Torsdag den 15. december

Torsdagens EU-tophistorier i dagens aviser

Indre anliggender: Løkke skal bruge EU-topmøde til at sætte skub i Europol-aftale
Ifølge Justitsministeriets gennemgang mangler der stadig 18 formelle trin i processen med at skaffe Danmark en særaftale om tilknytning til det Europæiske politisamarbejde Europol, skriver Berlingske. To høringer i Europa-Parlamentet kan skabe udfordringer, eftersom de kan tage op mod tre måneder hver især. Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen skal desuden mødes med Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz. Ifølge Schulz' talsmand, Giacomo Fassina, skal Europa-Parlamentet have god tid til at granske en mulig særaftale for at sikre, at den lever op til ånden i EU’s taktarter. Med opbakning fra EU-Kommissionens juridiske eksperter har regeringen dog et vigtigt rygstød. Politiken skriver i sin ledende artikel, at hvis aftalen bliver vedtaget, så vil Danmark blive observatør, som kun kan følge med i Europol-arbejdet fra sidelinjen. Aftalen lader til at være god nok til at samle partierne, men, som der står i et notat fra Rigspolitiet, så er det stadig en lappeløsning, som vil stille de danske betjente dårligere end betjente fra lande, som er reelle medlemmer af Europol, lyder det.
Kilde: Berlingske, s. 20, Politiken, s. 1

Naboskabspolitik: Erhvervsliv håber aftale med Ukraine kan give eksporthop
Det er afgørende, at en aftale om samhandel mellem EU og Ukraine falder på plads, mener dansk erhvervsliv. Det skriver Børsen. En samhandelsaftale vil skabe en tættere tilknytning mellem EU og nabolandet Ukraine, og det vil ifølge Dansk Industri skabe gode muligheder for dansk erhvervsliv. Der er dog skabt usikkerhed om samhandelsaftalen pga. en hollandsk folkeafstemning, der gik imod den såkaldte associeringsaftale. For Holland er det vigtigt, at en samhandelsaftale ikke fører til et decideret EU-medlemskab for Ukraine, ligesom ukrainere ikke skal have lov til at arbejde og bo i EU, lyder det i et udkast fra hollandske diplomater forud for torsdagens EU-topmøde. Berlingske skriver, at EU er nødt til at finde en løsning på problemet. Børsen skriver, at den danske erhvervsmand Lars vestbjerg, formand for Danish Business Association, der er et samarbejde mellem flere virksomheder med tilsammen 5.000 medarbejdere i det vestlige Ukraine, ligeledes er kritisk over for at give visumfrihed til ukrainerne. Det vil nemlig i værste fald kunne føre til, at danske virksomheder dropper investeringerne i Ukraine, fordi arbejdskraften så vil flytte videre til fx Polen, vurderer Vestbjerg. Børsen peger i en analyse på, at Hollands manglende ratificering af associeringsaftalen kan skabe problemer mellem Ukraine og og EU, og at Ruslands præsident Vladimir Putin kan lukrere på det.
Kilde: Børsen, s. 1, 16 og 17, Berlingske, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Europa vil bremse flygtningestrømmen til Italien allerede midt i Afrika
EU’s stats- og regeringschefer skal på et topmøde i EU torsdag diskutere, hvordan man kan styrke indsatsen i Afrika for at stoppe flygtningestrømmen, skriver Jyllands-Posten. Dette sker især på baggrund af successen med aftalen med Tyrkiet, men også denne aftales usikre fremtid. EU vil dermed arbejde på at udvide samarbejdet med en række afrikanske lande, særligt såkaldte transitlande, for at begrænse migrationen derfra. Desuden vil EU i samarbejde med International Organisation for Migration gøre mere for at få returneret migranter til Libyen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Andre EU-historier

Administration: Martin Schulz takker af som formand for EU-Parlamentet
Martin Schulz er efter fem år på posten som EU-Parlamentets formand trådt af, skriver Børsen. I sin afskedstale satte han fokus på ultranationalister og truslen mod det transnationale demokrati. "Det transnationale demokrati er i stor fare i dag. Jeg har kæmpet mod dette had med al min styrke, og jeg vil fortsætte med at gøre det i fremtiden, selv om det bliver fra en anden position," sagde han. Til januar vælges den nye formand for EU-Parlamentet.
Kilde. Børsen, s. 20

Arbejdsmarkedspolitik: EU's symbolpolitik
EU’s fri bevægelighed for arbejdskraft er samlet set en god forretning for Danmark, skriver Information i sin ledende artikel. I et nyt studie fra Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd kan det ses, at EU-borgere har bidraget til Danmark med mere end 23 milliarder i perioden mellem 2002 og 2013. Derfor kan det tolkes som symbolpolitik, da EU-kommissionen tirsdag kom med nye forslag til regler i forbindelse med sociale ydelser. Disse forslag skal nu gennemgås af EU's medlemslande. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, kalder det nye udspil for en fornærmelse. ”Nok så mange tekniske imødekommelser af folkestemninger hjælper ikke noget, hvis politikere fra statsbærende partier hellere vil tale ophidset mod arbejdskraftens frie bevægelighed - uanset hvor overordnet økonomisk gavnlig den er.” mener Information.
Kilde: Information, s. 2

Energi: Ny millionregning til danske elkunder
EU-Kommissionen har givet tilladelse til at finansiere grøn omstilling via skatten frem for, som det hidtil har været tilfældet, via en særlig grøn elafgift, skriver Jyllands-Posten og Børsen. Jyllands-Posten skriver videre, at EU-Kommissionen tidligere har kritiseret Danmark for at diskriminere udenlandske producenter med den nuværende PSO-model, da udenlandske producenter ikke kan få dansk PSO-støtte. Overgangen til den nye finansieringsmodel skal ske over fem år, og da Danmark i disse år fortsat vil diskriminere udenlandske producenter, så skal der investeres 114 millioner euro i infrastruktur til gavn for grænseoverskridende energiprojekter. Denne regning kommer danskerne til at betale via deres elregning.
Kilde: Jyllands-Posten, Erhverv, s. 3, Børsen, s. 16

Erhvervspolitik: Luftfartsbranchen bør reguleres
SAS opfordrer EU-politikere til at sætte rammer for, hvad man må og ikke må som flyselskab, skriver Berlingske. Dette sker især i lyset af den seneste tids konkurrence for at tilbyde de billigste billetter, som samtidigt har ført til en stadig forringelse af arbejdsvilkår.
Kilde: Berlingske, Business, s. 5

Frihandel: Forlist fiaskoaftale rammer grøn industri
Peter C. Brun, cand.scient.pol og seniorrådgiver ved Tænketanken Europa, skriver i en kommentar i Børsen, at det er dybt beklageligt, at endnu en handelsaftale, Environmental Goods Agreement (EGA), er gået i vasken. Aftalen kunne have sikret fx Vestas og Siemens ift. investeringer, der er skabt usikkerhed om, hvis Storbritannien forlader det indre marked.
Kilde: Børsen, s. 4

Institutionelle anliggender: EU letter ikke Brexit for briterne
Briterne lever stadig under den overbevisning om, at de frit kan vælge og vrage blandt EU's fordele og ulemper i forbindelse med brexit, men dette bliver næppe tilfældet, skriver Politiken. Ifølge en diplomat fra et andet medlemsland vil den britiske premierminister Theresa May få denne besked på et møde med de andre EU-ledere torsdag. Briterne ønsker særligt at bevare deres adgang til EU’s indre marked, mens de ønsker at stoppe den frie bevægelighed, hvilket er et adgangskriterium til det indre marked. Metroxpress skriver dog, at den britiske Brexitminister David Davis nu siger, at en overgangsaftale kan komme på tale, hvis det kan gøre skilsmissen fra EU mere blød.
Kilde: Politiken, s. 10, Metroxpress, s. 3

Institutionelle anliggender: Fælles fornuft i EU, ikke fælles hær
Europa står over for flere udfordringer, som kun kan løses, hvis landene står sammen, og det gælder især unionens forsvar og sikkerhed, skriver Stina Soewarta, repræsentationschef på EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark, i Berlingske som kommentar til Berlingskes kronik om styrkelse af forsvaret 1. december. Hvis man foretog en bedre koordingering af forsvaret i Europa, kunne man efter EU-Kommissionens beregninger spare mellem 185 og 740 milliarder kroner hvert år, forklarer Stina Soewarta. De 28 EU-lande skal ikke diskutere mulighederne for en EU-hær men i stedet diskutere, hvordan man kan fremme investeringer i forskning og udvikling og skabe et indre marked for forsvaret. Stina Soewarta skriver, vi for sikkerheden i Europa må "håbe, at der bliver mere samarbejde, så vi kan deltage aktivt i NATO. Sammen."
Kilde: Berlingske, s. 27

Interne anliggender: "Problemet" med hjemløse EU-migranter
Overborgmester i København Frank Jensens forslag om at indføre et kontantløst pantsystem er kritisabelt, skriver Nikolaj Thorborg fra Kirkens Korshær i et debatindlæg i Jyllands-Posten. Nikolaj Thorborg peger på, at de hjemløse EU-migranter, der samler flasker, har ret til at prøve at arbejde sig til et bedre liv i Danmark, og at et ændret pantsystem vil føre til endnu større nød i Københavns gader.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Konkurrence: Ny lov kommer til at gøre mere ondt
Thomas Klausen, advokat med speciale i konkurrenceloven, skriver i Jyllands-Posten, at en ny lov om konkurrenceretlige erstatningssager træder i kraft kort før nytår. Sigtet med loven, der er baseret på et EU-direktiv, er at gøre det nemmere at opnå erstatning, hvis man lider tab som følge af andres konkurrenceovertrædelser. Loven indfører ændringer ift. badwill, straffe og erstatningskrav, lyder det.
Kilde: Jyllands-Posten, Erhverv, s. 8

Miljø: Minister ikke enig i Mærsks etik
Miljøminister Esben Lunde Larsen kritiserer Mærsks skrotning af skibe på åben strand, skriver Politiken. Samtidig påpeger han, at en EU-forordning forbyder eksport af farligt affald såsom skibe til lande uden for OECD. Mærsk siger dog, at selskabet ikke brød lovgivningen, da beslutningen om at skrotte skibene blev taget, mens skibene ikke befandt sig i EU-farvand.
Kilde: Politiken, s. 9

Retlige anliggender: Overtrumfet EU-Domstol
At Højesteret i sidste uge overtrumfede EU-Domstolens udlægning af EU-retten kan resultere i udfordringer i det europæiske samarbejde, skriver professorer ved iCourts Mikael Rask Madsen og Henrik Palmer Olsen i et debatindlæg i Politiken. Højesteret begrundede sin afgørelse med, at det kun er EU-ret omfattet af den danske tiltrædelseslov, som har betydning i dansk ret, og det var altså ifølge Højesteret ikke tilfældet med EU’s princip om forbud mod aldersdiskrimination. Med denne beslutning gik Højesteret mod EU-Domstolens bestemmelse om, at nationale domstole skal fortolke den nationale ret i overensstemmelse med EU-ret. Valget om at gå imod EU-domstolen kan fortolkes på flere måder, og en af de mere yderligtgående fortolkninger er, at Højesteret med denne vil skabe en ny institutionel balance i et EU, der i forvejen er ustabilt.
Kilde. Politiken, Kultur, s. 7

Sikkerhedspolitik: Vesten gjorde sig selv magtesløs i Syrien
USA har ikke længere politiske velvilje til at lave aktivt indgreb i Syriens årelange borgerkrig, og EU har ikke den nødvendige militære slagkraft til at gøre det, mener Henrik Breitenbauch, leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet ifølge Politiken. Han forklarer, at Ruslands præsident Vladimir Putin længe har vidst, at Vesten ikke ville kunne modsætte sig, hvis Rusland gik ind og støttede Assad i Syrien. Ian Bond, britisk ekspert i sikkerhedspolitik, tilføjer, at dagens EU-topmøde vil se EU’s ledere mødes og diskutere Syriens situation, men at EU reelt intet kan gøre for at ændre den nuværende militære situation. Information skriver, at der var demonstrationer verden over onsdag til fordel for ofrene i krigen i Syrien. De fremmødte opfordrede verdensorganisationer som EU, FN og NATO til at gøre noget ved situationen.
Kilde: Politiken, s. 4, Information, s. 6

Økonomi: Hjælp til Grækenland sættes i bero
EU-landenes finansministre besluttede onsdag at sætte hjælp til at lette den græske gæld i bero, skriver Jyllands-Posten og BT. Årsagen er, at den græske premierminister Alexis Tsipras har meddelt, at Grækenland vil bruge flere penge på pensioner, hvilket ifølge EU er i strid med aftalerne med Grækenland.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12, BT, s. 6