Torsdag den 18. februar

Tophistorier

EU skruer op for kampen mod nye virusvarianter
Onsdag skruede EU-Kommissionen op mod kampen mod coronamutationer med en pakke af nye tiltag, skriver Børsen. Initiativet kommer, efter en række EU-lande har kritiseret EU-Kommissionens forsinkede vaccinestrategi, hvor der både er problemer med produktion og leveringer og også langsom udrulning ude i medlemslandene. Onsdag mødte EU-formanden Ursula von der Leyen op, flankeret af to andre kommissærer, for at præsentere det, hun kaldte “næste etape” af strategien. “Målet er at bruge vores fælles styrke til at komme på forkant med udviklingen - fra opdagelsen af nye varianter til hurtig masseproduktion af opdaterede vacciner,” sagde von der Leyen og tilføjede: “Vi har meget at bygge på og lære af. Vi ved, hvad der fungerer, og vi ved, hvor der har været forsinkelser og flaskehalse.” På mødet fremhævede von der Leyen flere skridt, som nu skal tages i kampen mod varianterne: ”At få skruet op for sekventeringen i EU-landene fra de nuværende ca. 1 pct. til ca. 5 pct. af prøverne og samtidig udvikle nye test, investere i forskning i nye opdaterede vacciner, sikre gode kliniske forsøg og hurtige godkendelser og også få skruet yderligere op for produktionskapaciteten.” EU-Kommissionen vil samle de nye initiativer under en ny enhed ved navn Hera Incubator, og i næste uge skal udspillet drøftes af de 27 EU-landes ledere på et videotopmøde. Sundhedskommissær Stella Kyriakides understregede, at de allerede godkendte vacciner “fortsat vil være den primære forsvarslinje, også på lang sigt”. Thierry Breton, kommissær for det indre marked, har fået ansvar for en taskforce, hvor han skal samarbejde med producenterne om at undgå forsinkelser og flaskehalse. “Der er brug for, at de globale forsyningskæder fungerer, og der er brug for at være i permanent kontakt,” sagde han.
Børsen, s. 24 (18.02.2021)

Regeringerne i Polen og Ungarn går i flæsket på Facebook og Twitter
Det skal ikke være op til Facebook eller Twitter at bestemme, hvad der bliver skrevet på internettet i Polen og Ungarn og derfor vil disse to regeringer gribe ind over for sociale medier, hvis de sletter indhold af politiske årsager, skriver Jyllands-Posten. De nationalkonservative regeringer i Polen og Ungarn sætter nu tænderne i tech-giganterne for at ”begrænse synligheden af kristne, konservative, højreorienterede meninger,” siger Ungarns justitsminister, Judit Varga, ifølge Financial Times. De to lande risikerer dog at blive overhalet indenom af EU, hvor konkurrence-kommissær Margrethe Vestager i december fremlagde et udspil til en lov om digitale tjenesteydelser, hvor der kræves, at internetgiganter ikke kun tager ansvar for at fjerne ulovligt indhold, de skal også oplyse brugerne, hvis deres indhold eller profiler bliver fjernet. Derudover forpligtes de forskellige platforme til at forklare, hvorfor de griber ind over for brugeren og brugeren skal have mulighed for at klage. Hvis EU's regler ikke bliver fulgt, risikerer tech-giganterne bøder på op mod 8 procent af deres omsætning. ”Disse spørgsmål rejser sig ikke kun i den enkelte medlemsstat, men optager hele EU. Derfor foreslår udspillet ens regler for at undgå, at der laves forskellige love rundt omkring på det indre marked, som det sker lige nu,” forklarer en talsperson for EU-Kommissionen til Jyllands-Posten. Ungarske Daniel Hegedus, der er Østeuropaekspert ved den amerikanske stiftelse The German Marshall Fund of the United States i Berlin, mener, at de polske og ungarske lovforslag er symbolpolitik. ”Det handler om at skabe nye fjendekoncepter og mobilisere vælgerne,” forklarer Hegedus. Bruxelles kritiserer løbende Ungarn og Polen for at undertrykke ytringsfriheden og i Ungarn har radiostationen Klubradio netop mistet sin sendefrekvens. Det fik EU til at opfordre regeringen i Budapest til at give Klubradio sin frekvens tilbage. EU-talsmand Christian Wigand sagde til den amerikanske online-radiostation Radio Free Europe/Radio Liberty, at hvis det viser sig, at lukningen af radiostationen er sket i modstrid med loven, vil EU overveje yderligere tiltag.
Jyllands-Posten, s. 16-17 (18.02.2021)

Prioriterede historier

EU-aftale med Moderna om flere vacciner
Flere aviser skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag oplyste, at EU-Kommissionen har indgået en aftale med det amerikanske selskab Moderna om levering af yderligere 150 mio. doser coronavaccine i 2021, hvilket næsten er en fordobling i forhold til den hidtidige aftale. Fra Moderna lyder det, at de ekstra vacciner leveres i anden halvdel af 2021.
Børsen, s. 20, Berlingske, s. 6; Ekstra Bladet, s. 9 (18.02.2021)

450.000 flere end normalt døde i EU
Data frigivet tirsdag fra EU's statistikkontor, Eurostat, viser, at der er registreret over 450.000 flere dødsfald end normalt sidste år mellem marts og november. Det skriver Børsen og Berlingske. Eurostat mener, at tallet giver et godt indtryk af coronapandemiens sande omfang, fordi det er udregnet på baggrund af alle registrerede dødsfald uafhængigt af årsag.
Børsen, s. 20; Berlingske, s. 15 (18.02.2021)

Handel

Milepæl: Nu handler EU mere med Kina end USA
Nye tal fra EU's statistikkontor, Eurostat, viser, at i 2020 har EU-landene for første gang som helhed handlet mere med Kina end med USA, skriver Jyllands-Posten. Den økonomiske fremgang i Kina skyldes i høj grad, at landet har håndteret coronakrisen meget håndfast og samtidig undgået de mange nedlukninger, der har belastet økonomien både i USA og i Europa. Kinesisk økonomi er tæt på at være i lige så store omdrejninger, som før coronakrisen ramte hele verden sidste år og i år ventes Kina at opleve den næststørste vækst nogensinde.
Jyllands-Posten, s. 2 (18.02.2021)

Institutionelle anliggender

Britisk regering frygter turnékrise efter brexit
De seneste uger har Storbritanniens musikere og skuespillere haft en indtrængende bøn: Fri os fra det onde visumbureaukrati i EU. Den bliver nu besvaret fra den britiske regering, som vil forsøge at få aftaler med enkeltlande uden om EU, så kunstnere kan undgå tunge visumkrav, skriver Politiken. Interesseorganisationen for danske festivaler og spillesteder, Dansk Live, håber, at den danske regering vil efterkomme den britiske regerings ønske om at forhandle en aftale på plads uden om EU. Storbritannien og EU har gensidigt bebrejdet hinanden for at have afvist forslag, der inkluderer særlige rettigheder til de turnerende kunstnere i Brexit-aftalen og ifølge kulturminister Caroline Dinenage har regeringen fremlagt en ”meget ligefrem” plan for EU, som EU ”ganske simpelt afviste.” Tidligere har det lydt fra Bruxelles, at Storbritannien faktisk fik mulighed for en sådan aftale, men selv sagde nej tak. Mandag i denne uge fortalte Caroline Dinenage i det engelske parlament så, at muligheden var blevet præsenteret af EU, men at den indgik i en pakke, der ”ikke var forenelig med forpligtelsen til at tage kontrollen over britiske grænser tilbage eller med ideen om det Brexit, som et flertal i den britiske befolkning har stemt for.” Ifølge BBC er den britiske regering netop nu i færd med at undersøge, hvilke EU-lande man først skal tage kontakt med og derfor er det endnu uvist, om den danske regering får en henvendelse.
Politiken, s. 3 (18.02.2021)

Smitteagentur trækker tæppet væk under argument for minkaflivning
Det europæiske smitteagentur, ECDC - European Centre for Disease Prevention and Control, oplyser til Berlingske, at agenturet aldrig anbefalede aflivning af mink i Danmark - heller ikke på mødet 5. november 2020. ”Det var ikke et møde, hvor vi udvekslede synspunkter og lavede vurderinger og anbefalinger,” skriver ECDC i en e-mail og fortsætter: ”Vi ville aldrig tage kontakt til en medlemsstat og lave en specifik vurdering til dem direkte.” I en risikovurdering fra WHO dateret 6. november 2020 var der heller ingen anbefalinger om at aflive mink, hvilket peger på, at de danske myndigheder foregav, at der var langt større opbakning til det opsigtsvækkende indgreb, end hvad der reelt er tilfældet. ”ECDC bliver på pressemødet brugt som en autoritet, der blåstempler den danske beslutning om at aflive alle mink. Men når man læser deres svar og den efterfølgende risikovurdering, står det klart, at man ikke kan pålægge ECDC en sådan autoritet, og at ECDC bestemt ikke identificerer sig med denne rolle,” siger professor Poul Nissen, forsker i molekylærbiologi ved Aarhus Universitet. Statens Serum Institut skriver til Berlingske, at instituttet ikke har rådgivet regeringen om aflivning, men om risici for virusspredning og udvikling af mutationer ved store minkopdræt, men instituttet kommenterer ikke en mulig kløft mellem udlægningen på pressemødet 5. november og ECDCs forklaring i dag.
Berlingske, s. 4-5 (18.02.2021)

Interne anliggender

Drøm om ren dansk nålestiksoperation skudt ned af eksperter
Statsminister Mette Frederiksen (S) har åbnet en dør på klem for, at vi som nation kaster penge i statslige vaccinefabrikker på dansk jord, men fra flere eksperter lyder det, at det ikke giver den store mening og de kalder statsministerens tanker for både dyre og urealistiske. ”Jeg synes ikke, at man skal investere en masse penge i at etablere en national vaccineproduktion,” siger Rikke Løvig Simonsen, der er formand for Pharmadanmark og fortsætter: ”Vi taler om virkelig, virkelig mange penge. De vacciner, der bliver produceret lige nu, er enormt teknologisk udviklede og kan ikke sammenlignes med almindelige, kemiske lægemidler. Det kan man kun, hvis man har mange penge og adgang til højt specialiseret arbejdskraft med den rette knowhow inden for området. Derfor siger vi, at løsningen skal findes i EU gennem tværeuropæisk samarbejde mellem offentlige og private aktører.” Fra Lars Rebien Sørensen, formand for Novo Nordisk Fonden og tidligere mangeårig topchef i landets mest værdifulde virksomhed, Novo Nordisk, lød det i foråret til Berlingske, at det er alt for dyrt og ineffektivt at etablere en vaccineproduktion, som kun skal bruges, når vi har en stor epidemi og det er Nils Strandberg Pedersen, tidligere mangeårig direktør for Statens Serum Institut, grundlæggende enig i.
Berlingske, s. 4-5 (18.02.2021)

Hvorfor dælen sagde hun dog ja til Danmarks værste topjob
Børsen bringer et interview med Kathrine Forsberg, som for et år siden sagde ja til at blive udskældte, bestikkelsesramte Ateas nye topchef. “Da jeg sagde ja til jobbet, havde Atea lagt en masse bag sig, og jeg så det som en spændende udfordring at få virksomheden videre. Men i min verden er tingene relativt sorte og hvide. Og når man er den type leder, er der ikke plads til gråzoner,” siger hun blandt andet. Katrine Forsberg lader sig blandt andet inspirere af Margrethe Vestager, EU-kommissær og tidligere formand for De Radikale. ”Fordi Vestager på intelligent vis med sine meningers mod kommunikerer tydeligt om det, hun oplever er rigtigt og forkert,” siger Katrine Forsberg.
Børsen, s. 4-6 (18.02.2021)

Konkursramte behandles uden nåde – det vil gå ud over de uskyldige coronafallenter
Berlingske bringer en kommentar af Birgitte Erhardtsen, journalist og erhvervskommentator. Hun skriver blandt andet: ”I lønmodtagernes Danmark er mange dybt mistænksomme over for folk, der går konkurs, og konkursramte behandles derefter. Nemlig iskoldt og uden nåde. Mistænksomheden over for fallenter hænger tæt sammen en udbredt mistro til selvstændige erhvervsdrivende, som kan være farvet af erhvervspressens afsløringer af fiksfakserier og konkursrytteri. […] Gældsstyrelsen, skifteretter og kuratorerne (konkursadvokaterne), herunder Kammeradvokaten, bør overveje at ændre deres procedurer, så uskyldige konkursramte behandles mindre brutalt og mere pædagogisk end svindlere og konkursryttere. Europa-Kommissionen har i flere rapporter beskæftiget sig med behovet for at skelne mellem ærlige (honest bankrupt entrepreneurs) og forbryderiske fallenter (fraudulent failed entrepreneurs). I USA er en konkurs nærmest en manddomsprøve, mens man i Irland og England kan komme hurtigt gennem en konkurs, hvis kreditorerne indvilger i gældssanering. Den mulighed benytter det norske flyselskab Norwegian sig i øjeblikket af. Det giver ærlige fallenter bedre mulighed for at komme i gang igen. Det fortjener de, som Europa-Kommissionen skriver. […] Vi venter stadig på konkursbølgen blandt Danmarks mange små og mellemstore erhvervsdrivende. Når den kommer, vil den formentlig ramme selvstændige erhvervsdrivende i detailhandlen og restaurationsbranchen.”
Berlingske, s. 16 (18.02.2021)

Thulesen Dahls bedste ven
I Groft Sagt i Berlingske, skriver kommentator Jarl Cordua: ”Hvis du vil have en ven i politik, så køb dig en hund! Nogenlunde sådan sagde USA-præsident Harry S. Truman engang om, hvordan magtspillet udelukker venskab. Det behøver Dansk Folkepartis nuværende formand Kristian Thulesen Dahl ikke bekymre sig om. Han HAR en ven, nemlig Bagmandspolitiet, der nu på sjette år endevender Morten Messerschmidts rolle i Meld/Feld-skandalens sump, hvor DF-hoffet fråsede løs af skatteydermidler fra det EU, de så lidenskabeligt foragter. Læser han i en ny-udkommet bog om DFs storhed og fald af Mikkel Faurholdt og Søs Marie Serup, må Thulesen Dahl selv kunne høre, hvordan fenrisulven står og glammer. I samme sekund det står klart, at Messerschmidt klarer frisag og ikke må tilbage i flyverskjulet og koge saucer, er det også slut med DF-formandens udsøgte fornøjelser ved småligt og hævngerrigt at nægte sine gamle blå venner politiske indrømmelser. Det som VK-kilder i bogen sammenligner med en drengs glæde ved at trække benene af en edderkop - ét for ét.”
Berlingske, s. 28 (18.02.2021)

Migration

Regeringen hjælper flere flygtninge
Politiken bringer et debatindlæg af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, som blandt andet skriver: ”Regeringen lukker øjnene for verdens flygtninge, sådan lød påstanden fra forfatter Stig Dalager i en Kronik i nærværende avis 7. februar. Jeg er dybt uenig. Og virkeligheden viser også noget andet. Mens forfatteren måske har kigget den anden vej, har vi med åbne øjne øget hjælpen til verdens flygtninge. Regeringen har afsat 350 millioner kroner mere end sidste år til blandt andet at hjælpe flygtninge i nærområderne. Og næste år planlægger vi at prioritere endnu flere penge fra udviklingshjælpen til verdens flygtninge. Her gør pengene mere gavn end i asylsystemet herhjemme, hvor halvdelen af ansøgerne slet ikke har behov for beskyttelse. Sådan får vi altså meget mere humanisme for pengene. […] Lige nu er der ca. 1.200 afviste asylansøgere i Danmark, som afventer at blive udsendt af Danmark. Mere end 200 har været her i mindst 5 år. Det er uholdbart for både den afviste asylansøger og det danske samfund. Det er derfor, vi arbejder for at flytte behandlingen af asylsager til et modtagecenter uden for EU's grænser. Så vi kan hjælpe flere flygtninge, ikke færre.”
Politiken, s. 6 (18.02.2021)

Vil Tesfaye have danskbetalte flygtningelejre
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har utvivlsomt fat i en pointe, når han i forbindelse med et aktuelt lovudkast har udtalt, at det fungerende asylsystem har spillet ”fallit”. Ministeren har henvist til, at der i 2020 gennemsnitligt druknede tre mennesker hver dag på vej over Middelhavet mod Europa. Mattias Tesfaye vil derfor gentænke hele asylsystemet, og en af vejene dertil vil ifølge ham være at flytte behandlingen af asylsager og beskyttelsen af flygtninge til lande uden for EU. Derfor har Mattias Tesfayes ministerium nu sendt et lovudkast i høring, der netop vil gøre en sådan operation mulig efter dansk lov. På forhånd er det blevet vurderet i ministeriet, at projektet ikke vil stride mod Danmarks folkeretlige forpligtelser eller forpligtelserne over for EU. […] Lige nu blafrer det mere eller mindre i vinden, om projektet nogen sinde bliver til noget - eller om udkastet derimod, som den tidligere socialdemokratiske minister og EU-kommissær Poul Nielson har udtalt til Information, er sendt i høring af hensyn til ”signalværdien”. Formentlig sker hele øvelsen ud fra et håb om, at det vil bidrage til at nedsætte antallet af spontanflygtninge - altså mennesker, der kommer til Danmark og beder om asyl. […] Uanset om de kommende flygtninge vil blive indkvarteret i telte, barakker, containere eller noget andet, er det altså den 'løsning' af Danmarks flygtningeproblem, Mattias Tesfaye må have for øje. Det må være dét, han mener, når han har udtalt, at ”vi i stedet kan bruge pengene på at hjælpe flere og bedre i nærområderne”. Hvis det er korrekt, vil vi som land ikke bare bidrage til en trøstesløs fremtid for generationer af mennesker i nød. Frem for alt vil Danmark afstå fra et passende bidrag til løsning af det globale flygtningeproblem.”
Information, s. 20 (18.02.2021)

Retlige anliggender

EU-domstol afviser Ryanairs klage
EU-Domstolen afgjorde onsdag, at Ryanair ikke får noget ud af at have klaget over den svenske statsstøtte til SAS og Frankrigs støtte til Air France under coronakrisen. EU-Kommissionen har godkendt, at flere lande under krisen har spyttet penge i kassen til flyselskaber, hvilket irske Ryanair har klaget over. Nu er den første af striben af klager så blevet behandlet, og Ryanairs klager er blevet afvist. Ryanair vil appellere dommen, men det kan dog tage flere år, før en afgørelse er på plads.
B.T., s. 17 (18.02.2021)

Sikkerhedspolitik

Der foregår noget virkeligt skummelt i Iran
Berlingske bringer en analyse af sikkerhedskorrespondent Kristian Mouritzen, som blandt andet skriver: ”Den omfattende atomaftale tilbage fra 2015 kan stå for fald, hvilket selv modstandere af aftalen opfatter som en katastrofe på nuværende tidspunkt. Aftalen, der efter svære forhandlinger blev underskrevet i 2015 under den daværende den amerikanske præsident Barack Obama med Kina, Rusland og en række europæiske lande i spidsen, og selvfølgelig EU, skulle forhindre Iran i at producere atomvåben. I hvert fald et stykke tid. […] Den nye præsident, Joe Biden, er nu på vej tilbage til aftalen - eller rettere det var han indtil i sidste uge, hvor en bekymrende meddelelse tikkede ind fra London, Paris og Berlin. ”Iranerne snyder. De er i gang med at bygge en atombombe,” lød meddelelsen. Ikke direkte, for diplomater havde haft fingrene i dokumentet. Men når udenoms-sproget er skrællet af, så var der ingen tvivl. Iranerne er i gang med noget lusket. […] ”Stærkt bekymrende” var også det diplomatiske ordvalg fra de tre europæiske stormagter, som normalt ikke slynger om sig med så stærke ord. Men IAEA-rapporten kommer ubelejligt på et tidspunkt, hvor Biden overvejer USAs næste træk i forhold til Iran. Ifølge en analyse i Foreign Policy har iranerne optrappet deres atomforsøg, udbygget deres missilprogrammer og beriget uran i større mængder end tidligere. Analysen, der er forfattet af forskeren Mahsa Rouhi fra Institute for National Strategic Studies, skriver, at Iran ikke har tilbudt nogle former for indrømmelser, efter at Biden er blevet præsident, og at det derfor er vanskeligt for USA for alvor at vende tilbage til forhandlingsbordet. Og hvad der er værre. Ifølge hende er der ingen tegn på, at Iran fortsat vil være presset af de sanktioner, der er gennemført mod Teheran under Trump. Iran er i gang med en proces med at gøre sig uafhængig af Vesten på en lang række områder, og handlen med Kina og med Rusland har ikke været ramt så meget, at der ikke er udsigt til en form for økonomisk opsving i 2021. Alt det betyder, at Iran kan nærme sig status som en atommagt, hvilket også er det, der antydes af IAEA. I så fald haster det med at få Iran tilbage til forhandlingsbordet. Spørgsmålet er hvordan?”
Berlingske, s. 15 (18.02.2021)

Udenrigspolitik

EU skal fortsat lægge arm med Kina
I Dagens Brev i Berlingske skriver Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentets Kina-Delegation (S), blandt andet: ”Den 23. januar rettede lederen i Berlingske en skarp kritik af EUs foreløbige investeringsaftale med Kina og opfordrede de danske europaparlamentarikere til at stemme den ned. Aftalen er ikke perfekt, og vi kunne ønske os en stærkere tekst, når det kommer til, at Kina skal forpligte sig til arbejdsmarkedskonventioner og til at overholde Paris-aftalen. Det er dog et skridt i den rigtige retning, at Kina med aftalen skal arbejde hen imod en ratificering af de ILO-konventioner, der forbyder tvangsarbejde. […] Derfor er det godt, at EU nu styrker sin position ved at stå samlet. Hidtil har langt størstedelen af EU-landene nemlig stået alene over for Kina med hver sin varierende, bilaterale aftale. Investeringsaftalen - som har været syv år undervejs, og altså ikke er sat i verden uden skiftende amerikanske administrationers vidende - markerer desuden ikke endemålet for EUs kinapolitik, og den er ikke en reel handelsaftale. Den er dog et skridt, der kan bidrage til mere gennemsigtighed og fair konkurrence. Et skridt som ligner det, USA har taget med Kina de seneste år. EU må og skal fortsætte med at lægge arm med riget i midten, også når det gælder vores demokratiske værdier. Det er en langsigtet kamp, som kræver en flerstrenget strategi. En kamp, som vi i de kommende år selvfølgelig skal kæmpe sammen med USA, og hvor alt selvfølgelig skal kigges efter i sømmene for os parlamentarikeres vedkommende.”
Berlingske, s. 27 (18.02.2021)