Torsdag den 14. december

EU i dagens aviser

Torsdag d. 14. december 2017

Dagens EU-tophistorier:

Flertal siger god for Brexit-resultat
Flere aviser skriver i dag, at EU-Kommissionen og Storbritannien i fredags blev enige om en aftale, der gav tilstrækkelig fremskridt i Brexit-forhandlingerne. De tilstrækkelige fremskridt er sket inden for den økonomiske slutopgørelse, EU-borgernes fremtid i Storbritannien og grænsen mellem Irland og Nordirland. Det skriver Berlingske. Også EU-Parlamentet mener, at forhandlinger om Brexit kan gå videre til fase to, der handler om fremtiden. Til Parlamentets månedlige samling i Strasbourg stemte 556 parlamentarikere for den ikke-bindende resolution, mens 62 stemte imod. 68 undlod at stemme. Det er nu op til de 27 EU-lande at beslutte på et topmøde, om det er tid til at tage hul på anden fase. Det skriver MX-MetroXpress. Information skriver, at trods 'sidste øjeblik'-forhindringer ser det ud til, at EU's regeringschefer fredag vil beslutte at bevæge sig videre i Brexit-forhandlingerne. Det vurderer professor Catherine Bernard fra Oxford University og påpeger, at forhandlingerne om handel tidligst kan begynde til marts. ”Fase to vil komme til at handle om en overgangsordning, og før parterne kan begynde at tale om handel, skal EU-landene give Michel Barnier (EU's Brexit-forhandler, red.) et nyt mandat for en fremtidig aftale,” siger hun til en briefing på King's College i London. Også professor i økonomi Jonathan Portes fra King's College vurderer, at de næste par måneder vil komme til at handle om overgangsordningen, og ikke om frihandelsaftalen. Michel Barnier, EU's chefforhandler advarer briterne om ikke at bryde de indgående Brexit-løfter. "Der kan ikke blive tale om, at briterne går tilbage," siger han til Europa-Parlamentet i Strasbourg. Det skriver Børsen. Udtagelsen kommer efter at den britiske Brexit-minister David Davis søndag i et tv-program sagde, at den foreløbige aftale mellem premierminister Theresa May og Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, "mere er en hensigtserklæring end et juridisk bindende dokument." Selvom May i sidste uge bøjede sig for stort set alle EU's krav for at åbne op for, hvordan handelsforholdet mellem EU og Storbritannien skal skrues sammen efter Brexit, er Michel Barnier stadig forsigtig, fordi der i forhold til både det irske grænsespørgsmål og de civile borgerrettigheder "skal tages mange flere skridt". Børsen skriver også, at Brexit-modstandere i det britiske parlament får mulighed for at bremse den lov, der trækker Storbritannien ud af EU. Rigsadvokat Dominic Grieve har samlet støtte, så regeringens spinkle flertal ikke er garanteret. Det sker sammen med det nordirske DUB, og dermed har toryerne et flertal på kun 16 medlemmer. Dominic Grieve er blandt andet modstander af, at der i Brexit-loven er fastsat et meget præcist tidspunkt for briternes farvel til EU - nemlig 29. marts, 2019, kl. 23.00 britisk tid. Han argumenterer blandt andet for at det reducerer den britiske forhandlingsfleksibilitet i forhold til blandt andet længden af den forudsete overgangsperiode på to år efter Brexit. Jens Rohde, medlem af EU-Parlamentet for Radikale Venstre og redaktør på programmet ’Europa i Flammer’ på Radio 24syv, skriver i en kronik i Politiken, at første akt af Brexit minder om den klassiske tragedie ”King Lear”. Han skriver: ”[...] Hvorvidt premierminister Theresa May og ikke mindst Brexithardlinerne anført af udenrigsminister Boris Johnson i den sidste uge har taget tilstrækkeligt ved lære af deres mange nærmest groteske fejltagelser i forsøget på at dele nutidens Britannien mellem sig, er det alt for tidligt at sige noget om. […] Alligevel er det tydeligvis ikke kærlighed, som Theresa May skænkes af de britiske vælgere, sit bagland eller lederne af Nordirland eller Irland efter sin indledende aftale med EU-Kommissionen. […] MED ANDRE ORD: Der er stadig en uløst gordisk knude på de britiske øer.” Befolkningen i den britiske by Merthyr Tydfil i Wales vil stadig ud af EU trods millionstøtten. Det skriver Politiken. 71-årige Brian Taylor, indbygger i Merthyr Tydfil er klar i sin udmelding, selvom for eksempel varer er blevet dyrere, pundet er blevet mindre værd, og inflationen er på 3,1 procent. ”Den slags tal går op og ned. Det rykker ikke på mit ønske om at forlade EU. Unionen gavner kun Tyskland og Frankrig, og det har medført alt for mange indvandrere. Jeg er ikke racist, men de har skabt problemer for vores land”, siger Brian Taylor. 56 procent af indbyggerne, stemte lige som Brian Taylor for at forlade EU. Det samme gjorde et flertal af alle waliserne. Børsen skriver, at de hos det danske advokatfirma Storm Advokatfirma mærker de til Brexit. "Der står jo ingenting i danske kontrakter, der beskytter mod store tab i forbindelse med Brexit. De fleste virksomheder er ikke forberedt på at kunne håndtere den slags, og de vil ikke kunne komme ud af deres kontrakter uden at lide store tab," siger Iain Turner, der startede hos Storm Advokatfirma i november. Firmaet mener, at danske virksomheder ikke skal afvente udfaldet af forhandlingerne mellem den britiske premierminister Theresa May og EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker. Uanset udfaldet, bliver det en nye handelsaftale. ”Stockholm-syndromet har ramt store dele af britisk erhvervsliv”. Sådan starter Hakon Redder, udenrigsredaktør sin analyse i Børsen. Han skriver endvidere: ”Solidaritet med EU-reglerne - der i Brexit-flertallets optik i årtier har holdt britisk selvstændighed og virkelyst som gidsel - er ofte større end udsigten til snart at blive herre i eget hus. Ikke af blåøjet EU-begejstring. Det er ren markedsøkonomi. […] Store dele af industrien forsøger ganske enkelt at blive i det indre marked.”
Kilder: Berlingske, s. 8; Børsen, s. 18, 19; MX-MetroXpress, s. 2, 10; Information, s. 8-9; Politiken, s. 6, 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Topmøde genåbner såret om migranter
EU skifter kurs, da EU-formand, Donald Tusk, op til torsdagens topmøde erkender, at de omstridte tvangskvoter ikke er det rigtige værktøj. Det skriver Jyllands-Posten. ”Spørgsmålet om obligatoriske kvoter har vist sig at være enormt splittende, og den tilgang har fået uforholdsmæssig meget opmærksomhed i lyset af kvoternes virkning. I den forstand har det udviklet sig til at være ineffektivt,” skriver Tusk i et brev til stats- og regeringscheferne. Men eksempelvis Tyskland, Frankrig, Italien, Sverige og Holland er kritiske over Tusk's udmelding, da de i årevis har kæmpet for tvungen omfordeling. Omvendt omfavnes meldingen fra Østeuropa, hvor især Ungarn, Polen og Tjekkiet har kæmpet imod det omstridte værktøj. ”Tusks papir er uacceptabelt. Det er anti-europæisk og ignorerer alt det arbejde, vi har udført over de seneste år. Papiret underminerer en af hovedsøjlerne under det europæiske projekt, princippet om solidaritet. Europa kan ikke eksistere uden solidaritet,” sagde Dimitris Avramopoulos, den ansvarlige kommissær for migration. I Danmark mener et bredt flertal i Folketinget også, at kampen mod migration kæmpes bedre uden for EU's ydre grænser end ved obligatoriske kvoter mellem EU's lande. I Danmark vil de Radikale etablere modtagelejre for flygtninge i Afrika, langs de ruter, som flygtningene i dag benytter på deres vej mod Europa. Det skriver Berlingske. Lejrene skal finansieres fuldt ud af EU's medlemslande, men drives af de regeringer i afrikanske lande, der vil lægge jord til lejrene. ”Med et sådant system vil asylansøgere, der får afvist deres ansøgning, nemmere og hurtigere kunne sendes hjem, mens de, der opnår flygtningestatus som udgangspunkt vil modtage hjælp og beskyttelse lokalt,” forklarer den Radikale leder Morten Østergaard om forslaget. Regeringen og Socialdemokratiet har også luftet ideer om flygtningelejre i Afrika, men at EU skal drive lejrene, hvorfra flygtninge så kan søge om asyl i Europa. De Radiale foreslår, at EU omlægger en del af pengene i den såkaldt Trust Fund for Africa. I Q&A i Berlingske svarer Morten Østergaard på spørgsmål vedrørende emnet, og til spørgsmålet om, hvorfor det netop er de Radikale, der foreslår flygtningelejre i Afrika, svarer han: ”Vores ønske er, at vi ikke igen efterlades i et komplet kaos, og der opstår en situation som i 2015, da flygtninge gik ad Europas veje. Vores ønske er også, at vi får stoppet den enorme tilstrømning af personer, som ikke har en chance for at opnå lovligt ophold i EU, men som vi har store problemer med at sende tilbage. Pointen er, at det kan vi kun gøre ved at samarbejde solidarisk med de lande, hvor flygtningene og migranterne kommer fra, og med landene, som de rejser igennem.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 12, 13

Andre EU-historier:

Landbrug: Fiskerne har fået en milliardgevinst i nettet
Onsdag aften blev forhandlingerne om det kommende års fiskekvoter afsluttet i Bruxelles. Forhandlingerne er positive for Danmark. Det skriver Jyllands-Posten. ”Kvoterne for flere vigtige arter er sat i vejret, og samlet set giver ændringerne basis for at øge omsætningen i konsumfiskeriet med 5-8 pct. Dermed er der gode muligheder for, at fiskerne i 2018 får den største omsætning nogensinde,” vurderer chefkonsulent Kenn Skau Fischer, Danmarks Fiskeriforening. EU har, udover at have hævet kvoterne i 2018, også strammet reglerne for udsmid af bifangster. Fra næste år skal fiskerne eksempelvis lande alle de torsk, de fanger. Det vil sige, at også små torsk, der har meget lav værdi, tæller med i fiskernes kvoter. For at kompensere for det har man hævet kvoterne. Derudover blev EU's fiskeriministre også enige om at indføre et forbud mod ålefiskeri i tre måneder om året, hvilket finder sted, når ålen har sin indvandringsperiode til EU-farvande, og om samtidig at styrke den generelle indsats mod beskyttelse af ålen. Det skriver Altinget og MX-MetroXpress. EU-Kommissionen kom ellers i sommer ud med et forslag med et totalforbud mod kommercielt fiskeri af ål i Østersøen, som senere blev udvidet til at gælde for alle EU-farvande på nær Sortehavet og Middelhavet, ligesom fiskeriforbuddet ikke omfattede ål under 12 centimeter - de såkaldte glasål og yngel. Det skriver Altinget. På et pressemøde onsdag, sagde EU-Kommissionens miljøkommissær, Karmenu Vella: ”For første gang på EU-niveau blev vi enige om at lukke ålefiskeri i tre måneder i løbet af deres indvandringsperiode. Desuden har medlemsstaterne forpligtet sig til yderligere foranstaltninger for at beskytte ålene gennem hele dets livscyklus og i alle havområder."
Kilder: MX-MetroXpress, s. 14; Jyllands-Posten, s. 5; Altinget;

Klima: EU siger god for fosfater i din kebab
MX-MetroXpress skriver, at et forsøg fra en række af EU-Parlamentets medlemmer om at nedlægge veto mod EU-Kommissionens forslag er slået fejl. Vetoforslaget opnåede kun 373 af de 376 stemmer, som et absolut flertal kræver, og dermed faldt det. Det kan derfor fremover blive tilladt at tilsætte fosfater til kebabkød på spyd fra lam, kalve, køer eller fjerkræ.
Kilde: MX-MetroXpress, s. 14

Det digitale indre marked: Databeskyttelseslov er både bekymrende og unødvendig
Birgitte Arent Eiriksson, advokat, Justitia, skriver i et debatindlæg i Politiken om de nye regler om databeskyttelse vil styrke eller svække borgernes retsstilling. Hun skriver: ”Det spørgsmål er relevant nu, hvor Folketinget behandler et supplerende lovforslag til den nye EU-forordning om beskyttelse af personoplysninger. […] Ud over muligheden for at indhente oplysninger i myndighedernes egne registre og fra borgerne selv kan der indhentes oplysninger hos andre myndigheder og private virksomheder uden personernes viden og samtykke. […] Dette er et indgreb i retten til privatliv og beskyttelse af personoplysninger, og der kan sættes spørgsmålstegn ved det eksisterende lovgrundlags forenelighed med både menneskerettighedskonventionen og EU's Charter.”
Kilde: Politiken, s. 8

Arbejdsmarkedspolitik: Italiensk firma afviser dom for lønfusk
Solesi, et italiensk byggefirma, blev i sidste uge i Arbejdsretten idømt en stor bod på 14 millioner kroner til fagforbundet 3F for underbetaling af virksomhedens medarbejdere på ombygningen af olieterminalen i Fredericia. Det skriver Politiken. Ifølge Solesis administrerende direktør, Paolo Augliera er dommen et ”resultat af en urigtig og nationalitetsdiskriminerende anvendelse af EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed”, og de nægter derfor at acceptere boden. Solesi vil nu søge sagen videreført i form af en klagesag ved EU-Kommissionen.
Kilde: Politiken, s. 9

Konkurrence: Parlamentet giver 410 anbefalinger mod skattely
Information og Børsen skriver, at EU-Parlamentet onsdag stemte for Jeppe Kofods (S) skattelyrapport med 410 anbefalinger til bekæmpelse af skattely. To konkrete forslag om dels at sætte fire EU-lande på en sortliste over skattely og dels kræve en fælles bund under selskabsskatten i alle medlemslande, var der ikke et flertal for. Alligevel er Jeppe Kofod tilfreds. "Det er de mest vidtrækkende anbefalinger til at bekæmpe skattely, skatteunddragelse og hvidvask i Europa. Det vil rykke os langt frem i kampen mod skattely og skatteunddragelse. Det er 410 konkrete anbefalinger, som handler om bedre politisamarbejde, åbenhed, registre og at stoppe landenes ræs mod bunden på skat og regulering," siger han. Altinget skriver, at selvom anbefalingerne fik flertal i Europa-Parlamentet, er det langt fra sikkert, at de bliver til virkelighed. De skal først fremsættes af Kommissionen og siden vedtages af Ministerrådet.
Kilder: Information, s. 7; Børsen, s. 18; Altinget

Sikkerhedspolitik: Kun Danmark og Malta står uden for det forsvarssamarbejde, som bliver centralt på EU-topmødet
Information og Altinget skriver om det kommende topmøde, hvor PESCO-forsvarssamarbejdet kommer til at spille en hovedrolle, hvor kun Danmark og Malta står uden for. Det er især emner såsom europæisk forsvar, sociale spørgsmål, migration og eurozonens udvikling, der vil være i fokus til topmødet i det Europæiske Råd. Brexit-spørgsmålet vil udgøre et omstridt emne for sig. I Information udtaler Josef Janning, leder af den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations i Berlin, sig om om emnet. Han siger: ”Hvis vi ser på emner som flygtninge og eurozonens fremtid, kan der næppe træffes nye beslutninger. Her er ikke konsensus, og der er ikke nok stærke aktører, der skubber på i den ene eller anden retning.” Han udstiller også det danske forbehold som forældet. Information skriver: ”For de to sidste nationer - nemlig Danmark og Malta, som står uden for samarbejdet - ligner det i hans øjne historiske rester af nogle forbehold, som ikke længere giver meget mening på dette område.” Altinget skriver, at udover forsvarssamarbejdet, skal statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og co. også markere sig på asyl- og indvandringsspørgsmålet og forsøge at kortlægge en vej fremad for EU's økonomiske samarbejde.
Kilder: Information, s. 8-9; Altinget

Konkurrence: Facebook presset til at stoppe irsk fidus
Facebook et af de første større teknologiselskaber, som splitter sit salg op som følge af især EU's jagt på skatteunddragere, skriver den britiske finansavis Financial Times i Berlingske. Facebook lover dermed at stoppe med at bogføre indtægter fra annoncesalg i Europa gennem det irske hovedkontor, hvor skatten er lavere.
Kilde: Berlingske, s. 9

Klima: Politisk lederskab efterlyses
I en debat på Altinget, skriver Ingrid Reumert, VP, Stakeholder Communications & Sustainability, VELUX, at CO2-udslippet fortsat stiger, og de nuværende klimapolitikker ligger langt fra Parisaftalens målsætninger. Hun skriver: ”Arbejdet med en global klimaaftale fortsætter ufortrødent. Men der er dog behov for klart politisk lederskab, hvis COP24 skal blive en succes. […] Det var derfor et vigtigt signal under COP23, da Merkel og Macron sammen erklærede, at Europa skal dække det hul, der er skabt, efter at Trump har stoppet USA-betalinger til FN's Klimapanel, og at vi skal skrue op for klimaindsatsen. Det er flotte ord fra Europas største politiske skikkelser, men præcis hvordan vil de gøre det, og hvor står Danmark her? […] EU's medlemsstater er netop i gang med at forhandle Kommissionens Vinterpakke, der skal levere lovgivningen, benarbejdet til de mål, EUmeldte ind i Paris-aftalen. Men her sidder de selvsamme lande og bremser Europa-Parlamentets mange forslag til at løfte ambitionsniveauet i tråd med udmeldingerne på COP23. […] Forhåbentlig får vi det politiske lederskab med retur til COP24 næste år.”
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Renteudmelding fra Den Europæiske Centralbank
Børsen skriver, at der torsdag i Frankfurt er rentemøde hos Den Europæiske Centralbank og det forventes, at centralbankchef Mario Draghi klokken 13.45 kommer med renteudmeldingen. Den første renteforhøjelse kommer sandsynligvis først i 2019, og Mario Draghi kan have forladt ECB i efteråret 2019, før den europæiske rente er over nul-punktet.
Kilder: Børsen, s. 20, 32

Arbejdsmarkedspolitik: Vognmænd afviser kritik af tidsbegrænset parkering
Erik Østergaard, administrerende direktør for DTL-Danske Vognmænd, skriver i et debatindlæg på Altinget, at lastbilers ophold på rastepladser fremover vil kunne blive tidsbegrænset som følge af den nye finanslov. Han skriver: ”At rastepladserne er blevet campinglejre for lavtlønnede østchauffører er det håndgribelige bevis på, at cabotagekørsel er sat i system og er dermed den daglige påmindelse om omfanget af unfair konkurrence og social dumping. […] Heldigvis tyder alt på, at EU-systemet har fattet problemet. EU-Domstolen er på vej til at kræve, at 45-timers hvilet skal holdes uden for lastbilen, og flere lande i Europa sanktionerer allerede overnatning i bilen i forbindelse med det lange hvil hårdt. Så finanslovens forslag om tidsbegrænsning på ophold på rastepladser har meget for sig.”
Kilde: Altinget

Landbrug: Fremtidens landbrug - hvor skal vi hen?
I et debatindlæg på Altinget skriver Signe Løntoft, fagdebatredaktør, at landbrugsbedrifter i Danmark de seneste 30 er faldet med 60 procent. Derudover oplever erhvervet et stigende pres fra nye miljø krav fra både EU og dansk lovgivning. Blandt andet offentliggjorde EU's videnskabsakademi, European Academies Science Advisory Counsil (EASAC), i sidste uge en ny rapport, hvori de advarer om nødvendigheden af øjeblikkelig handling på fødevareområdet. Her konkluderer forskerne blandt andet, at vi skal spise meget færre animalske fødevarer i fremtiden. Signe Løntoft mener derfor, at der skal startes en debat om fremtiden for dansk landbrug.
Kilde: Altinget