl om, at Mette Frederiksen har evnerne til at løfte det. Men hun skal selvfølgelig også prioritere det. Og det håber jeg, hun vil gøre, for det er mindst lige så afgørende for Danmarks fremtidige velfærd og sikkerhed som det, der sker herhjemme," siger Martin Lidegaard ifølge Altinget og han fortsætter: "Jeg håber, at hun vil tage opgaven på sig og lade den fylde i en erkendelse af, at der i dag ikke er nogen modsætning mellem at have et stærkt Danmark og et stærkt Europa," siger Lidegaard.
Altinget (13.06.2019)

Kultur

Vi må kæmpe for Reumert-prisen
Politiken bringer en kronik af juryen til Reumertprisen. De skriver blandt andet: “Priserne regnede ned over scenekunstnerne på Nørrebro Teater, hvor Årets Reumert 2019 blev afholdt. […] Bikubenfonden skabte visionært Årets Reumert i 1998 og har gavmildt støttet denne nationale scenepris hvert år lige siden. Stor tak for det! Men fonden trak sig midt i den forgangne sæson. Tilbage stod en hjemløs jury og en frustreret teaterbranche, der gerne ville vurderes og sammenlignes. Takket være stædighed og samarbejdsvilje blev der dog alligevel et Reumertshow uden penge og kun på fantasi. […] EU-Kommissionens statistikbureau Eurostats seneste undersøgelse gør os til intet mindre end europamestre i kulturforbrug. Intet andet EU-lands befolkning nyder så meget kultur som os. […] Som afgående jurymedlemmer ønsker vi bare at aflevere stafetten med et klart budskab: at Danmark har brug for, at nogen tager ansvaret for at videreføre traditionen for en årlig, faglig og uafhængig, sammenlignende vurdering af dansk scenekunst.”
Politiken, s. 7-8 (13.06.2019)

Migration

Friis Bach til nyvalgte politikere: Sådan løser I udfordringerne med flygtninge
Altinget bringer en kommentar af Christian Friis Bach, forhenværende generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, udviklingsminister for Radikale og undergeneralsekretær i FN. Han skriver blandt andet: “Tillykke med valget til medlemmerne af Europa-Parlamentet og Folketinget. I kommer med sikkerhed til at forhandle om løsninger på udfordringerne med migration og flygtninge. Jeg skriver derfor med en vigtig anbefaling: I bør straks læse den nye bog 'International Cooperation on Refugees: Between Protection and Deterrence' af Nickolas (Nik) Feith Tan. […] Det er klart, at det vil kræve hårdt arbejde at indgå bindende traktater om "tværnationalt asyl". Det vil kræve, at EU bidrager med solid finansiering til de lande, der vil være med, og at vi sikrer, at EU-landene også bidrager med genbosætning af de flygtninge, der har ret til og brug for beskyttelse. Det vil ikke være nemt. Men det kan lade sig gøre, som EU-Tyrkiet aftalen allerede demonstrerer. Derfor, kære nyvalgte politikere: I gang med forhandlingerne. Belønningen vil være betydelig. Vi kan både sikre mod utilsigtet tilstrømning, beskytte EU's ydre grænser, sikre at flygtninge og migranter behandles værdigt med respekt for de internationale menneskerettigheder, og at de undgår at kaste sig ud på farlige ruter med livet som indsats. Det vil være det hele værd.”
Altinget (13.06.2019)

Udenrigspolitik

Danmarks fremtid afhænger af bredt udsyn og større globalt samarbejde
Berlingske bringer en kronik af Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp, og Morten Kjærum, direktør, Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law. De skriver blandt andet: “I weekenden vil civilsamfund og politikere endnu en gang udveksle skulderklap, røverhistorier og gode tips om de hotteste scener og debatter til Folkemødet på Bornholm. Vi glæder os, men kommer også til øen med en anden alvor end tidligere år. […] Der er brug for, at vi styrker vores globale engagement markant og ikke mindst, at vi udviser vilje til selv at efterleve de værdier og regler, vi fremmer på den internationale scene. EUs Udenrigschef Federica Mogherini har, her på falderebet af sit mandat, for alvor taget hul på denne diskussion. Hun har af flere omgange understreget, hvor vigtigt det er, at EU bliver ved med at forsvare, hvad hun kalder en global regelbaseret orden. Det betyder, i lidt mere konkrete termer, at EU bliver ved med at bakke op om alle, der investerer i multilateralt samarbejde, bæredygtig udvikling, kampen mod klimaforandringer og for folkeret, menneskerettigheder og demokrati. Hun har samtidig udtrykt sin bekymring over, at den omtalte internationale orden - og ikke mindst EUs rolle som garant for denne - er udfordret som aldrig før. En bekymring, der den seneste tid blandt andet er gentaget af Donald Tusk, formand for det Europæiske Råd. Der bliver altså råbt vagt i gevær på tværs af Europa, og på tværs af politiske skel. […] Lad dette være en opfordring til at lade international lov og globalt samarbejde stå højt på dagsordenen - både på Bornholm i weekenden og de næste mange år i Danmark og Europa. Rigtig godt Folkemøde.”
Berlingske, s. 28-29 (13.06.2019)