Torsdag den 16. maj

Tophistorier

Britisk valg kan rokke ved magtbalancen i EU
Selvom Storbritannien er på vej ud, skal der alligevel vælges 73 nye medlemmer af EU-Parlamentet og Nigel Frarage og hans nye Brexitparti står til at blive den helt store vinder. Kristeligt Dagblad skriver, at valget til Europa-Parlamentet bliver et opgør mellem dem, der tror på et europæisk samarbejde, og dem, der bare vil have Brexit gennemført og forlade det europæiske samarbejde her og nu. For de britiske vælgere er det en måde at sige på, hvad de mener om Brexit. Vi kan se i meningsmålingerne, at deres holdning til Brexit er mere afgørende end deres normale partitilhørsforhold. Så valgresultatet vil afhænge af, hvilke fløje der er bedst til at mobilisere deres vælgere," siger Sara Hobolt, dansk professor i EU-forhold ved London School of Economics. Politiken skriver, at Nigel Frarage gør storslået comeback med sit nye parti og kan forandre britisk politik for bestandig, forme Brexit og få indflydelse på hele EU's fremtid. ”Det har været en frastødende forestilling. Lad os ikke skamme os over vores flag, vores identitet. Lad os være stolte af at være britiske,” siger Nigel Frarage om EU's påståede ydmygelse af briterne. Ifølge professor i statskundskab ved Kent Universitet Matthew Goodwin, som har beskæftiget sig indgående med Nigel Farage, der vandt EU-valget i 2014 som Ukip-leder og spillede en nøglerolle i Brexitvalgkampen i 2016, kan EU-valget alligevel vise sig at blive endog meget vigtigt. ”Brexit-partiet kan måske trække tilstrækkelig mange vælgere fra de konservative til at sikre Jeremy Corbyn magten. Og det vil føre til den mest radikale venstrefløjsregering i Storbritannien i hele efterkrigsperioden,” siger Goodwin ifølge Politiken.

Den danske tandlæge Henrik Overgaard-Nielsen er nummer 2 på Brexitpartiets liste i Nordvestengland, hvilket ifølge meningsmålingerne med ret stor sandsynlighed vil udløse et mandat. ”Hvis vi får et så godt valg, som det tyder på, så bliver det lidt af et spark i røven til partierne i Westminister. Det er mit håb, at det bliver en manifestation af, at folk vil ud nu,” siger Henrik Overgaard-Nielsen over telefonen fra London ifølge Politiken. Henrik Overgaard-Nielsen er forarget over, at Storbritannien ikke har forladt EU endnu på trods af, at et flertal stemte for det i 2016 og han følte det som en slags pligt at stille op til det valg, som kun finder sted, fordi Storbritanniens regering har bedt om at udskyde Brexit.Kristeligt Dagblad skriver, at den britiske skolelærer Sally I'Anson fra provinsbyen Malmesbury, som stemte remain til Brexit-valget, frygter, at med Brexit vil Storbritannien blive en ø, der har nok i sig selv. ”Efter de seneste måneders politiske drama om Mays forliste Brexit-aftale med EU hersker der også en træthed over diskussionen blandt almindelige briter - selv i en by som Malmesbury, der tegnes af to markante Brexit-profiler,” forklarer hun.

Jyllands-Posten bringer en analyse af journalist Mads Bonde Broberg. Han skriver blandt andet: ”Premierminister Theresa May håber, at valget til Europa-Parlamentet kan hjælpe med at få hendes Brexit-aftale gennem Underhuset. Det er et valg, som forventes at medføre et gigantisk nederlag til hendes eget parti. Hun tænker øjensynligt, at en vælgermæssig nedtur er præcis den chok-medicin, der får hendes konservative partifæller og modstanderne i Labour til at bære Brexit gennem Underhuset i fjerde forsøg. En ny Brexit- afstemning er sat på dagsordenen i Underhuset i den første uge af juni, som pga. af en ferie er førstkommende lejlighed efter EP-valget. [...] Afstemningen i Underhuset til juni bliver lidt anderledes end de tre første, for man stemmer ikke om tilbagetrækningsaftalen, men om den såkaldte tilbagetrækningsaftalelov, som fører Brexit-aftalen ind i britisk lovgivning. Denne ændring hjælper nok ikke Theresa May. Tværtimod kan det skade hende, fordi den konkrete lovtekst gør det mere tydeligt, hvor meget hendes Brexit-aftale binder briterne til EU selv efter EU-exitten. I stedet må hun sætte sin lid til, at tilstrækkeligt mange medlemmer af Underhuset til den tid ryster i bukserne over udsigten til at miste deres valgkredse til Farages tropper, at de stemmer ja, selv om de ikke får den udgave af Brexit, som de helst ville have. [...] Lider May også nederlag i et fjerde forsøg, ville det være normalt, at hun gik af omgående. Men som nævnt er britisk politik blevet afkoblet normaltilstanden.”

Weekendavisen skriver, at i kølvandet på Brexit-spektaklet er opbakningen til unionen vokset i det øvrige Europa, hvor end ikke de toneangivende populister advokerer for en afsked med EU. ”Selv hvis folk er kritiske over for EU, er der nu en række uafhængige undersøgelser, der viser, at et voksende antal europæere ønsker at forblive medlem af EU. Det er der forskellige årsager til, men det har også med Brexit at gøre. De ønsker ikke at følge Storbritanniens eksempel, fordi de kan se, at det skaber økonomisk og politisk usikkerhed,” siger Janis Emmanouilidis, analytiker ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles ifølge Weekendavisen og fortsætter: ”På den måde har Brexit været positiv set fra det øvrige EUs perspektiv - folk bakker nu mere op om samarbejdet, selv hvis det bunder mere i bekymringer og frygt end en stærk proeuropæisk følelse.” Sara Hagemann, ekspert i europæisk politik ved London School of Economics, påpegede under en pressebriefing i London, at de europæiske regeringer er blevet tvunget til at melde ud om, hvor de selv står i forhold til EU-medlemskab, og hvad de står for i forhandlingerne med Storbritannien.
Kristeligt Dagblad, s. 6; Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 21, Weekendavisen, s. 12 (16.05.2019)

Prioritede historier

Anders Borg: Matteo Salvini er Varoufakis på steroider
Anders Borg, forhenværende svensk finansminister mellem 2006 og 2014, mener, at Italiens store gæld og populistiske regering er “den store elefant i rummet” og han ser en italiensk gældsomlægning som uundgåelig, også selv om det givetvis vil betyde en stor markedsusikkerhed og implicit en enorm risiko for eurozonen. Anders Borg forudser et meget “barsk pokergame om et asymmetrisk haircut (gældsnedskrivelse, red.)” mellem resten af EU og Matteo Salvini, som han sammenligner med “Varoufakis på steroider”. “Det er indlysende, at Italien ikke er på noget holdbart spor. Italien har brug for en gældsomlægning, som den grækerne fik. Selv en mild recession vil få Italiens gæld op over 150 pct. af bnp. Produktiviteten er i mere end 15 år steget mindre end lønningerne, og det har udhulet konkurrencekraften. I den næste globale nedtur bliver Italien en af de første testcases. Vi får at se, om de har samme stamina, som under den sidste krise, hvor politikerne holdt styr på de offentlige finanser,” siger Anders Borg. Derudover mener Anders Borg blandt andet, at Margrethe Vestager underminerer EU’s konkurrence evne og han er generelt dybt pessimistisk for EU’s fremtid. “I en post-Merkel periode er der oplagt risiko for et magtvakuum i Europa. Det frygter jeg langt mere end et for magtfuldt Tyskland,” siger Anders Borg.
Børsen, s. 26-27 (16.05.2019)

Administration

Blyantspengene skal frem
De konservatives spidskandidat til Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, åbner nu for et kursskifte, når det kommer til åbenhed omkring de knap 33.000 kroner, som parlamentarikerne månedligt får i såkaldte blyantspenge og hun er ikke den eneste. Enhedslistens Nikolaj Villumsen er klar til at lægge regnskab og bilag frem, hvis han bliver valgt ind og det samme gælder Alternativets Rasmus Nordqvist. Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU har forpligtet sig til at fremlægge bilag, ligesom hun tidligere har gjort. ”Helt grundlæggende synes jeg, at valgkampen har været fyldt med luftige løfter. Men vi bliver nødt til at gøre det konkret, og derfor må vi lave nogle håndfaste løfter, som kan tjekkes,” siger hun til Ekstra Bladet. Ekstra Bladet har gennem EU-samarbejdet forsøgt at få indsigt i bilagene via EU-domstolen, men EU-domstolen har afgjort, at parlamentarikerne har ret til at skjule bilagene.
Ekstra Bladet, s. 14 (16.05.2019)

Det digitale indre marked

Forårsrengøring
Op til Europaparlamentsvalget i næste uge har Facebook oprettet en særlig valgenhed og forud for folketingsvalget den 5. juni er der også oprettet en hotline for danske politikere, som bekymrer sig for brugen af deres profiler. Kursskiftet har dog fået en kølig modtagelse og i USA og Europa ønsker mange en strammere regulering af techgiganterne, og Zuckerbergs appel var too little, too late. Julian King, som er EU-kommissær for sikkerhed, sagde tidligere på året, at indsatsen var som at slukke en ildebrand med en vandpistol. Roger McNamee, tidligere Facebook-investor, mener, at en grundig rengøring, uanset hvem der fører børsten, vil få selve Facebooks forretningsmodel til at smuldre, men det afviser Martin Ruby, Facebooks direktør i Norden og Benelux-landene. ”Facebook har jo haft en stærk iværksætterkultur, og man har ikke været tilstrækkelig opmærksom på den størrelse og placering, man har fået i verden. Når man har flere milliarder brugere, får man også et ansvar for samfundsdebatten, valghandlingen og andre store emner. Det har man indset for sent, og så kommer det også til at tage noget tid at løse problemerne. Jeg kan sagtens forstå, at folk synes, at der skal strammes op, men det skal der også nok blive,” siger Martin Ruby.
Weekendavisen, s. 2 (16.05.2019)

Handel

EU er ikke længere rollemodel for Asien
EU er stadig en handelsmæssig stormagt i Asien, men unionen bliver mere og mere usynlig på grund af manglende evne til at agere i en udenrigs- og sikkerhedspolitisk sammenhæng. Det ambitiøse ASEM-samarbejde (Asia-Europe Meeting) mellem EU og ASEAN lå i dvale i mange år på grund af EU's modstand mod at sidde til bords med militærregeringen i Myanmar og tilsvarende blev Thailand lagt på is efter militærkuppene. De fleste EU-lande - inklusive Danmark - nåede at komme med i den kinesisk kontrollerede investeringsbank AIIB inden lukketid, men omfanget af Silkevejsprojektet og de massive kinesiske projekter på EU's østlige flanker med spydspidser og tråde langt ind i unionen har tvunget EU til at reagere. I efteråret fremlagde EU et modspil, som stadig mangler substans og finansiering, men det er EU's strategiske forsøg på at signalere, at der eksisterer et europæisk alternativ til den kinesiske fremmarch. ”På samme måde er EU ikke i stand til at finde ud af, om det vil nærme sig Kina i bestræbelserne på at fastholde det eksisterende globale system over for Trumps forsøg på at afvikle det - eller betragte Kina som en stigende trussel,” siger Danmarks tidligere Singapore-ambassadør Jørgen Ørstrøm Møller ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: ”Det er ikke så meget manglende styrke som manglende evne til at bruge sin styrke, der gør EU uinteressant for asiaterne. EU kan ikke bruges i spillet om global magt, der - som enhver kan se - involverer Kina og USA med Putin som en person, der prøver at smide grus i maskineriet uden rigtigt at få noget ud af det. Når EU alligevel spiller en rolle, er det i medfør af den fælles handelspolitik, der indebærer, at der sluttes den ene frihandelsaftale efter den anden med asiatiske lande.”
Jyllands-Posten, s. 18-19 (16.05.2019)

Trump udsætter beslutning om ekstra importtold på biler
Berlingske skriver, at den amerikanske præsident Donald Trump ikke vil hæve importtolden på biler og bildele i USA på nuværende tidspunkt. Embedsfolk i Trumps regering oplyste i går til nyhedsbureauet, at han i stedet vil udsætte beslutningen op til seks måneder.
Berlingske, s. 2 (16.05.2019)

Institutionelle anliggender

DF's højregruppe i EU vokser
Tilbage i april da Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini, fra det højrenationalistiske parti Lega præsenterede sin plan om at danne en ny gruppe af højrepartier i Europa-Parlamentet, kom kun tre: Dansk Folkeparti, De Sande Finner og Alternative für Deutschland, trods at han ifølge italienske medier havde inviteret tyve partier. Når gruppen mødes i Milano på lørdag, vil der være elleve partier, fremgår det af en liste fra Lega. DF's gruppeformand i parlamentet, Anders Vistisen, lægger ikke skjul på, at han gerne havde set, at der på listen også stod Forum for Demokrati, et nyt hollandsk højrenationalt parti ledet af Thierry Baudet.
Politiken, s. 11 (16.05.2019)

EU bliver misforstået af mange
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Steen Gade, formand for Nyt Europa og forhenværende MF (SF). Han skriver blandt andet: ”Jeg håber, at vi i EU-valgkampen kan begynde at få de mange falske EU-billeder, som vi bruger nærmest ubevidst, fjernet fra nethinden. De svækker simpelthen synet og forståelsen af indholdet i EU-samarbejdet. Forløbet efter Brexit har åbnet manges øjne for nytten af at være medlem af Den Europæiske Union. En omvendelse, der er gået ganske hurtigt. Da indbyggerne i United Kingdom for nu snart tre år siden stemte nej til EU-medlemskab efter årelange debatter med farlige forenklinger og direkte løgnehistorier om EU, var stemningen i Danmark en helt anden. [...] ” EU har bestemt”, " EU har vedtaget", og " EU mener" er nok de mest vildledende formuleringer, vi benytter. For Den Europæiske Union bestemmer jo ingenting. Europa-Parlamentet bestemmer noget, ministerrådet bestemmer noget og kommissionen og domstolen bestemmer noget, men EU bestemmer ikke noget i sig selv. Den Europæiske Union er i stedet den ramme, hvor vi borgere i EU bestemmer i fællesskab. Gennem Folketinget og gennem Europa-Parlamentet. Formuleringerne skygger desværre for forståelsen, fordi mange politikere benytter sig af sætningerne for ikke at tage ansvar for det mandat, deres parti har givet i Folketingets Europaudvalg. På den måde får EU-institutionerne hele tiden skyld for dårlige beslutninger, selv om de ofte skyldes medlemslandene og deres regeringer og ikke EU-institutionerne. Tænk bare på hele flygtningesituationen i Europa. […] Jeg håber, at vi i EU-valgkampen kan begynde at få de mange falske EU-billeder, som vi bruger nærmest ubevidst, fjernet fra nethinden. De svækker simpelthen synet og forståelsen af indholdet i EU-samarbejdet.”
Jyllands-Posten, s. 33 (16.05.2019)

EU-kandidater vil ikke føre kulturpolitik fra Bruxelles
Nogle af punkterne i Alternativets fælles valgprogram til Europa-Parlamentet, som er udarbejdet i den transnationale sammenslutning European Spring, er blandt andre en ny europæisk medieplatform, afkolonisering af plyndrede kunstværker og gratis adgang til europæiske kulturinstitutioner for alle EU-borgere under 25 år og over 60 år. ”Bare fordi vi laver noget i fællesskab, betyder det ikke, at det går ud over det nationale. Og når vi med Creative Europe arbejder på at opnå ting i fællesskab, så tager det intet fra vores nationale eller kommunale kulturpolitik," siger Alternativets spidskandidat Rasmus Nordqvist på Altinget.
Altinget (16.05.2019)

Ingen plakater og husvægge til andre end regeringen
I Ungarn og Polen bliver regeringens modstandere holdt fra fadet i den europæiske valgkamp, men fredag aften viste den regeringsnære tv-station Duna et indslag, hvor regeringen blev anklaget for at rage EU-midler til sig. Bag indslaget stod det politiske oppositionsparti Momentum, der ligesom alle andre partier har ret til under valget til Europa-Parlamentsvalget at få vist en valgkampsvideo på fem minutter på landsdækkende tv, men Momentum valgte at sende en kritisk salve afsted med kurs mod den nationalkonservative og EU-kritiske Viktor Orbán og hans regering i stedet for at tale om EU. Orbán får dog ikke meget modvind på fjernsyn eller radio, for siden han kom til magten i 2010, har han sat sig så eftertrykkeligt på både statslige og private medier, at oppositionen nærmest ikke findes i den offentlige debat.
Jyllands-Posten, s. 16 (16.05.2019)

Kriser løses ikke af nationalstater og bureaukrater
Berlingske bringer en kronik af Rasmus Nordqvist, Alternativets spidskandidat til Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: ”Europa står med tre presserende kriser på hænderne - en økonomisk krise, en klimakrise og en naturkrise. Alle kræver omfattende og hurtig handling. Derfor stiller jeg op for den transnationale liste, European Spring, hvor kandidater fra progressive partier fra europæiske lande er gået sammen og vil arbejde for et fælles politisk program om en omfattende social, økonomisk og grøn europæisk omstilling. [...] Vi er ikke 28 (snart 27) medlemslande, vi er 500 millioner borgere. Derfor skal vi sørge for et EU, hvor løsninger tager udgangspunkt i de lokale problemstillinger. Vi skal igen kunne tro på, at det nytter noget. Derfor skal vi sætte europæernesinteresser forrest - ikke nationalstater eller EU som pseudo-stat, men alle os, der bor i Europa og gerne vil have en grøn fremtid. #HopeIsBack - for vi er Europa.”
Berlingske, s. 28-29 (16.05.2019)

Mette Frederiksen må gøre sig fri af DF på EU-fronten
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Lars Løkke Rasmussen indledte for et år siden et opgør med en udbredt EU-skepsis, som for længe havde domineret i dansk politik. Dermed gjorde statsministeren også op med sin egen og med Venstres manglende vilje til at forsvare EU-medlemskabet og kæmpe for at bringe Danmark tættere på kernen af EU. [...] Tirsdag erklærede statsministeren, at han nu går ind for at holde en folkeafstemning om det danske forbehold mod forsvarssamarbejde i EU i løbet af den kommende folketingsperiode. Argumenterne for at gå med i EUs forsvarssamarbejde er oplagte. Europa er i dag klemt mellem truslen fra et aggressivt russisk styre og en fornemmelse af, at vi med præsident Trump ikke længere kan regne med USAs fulde støtte i krisetider. [...] Og så har vi den socialdemokratiske partileder, Mette Frederiksen, som flere gange har ladet forstå, at hun ikke vil tage noget opgør om de danske EU-forbehold. Hermed svigter Danmarks måske kommende statsminister sit ansvar. I stedet for at lade Dansk Folkeparti diktere linjen, burde Mette Frederiksen gå forrest og argumentere for, at det danske forsvarsforbehold strider imod vores nationale interesser.”
Berlingske, s. 2 (16.05.2019)

Niels Fuglsang: Venstre hænger i selen i kampen mod europæisk skattely
Niels Fuglsang, spidskandidat for Socialdemokratiet til Europa-Parlamentet i Region Midtjylland, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”Venstres spidskandidat til EU-valget, Morten Løkkegaard, mente for et år siden, at Socialdemokratiets forslag om en fælles EU-bund under selskabsskatten var "mistænkeligt nem", mens skatteminister Karsten Lauritzen så sent som i december 2018 afviste, at der overhovedet var behov for en EU-bund. Men valgkampe er som bekendt højsæson for kovendinger. Løkke lancerede således i sidste måned en ny Venstre-politik på skattespørgsmålet. Nu ser Venstre et behov for fælles EU-regler for at forhindre et ræs mod bunden, hvor nogle lande spekulerer i at sænke skatten mest muligt, og virksomhederne spekulerer i at flytte overskuddet derhen, hvor de kan betale mindst muligt i skat. Det er positivt, at Venstre anerkender problemet, for den danske statskasse mister ifølge ny forskning 3,5 milliarder kroner årligt til andre EU-lande, når selskaber laver aggressiv skatteplanlægning. Vil det sige, at Socialdemokratiet og Venstre, nu er enige om indsatsen over for skattespekulation i EU, sådan som det er blevet fremstillet i pressen? Desværre ikke. […] Vi mener, at det fortsat er EU's medlemslande, der selv skal fastsætte og indkræve skatter. Men hvor landene måske har juridisk selvbestemmelse, når det gælder selskabsskatten, har de i høj grad mistet den reelle selvbestemmelse. Så længe de europæiske skattelylande får lov at fastholde deres skadelige veto, vil Danmark blive ved med at gå glip af skatteindtægter. Derfor vil vi i Socialdemokratiet kæmpe for at udfordre de europæiske skattelylandes mulighed for at sylte dybt nødvendige tiltag i kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse - for eksempel fælles bund under selskabsskatten.”
Altinget (16.05.2019)

Yanis Varoufakis: Der er en europæisk konflikt mellem oppe og nede. Ikke mellem Sydeuropa og Nordeuropa
Information skriver, at den tidligere finansminister i Grækenland, Yanis Varoufakis, vil revolutionere det europæiske demokrati og skabe en solidarisk grøn omstilling med milliardtunge investeringer. ”Vi vil ikke bare fortolke Europa, men forandre Europa. Derfor stiller jeg op som græker i Tyskland. Men vi har også en tysker i Grækenland, en italiener, der stiller op i Frankrig osv. Vi vil vise, at det faktisk er muligt at skabe et europæisk demokrati,” siger han til Information. Varoufakis mener spørgsmålet: ”Hvad skal vi gøre ved den systemiske krise i Europa - økonomisk, demokratisk, økologisk?” som det helt grundlæggende spørgsmål. ”Vi sidder i et kriseramt Europa med en fascistisk trussel fra højre, og så handler valgkampen ikke om, hvordan vi skal ændre Europa, men om man er for eller imod EU. Macron har selv sat denne fælde op: mig eller Salvini, siger han. Men joken er, at Salvini og Orbán og deres populistiske ligemænd kun lever pga. Macron og hele det liberale establishment. Macron og Salvini, Juncker og Orbán er partnere, selv om de ikke selv forstår det,” siger Varoufakis.
Information, s. 14-17 (16.05.2019)

Interne anliggender

De konservative går frem i en ny måling
I EP-valgkampens første uger har spørgsmålet ”Lykkes det De Konservative (K) at bevare pladsen i Europa-Parlamentet, eller ryger partiet ud for første gang i parlamentets historie?” fået en del opmærksomhed. En måling, foretaget af Norstat for JyllandsPosten og Altinget, viser nu, at K pænt frem fra 3,9 pcrocent i den foregående måling til 6,8 procent i den nye. ”Meningsmålinger har det med at kunne ændre sig på kort tid, men denne er vi særdeles tilfredse med,” siger den konservative spidskandidat Pernille Weiss.
Jyllands-Posten, s. 16 (16.05.2019)

Det afsporede lokomotiv
Præsident Macrons regeringsparti La République en Marche lancerer i aften sin kampagne til Europaparlamentsvalget 26. maj. Omdrejningspunktet for listens kampagne bliver den grønne omstilling og ønsket om at sætte miljø, klima og økologi på den europæiske dagsorden. Det vil ikke være samarbejdet mellem Frankrig og Tyskland, som afgør EUs fremtid, da de to lande overhovedet ikke vil det samme, og det svækker unionens evne til at håndtere påtrængende problemer på alt fra det økonomiske til det forsvarspolitiske område. Det skriver Weekendavisen. Under et topmøde i Berlin i slutningen af April erkendte Macron på et pressemøde, at Frankrig og Tyskland var uenige om både EUs Brexit-strategi og beskatningen af de amerikanske tech-giganter, handelsforhandlingerne med USA samt energi- og klimapolitik. ”Den tyske vækstmodel har kørt længe nok,” sagde præsidenten ifølge Weekendavisen og Macron bemærkede, at Tysklands insisteren på en stram finanspolitik nok har gavnet landets egen økonomi, men at det er sket på bekostning af resten af eurozonen, især Spanien, Italien og Grækenland.
Weekendavisen, s. 13 (16.05.2019)

EU-valg i andre lande: Frankrigs sociale opgør og tvekamp med Le Pen
Altinget skriver, at når præsident Macrons regeringsparti 26. maj kæmper med Marine Le Pens nationalister om at vinde det franske valg til Europa-Parlamentet, bliver de fleste andre partier ikke meget andet end tilskuere. "Det vigtigste slag, der vil blive udkæmpet i Frankrig ved dette valg, er kapløbet mellem Emmanuel Macrons parti, La République En Marche, og højreekstremisterne i Rassemblement National," siger Philippe Ricard, assisterende udlandsredaktør ved det franske dagblad Le Monde i Paris og fortsætter: ”Præsident Macron fremstiller det sådan, at det her bliver en kamp mellem EU-tilhængere på den ene side og eurofobiske 'suverænister' på den anden.” Philippe Ricard ser den økonomiske politik og især spørgsmålet om social ulighed som det mest dominerende efter flere måneders demonstrationer inspireret af protestbevægelsen "De Gule Veste".
Altinget (16.05.2019)

Opbakning til DF’s nye alliance halter før stor forbrødning i Salvinis Milano
Italiens vice- og indenrigsminister Matteo Salvini indtager lørdag scenen på domkirkepladsen i hjertet af Milano foran anslået 25.000 ellevilde tilhængere. Salvinis store vælgermøde er kulminationen på hans kampagne frem mod Europaparlamentsvalget, og i øjeblikket står hans højrenationale og EU-skeptiske Lega-parti til storsejr og en voldsom fremgang fra seks til 25 pladser i det nye Europa-Parlament. Samtidig er det på lørdag den store lancering af hans nye europæiske forbindelse med repræsentanter fra de syv øvrige partier, der indtil videre har meldt sig under fanerne i den europæiske højrefløjs-alliance, European Alliance for People and Nations. Anders Vistisen, som repræsenterer Dansk Folkeparti på mødet i Milano, undrer sig ikke over den lidt træge tilslutning. "Mødet i Milano skal ses som en åben invitation til alle ligesindede kræfter om at komme og blive en del af projektet, når grupperne skal forhandle sig på plads efter valget," siger han.
Altinget (16.05.2019)

Klima

EU løser ikke klimakrisen
Information bringer et læserbrev af Lave K. Broch og Susanna Dyre-Greensite, EP-kandidater for Folkebevægelsen mod EU. De skriver blandt andet: ”Vi beklager, at miljø- og fødevareministeren efter eget udsagn den 9. maj næsten fik kaffen galt i halsen, da han læste vores kommentar om EU og miljøet i Information den 23. april. Det er tydeligt, at Jakob Ellemann-Jensen (V) er glad for EU. Men problemerne løses ikke ved, at vi blot tror på, at EU er godt. Vi har brug for at se, hvad der kan gøres endnu bedre, og at vi konkret forholder os til, hvor EU begrænser Danmarks muligheder for at lave en grøn omstilling. [...] Det er besynderligt, at ministeren er lodret uenig i, at EU hæmmer dansk miljøpolitik, mens han samtidig kritiserer EU-Kommissionen for ”at gamble med børns helbred”. Kommissionens manglende handling angående hormonforstyrrende stoffer er til stor skade for os alle. [...] Unionen sætter økonomiske interesser over miljøkonsekvenser ved for eksempel at importere sojabønner til biobrændsel, amerikanske træer til afbrænding af træpiller og ghanesiske kakaobønner til chokolade. I landbrugspolitikken ser vi ligeledes, at EU groft underprioriterer miljøhensyn. Det hører også med til debatten, at EU ikke selv lever op til Parisaftalen.”
Information, s. 36 (16.05.2019)

Konkurrence

Æreshåndværker
Margrethe Vestager (R), EU-kommissær og tidligere minister, blev tirsdag aften kåret som Æreshåndværker af Håndværkerforeningen København ved en fest på Københavns Rådhus. ”Margrethe Vestager har med dygtighed, flid og ikke mindst en stor portion mod og vilje sat en helt ny standard for arbejdet som EU- kommissær. Med sin personlige power har hun skabt fornyet respekt om embedet, og hun har med en utrættelig indsats arbejdet for at sikre et frit og lige marked i Europa. Det har givet genlyd hos de store internationale virksomheder og i medierne - men også hos helt almindelige forbrugere,” siger Håndværkerforeningens formand, malermester Per Vangekjær.
Politiken, s. 10 (16.05.2019)

Landbrug

V-kandidat: EU's landbrugsreform er katastrofal for mælkeproducenter
Asger Christensen, landmand og kandidat til Europaparlamentsvalget for Venstre skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: ”For nylig har Europa-Parlamentets landbrugsudvalg stemt for en ny reform af landbrugspolitikken, hvor især to punkter er kontroversielle. Formålet er at regulere mælkeproduktionen og potentielt set rykke ved andelsstrukturen. En politik, der henleder tankerne til planøkonomi. Det første af de to kontroversielle punkter er en regulering af mælkeproduktionen. Hvis der kommer et stort fald i mælkeprisen, kan EU pålægge de europæiske landmænd at skrue ned for produktionen, og pålægge en produktionsafgift, hvis de ikke gør. Det vil være katastrofalt for mælkeproducenterne, da det vil forringe konkurrencevilkårene, og i værste fald kan det få nogle til at dreje nøglen om. EU har i mange år arbejdet hen imod en liberalisering af landbrugssektoren, men dette tiltag vil være et tilbageslag. […] I Danmark har vi et rigtig godt vedtægtssystem, som vi selv har opbygget. På generalforsamlinger kan vi selv ændre og diskutere reglerne. Derfor giver det ikke mening, at vi skal have EU-regler om det. Det kan gå ud over vores konkurrenceevne.”
Altinget (16.05.2019)

Migration

Friis Bach: Migrationskrisen er en myte – hvornår tør politikerne at sige det højt
I en kommentar på Altinget skriver Christian Friis Bach, forhenværende generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, udviklingsminister for Radikale og undergeneralsekretær i FN, blandt andet: ”Ordet migrationskrise bliver flittigt brugt i de to valgkampe, vi ser udfolde sig i Danmark: Valget til Folketinget og til Europa-Parlamentet. [...] De 150.114 migranter og flygtninge, der ankom ad irregulære ruter til EU svarer til én for hver ca. 3400 indbyggere. Det antal kunne EU sagtens håndtere ordentligt, gennem samarbejde og med værdighed og respekt for de internationale menneskerettigheder. EU kunne sagtens sikre en god og sikker asylbehandling, så vi på europæisk jord kunne afgøre, hvem der har ret til beskyttelse, og brug for beskyttelse, og hvem der ikke har - og derfor skal sendes hjem igen. EU's medlemslande kunne sagtens sikre gode, sikre og værdige forhold i de centre, hvor flygtningene opholder sig, indtil det sker. Men det sker ikke. I stedet ser vi et splittet EU. Den krise, vi ser, er derfor ikke en migrationskrise, men en beskyttelseskrise og en politisk krise. [...] Det ville være befriende, hvis politikerne fra de store og gamle politiske partier turde sige det. Vi er ikke i krise på grund af en folkevandring fra Afrika. Vi er i krise på grund af en politisk vandring mod det yderste højre og en markant svækkelse af det internationale samarbejde og af menneskerettighederne. Den krise skal vi løse. Ellers kommer EU og verden for alvor i problemer.”
Altinget (16.05.2019)