Torsdag den 15. april

Tophistorier

Eksperter: Der er for stor risici for raske ved AstraZeneca-vaccinen
Sundhedsstyrelsen har besluttet at stoppe brugen af AstraZeneca-vaccinen på grund af sjældne, men alvorlige bivirkninger, skriver flere af dagens aviser. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, holdt pressemøde onsdag, hvor han fortalte, at coronaepidemien nu er så meget under kontrol i Danmark, at selv uden AstraZenecas vaccine er der intet problem med at holde styr på covid-19. Danmark er det første land i verden, som fravælger en ellers godkendt og særdeles effektiv vaccine og udrulningen af vaccinationer vil blive forsinket. ”Det har været en svær beslutning midt i en epidemi at fortsætte vaccinationsprogrammet uden en effektiv og tilgængelig vaccine mod covid-19. Men vi har andre vacciner til rådighed, og vi har god kontrol med epidemien. Samtidig er vi nået langt med at vaccinere de ældre aldersgrupper, hvor forebyggelsespotentialet ved vaccination er størst,” siger Søren Brostrøm. Ifølge Politiken understregede Brostrøm flere gange, at han forstår, hvorfor andre landes myndigheder har foretaget en anderledes risikovurdering end Sundhedsstyrelsens og valgt at benytte vaccinen. For hvis de eksempelvis har høje smittetal eller ingen andre vacciner er tilgængelige, så kan AstraZeneca-vaccinen sagtens bruges og Danmark vil gøre det samme, hvis smitten kommer ud af kontrol, lyder det fra Brostrøm.

Information skriver blandt andet i sin leder: ”Beslutningen om at tage AstraZeneca-vaccinen ud af vaccinationsprogrammet er potentielt et vendepunkt i coronahåndteringen. Risikoen for bivirkninger i form af de sjældne, men meget alvorlige blodpropper, vejer tungere end behovet for at vaccinere danskerne hurtigst muligt, er konklusionen. […] Kritikken af beslutningen herhjemme er også allerede stor. Vi kæmper hårdt for at holde coronaen nede. Arbejder hjemme, holder afstand, ser færre mennesker, går ikke ud. Og så vælger vores myndigheder ikke at benytte en effektiv vaccine. Tilmed med den begrundelse, at epidemien er under kontrol. Kritikken er forståelig, men det er også værd at huske, at man aldrig kender omfanget af en medicinalskandale, når man står i begyndelsen af den, og at tilliden til myndighedernes coronaanbefalinger generelt - og måske tilliden til andre vacciner - også står på spil. Desuden går vi en sommer i møde, hvor alle i risikogruppen er vaccinerede, og hvor vi derfor forsvarligt kan lukke samfundet op, uanset om alle har modtaget en vaccine. Derfor er det ikke nødvendigvis en dårlig beslutning, der blev truffet i går, selv om den er kontroversiel og kan virke frustrerende på mange.”

Information skriver også, at EU-Kommissionen i går meddelte, at EU ikke vil forny kontrakterne og købe flere vacciner af AstraZeneca og Johnson & Johnson fra næste år. ”Det læser jeg, som om EU ikke tror på, at der en fremtid for de her to vacciner. Om ét eller to år vil der stadig være COVID-19. Derfor er vi nødt til at holde en høj andel af befolkningen vaccinerede, og derfor er det nødvendigt politisk at gå ind og sige, at de her vacciner vil vi ikke bruge, hvis vaccineskepsissen ikke skal vokse yderligere,” siger Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdom på Aarhus Universitet. Ekstra Bladet og Børsen skriver, at efter Danmark har droppet Astrazeneca-vaccinen fra sit vaccinationsprogram, har andre EU-lande vist interesse for de ekstra vaccinedoser. Både Letland og Tjekkiet har udtrykt interesse for de danske doser. “Vi vil kontakte Danmark, for at finde ud af hvordan man ansøger om de her vacciner,” skriver den lettiske sundhedsminister, Daniels Pavluts, på Twitter.

Onsdag leverede Pfizer og Biontech en tiltrængt god nyhed til EU-landene. De to producenter har fremrykket 50 mio. doser til dette kvartal, skriver Børsen og Ekstra Bladet. Det vil give Danmark 650.000 ekstra doser, vurderer sundhedsminister Magnus Heunicke (S). I en videotale sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at de fremrykkede leverancer begynder i denne måned og bliver fordelt efter befolkningstal. “Den gode nyhed er, at vaccinationerne er ved at komme op i fart i Europa,” sagde hun ifølge Børsen og pointerede også, at EU-landene onsdag nåede en milepæl: Over 100 mio. europæere har nu modtaget mindst en dosis, og flere end 27 mio. er færdigvaccinerede. Hun kunne desuden oplyse, at der åbnes forhandlinger med Pfizer og Biontech om køb af yderligere 1,8 mia. vaccinedoser i årene 2021-23 - og at de skal produceres i Europa. “Det vil involvere, at ikke kun produktionen af vaccinerne, men også alle essentielle komponenter bliver baseret i EU,” sagde hun.
Information, s. 2, 6; B.T., s. 4; Berlingske, s. 4; Politiken, s. 4; Ekstra Bladet, s. 13; Børsen, s. 16, 17 (15.04.2021)

Prioriterede historier

Powell: Budgetunderskud i USA ikke holdbart på sigt
Cheferne for de to vigtigste centralbanker, Christine Lagarde, ECB, og Jerome Powell, Fed, er enige om ikke at afblæse krisen, skriver Børsen. Fra Fed-chefen, Jerome Powell, lyder det til The Economic Club of Washington, at ”på sigt er USA's hastigt voksende budgetunderskud ikke holdbart. Alene fordi underskuddet vokser langt hurtigere end den økonomiske vækstrate.” Han tilføjer, at “vi skal tilbage til et niveau, hvor underskuddet og statsgælden er bæredygtig.” Forhenværende finansminister Larry Summers, der også har været formand for National Economic Council, mener, at præsident Joe Biden har åbnet så meget for strømmen af billioner af dollar fra statskassen, at det kan føre til en økonomisk katastrofe. “Vi taler om finanspolitisk stimuli på i alt ca. 14 pct. af bnp i første runde, og så mener jeg, at man svarer på krisen med indgreb, der er helt overdimensionerede, når man også tager i betragtning, at covid-19 har ændret andre strukturer, så vi bl.a. har et stort opsparingsoverskud,” siger Larry Summers. Under et digitalt møde arrangeret af Reuters svarer ECB-chefen Christine Lagarde på et spørgsmål fra Børsen om kritikken fra Summers. “Juryen sidder stadig (voterer stadig, red.), i forhold til hvad der er bedst, men blandt erfarne økonomer er der en stor majoritet, der ikke ser nogen inflationsfare. Personligt er jeg mest interesseret i, hvilken effekt USA's finanspolitik får på Europa.” ECB's foreløbige beregninger viser, at takket være USA's vækst kan næste års bnp i Europa vokse med ca. 0,3 pct. af bnp. Onsdag tog de to vigtigste centralbankchefer imod spørgsmål, men hverken Lagarde eller Powell kom med nye pengepolitiske budskaber, der rokkede ved en generelt positiv markedsudvikling. Til gengæld afviser Christine Lagarde, at der er udsigt til en snarlig tilbagerulning af ECB's historisk ekspansive pengepolitik og den tilsvarende ultralempelige finanspolitik i EU's regeringer. “Tænk på det som en patient, der er kommet ud af en dyb krise, men stadig er svag og kun kan gå med to krykker. De krykker bliver ikke fjernet, før vi er godt inde i opsvinget,” understreger Lagarde.
Børsen, s. 22 (15.04.2021)

Tysk forfatningsdomstol har igen stukket en kæp i hjulet på EU – hvorfor skal man overhovedet have sådan en?
Tysklands magtfulde forfatningsdomstol har foreløbig stoppet EU's billiontunge coronaredningsfond, skriver Information. Op til påske fik domstolen en klage fra økonomiprofessor Bernd Lucke, der i 2013 grundlagde partiet Alternative für Deutschland. Næsten alle EU-lande har allerede godkendt, eller er på nippet til at godkende, genopretningsfonden. Det er kun i Polen, at der for alvor er knas i regeringen over de betingelser, som EU-Kommissionen stiller for de mange milliarder, som finansministeren kalder det ”selvmorderisk” at afvise. I Tyskland har regeringen, Forbundsrådet og et overvældende flertal i Forbundsdagen sagt ja tak til genopretningsfonden og det var kun Alternative für Deutschland, som stemte imod, da de ser genopretningsfonden som en glidebane mod en ”gældsunion”, som det rige Tyskland ”hæfter for”. De mener, at det er et brud med reglerne i Maastricht-traktaten om, at ingen lande må hæfte for andre landes gæld og det er den samme logik, Bernd Lucke har brugt i sin klage: ”Jeg kaster ikke med bomber. Det er EU-rådet, der kaster med bomber. For de har opfundet et helt nyt finansinstrument, der går lodret imod de europæiske traktater,” sagde han til magasinet Politico. Alexander Thiele, professor i Europa-ret ved München Universitet, mener, at det er ”tæt på at være det rene vrøvl”. ”Ingen af argumenterne holder vand,” siger Thiele over telefonen fra München og tilføjer: ”Desuden går Lucke og de andre klagere ud fra den horrible worst case, at alle andre europæiske lande går bankerot og dermed lægger hele risikoen over på Tysklands skuldre. Det har absurd præg.” Den venstreorienterede tyske økonom Ulrike Hermann sagde i avisen TAZ: ”Dommerne i Karlsruhe er drevet af deres egen forfængelighed. De ønsker at være noget så vigtige - og tager gerne med i købet, at de skader hele EU.” Lucas Guttenberg, der er vicechef ved tænketanken Jacques Delors Centre i Berlin og ekspert i europæisk økonomisk politik, mener, at økonomisk og politisk betragtet er den tyske dom det glade vanvid, selv om den forfatningsretligt giver en vis mening. ”Men dommen ændrer ikke på, at den tyske regerings økonomiske kovending og hele genopretningsfonden allerede har haft en stor virkning. Genopretningsfonden har understreget den europæiske solidaritet over for finansmarkederne og vist, at vi ikke er på vej ned i en ny eurokrise. Det har holdt renten nede for de hårdest ramte lande,” siger han. Hvis Forfatningsdomstolen mod al forventning stopper genopretningsfonden, så vil det have så dybe konsekvenser, at Tyskland bør overveje at træde ud af EU, lyder det fra Lucas Guttenberg: ”Det vil jo ødelægge hele den politiske proces i EU. Så tungt et ansvar kan selv den tyske forfatningsdomstol ikke tage på sig.”
Information, s. 8-9 (15.04.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Coronaprop i dagpenge-finte
Østeuropæere har taget dagpenge med til Polen og Rumænien, skriver B.T. Hvert år arbejder hundredvis af udlændinge få måneder i Danmark, for derefter at rejse til deres hjemland med tre måneders dagpenge i kufferten. EU-regler gør det muligt for andre EU-borgere at arbejde tre måneder i Danmark, hvorefter de har ret til tre måneders dagpenge fra Danmark, mens de søger job i hjemlandet. Problemet er dog, at langt størstedelen vender tilbage til Danmark uden et job, når dagpengene udløber. I årevis har Danmark forsøgt at stramme EU-reglerne, men det kan faktisk gå den stik modsatte vej, da EU-Kommissionen forsøger at få et forslag igennem, som betyder, EU-borgere kan få seks måneders dagpenge med til hjemlandet i stedet for tre måneder. Derudover vil de også have, at man kun skal arbejde én måned i Danmark for at åbne kisten til dagpengene. ”Jeg er meget bekymret for, at ordningen bliver udvidet til seks måneder. Det vil åbne en dør for, at danske dagpenge bliver et tag selv-bord for andre EU-borgere, hvis hjemlande slet ikke har lige så gunstige ydelser,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
B.T., s. 10 (15.04.2021)

Nemlig.com og 3F i magtkamp på arbejdsmarkedets uopdyrkede land
Konflikten mellem Nemlig.com og 3F er en klassisk kamp om arbejdsforhold og overenskomster, skriver Jyllands-Posten. 3F har kritiseret Nemlig.com for elendige forhold blandt chauffører, som bringer varer ud til onlinesupermarkedets kunder og derudover har fagforeningen kritiseret Nemlig.com for at have problemer med arbejdsmiljøet på logistikcenteret i Brøndby. Nemlig.coms adm. direktør, Stefan Plenge, har indtil videre afvist kritikken. De hurtigtvoksende digitale virksomheder og ydelser og den voksende platformsøkonomi har haft svært ved at passe ind på det danske arbejdsmarked og ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, gør både fagforeningerne og de etablerede arbejdsgivere klogt i, at de i tide får lavet aftaler med hinanden om, hvordan nye forretningsmodeller kan passes ind i den danske arbejdsmarkedsmodel. Alternativet kunne ifølge Henning Jørgensen være, enten at det danske Folketing eller EU griber ind med regulering. ”Dybest set er det fagforeningsfjendske forretningsmodeller, som er designet til at skabe profit, men danske politikere rasler jo med sablen nu, og EU er også allerede langt med reguleringstiltag, for platformsøkonomien er langt mere udbredt i andre EU-lande,” siger han.
Jyllands-Posten, s. 8 (15.04.2021)

SF: endnu engang triller Danmark tommelfingre, mens EU løser vores ligestillingsproblemer
Altinget bringer et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen, MEP (SF), som blandt andet skriver: ”14 procent. Så stort er løngabet mellem mænd og kvinder i Danmark. Og hvis vi ikke gør noget for at sætte skub i forandringerne, forudser fagbevægelsernes europæiske organisation, at der vil gå 100 år, før vi får europæisk ligeløn. […] Derfor var det en milepæl for ligestillingen, da EU-Kommissionen for et par uger siden fremlagde deres direktivforslag om lønåbenhed. Det gør det muligt at sammenligne værdien af arbejde, og det stiller krav til åbenhed om løn. […] Jeg skal være den første til at indrømme, at EU’s lovgivningsprocesser kan tage mange år. Derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor Hummelgaard vil lade Danmark sidde og trille tommelfingre, mens det igen overlades til EU at løse ligestillingsproblemerne. Hvis vi går i gang nu, kan vi løse problemet tidligere, og give politikerne, virksomhederne og fagforeninger et forspring og bedre tid til at sikre, at det bliver implementeret til størst mulig gavn. Desuden er der ingen garanti for, at EU-forslaget bliver vedtaget. Et andet forslag fra 2012 om kønskvoter i bestyrelser har været strandet i Rådet i mange år, fordi ligestillingsforskrækkede lande som Polen, Ungarn, Slovakiet, Grækenland og ja, Danmark, står i vejen. […] For eksempel skal vi takke EU-fællesskabet for, at vi snart får en mere moderne og ligestillingsfremmende barselsorlov i Danmark. Den ære kan de danske politikere ikke tage, for Danmark var - surprise - ét af fire lande, som stemte nej. Så kære Peter Hummelgaard: Skal Danmark endnu engang vente med at handle, til EU skubber i den rigtige retning? Jeg siger nej. Vi skal bare se at komme i gang.”
Altinget (15.04.2021)

Det digitale indre marked

Vi må blive bedre til at beskytte børn og unge på nettet
Kristeligt Dagblad bringer en kronik af Stine Liv Johansen, formand for Medierådet for Børn og Unge, Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær for Red Barnet og Anni Marquard, administrerende direktør i Center for Digital Pædagogik. De skriver blandt andet: ”Digitale fællesskaber er en vigtig del af børn og unges hverdag, og under corona-nedlukningen er de kun blevet endnu vigtigere. […] Desværre har vi også under corona set, at mange børn og unge er blevet mere digitalt udsatte og sårbare. […] For over et år siden igangsatte regeringen et tværministerielt arbejde, som skal komme med anbefalinger vedrørende børn og unges digitale liv og dannelse og regulering af sociale mediers ansvar. Det arbejde glæder vi os til at se resultatet af, fordi det er væsentligt og stærkt tiltrængt, at der politisk arbejdes med de overordnede rammer for beskyttelsen af børn og unges onlineliv. […] På EU-niveau arbejdes der også på at styrke den digitale beskyttelse. Sidste år blev EU-direktivet om audiovisuelle tjenester sat i kraft med fokus på aldersvurdering af indhold på tv og video on demand samt bestemmelser om reklamer med videre via digitale platforme. Aktuelt er der et nyt forslag fra EU-Kommissionen benævnt ”Digital Services Act”, hvis formål er at skabe et mere sikkert og ansvarligt onlinemiljø og beskytte borgernes rettigheder bedre online. Vi appellerer til en grundig og kritisk debat af de EU-retlige rammer, der nu er ved at blive sat op.”
Kristeligt Dagblad, s. 11 (15.04.2021)

Institutionelle anliggender

Skatteborgerne hænger på regningen, når vacciner koster patientskader
EU's medlemslande skal holde vaccineproducenter økonomisk skadesløse i forbindelse med erstatningssager og det kan løbe op i millioner af kroner, som skal betales af skatteborgerne, skriver Jyllands-Posten. De indkøbskontrakter, som EU har forhandlet på plads med vaccineproducenterne, viser nemlig, at når det gælder covid-19-vacciner, er erstatninger gratis for producenterne. ”Det har jo været en armlægning mellem to parter. Astrazeneca har formentlig haft et naturligt ønske om at begrænse sin risiko, og EU's medlemslande har haft et ønske om at få vaccinen ud hurtigst muligt. Her falder det ud til Astrazenecas fordel,” siger Martin Dræbye Gantzhorn, der er partner i advokatfirmaet Bech-Bruun, og som har specialiseret sig i rådgivning af lægemiddelindustrien. Han understreger dog, at der kan være undtagelser, som ikke fremgår af den offentligt tilgængelige del af kontrakten.
Jyllands-Posten, s. 4 (15.04.2021)

Interne anliggender

Tåkrummende Danmark
Politiken bringer et læserbrev af Kjell Nilsson fra Frederikssund. Han skriver blandt andet: ”Kæmper vi for menneskerettigheder, ligestilling og humanisme ved at hade muslimer og fremmede? Skal vi kun kæmpe inden for vor egen nationale ligusterhæk? Dumsmart, national konservatisme spreder sig. Alle, der arbejder for Danmark i andre lande, mister den stolthed, vi før følte. Nu skal vi vænne os til at arbejde i en mindre verden for et land, der vender ryggen til andre i oplyst selvforherligelse og dumhed. […] Lars Løkkes tradition med at statsministeren er den bedste udenrigsminister, følges ordløst af Mette Frederiksen. Hun vil hellere arbejde sammen med ultrakonservative østrigere og israelsk apartheidregime end med Margrethe Vestager i EU om vacciner fra medicinalfirmaerne, der hellere sælger til overpriser end leverer til EU. Et EU, der har deltaget økonomisk i forskningsrisikoen, og som derfor har lavere aftalte priser samt en forventning om leverancer, der så forsinkes. Hvor mange mon krummer tæer i Danmark?”
Politiken, s. 6 (15.04.2021)

Retlige anliggender

Ryanair taber sag til SAS
I går meddelte EU-domstolen, at en konkret dansk støtteordning for op til en milliard kroner er ”forenelig med EU-retten”, skriver flere aviser. Ryanair havde fremført i en klage til EU-Domstolen, at EU-Kommissionens godkendelse af ordningen skulle annulleres, men blev altså underkendt af EU-Domstolen. I en skriftlig udtalelse meddeler Ryanair, at de vil anke dommen. ”Vi vil bede EU-Domstolen underkende disse urimelige subsidier. Det vil være til fordel for forbrugerne og konkurrencen,” siger en talsmand.
B.T., s. 6; Børsen, s. 6; Ekstra Bladet, s. 9 (15.04.2021)

Sundhed

For et par måneder siden var England i hård lockdown. Nu går briterne på pub
England har været det europæiske land med det højeste dødstal, men nu er over halvdelen af befolkningen vaccineret, og tirsdag åbnede barer og frisører, skriver Politiken. At briterne blev de første europæere, som er vendt tilbage til et nogenlunde normalt liv med skål og sang i gaderne, stod ikke i kortene for bare et halvt år siden, og eksperter både inden for og uden for Englands grænser holdt sig ikke tilbage med at dødsdømme den britiske coronastrategi. I EU har man været uforstående over for Storbritanniens afvisning af et samarbejde og samtidig skeptisk i forhold til Storbritanniens håndtering af corona. Fra Peter James Stark, britisk statsborger i Danmark, som har indgående kendskab til dansk, britisk og europæisk politik, lyder det: ”De kunne slet ikke forstå, at Johnson takkede nej til at være med i vaccinationsprogrammet. Men i bakspejlet var det nok en god idé. EU har i lang tid kæmpet med, hvordan man skulle håndtere bivirkninger, hvor England har set stort på dem. Det har i bakspejlet vist sig at være en positiv effekt af at stå uden for EU.”
Politiken, s. 6 (15.04.2021)