Torsdag den 18. januar

Dagens EU-tophistorier

Her er Europa-Parlamentets nye mål
Altinget, Børsen og Jyllands-Posten skriver i dag, at Europa-Parlamentet har stemt for at hæve målsætningen for brug af vedvarende energi i 2030 fra 27 procent til minimum 35 procent. Børsen skriver, at forslaget blev stemt igennem med 492 stemmer for, 88 imod og 107 undladelser. Laura Buffet, der rådgiver om rene brændstoffer i den europæiske organisation Transport & Miljø, skriver: ”Dagens afstemning i Parlamentet sender et tydeligt signal til biobrændselsindustrien om, at de kun opnår vækst gennem bæredygtige og avancerede brændstoffer. Aftalen sikrer investeringer i fremtidens brændstoffer og eliminerer palmeolie-brændstoffer. Det skriver Altinget. Jyllands-Posten skriver, at danske skattekroner til vedvarende energi fremover skal bruges til at støtte energi i andre EU-lande. Vicedirektør i Dansk Energi, Anders Stouge, siger: ”Det er et dybt, dybt kontroversielt forslag. Teoretisk set er det et udmærket udgangspunkt, at vi skal kunne bruge hinandens støttesystemer, så den vedvarende energi kommer op, der hvor den er billigst. Men det vil være meget kontroversielt i de enkelte stater. For hvem vil tage penge ud af statskassen og betale for, at andre sætter vindmøller og solceller op i Tyskland, Italien og Spanien?” Morten Helveg Petersen (R), der er næstformand i parlamentets energiudvalg, er dog mindre bekymret. Han siger: ”Dybest set er det en naturlig udvikling i forhold til at få et indre marked for energi. Vi skal udnytte de vedvarende energikilder, og klimaforandringerne er ligeglade med, hvilke former for statsstøtte man anvender. For mig at se er det noget, der vil bidrage til, at vi får øget den grønne energi. Så gør det i princippet ikke noget, at danske støttekroner bruges andre steder. Børsen skriver, at Jeppe Kofod, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, mener, at den danske regering med vedtagelsen af nye og højere mål for vedvarende energi og energieffektiviseringer, har fået den nødvendige rygdækning til at være mere ambitiøs på energipolitiken. Flere virksomheder mener, at det er særdeles gode nyheder, at Europa-Parlamentet vil hæve målene for vedvarende energi, da det kan åbne op for eksportmilliarder. Det skriver Børsen. Men forude venter nu hårde forhandlinger mellem parlamentet og medlemslandene for at nå et endeligt kompromis, men hvis parlamentets ambitionsniveau holder hele vejen, kan dansk eksport af energiteknologier, ifølge tal fra Dansk Energi, øges med 18 milliarder kroner i 2030. Michael Simmelsgaard, chef for svenske Vattenfalls division for havvind og den danske forretning, siger: ”Vi synes, det er vanvittigt positivt, og jeg er fuldstændig sikker på, at den danske position på vindområdet giver store eksportmuligheder. Priserne på vedvarende energi falder, og nye mål er i den sammenhæng den rigtige vej at gå.” Udover Vattenfall er også Ørsted i spil til den slags ordrer, og politisk chef Ulrik Stridbæk i Ørsted deler opfattelsen af, at der er et enormt potentiale i de nye vinde fra parlamentet. Hvis målene for brug af vedvarende energikilder skal hæves, er det vigtigt, at politikerne sikrer de nødvendige rammevilkår for virksomhederne. Det skriver Børsen. Kristian Ruby, generalsekretær i Eurolectic, siger: ”Vi er glade for parlamentets ambitionsniveau, og vi er klar til at støtte en højere andel af vedvarende energi, men det er afgørende, at det går hånd i hånd med mere elektrificering i samfundet samt rammevilkår, der understøtter målene og investeringerne i at nå dem.”
Kilder: Børsen, s. 20, 21; Jyllands-Posten, s. 16, Altinget

Finanskrisen er skrevet i glemmebogen
Eurolandene har de seneste år fejet deres gældsproblem, som er en af de største økonomiske trusler mod eurosamarbejdet, godt og grundigt ind under gulvtæppet. Det skriver Jyllands-Posten. Flere eksperter advarer, at problemet kan eksplodere i hænderne på dem igen og dermed også ramme lande som Danmark. Den arbejdsro, som Den Europæiske Centralbank (ECB) siden 2012 har skabt ved at spænde et sikkerhedsnet ud under euroen, og som var tiltænkt reformer, kan nu være spildt i en række lande, det advarer blandt andet den den amerikanske storbank Citigroup. ECB måtte i 2012 derfor garantere, at den ville holde hånden under landenes obligationer og dermed euroen med opkøb. Siden har der i stigende grad været ro på, og prisen på eksempelvis italienske statsobligationer handles langt over for eksempel de amerikanske papirer, selvom USA har en langt lavere gæld og vurderes at have en langt stærkere økonomi. Ifølge ECB-chefen Mario Draghi og EU-Kommissionen skulle roen bruges på strukturreformer i de hårdest ramte lande, der slankede deres offentlige finanser, udvidede arbejdsmarkedet og øgede vækstpotentialet. Det er begyndt at bekymre eksperterne igen, at nogle af de mest gældsramte lande i Europa som Frankrig, Italien og Spanien opererer stadig med store offentlige underskud. Den manglende vilje til at stramme livremmen ind hos lande som Italien, Portugal, Frankrig og Spanien kan åbne døren for en ny gældskrise, når økonomien tager en drejning til det værre. Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank, siger: ”Gældsproblemet i Sydeuropa er ikke løst. Det er bare gået under radaren i nogle år, fordi økonomien har fået det bedre, og fordi Den Europæiske Centralbank holder hånden under markedet. Vi kan sagtens få en ny gældskrise en dag.” Svend Erik Hougaard Jensen, professor i økonomi på CBS, siger: ”Hvis man ikke i opgangstider er i stand til at præstere bare et balanceret budget, så er der noget galt. Det er den helt afgørende lektie fra tiden op til finanskrisen og derefter gældskrisen.” Jyllands-Posten skriver, at det trækker op til nye økonomiske storme, men at det ikke ser ud til ud til at bekymre de globale topchefer. World Economic Forum i sin årlige Global Risks Report 2018 konstaterer: ”2018 markerer tiåret for finanskrisen, og de fleste indikatorer viser, at verdensøkonomien er tilbage på sporet. Vi ser et bredt funderet opsving i den økonomiske vækst, aktiemarkederne har aldrig ligget højere, og verdens store centralbanker er gradvist i gang med en pengepolitisk normalisering. På overfladen er der tale om et optimistisk billede, som imidlertid skjuler mange reelle problemer.” Ifølge rapporten er det igangværende opsving det svageste, der historisk er set efter en global recession. Inflationen i eurozonen var i december på 1,4 procent i forhold til samme måned året før, hvilket er noget lavere målsætningen hos den Europæiske Centralbank, der arbejder på at få tallet op på knap to procent. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6-7, 18; Berlingske, s. 17

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Administration: Vestager vil fortsætte
Børsen, Berlingske, Jyllands-Posten og MetroXpress skriver i dag, at Margrethe Vestager gerne vil fortsætte som konkurrencekommissær i EU-Kommissionen. Ifølge Politico siger Vestager: ”Jeg har set, at det tager tid at lære at gøre ting ordentligt og sætte ting på plads. Med et andet mandat tror jeg, at vi kan udrette nogle fantastiske ting.” Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen, vurderer dog ikke, at Vestagers chancer er særlig store. ”Det plejer at være sådan, at man peger på en kommissær fra ens egen blok. Radikale Venstre har af uvisse årsager valgt at melde sig ind i rød blok, så derfor ser det umiddelbart svært ud," siger Jørgensen til Altinget. Han afviser dog ikke idéen om at give den radikale politiker endnu en periode, da hun har gjort det rigtig godt som kommissær. Berlingske skriver, at Vestager flere gange er blevet nævnt som et godt bud på at blive den næste formand for Europa-Kommissionen.
Kilder: Altinget; Børsen, s. 18; Berlingske, s. 6; MetroXpress, s. 2; Jyllands-Posten, s. 2

Institutionelle anliggender: Brexit
Jean Claude Juncker, EU-Kommissionens formand, siger igen onsdag i Europa-Parlamentet, at Brexit ingen vindere har, og at han gerne vil have briterne til at blive. Skulle de ombestemme sig, efter de har forladt EU, er de også velkomne til at søge ind igen, lyder det. Den britiske premierminister Theresa May har sagt, at briterne trods mere end 40 års medlemskab aldrig har følt sig helt hjemme i EU. Storbritanniens premierminister, Theresa May, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mødes i dag ved et topmøde mellem de to lande i England. Det skriver Børsen. Det forventes, at Brexit vil være højt på dagsordenen. Det er første gang, Macron besøger Storbritannien, siden han blev præsident. Politiken skriver, at Macron vil bruge Brexit til at tvinge briterne til at gøre indrømmelser. Theresa May har interesse i at komme Frankrig i møde, for en anden passus i præsidentens tale varsler ikke godt for briterne under de fortsatte Brexit-forhandlinger. Emmanuel Macron opfordrer nemlig EU's forhandlere til at tage højde for nordfranske interesser i forhandlingerne, og præsidenten lægger ikke skjul på, at han vil aflevere en liste over særlige franske ønsker i forhandlingerne til EU's forhandlingsleder, den tidligere franske udenrigsminister og EU-kommissær, Michel Barnier. I en ny rapport om Brexit og dansk fiskeri, som regeringen har bestilt, er det vurderingen, at fisk for en milliarder kroner og mellem 272 og 844 danske arbejdspladser er i fare for at gå tabt, når briterne træder endeligt ud af EU, det skriver Jyllands-Posten.
Kilder: Børsen, s. 20, 32; Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 3

Klima: Frivillig plastikoperation
Lederen i Information skriver i dag om de uendeligt store mængder plastaffald, der ender i havene. ”Hvert år ender op mod 13 millioner ton plastikaffald i havene. Der menes at være ophobet 5.250 milliarder stykker plastik - store som små - i havene, og hvis udviklingen fortsætter, vil der i 2050 være flere kilo plastik end fisk. Plastik, som det kan tage naturen århundreder at nedbryde. Produktion af plast og afbrænding af plastaffald belaster atmosfæren med 400 millioner ton CO2 årligt. Dette er baggrunden for, at EU-Kommissionen tirsdag præsenterede sin længe ventede plastikstrategi. Strategien afspejler ikke blot, at kommissionen har haft sugerøret nede i folkedybet og registreret den stigende bekymring, men også at kommissionen har indset, at en håndtering af udfordringen kan være gavnlig for europæisk økonomi, erhvervsliv og beskæftigelse foruden bæredygtigheden. Af samme grund modtages strategien med opsigtsvækkende positive kommentarer fra plastindustrien og andre dele af erhvervslivet såvel som fra en række grønne organisationer,” skrives der. I et debatindlæg på Altinget, skriver Christian Ege og Lone Mikkelsen, henholdsvis sekretariatsleder og seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd: ”Der er nu endelig 16. januar, fremlagt en EU-strategi for plastik, og vi venter fortsat på egentlig handling fra dansk side, da miljø- og fødevareministeren afventer udspillet fra EU-Kommissionen. Denne tøven er sket på trods af, at man alt for ofte har kunnet læse om nye undersøgelser, der påviser en massiv plastikforurening af vores miljø. EU-strategien er ikke helt så ambitiøs, som vi havde håbet, og fokus er noget ensidigt med hovedvægt på genanvendelse.” I et andet debatindlæg på Altinget, skriver Helle Fabiansen, administrerende direktør i brancheforeningen for kosmetik og hygiejne, SPT: ”Den nye europæiske plaststrategi er et væsentligt skridt i en mere oplyst retning, og den kan forhåbentligt danne baggrund for en mere saglig diskussion om mikroplast i vores drikkevand og havmiljø, som bygger på fakta og videnskab. På den måde kan vi skabe nogle fælles europæiske rammer, der sikrer regulering på et videnskabeligt grundlag, og som kommer både EU's 500 millioner indbyggere til gode og ikke mindst miljøet.
Kilder: Information, s. 20; Altinget

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Topchefernes lønpakker kommer under lup i bestyrelserne i 2018
EU's nye aktionærdirektiv, der giver investorer og aktionærer mulighed for på generalforsamlingen at diskutere den aflønning, der finder sted i virksomheden, skal implementeres i år. Det skriver Børsen. Baggrunden for det nye direktiv er ifølge Michael Kjøller-Petersen, dansk direktør for Computershare: ”Finanskrisen, hvor vi indimellem så eksorbitante lønninger til ledelserne, og vi så store aktieoptionsordninger, som er blevet for store i forhold til det, aktionærerne forventer. Selvfølgelig er det de få sager, der udløser behovet for at få mere kontrol med ledelsernes lønninger.” Partner i PwC Henrik Steffensen, siger: ”Mange virksomheder vil allerede i år begynde at forberede sig på de nye regler, der kræver en særskilt redegørelse for ledelsens samlede løn, bonus, vederlag og aktieprogrammer og beregnet for de enkelte ledere. Det skal sættes i forhold til de øvrige medarbejderes gennemsnitlige lønninger."
Kilde: Børsen, s. 2

Økonomi: Drop myterne og se EU-budgettet som en investering
I et debatindlæg på Altinget, skriver Jeppe Kofod, gruppeformand (S), Europa-Parlamentet, om EU-budgetter. ”Kigger man på de reelle tal, så ser vi, at cirka 80 procent af hele EU-budgettet faktisk administreres af medlemslandenes egne myndigheder, i form af projekt- og støttemidler. Her udvælger de nationale myndigheder modtagerne, og myndighederne holder øje med, at pengene går til de støtteberettigede formål. Lægger vi så projekter, der administreres direkte af EU, samt projekter uden for EU, oven i - for eksempel den fælles udviklingsbistand - ja, så når vi op på omtrent 94 procent af budgettet. Tilbage er seks procent til administration. EU-budgettet er altså penge, vi bruger til at investere i den europæiske økonomi - herunder den danske,” skriver Kofod.
Kilde: Altinget

Migration: Asylpolitik kan blokere for ny tysk regering
De skal forestille at være enige om udgangspunktet for Tysklands næste regering. Men nu truer udlændingepolitiske stridigheder med at afspore de vaklende regeringsforhandlinger mellem socialdemokrater og konservative. Det skriver Politiken. Onsdag var Sebastian Kurz, den østrigske kansler i Berlin, hvor han betonede nødvendigheden af at styrke EU's ydre grænser for at bekæmpe menneskesmugling og ulovlig indvandring til Europa. Stemningen mellem Wien og Berlin har til tider været anstrengt. Kurz har gjort sig bemærket som modstander af tyske ønsker om bødestraf til EU-lande som Polen og Ungarn, der modsætter sig EU's aftale om kvotefordeling af asylansøgere i Grækenland og Italien.
Kilde: Politiken, s. 11

Klima: Afvikling af glyfosat
Efter EU-beslutningen i december sidste år om en fem-årig fornyet godkendelse af glyfosatbaserede midler såsom Monsantos Roundup, har Frankrig, Belgien, Grækenland, Luxembourg, Slovenien og Malta i et fælles brev til EU-Kommissionen appelleret om, at der udformes en afviklingsplan for glyfosat.
Kilde: Information, s. 9

Institutionelle anliggender: Det europæiske projekt har aldrig begejstret vores fætre i øst
I en kommentar i Information, skriver Richard Swartz, at det europæiske projekt aldrig har begejstret Østeuropa. ”Et fåtal i Vesten så mere nøgternt på sagen. Overbeviste om, at østeuropæerne bogstaveligt talt var fætre fra landet, konkluderede de, at det gjaldt om at stabilisere dem for at undgå, at de destabiliserede os. Østudvidelsen var nødtvungen, snarere end den udsprang af generøsitet eller forestillinger om Europa som en gylden storfamilie: Hellere have dem indenfor huset end udenfor. Og som EU-medlemmer kunne man i det mindste have dem under kontrol. […] Fælles værdier? Demokrati bliver kun sjældent eller aldrig nævnt. I stedet for ytringsfrihed og retsstat tales der om nationens kristne arv. I stedet for et grænseløst Europa opføres grænsehegn mod naboer, mens Viktor Orbán kalder et Europa uden befæstede ydre grænser for 'et æg uden en skal',” skriver Swartz.
Kilde: Information, s. 2

Udvidelse: Balkan-udvidelse tilbage på EU-menuen
Et kriseramt EU har længe haft meget andet at se til, men nu er en Balkan-udvidelse med seks aspirerende medlemslande officielt tilbage på dagsordenen. Spørgsmålet er, om EU-befolkninger også har appetit på at gøre klubben større. Det skriver Information. Kommissionsformand Jean-Claude Juncker lovede i 2014, at ingen nye lande ville komme ind i hans femårige embedsperiode. Men nu skifter tonen igen, og der tales igen om at optage nye lande. Måldatoen 2025 er dog så tilpas langt ude i fremtiden, at der er rigelig tid til at forberede den modstræbende offentlighed. Selv har EU ikke spurgt til befolkningernes holdning til nye udvidelser siden den seneste Eurobarometer-meningsmåling kom i 2009.
Kilde: Information, s. 8-9

Retlige anliggender: Enhedslisten, her er en sammenhængende EU-politik
I kronikken i dagens Information, skriver Søren Rønhede, cand. mag., et svar til en kronik af folketingsmedlemmerne Søren Søndergaard og Nikolaj Villumsen den 16. december. Rønhede skriver: ”Enhedslistens argumenter mod dansk medlemskab af EU er ofte modstridende. Men det er tilsyneladende meget vigtigere for partiet at være imod EU, end at der er sammenhæng i argumentationen. […] Har Søndergaard og Villumsen virkelig brug for fordrejninger for at få EU til at fremstå i det lys, at der endnu engang kunne være trukket noget ned over hovedet på 'danskerne'? Behændigt undlader de at komme ind på, hvad det er, de 20 EU-lande vil bruge EPPO til. Den fælleseuropæiske anklagemyndighed skal have som opgave at bekæmpe svindel og misbrug af EU-midler, som godt kan være grænseoverskridende.”
Kilde: Information, s. 16-17.

Institutionelle anliggender: EU's nye formand mødte EU-Parlamentet og fik hård kritik
Korruption, nationalisme og en svævebane fik kritiske ord med på vejen, da Europa-Parlamentet bød Bulgarien velkommen som formand for EU. Det skriver Jyllands-Posten. Trods massivt fokus på at bekæmpe korruption siden landet blev medlem af EU for 10 år siden, så indtager Bulgarien stadig positionen som EU's mest korrupte land ifølge opgørelsen fra Transparency International.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Konkurrence: Kommissionen skal se på brætspil
Et brætspil til børn, der blev brugt som led i en markedsføring af den kommende Femern Bælt-tunnel, bliver nu en sag for EU-Kommissionen, det skriver Jyllands-Posten og MetroXpress.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 4; MetroXpress, s. 10

Klima: Strengere miljøkrav skal gå hånd i hånd med investeringer i ny teknologi
Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiets miljøordfører, mener at der skal skabes flere grønne job i Danmark, fordi det både gavner miljøet og væksten. Det skriver Altinget. Til spørgsmål et om, vi har behov for at sikre, at danskerne er bedre beskyttet mod uønsket kemi i de produkter, vi omgiver os med svarer Madsen: ”Vi har behov for at sikre, at danskerne er bedre beskyttet mod uønsket kemi i de produkter, vi omgiver os med. Det kan være tøj, kosmetik og lignende. Vi har dog den udfordring i Danmark, at rigtig mange af de ting er reguleret på EU-niveau, og det betyder, at vi nødt til at stå på solid forskningsmæssig grund, hvis vi vil gøre en forskel. Det er nemlig kun med forskningsresultater i hånd, at man for alvor kan rykke EU-lovgivningen, hvilket der er behov for, hvis der skal sikres en bedre beskyttelse. Så vi skal prioritere forskning i hormonforstyrrende stoffer og andet uønsket kemi.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Så kører EU's toppost-tog
Onsdag meldte den irske premierminister sig som den første regeringschef sig officielt under fanerne hos "vi, der elsker spitzenkandidat-processen"-fløjen i europæisk politik. Det skriver Altinget. Spitzenkandidat-processen blev udtænkt forud for EU-parlamentsvalget i 2014 af ledende kræfter i Parlamentet som en måde at lokke flere europæere til stemmeurnerne. Det skulle ske ved at stille vælgerne i udsigt, at deres stemme kunne blive udslagsgivende for, hvem der ville komme til at stå i spidsen for EU-Kommissionen. Ifølge kilder i systemet er der også en del ledere, der ikke orker et totalt sammenbrud i forholdet til Europa-Parlamentet, og som heller ikke har mod på at skulle sætte sig op mod det, der bliver solgt til vælgerne som en direkte udmøntning af EU-Demokratiet.
Kilde: Altinget