Torsdag den 15. februar

Dagens EU-tophistorie

Strid om Junckers afløser
Information skriver, at EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, onsdag efter Kommissionens ugentlige møde i Bruxelles sagde, at EU-landene bør fortsætte den procedure, hvor vinderne af valget til Europa-Parlamentet også løber med posten som formand for EU-Kommissionen. Han mener, at systemet med spidskandidater er et demokratisk fremskridt og beriger debatten om udviklingen af det europæiske samarbejde. Juncker træder tilbage i 2019, og i næste uge skal EU-lederne til topmøde, hvor de blandt andet skal diskutere, hvordan den næste formand for EU-Kommissionen skal vælges. Uffe Østergård, professor, og Jens-Peter Bonde, forfatter, skriver i et debatindlæg i Berlingske, at EU er et organ med en funktion, som er ukendt i alle demokratier på hele kloden, da EU ledes af en Kommission, som er sammensat af en repræsentant fra hvert medlemsland med eneret til at stille forslag til nye love eller ændringer i de bestående love. Der er ingen folkevalgte i EU, som har ret til at stille forslag. De skriver blandt andet: “ De europæiske partier udpeger en kandidat til formandsposten. De partier, som får flertal ved valget til Europa-Parlamentet, udpeger så formanden. Sådan blev Juncker valgt til formand. Storbritannien og Polen var rasende og stemte imod. Juncker blev derfor valgt ved en afstemning med 26 lande mod to i Det Europæiske Råd, efter det traktatstridige valg i Europa-Parlamentet. […] Ved det næste valg i 2019 vil formanden komme til at udgå af valgene til Europa-Parlamentet, og han vil derefter kunne sætte sit hold af kommissærer og få dem godkendt i både Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd. Den nye procedure vil næppe give vælgerne en fornemmelse af, at de har deltaget i et demokratisk valg. […] Deltagelsen i valgene til Europa-Parlamentet er faldet ved hvert eneste valg siden de første direkte valg i 1979. Med valg af kommissær kan kurven måske vendes? Måske kan man så ad åre supplere med et direkte valg af formand?”
Kilder: Berlingske, s. 24-25; Information, s. 9

Kampen om SPD's fremtid udkæmpes i en barak i Kreuzberg
Information skriver, at SPD's ledelse forsøger at navigere ud af sit eget kaos med en mislykket udpegning af Andrea Nahles som ny formand. No-GroKo-bevægelsen er samtidig taget på tur rundt i Tyskland med ét budskab til partiets medlemmer: Sig nej til en ny koalition under Merkel. Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent skriver i en analyse i Jyllands-Posten, at Tyskland måber over, hvad der foregår i SPD lige nu, konsekvenserne kan være, at kansler Angela Merkel kan komme i fare. I et debatindlæg i Politiken, skriver Jørgen D. Siemonsen, direktør og Cand. polit, at i næste uge har den tyske regeringskrise stået på i 5 måneder. Han skriver blandt andet: ”Nu tegner der sig måske omsider en løsning, efter at CDU, CSU og SPD i sidste uge blev enige om et nyt regeringsgrundlag for en storkoalition (Groko). Den eneste hurdle for den endelige regeringsdannelse er herefter, at dokumentet skal godkendes i en urafstemning blandt SPD's knap 464.000 medlemmer. Men flere tyske medier har antydet, at udfaldet af denne urafstemning langtfra er sikkert. SPD's medlemskreds er nemlig siden årsskiftet pludselig vokset med med over 24.000 medlemmer. […] Regeringskrisen fortsætter, og Angela Merkel bliver tvunget til at vælge mellem pest og kolera: enten at danne en mindretalsregering - hvilket hun dog på forhånd har afvist - eller at udskrive nyvalg. Og i så fald kan der atter gå flere måneder, før en afklaring foreligger.”
Kilder: Information, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 19; Politiken, s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Brexit må ikke svække briterne
Berlingske, Børsen og Ekstra Bladet skriver, at den britiske udenrigsminister i går advarede modstanderne af Brexit om, at deres forsøg på at forhindre en britisk EU-udmeldelse kan få briterne til at føle sig svækkede. Ifølge det britiske udenrigsministeriet ville Boris Johnson med talen argumentere for et udadvendt, liberalt og globalt Storbritannien. Imidlertid er der splittelse i premierminister Theresa Mays konservative regering over, hvilken form for relation Storbritannien skal have til EU. Der er nogle ministre, som ønsker at være så tæt på EUs indre marked, som det er muligt, mens andre, som Boris Johnson, ønsker et klart brud.
Kilder: Berlingske, s. 9, Ekstra Bladet, s. 14, Børsen, s. 14

Andre EU-historier

Økonomi: Europæisk vækst ligger i top
Jyllands-Posten skriver, at nye tal fra EU's statistikorganisation, Eurostat, viser, at EU-landenes samlede økonomi i 2017 voksede med 2,5 procent, hvilket er den højeste vækst siden 2007. Ifølge EU-Kommissionen står væksten til at fortsætte de kommende år og Kommissionen skønner, at økonomien i EU-landene vil vokse med 2,3 procent i år og 2 procent i 2019. “Vi er ved at nå et punkt, hvor man fra centralbankernes side bør overveje at stramme pengepolitikken og hæve renterne, men den fortsat lave inflation er dog en joker. Samtidig er der også enkelte mørke skyer i horisonten. Eksempelvis er det stadig usikkert, hvad Brexit kommer til at betyde for økonomien i Europa,” siger Allan Sørensen, chefanalytiker i Dansk Industri (DI).
Kilde: Jyllands-Posten, s. 5

Konkurrence: Statsstøttesager skaber uforudsigelighed
Mette Juul, skatteadvokat, Justita, har skrevet en kronik i Børsen. Hun skriver blandt andet: “Giver EU-Kommissionen køb på retsprincippet om klar lovgivning og forudsigelighed i regelanvendelsen? Det spørgsmål er relevant at stille, når Kommissionen med Margrethe Vestager i spidsen sender Irland for EU-Domstolen i en skattesag i milliardklassen, og når tilsvarende sager verserer eller har verseret mod andre lande og virksomheder. Sagerne går kort fortalt ud på, at de nationale skattemyndigheder ifølge Kommissionen har givet virksomheder som Apple, IKEA og Starbucks så gunstige skatteordninger, at de må anses for at udgøre ulovlig statsstøtte, og derfor kræver Kommissionen, at landene efteropkræver et milliardbeløb i ubetalte skatter hos disse virksomheder. Fokus i debatten har primært handlet om Kommissionens indsats for at sikre, at virksomhederne betaler skat der, hvor de tjener deres penge. […] Jeg skal lade andre om at vurdere, om det er den rette måde at bekæmpe international skatteunddragelse på, ligesom jeg ikke er den rette til at vurdere de økonomiske og konkurrenceretlige aspekter af problemstillingen. Mit ærinde er derimod at mane til besindighed, fordi Kommissionen med sin indsats risikerer at give køb på et grundlæggende retssikkerhedsmæssigt princip om klar lovgivning og forudsigelighed i retsanvendelsen.”
Kilde: Børsen, s. 4

Finansielle anliggender: Amerikanernes realløn, forbrug og beskæftigelse stiger i år
Børsen skriver, at Mickey Levy, cheføkonom for USA, i den tyske investeringsbank Berenberg Bank forudser, at amerikanerne i løbet af 2018 vil få højere lønninger, og efter skattereformen, der får effekt i løbet af februar, også vil have en højere realløn og derfor kan øge forbruget, hvilket kan komme danske eksportvirksomheder i USA til gode. En stærkere dollar kan tage lidt af presset af ECB-chef Mario Draghi, der på det seneste pressemøde blev spurgt intenst til betydningen af euro - og dermed den danske krones - styrke overfor dollar. "Såfremt euroen svækkes lidt over for dollar, tager det presset af ECB. Går vi to-tre uger tilbage, var presset opad i euroen over for dollar så stærkt, at ECB ville være blevet nødsaget til at nedjustere deres inflationsprognose, som et resultat af valutaeffekter. Med dagens inflationstal fra USA drager ECB derfor nok et lettelsens suk, da USA ser ud til at have genvundet fodfæstet igen. Og derfor er behovet for at tone eurostyrken ned, blevet mindre for ECB," lyder analysen fra Andreas Steno, seniorstrateg i Nordea.
Kilde: Børsen, s. 14

Handel: Handel fungerer bedst uden politisk indblanding
I en kommentar i Børsen skriver Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) forleden i denne avis sammen med EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, understregede, at frihandel er godt. Christian Bjørnskov skriver blandt andet: “Samuelsen har overordnet ret i sin støtte til frihandel, og det er befriende igen at se danske politikere, der taler klart imod protektionisme. Substansen i Samuelsens og Malmströms indlæg er dog problematisk, da de afslører, hvordan ledende politikere kan tage fejl på helt fundamentale områder og misforstå centrale problemstillinger. […] EU's regler om "gode" ting som for eksempel rettigheder og støtte til mindre virksomheder skaber i virkeligheden "non-tariff barriers" - nye og mindre synlige handelsbarrierer, som gavner særinteresser i EU, men skader alle andre, inklusive EU'segne borgere. EU's aftaler giver ofte meget lidt fri handel, fordi de i stedet sniger protektionisme ind ad bagdøren, når bønder i Ghana for eksempel afkræves omfattende, officielt papirarbejde før de må sælge varer i Europa. Samuelsen burde vide, at aftaler ikke er vejen frem, medmindre de bidrager til i sidste ende at gøre sig selv overflødige. Gevinsterne ved handel er langt større uden politisk styring.”
Kilde: Børsen, s. 4

Sikkerhedspolitik: På trods af forsvarsforbeholdet er Danmark endt som en krigsførende nation
Holger K. Nielsen, MF og forsvarsordfører for SF skriver i en kronik i Information: “Danmark har en sikkerhedspolitisk placering, der ligger tæt på USA's militarisme og fjernt fra EU's blødere tilgang. Det var ikke SF's intention, da vi formulerede forsvarsundtagelsen i 1992 […] Forsvarsfonden giver mening, hvis den skal bruges til at effektivisere og billiggøre indkøb af forsvarsmateriel i Europa. Vi er i dag meget afhængige af indkøb fra USA, men jeg har svært ved at se det perspektivrige i den afhængighed. Det bliver imidlertid problematisk, hvis der lægges op til en ny oprustning, hvor forsvarsindustrien - som i USA - presser på for store indkøb. Vi skal ikke være afhængige af USA, men vi skal heller ikke i vores økonomi blive afhængige af forsvarsindustrien. Under alle omstændigheder må vi forvente en dynamisk udvikling af EU's forsvarsdimension. Som det ser ud nu, vil Danmark stå udenfor. Det er ikke tilfredsstillende. Vi har al mulig interesse i at gå ind i kampen.”
Kilde: Information, s. 16-17