Torsdag den 16. november

EU i dagens aviser

16. november 2017

Dagens EU-Tophistorier

EU skal være lønmodtagernes union
Flere aviser har i dag haft fokus på arbejdssituationen i Europa, og i Information kan man i dag læse et debatindlæg af Lizette Risgaard, formand for LO, hvor hun slår til lyd for, at der laves lige så klare og stramme regler for lønmodtagernes rettigheder i EU, som der er på nuværende tidspunkt for handel og konkurrence. Hun mener, at opbakningen til EU risikerer at forsvinde, hvis man ikke får værnet bedre om problemerne med social dumpning og lønmodtagernes rettigheder. Samtidig kan man i Jyllands-Posten læse, at der i Europa er stigende problemer med at skaffe arbejdskraft, og det giver produktionsbegrænsninger. En opgørelse fra EU-Kommissionen viser, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er på sit højeste siden 1994, hvor Kommissionen begyndte at opgøre det. Som det ligeledes fremgår af Jyllands-Posten, så rammer det også Danmark, hvor avisen kan fortælle at den polske ambassadør lige nu arbejder på at få polske arbejdere tilbage til Polen. Erik Bjørsted, cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udtrykker i et debatindlæg i Jyllands-Posten, bekymring for den stadig stigende forskel der er i de forskellige regioner. ” Forskellen på ledighed mellem de enkelte regioner varierer meget. I Danmark er forskellen på regionerne med højest og lavest ledighed helt nede omkring 1 procentpoint. Ser man derimod til lande som Grækenland, Spanien og Italien, er der forskelle på omkring 15-20 procentpoint i ledigheden internt i landene”, siger han.
Kilder: Information, s. 16-17; Jyllands-Posten, s. 1, 2, 6.

Polsk politiker udvandrer i protest under ophidset EU-debat
Polens omstridte retsreformer får bred fokus i de store medier i dag, og i Politiken kan man blandt andet læse, at polakken Ryszard Legutko, som er valgt for de polske regeringsparti PiS, udvandrede midt i en debat om landets retstilstand. ”Det her handler ikke om dialog. Lad os lade være at bilde hinanden det ind. Det her er en magtdemonstration rettet mod polakkerne og den polske regering. Det handler ikke om retsstatsprincipper. Det handler om at vise rå magt”, sagde Ryszard Legutko. Som det fremgår af både Politiken, Berlingske, Information og Kristeligt Dagblad i dag, så overvejer EU-Parlamentet at straffe Polen med EU-traktatens artikel 7, som også omtales som atombombeparagraffen. Den er aldrig tidligere blevet taget i brug. At EU´s indblanding i medlemslandenes kan give bagslag beskrives i en artikel på Altinget, i forbindelse med mordet på journalisten Daphne Caruana Galizia på Malta. Onsdag bed EU-parlamentarikerne EU-Kommissionen ” at etablere en dialog med den maltesiske regering om retsstatsprincippet på Malta for at sikre europæiske værdier".
Kilder: Politiken, s. 9-8; Berlingske, s. 21; Information, s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 6; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Den globale omstilling til grøn energi kan ikke stoppes. Men desværre går den alt for langsomt
Flere store medier kigger i dag på energi- og klimasituationen i verden, og i Information i dag, kan man blandt andet læse at mange mener Danmark er for passiv i arbejdet. Mange, heriblandt ngo´er, mener at Danmark bør spille en mere progressiv klimarolle. Forhandlingerne om vedvarende energi er startet i Bonn, ved det såkaldte COP23 møde. Det vækker også bekymring, at USA er på vej ud af Paris-aftalen, og at Australien er inaktiv. Men som det fremgår af Politiken, så knager det også i relation til Tyskland, som fortsat gør brug af kul i stort omfang. Men den tyske kansler, Angela Merkel er under nationalt pres, og det bærer i retning af et løftebrud på det globale klimasamarbejde. På Altinget i dag kan man også læse et debatindlæg om den danske vinkel, som er gået fra kul til biomasse, men diskussionen bølger frem og tilbage om, hvorvidt det har forbedret CO2 udslippet, og om det i stedet rammer skovene. Kate Wieck-Hansen, der skriver indlægget, mener ikke biomasse forringer biodiversiteten i skovene, tværtimod, og henviser til at de danske skove er vokset med 79 procent siden 1990.
Kilder: Information, s. 12-13; Politiken, s. 8; Altinget.

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Kronik: Virksomhederne taber når staten laver fejl
Børsen bringer i dag en kronik af Eva Kjer Hansen og Preben Bang Henriksen, begge folketingsmedlemmer fra Venstre, hvor de kigger på virksomhedernes retssikkerhed, når staten gennemfører virksomhedskontroller. De bringer et eksempel på et dambrug, som Fødevarestyrelsen mente arbejdede i strid med relevante EU-forordninger, og som blev dømt til at betale en bøde på 10.000 kroner samt tilbagekaldelse og destruktion af allerede solgt rogn. Senere viste det sig, at Fødevarestyrelsens fortolkning af reglerne var i strid med reglerne, og det sker først efter at virksomhedens brancheorganisation har rettet henvendelse til EU-Kommissionen, og fået medhold.
Kilde: Børsen, s. 4.

Udenrigspolitik: Russisk påvirkningsmaskine gik i kamp for brexit
Fake news og mediemanipulation synes at være blevet en del af det politiske billede i medierne, og i Jyllands-Posten kan man i dag læse en artikel om Ruslands interesse i både Brexit og Cataloniens selvstændighed. Rapporter og afsløringer skal ifølge avisen påvise at den russiske regering ikke sad passivt og kiggede med, under briternes afstemning. Falske profiler på sociale medier forsøgte at bringe Brexit på vej. Kristeligt Dagblad kan stemme i, med lignende rapporter omkring den catalanske konflikt. "Vi har set en stor aktivitet på spanske Twitter-konti, der har vist sig at være falske. Kun tre procent af profilerne er virkelige, over 50 procent er registreret i Rusland og 30 procent i Venezuela," sagde den spanske statsminister, Mariano Rajoy, i et interview i denne uge med den tyske finansavis Handelsblatt. Det er særligt følsomt, for som det fremgår af Børsen, så går Catalonien til parlamentsvalg den 21. december, og det vil få følger for EU og eurozonen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14-15; Børsen, s. 25; Kristeligt Dagblad, s. 11.

Udenrigspolitik: Donald Trump har nu slukket for de brede aftaler
Jyllands-Posten bringer i dag et debatindlæg af journalist Jan Lund, som kigger på Trumps endelige farvel til brede internationale handelsaftaler. Han mener visse asiatiske lande har beskyttet egne interesser i ly af handelsaftaler, og herunder har Kina blandt andet eksporteret løs, særligt til USA. Det mener Trump er unfair, så nu er der ideen om brede internationale handelsaftaler lagt i graven.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24.

Retlige anliggender: EU´s arrestordre på prøve i Belgien
Efter det mislykkede forsøg på at erklære Catalonien selvstændigt flygtede han til Belgien, og Spanien har nu udstedt en europæisk arrestordre på den afsatte præsident og de fire tidligere ministre, som er sammen med ham. Den sag skal nu prøves i Belgien, da den Europæiske arrestordre blev etableret, med henvisning til at de indbyrdes lande respekterede hinandens retssystemer. Men i en politisk sag som denne, er tingene anderledes, end hvis det er hønsetyve, menneskehandel, drab og racisme. Sagen er nemlig den, at kriminaliteten skal være strafbar i begge lande og give mindst et års fængsel, for at kunne blive udleveret, og det skal Belgien nu kigge på.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16.

Sikkerhedspolitik: Danmark er ude
I Jyllands-Posten i dag kan man læse, at 23 lande har skrevet under på udvidet forsvarssamarbejde, men Danmark er placeret i samme bås som Storbritannien, som er på vej ud af EU. Det er de danske forsvarsforbehold, og manglende investeringer i forsvaret som trykker. Men udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) håber at Danmark kan ranke ryggen lidt efter det kommende forsvarsforlig, hvor der er planer om at øge udgifterne til forsvaret.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20.

Grundlæggende rettigheder: Giv Europarådet flere muskler
Kristeligt Dagblad bringer i dag et interview med Søren Søndergaard, EU- og menneskerettighedsordfører fra Enhedslisten, hvor han svarer på spørgsmål om Europarådets arbejde med menneskerettigheder. ” Det helt store problem er, at Europarådet og dets arbejde for menneskerettigheder er voldsomt underprioriteret i forhold til arbejdet i EU. Man siger, at det budget, der er for EU på én dag, svarer til budgettet for Europarådet i et helt år. I øjeblikket er det lande som Rusland, Tyrkiet og Aserbajdsjan, der er de store bidragydere til Europarådet, fordi vi andre bidrager med så lidt. Det svækker Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forhold til disse slyngelstater. Så hovedprioriteten bør være at styrke Europarådet økonomisk og at tage skridt til, at lande ikke bare kan lade være med at rette sig efter menneskerettighedsdomstolens afgørelser”, siger han.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 2.

Økonomi: Paradise Papers bør føre til en ny global skat
Politiken bringer i dag et debatindlæg af Rasmus Corlin Christensen og Saila Naomi Stausholm, begge politiske økonomer, som kigger på de mange sager der har været på det seneste om skattely. Paradise Papers, Panama Papers og LuxLeaks nævnes, og sidstnævnte er om skattevilkår i Luxemborg, hvor daværende premierminister var nuværende EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker. ” Vores forskning viser, at nogle få lande spiller proportionsløst centrale roller, og at kernen af tekniske eksperter omkring OECD bidrager til at sætte en konservativ retning for det internationale skattesystem, langt væk fra den bredere politiske og offentlige årvågenhed. International skattepolitik er vigtig politik og bør have større deltagelse fra offentligheden, civilsamfundet, forskere, interesseorganisationer og politikere fra alle sider. Det øger kvaliteten af det demokratiske system og de politiske beslutningsprocesser”, skriver de.
Kilde: Politiken, s. 7.

Interne anliggender: Stop klynkeriet om vores demokrati
Politiken bringer i dag et debatindlæg af europakorrespondent Michael Seidelin, hvor han kigger på danskernes glæde ved demokratiet. Et indlæg som kommer i forlængelse af det kommende kommunalvalg. Han kigger på danskernes forståelse af demokratiet, relativt til andre EU-lande. ”Vi danskere er glade for vores demokrati, vi har tillid til det, og vi mener, det fungerer godt. Men vi vil helst have det for os selv, og 61 procent af os - over EU-gennemsnittet - anser islam for at være en trussel mod vores land. Det er ikke min påstand. Det fremgår af en stor undersøgelse foretaget i samtlige EU-lande, hvor et internationalt forskerhold koordineret af professor Dominique Reynie fra det ansete Sciences Politiques institut i Paris har spurgt europæere i syd og nord, øst og vest, om deres syn på demokratiet, religion og udlændinge”, siger han.
Kilde: Politiken, s. 9.

Migration: FN: EU´s aftale med Libyen er ”umenneskelig”
Politiken bringer i dag en artikel om situationen i Libyen, og konsekvenserne af EU´s aftale med landet, med henblik på at stoppe strømmen af flygtninge til Europa. En CNN-journalist har i hemmelighed optaget auktioner af unge mænd, som sælges til slavearbejde i landbruget og byggeriet. Avisen kan berette om manglende indtægter på at fragte flygtninge over havet, så nu har militsen fundet alternative måder at tjene penge på. Samtidig med afsløringerne fra CNN, så retter FN´s menneskerettighedskommisær, Zeid Ra'ad al-Hussein, en sønderlemmende kritik af EU's hidtidige forsøg på at stoppe migrationsstrømmen til Europa.
Kilde: Politiken, s. 7.

Arbejdsmarked: S: Vejgodsbranchen kæmper for at lovliggøre social dumping
På Altinget i dag kan man læse et debatindlæg af Ole Christensen, medlem af Europa-Parlamentet (S), hvor han langer ud efter arbejdsgiverorganisationen ITD, som han mener kæmper for lovliggørelse af social dumpning. ITD lavede 6. november et indlæg på Altinget med Polens ambassadør og EU-Kommissionens repræsentant i Danmark, hvor de giver udtryk for at kæmpe for fælles EU-regler for udstationerede arbejdstagere. Ifølge Ole Christensen glemmer ITD blot at nævne, at international transport ikke er omfattet af udstationeringsdirektivet, og dermed åbner det ifølge Ole en ladeport af dimensioner for social dumpning.
Kilde: Altinget.

Interne anliggender: Akademikerformand: Et socialt EU kan vinde borgernes tillid tilbage
På Altinget i dag bringes et debatindlæg af Lars Qvistgaard, formand for akademikerne, hvor han kigger på danskernes tillid til EU-projektet, og hvordan den manglende tillid til det kan vindes tilbage. Et socialt Europa som modstykke til det indre marked går helt tilbage til 1992, dengang Jacques Delors var formand for EU-Kommissionen. ” Så hvorfor er det, at vi i Danmark hænger lidt i bremsen, når talen falder på udviklingen af et socialt EU? Der synes at være en bekymring for, at vi ikke kan bevare vor danske model, hvis der udvikler sig et socialt Europa. Men er der grund til så stor bekymring? Det ville klæde os, hvis vi i stedet for at krybe i flyverskjul viser mod og tør at gå med og bidrage til, at et socialt EU kan inspirere til en udvikling af egne og andre EU-landes arbejdsmarkeder. Nogle arbejdsmarkeder, som i disse år er under voldsomt pres fra en hastig digital udvikling”, siger han.
Kilde: Altinget