Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information18. juli 2019Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 18. juli

EU i dagens aviser

18. juli 2019

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Von der Leyens triumf kan bringe EU videre
Flere af dagens aviser skriver om nyvalgte EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen i deres ledere. Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Det blev en snæver sejr på blot ni stemmer mere end det fornødne flertal i Europa-Parlamentet, der tirsdag aften gjorde den tyske kristendemokrat Ursula von der Leyen til ny formand for EU-Kommissionen. Set i det lys er det et bemærkelsesværdigt ambitiøst, men dog ikke voldsomt borgerligt program, som den 60-årige føderalist vil lægge for dagen som kommissionsformand. Hun vil forsvare retsstaten, arbejde for en lovpligtig mindsteløn og en europæisk arbejdsløshedsforsikring med respekt for arbejdsmarkedsregler i medlemslandene, hun vil kæmpe for en grøn klimaaftale for EU, og hun vil garantere retten til asyl og på samme tid styrke EU's ydre grænser med flere grænsevagter. [...] Som overbevist EU-tilhænger bliver det Ursula von der Leyens opgave at insistere på de europæiske institutioners relevans over for EU-Rådet uden dermed at ringeagte nationale parlamenters ret til selvbestemmelse, når store og presserende opgaver med reformer af valutasamarbejdet og EUs asylsystem skal løses i den kommende periode. Ursula von der Leyen bør gå frisk til opgaven. For selvom EU er et tungt system, der bevæger sig i små skridt efter lange og seje forhandlinger, er der nu behov for en EU-Kommission og en formand, der uden at tøve tager fat på opgaven med at forsvare de europæiske befolkningers interesser i en stormfuld og udfordrende tid.”

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: ”Det blev så Ursula von der Leyen, der endte med at blive båret ind på posten som ny formand for EU-Kommissionen. Det er et godt valg. Hun er kompetent, driftssikker og runden af en solid tysk tradition for kompromisets kunst. Det får EU mere end nogensinde brug for. […] Både stats- og regeringschefernes uværdige sjakren i baglokalerne og Europa-Parlamentets efterfølgende håndtering af formandsprocessen har været en fornærmelse mod de europæiske vælgere, som ved det nylige parlamentsvalg blev stillet mere gennemsigtighed og åbenhed i udsigt. Da det kom til stykket, agerede alle ud fra de alt for velkendte nationalegoistiske motiver og med en måde at bedrive politik på, som man ærligt talt håbede var gået af mode. Rent ud grotesk var de tyske socialdemokraters uvilje mod at stemme for deres landsmand, fordi fortænkte strategiske manøvrer i forhold til koalitionsregeringen i Berlin vejede tungere end EU's fremtid. Ikke underligt, at netop SPD i disse år forekommer at være på en selvdestruktiv kurs. Med Ursula von der Leyen kommer nu en person ind i toppen, der har de bedste muligheder for at føre EU videre, og som vitterlig er et godt bud på en samlende skikkelse. Der er ingen grund til at misunde hende. Opgaven er enorm.”

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: “Det holdt hårdt og krævede håndfaste løfter, historisk patos og retorisk snilde, før Ursula von der Leyen i tirsdags kunne sikre sig sin plads i historiebøgerne. Noget prangende resultat var der ikke tale om, da Europa-Parlamentet med kun ni stemmers flertal ud på aftenen valgte den 60-årige tysker som EU's første kvindelige kommissionsformand. […] Ursula von der Leyen bør derfor træde varsomt og nedtone superføderalisten i sig for at koncentrere sig om den altoverskyggende opgave med at samle et splittet EU i det konstruktive samarbejde, hun har sat sig som mål. Selvom kommissionsformandsposten traditionelt bliver kaldt den mest magtfulde i EU-systemet, fordi EU-Kommissionen er den eneste institution, der kan fremsætte lovforslag, står og falder Ursula von der Leyens reelle magt og succes med, om hun kan få bygget bro over den splittelse, der hersker blandt stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd. For det er dem og Parlamentet, der skal godkende hendes politik. Hun skal måles på, hvad hun rent faktisk får gennemført. Og om det, hun får gennemført, er til gavn for europæerne.”

Politiken skriver blandt andet i sin leder: “Armbevægelserne var skam både store og grønne, da Tysklands tidligere forsvarsminister Ursula von der Leyen tirsdag holdt sin store tale til Europa-Parlamentet, der endte med at godkende hende som ny formand for EU-Kommissionen. Men med spinkelt flertal og uden opbakning fra de grønne. Den grønne skepsis afspejler et klassisk paradoks: Skal man fokusere på, om et glas er halvt tomt, eller mere optimistisk på, om det er halvt fyldt? For den halvtomme version taler, at von der Leyen ikke kom frivilligt med alle sine store grønne løfter. Hun var simpelthen nødt til at skrue op for sin grønne profil for at sikre sig nødvendig støtte fra Europa-Parlamentets socialister og liberale. Samtidig var hun meget lidt konkret omkring udmøntningen af sine løfter, ligesom der ikke rigtig blev lagt op til en nytænkning af først og fremmest landbrugsområdet, hvor nogle af de helt store penge og konkrete muligheder for handling ellers ligger gemt. […] Omvendt: Glasset var også halvt fyldt, for alene det, at von der Leyen måtte skrue op for sine grønne løfter for overhovedet at blive valgt, angiver en ny tidsånd: Klimaspørgsmålet har helt op i EU's allerøverste lag udviklet sig til et kabinetsspørgsmål. […] Det er det, der nu skal leveres på. Det er det, vi nu skal holde Ursula von der Leyen op på. Og det er det, som både Europa-Parlament og EU-landenes regeringschefer nu må leve op til, selv om det indimellem vil udfordre nationale interesser. De har selv valgt hende.”

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”Så fik EU en ny kommissionsformand. Den gamle var heller ikke værd at samle på. Arrogante Jean-Claude Juncker burde aldrig have haft jobbet. Der er således plads til forbedring. Ursula von der Leyen bør dog modtages med forbehold. I stedet for at lykønske tyskeren som den første kvindelige formand bør vi understrege det virkelige succeskriterium: At hun bliver den sidste folkeforagter ved magten i Bruxelles. Vi har brug for EU. Særligt til ting, der ikke respekterer landegrænser, som flygtningestrømme, klima, cyberkriminalitet og skatteunddragelse. Men vi har ikke brug for et EU, der ignorerer borgerne. [...] EU må genfinde sin nødvendighed for folkene. Forbehold skal tages i ed, ikke blot vi danskeres, men også alle andre befolkningers forbehold. Vores egne afstemningserfaringer herhjemme fortæller dertil, at borgerne ofte er klogere end politikerne. Danskernes 'nej' til euroen har eksempelvis været en af de klogeste finanspolitiske beslutninger i de seneste årtier. Vi har fået en ny kommissionsformand i EU. Den gamle var indbildsk. Lad os tillige få et nyt EU, der er det modsatte af det gamle. Ikke en eneste vælger i Europa har bedt om Ursula von der Leyen på posten. Det skal imidlertid ikke afholde os fra at forlange at blive hørt.”

Information skriver blandt andet i sin leder: “Hvis nogen for et år siden havde fortalt os, at en 60-årig tysk konservativ, der aldrig tidligere har udtalt sig om klima, ville blive EU's nye kommissionsformand og skrive et politisk program med klima som den absolutte topprioritet, ville vi næppe have troet det. Men det var, hvad der skete tirsdag aften: Ursula von der Leyen er godkendt som EU's nye kommissionsformand, og hun har fremlagt et foreløbigt oplæg til et politisk program på godt 20 sider. […] De mange kompromiser og rævekager vil blive tydelige de kommende måneder, når von der Leyen skal udpege sit hold af kommissærer og udvælge deres arbejdsområder. Alt tyder eksempelvis på, at den italienske regering har solgt sin støtte til hende for en tung økonomisk kommissærpost. Ved at have sin egen kommissær på området kan italienerne måske tage luften ud af EU's kritik af landets budgetunderskud. […] Forløbet har være uskønt, men vi må glæde os over, at vælgernes grønne dagsorden trods alt er blevet hørt. Nu venter vi på at se det udmøntet i praksis.”
Kilder: Berlingske, s. 2; Jyllands-Posten, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 8; Politiken, s. 1; Ekstra Bladet, s. 28; Information, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Ministerpost er et sats for Merkels arvtager
CDU-formand Annegret Kramp-Karrenbauer er ny tysk forsvarsminister, selvom hun hidtil havde svoret ikke at gå med i regeringen. Kristeligt Dagblad skriver, at i en kort presseerklæring efter udnævnelsen betonede hun soldaternes og forbundshærens civile ansattes særlige indsats for at forsvare Tysklands sikkerhed. Ministerposten tolkes af flere som et desperat forsøg på at opnå større autoritet i regeringspartiet. Süddeutsche Zeitung mener ifølge Kristeligt Dagblad, at fordi hun ingen erfaring har med forsvar og militær, kan Annegret Kramp-Karrenbauers overraskende beslutning ende med at forværre både hendes og partiets dårlige situation, men det kan også give AKK adgang til kanslerposten, da Merkel ikke genopstiller, når hendes mandat udløber i 2021.

Berlingske bringer en analyse af korrespondent Lykke Friis. Hun skriver blandt andet: ”På forhånd var der lagt op til en gyserafstemning i Europa-Parlamentet. Mange parlamentarikere var dybt frustrerede over, at von der Leyen kunne blive ny kommissionsformand på trods af, at hun ikke var stillet op som spidskandidat til Europa-Parlamentet. Dertil kom, at de tyske socialdemokrater havde en vis succes med at fremstille von der Leyen som en falleret tysk forsvarsminister, der nu skulle afsættes i Bruxelles. Da von der Leyen allerede mandag gavmildt uddelte gaver i lange breve til de politiske grupper i parlamentet og også fulgte op med en flot valgtale tirsdag, troede de fleste, at den var hjemme. Men frustrationen kunne åbentbart ikke tales væk, og flere socialdemokrater valgte i sidste instans at vende tommelfingeren nedad. [...] Von der Leyens sejr åbner for, at Merkel i går kunne udpege den nye CDU-formand og sin potentielle afløser på kanslerposten, Annegret Kramp-Karrenbauer (AKK), som ny forsvarsminister. Efter at være styrtdykket i målingerne har AKK i den grad behov for at genvinde fodfæstet og køre sig selv i stilling som kansler. [...] Efter sin udnævnelse i går udtalte AKK, at det tyske forsvar ”fortjener den højeste politiske prioritet”. Hendes kritikere var dog hurtige til at pege på, at hun kun to uger forinden havde udtalt, at hun ville koncentere sig om at være CDU-formand.”

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Solveig Gram Jensen. Hun skriver blandt andet: ”At man i politik har et standpunkt, til man tager et nyt, er en velkendt sandhed i Danmark. Men den kan let udvides til vores store naboland sydpå. I Tyskland har øjeblikkets bedste bud på en kansler, Annegret Kramp-Karrenbauer - af medier forkortet til AKK - hidtil afvist at have ministerambitioner. Det skete så sent som for 14 dage siden, da den tyske tabloidavis Bild spurgte, om hun ville overveje netop posten som forsvarsminister, hvis Ursula von der Leyen blev valgt. Der er nok at lave i CDU, lød svaret. Men tirsdag aften kom det frem, at AKK skal være Tysklands næste forsvarsminister. Posten var blevet ledig aftenen før, da Ursula von der Leyen trak sig herfra for at sende et signal om, at hun nu satsede alt på at blive formand for EU-Kommissionen. Det blev hun til tyske mediers store applaus tirsdag aften, hvor et lille flertal i Europa-Parlamentet stemte hende ind på en af de mest magtfulde poster i Den Europæiske Union. [...] Den opgave, der venter AKK, er altså tilpas stor. Til en start skal hun have genoprettet tilliden mellem minister og forsvar oven på en serie af brølere begået af sin forgænger. F.eks. fik von der Leyen sagt, at der er et ”holdningsproblem” blandt tyske soldater - underforstået: Der er mange højreradikale i forsvaret. Desuden skal ministeriet under hendes ledelse have brugt så mange millioner af euro på konsulenter, at det i øjeblikket undersøges af det tyske parlament. Dernæst skal AKK nu lede et forsvar, der løbende gøres grin med, fordi det ikke får ressourcer nok.”
Kilder: Berlingske, s. 9; Jyllands-Posten, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5

Konkurrence: Vestager kaster sig over Amazon
EU-Kommissionen mener, at internetgiganten Amazons brug af data fra alle dem, der sælger varer via platformen, kan være konkurrenceforvridende. Det skriver flere af dagens aviser. Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, går nu i gang med en grundigere undersøgelse af Amazon, som har været i kikkerten siden 2018. “Europæiske forbrugere handler i stigende grad online. E-handel har styrket konkurrencen i detailbranchen og givet flere valgmuligheder og bedre priser. Vi er nødt til at sikre, at store onlineplatforme ikke eliminerer de fordele gennem uretfærdig konkurrenceadfærd,” siger Vestager i en pressemeddelelse ifølge B.T. og Børsen. Matthias Lumby Vesterdal, politisk konsulent hos Dansk Erhverv, mener, at de største problemer med Amazons forretningsmodel er, at Amazon ejer al kundedata, hvilket betyder, at selskaberne har svært ved at tage kunder med sig, hvis de stopper med at sælge via Amazon, simpelthen fordi de ikke har data på kunderne og det er meget lidt gennemskueligt at se, hvordan Amazon rangerer forhandlerne. “Dem, der placeres højest, når du f.eks. søger på et kamera, er typisk dem, der får størstedelen af salget. Det er notorisk svært at gennemskue det system for sælgerne,” siger Matthias Lumby Vesterdal og tilføjer, at visse selskaber desuden har oplevet at få kopieret deres produkter af Amazon. Hvis EU påviser, at Amazon handler i strid med den frie konkurrence, kan internetgiganten blive pålagt at betale bøder eller blive tvunget til at ændre forretningspraksis. Amazon har endnu ikke kommenteret anklagerne, skriver Børsen.
Kilder: Berlingske, s. 3; B.T., s. 9; Ekstra Bladet, s. 16; Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 1, 14

Institutionelle anliggender: Kofod vil ændre afstemningsregler
Flere aviser skriver, at Peter Kofod, som er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, vil afskaffe hemmelig afstemning. Da EU-Parlamentet i tirsdags stemte om Ursula von der Leyen som ny formand for EU-Kommissionen, foregik det ved en hemmelig afstemning og det mener Peter Kofod er grotesk, fordi vælgerne så ikke har mulighed for at kigge europaparlamentarikerne over skulderen. “I Danmark har vi en stolt tradition for, at man kan se, hvad folketingsmedlemmer stemmer. Det er sundt, at man kan kigge de folkevalgte i kortene. Den samme gennemsigtig findes ikke i Europa-Parlamentet, og det er grotesk, udemokratisk og faktisk rigtig uværdigt,” siger Peter Kofod ifølge Børsen og fortsætter: “Sagen er jo, at man er en svag politiker, hvis man ikke kan stå op for sine holdninger. Så skal man overveje, om man overhovedet skal være i politik,” siger Peter Kofod.
Kilder: Børsen, s. 12, Kristeligt Dagblad, s. 2; B.T., s. 5

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Kommissionsformand taler de små virksomheders sag
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jens Zimmer Christensen, formand for Horesta og den europæiske hotel- og restaurantorganisation, Hotrec. Han skriver blandt andet: ”Siden den senere kommissionsformand Ursula von der Leyen holdt sin åbningstale i Europa-Parlamentet, har mediernes søgelys været stift rettet mod, hvilken kurs hun vil sætte for den nye EU-Kommission. Først og fremmest med fokus på hendes ønske om en fælles europæisk minimumsløn og arbejdsforsikring. Selv om hun understreger, at sådanne rammer skal udvikles med respekt for de forskellige arbejdsmarkeder, vil vi advare kraftigt imod en sådan udvikling. [...] Når det er sagt, så sendte von der Leyen en række signaler i sin tale, der lover godt for kontinentets små og mellemstore virksomheder. Hun nævnte deres evne til innovation, iværksætteri, fleksibilitet og agilitet. Deres evne til at skabe job og uddannelse til vores unge. Unge, hvis gennemsnitlige arbejdsløshed på 14,2 pct. på tværs af EU bekymrer hende. […] Turismen er et stedbundet erhverv. Produktionen kan ikke flyttes udenlands, og arbejdspladserne forbliver lokalt også i yderkommunerne. Vi er samtidigt et ungt erhverv, så når den nye kommissionsformand vil kæmpe for, at flere unge kan få sig et arbejde, kunne hun kigge turismens vej. I Danmark er over 50 pct. af de ansatte i erhvervet under 30 år. Det er derfor positivt med den nye kommissionsformands tilgang til små og mellemstore virksomheder. Med bedre adgang til kapital og arbejdskraft vil turisterhvervet kunne løfte en endnu større opgave og skabe yderligere vækst. De små og mellemstore virksomheder fortjener det, Europa fortjener det.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Institutionelle anliggender: Kristendemokraten von der Leyen drejer EU-Kommissionen til Venstre
Iagttagere vurderer efter Ursula von der Leyens snævre sejr, at den nye kommissionsformand især har givet garantier til Europa-Parlamentets centrum-venstrefløj, og de konservative regeringer i Østeuropa skal ikke regne med overbærenhed i striden om retsstaten. "Man skal absolut ikke forvente, at Ursula von der Leyen vil være særlig mildt stemt over for de østeuropæiske lande i spørgsmålet om retsstaten. Det er ikke de euroskeptiske regeringer, men tværtimod centrum-venstrefløjen, hun har appelleret til," siger Agata Gostynska-Jakubowska, seniorforsker ved tænketanken Centre for European Reform i Bruxelles ifølge Kristeligt Dagblad og fortsætter: “De østeuropæiske lande, som blev forbigået til de vigtige poster, kan forventes at kræve tunge kommissærposter, og her skal det vise sig, om Ursula von der Leyen kan sige nej til medlemslandene for at holde fast i for eksempel sit løfte om kønsbalance i Kommissionen. Og især skal hun overbevise den konservative fløj i både Rådet og Parlamentet om den ambitiøse klimadagsorden, som hun har annoncere.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Institutionelle anliggender: Hun taler med grøn tunge for at få os grønne til at stemme for
Philippe Lamberts, De Grønnes leder i EU-Parlamentet, forklarer i Politiken, hvorfor partiet stemte nej til Ursula von der Leyen. Han mener, at Ursula von der Leyens charmevisit hos De Grønne i Bruxelles var en katastrofe. “Det var en katastrofe. Hun efterlod os med to indtryk. Dels at hun ikke anede en flyvende fis om EU-politik, og dels at hun ikke ønskede vores stemmer, så hvorfor skulle vi dog stemme for hende? Det var useriøst,” siger Phillipe Lamberts og fortsætter: “På en måde var det det bedste resultat, vi kunne få. Et så snævert flertal får prisen på De Grønne stemmer til at stige. Salget starter for alvor, når kunden siger nej. Jeg har arbejdet med salg i 17 år, jeg solgte it-løsninger for IBM. Og når kunden siger nej, så er det, at du skal demonstrere dine salgsevner. Og i går sagde vi nej, så nu begynder salget.” Detaljerne i von der Leyens klimaplaner kendes endnu ikke, men i overskrifter lyder det ambitiøst, men Philippe Lamberts er ikke imponeret. “For blot en uge siden var hun mere eller mindre tilfreds med klimamål på 40 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. I denne uge siger hun 50 til 55 procent. Hvem er den egentlige von der Leyen? Bundlinjen er, at hun ikke har et generalieblad i miljøpolitik, ingen stærk vision eller overbevisning. Når man skraber i overfladen, må man spørge sig selv, hvordan hun vil gennemføre det,” siger Philippe Lamberts.
Kilde: Politiken, s. 8

Udenrigspolitik: Trumps mafiapolitik over for Iran er den største trussel mod verdensfreden
Berlingske bringer et debatindlæg af Mogens Lykketoft, forhenværende minister og formand for S. Han skriver blandt andet: ”Storbritanniens hidtidige ambassadør i Washington, Kim Darroch, har i sine fortrolige, nu lækkede indberetninger til regeringen i London tegnet det velkendte billede af Donald Trump som inkompetent og uduelig. Han mener, at den væsentligste grund til, at Trump har revet atomaftalen med Iran i stykker, er hans had til Barack Obama, der indgik aftalen. Der er to andre grunde - Israel og Saudi-Arabien - og de er lige så dårlige. Trump er enøjet og helhjertet i sin støtte til Israels krigeriske og moralsk anløbne statsminister Netanyahu, som han opmuntrer til i strid med folkeretten at annektere besatte områder. […] Trump er desuden sygeligt optaget af at sælge for yderligere 110 milliarder dollar amerikanske våben til Saudi-Arabien. […] Iran reagerer nu mod USAs brud på atomaftalen ved at overskride grænserne for deres lagre af beriget uran, som de blev fastsat i den aftale, som Trump har revet i stykker. Det skal vi advare dem imod. Men iranernes hensigt her er ikke at udvikle atomvåben, det er at skaffe sig noget at bytte med, der kan føre tilbage til 2015-aftalen. EU bør af al kraft fastholde aftalen, men ikke miste fokus på, at den egentlige skadevolder er Trump, og at de amerikanske sanktioner skal modarbejdes. Vi bør også afvise amerikanske krav om, at vi skal deltage i militære operationer i Irak og Syrien, der risikerer at være direkte eller indirekte bidrag den irrationelle Iran-politik.”
Kilde: Berlingske, s. 23

Migration: Erdogan har indstillet brugen af sit massimigrationsvåben
Berlingske bringer en kommentar af Jens-Martin Eriksen, forfatter og medlem af Fri Debat. Han skriver blandt andet: “De seneste uger har der været lidt opmærksomhed på de forfærdelige forhold, som de afviste bådflygninge, der er sendt tilbage til Libyen, lider under. I amerikansk presse bemærker man, at Europa opfører sig langt værre end Trump. Men her er det, som om der ikke er nogen ansvarlige, for politikken med at bevogte Europas grænser er outsourcet. Dermed er forhold, der grundlæggende er politiske, på forunderlig vis blevet afpolitiseret. Og ansvaret kan man så fralægge sig med en dydsiret henstilling til de libyske myndigheder om at overholde menneskerettighederne. Men ansvarsfralæggelse for konsekvenserne af outsourcing af grænsebevogtning fører til forråelse og uvidenhed. […] Når man i disse tider konstaterer, at den nationalistiske populisme synes at have peaket, så hænger det sammen med den direkte effekt, som man ser, efter at EU har givet indrømmelser, og Erdogan har indstillet brugen af sit massemigrationsvåben til at oversvømme EU med flygtninge. Den beskidte aftale med de libyske myndigheder er en anden del af forklaringen. EU betaler med andre ord med en højreradikal politik for at slippe af med en højreradikal populistisk trussel mod de etablerede partier.”
Kilde: Berlingske, s. 26

Interne anliggender: Jeppe tog til møde – Mogens blev væk
Ekstra Bladet afslørede i går, at fødevareminister Mogens Jensen (S) valgte at droppe et vigtigt møde i EU's ministeråd for landbrug og fiskeri for i stedet at tage på ferie i vin-mekkaet Barolo i Italien. I dag beretter Ekstra Bladet så, at udenrigsminister Jeppe Kofod, valgte at trække i arbejdstøjet og møde op i Bruxelles. På ministermødet for EU's udenrigsministre, var emnerne blandt andet situationen omkring Iran, migration og situationen i Irak. Forud for mødet sagde Jeppe Kofod blandet andet: “Vi skal diskutere migrationskrisen, hvor jeg vil tale for, at EU arbejder for et historisk løft af Afrika, så vi tager hånd om de årsager, der får folk til at søge mod Europa, og at vi får ødelagt menneskesmuglernes kyniske forretningsmodel. På alle de spørgsmål er det afgørende for Danmark, at EU arbejder tæt sammen og udgør en stærk stemme i verden.” Venstres medlem af Europa-Parlamentet Asger Christensen, der sidder i parlamentets landbrugsudvalg, er stærkt kritisk over, at Mogens Jensen både gik glip af at sætte sit aftryk ved forhandlingsbordet, og han missede hele det politiske spil.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 12

Migration: Trump vil have mellemamerikanske flygtninge til først at søge om asyl i Guatemala og Mexico
Information bringer en analyse af USA-korrespondent Martin Burcharth. Han skriver blandt andet: “I et dekret offentliggjort mandag hedder det, at USA i fremtiden vil afvise flygtninge ved grænsen til Mexico, medmindre de har søgt om asyl i Guatemala eller Mexico og er blevet afvist. Guatemala afviser at deltage, Mexico forhandler stadig om en løsning. Tirsdag søgte flere organisationer at få Trumps dekret omstødt ved en forbundsdomstol. […] Ideen er baseret på EU's asylpolitik, hvor det første land, en flygtning ankommer til, er forpligtet til at tage imod og behandle en asylansøgning. Det er en ordning, som frontlinjestaterne i Middelhavet, frem for alt Italien, har protesteret heftigt imod gennem flere år. Disse lande har forgæves fremsat krav om vedtagelse af en byrdefordeling på EU-plan. Men situationen i Mexico og Mellemamerika adskiller sig på væsentlige punkter fra EU. Guatemalas regering har afvist USA's krav om at opbygge et ressourcestærkt asylsystem. Præsident Jimmy Morales måtte aflyse et besøg i Det Hvide Hus mandag under pres fra landets parlament. Så vidt vides har USA indtil videre ikke lovet økonomisk bistand til Guatemala. […] Indtil videre har hverken Guatemala eller Mexico ønsket at indgå en sådan bilateral aftale. Det anses for sandsynligt, at forbundsdomstolen i San Francisco vil omstøde Trumps nye asylpolitik, og at den inden kendelsen formentlig beordrer regeringen til at suspendere de nye asylregler. Trump har i et tidligere tilfælde forsøgt at ændre USA's asylpolitik på mindre radikal vis. Den sag ligger hos en ankedomstol og kan gå hele vejen til højesteret.”
Kilde: Information, s. 6

Finansielle anliggender: USA og Frankrig slås om beskatning af techgiganter som Facebook og Google
Onsdag mødtes finansministre og embedsmænd fra syv af verdens rigeste lande i den såkaldte G7-landegruppe, hvor de først og fremmest var samlet for at finde fælles fodslag over for udfordringerne fra de nye digitale valutaer. USA advarer nu mod Frankrigs planer om at lægge en ny digital skat på amerikanske techgiganter som Facebook og Google. “Vi er meget skuffede over, at Frankrig har vedtaget en ensidig skat på disse tjenester (techvirksomhederne, red),” sagde den amerikanske embedsmand til AP ifølge Politiken. Han tilføjede, at den amerikanske finansminister ville tage spørgsmålet op på et bilateralt møde med Le Maire. Den nye EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, lagde i sin tale til Europaparlamentet tirsdag også op til et opgør med techgiganterne: “Hvis de tjener penge ved at nyde godt af vores uddannelsessystem, vores faglærte arbejdere, vores infrastruktur og vores sundhedssystem, er det ikke acceptabelt, at de stort set ikke betaler skat, fordi de spiller de forskellige skattesystemer ud mod hinanden,” sagde hun.
Kilde: Politiken, s. 9

Udenrigspolitik: Tyrkiet trodser EU’s sanktioner
Børsen skriver, at selv om EU for nylig har vedtaget sanktioner mod Tyrkiet, vil landet fortsætte og udvide sine gasboringer i Cyperns farvande. EU betragter boringerne som ulovlige, men Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu mener imidlertid, at vedtagelsen af sanktionerne er en “værdiløs beslutning”. “Hvis de tager sådanne beslutninger mod Tyrkiet, vil vi øge vores aktivitet. Vi har tre skibe i det østlige Middelhav. Nu vil vi sende et fjerde,” sagde udenrigsministeren tirsdag ifølge nyhedsbureauet AP. Sanktionerne indebærer, at EU vil sætte forhandlingerne af en større luftfartsaftale med Tyrkiet på pause og der bliver sat prop i økonomiske tilskud fra EU.
Kilde: Børsen, s. 14

Institutionelle anliggender: Barclay: Risiko er undervurderet
Den britiske Brexit-minister, Stephen Barclay, sagde på et møde i Underhusets Brexit-komité, at risikoen for, at Brexit ender uden en aftale i slutningen af oktober er undervurderet. Det skriver Børsen. “Underhuset har afvist aftalen tre gange, og tredje gang med en betydelig margin, at resultatet af europaparlamentsvalget efter min mening har hærdet holdningerne i Underhuset, og at jeg ikke kan se, at en uændret tekst kan blive vedtaget i Underhuset. Jeg mener ikke, det var en særlig kontroversiel observation,” forklarede Barclay. Han påpegede derudover for Brexit-komitéen, at det i efteråret vil være sværere for parlamentsmedlemmerne at tvinge Mays afløser til at bede EU om en udsættelse, end det var i foråret, hvor Brexit blev udsat to gange. Børsen skriver også, at pundet i går fortsatte sin nedtur, da investorerne frygter et aftaleløst Brexit. Vurderingen fra Danske Bank lyder, at hvis Brexit ender uden en aftale, kan pundet falde helt til 7,45 kroner.
Kilde: Børsen, s. 15

Udenrigspolitik: Ukraine har lang vej til at opnå politisk stabilitet
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Peter Toft, chefanalytiker, EKF. Han skriver blandt andet: “På søndag skal ukrainerne så vælge medlemmer til landets parlament. Det er det første parlamentsvalg siden opstanden på Maidan-pladsen i hovedstaden, Kiev, i vinteren 2013-14, hvor omkring 100 demonstranter blev dræbt af skud fra sikkerhedsstyrkerne. […] Ukraine står over for et voksende gældsbjerg. Landet skylder enorme beløb til både private långivere, Valutafonden og andre donorer såsom EU. En væsentlig del af gælden forfalder i år og næste år, og især forholdet til Valutafonden er kølnet, fordi Ukraine ikke har formået at leve op til fondens krav om reformer. Uden hjælp fra Valutafonden og den medfølgende tillid i de finansielle markeder kan Ukraine næppe betale den gæld, der forfalder om kort tid. Krisen med Rusland er ligeledes en væsentlig og næsten uløselige udfordring. Begge sider fortsætter deres daglige skyderier med tunge våben over kontaktlinjen, og Rusland fortsætter den ulovlige annektering af Krim-halvøen i Sortehavet. Der er således behov for en langsigtet diplomatisk løsning og en holdbar overenskomst med Rusland, hvis Ukraine skal kunne komme på fode igen og blive politisk og økonomisk stabilt. Det står derfor klart, at præsidenten og hans nye regeringshold skal vise sig særdeles politisk handlekraftige for at kunne trække Ukraine fremad i de kommende år og sikre mere stabilitet økonomisk og politisk. Spørgsmålet er, om Zelenskij virkelig er folkets tjener og evner at konfrontere de mange store udfordringer.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Handel: EU-USA skærper strid om fly
Økonomer advarer om, at en strid mellem USA og EU om statsstøtte til flyindustrien kan eskalere handelskonflikten mellem de to parter. “Det er en konflikt, der går langt tilbage, men som nu begynder at røre på sig. Det vil markere en klar eskalering af handelskonflikten med EU, og bekymringen er, at den gradvist vil eskalere, ligesom det gjorde med Kina. Den helt store frygt er, at det amerikanske fokus vil komme tilbage på den europæiske bilindustri,” siger Mads Bech Flarup, strateg hos formueforvalteren BankInvest. EU og USA blev ellers enige i sidste uge om at anerkende hinandens tilgang til kontrol af medicin, hvilket var en del af den aftale, som EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, indgik med Trump sidste sommer, da han tog til Washington for at afværge den truende handelskrig. Siden da er forhandlingerne dog gået skidt, og begge parter har anklaget hinanden for nøl. EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, ser dog ikke nogen tegn på, at Trump vil gøre alvor af sin trussel om at lægge told på europæiske biler her og nu, men hvis det skulle ske, så er EU klar med et modtræk, forklarede hun i et interview med tyske Der Spiegel. Det skriver Jyllands-Posten. Derudover sagde hun i interviewet, at Trumps handelsstrategi begynder at gøre ondt i den amerikanske økonomi og hun vurderer, at omkring 420.000 amerikanske job er afhængige af den europæiske bilindustri.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Interne anliggender: Danmark må træde ud af aftalen med Tyrkiet
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige. Hun skriver blandt andet: “Sidste uges dom fra EU viser, at aftalen udstrækker rettigheder til tyrkere i Danmark og Tyrkiet på en måde, som hverken regeringen, Folketinget eller befolkningen ønsker. Det er uacceptabelt. At kunne bestemme, hvem der rejser ind og tager ophold i vores land, er helt centralt i forhold til at være et selvstændigt land. […] Siden 1992 har der bredt i Folketinget været konsensus om at værne om den nationale suverænitet over udlændingepolitikken. Enigheden blandt de store partier udmøntede sig i Edinburgh-erklæringen i 1993 og de danske forbehold. Og i 2015, da et flertal i Folketinget omfattende både det nuværende regeringsparti, Socialdemokratiet, og det daværende regeringsparti Venstre ved en folkeafstemning bad befolkningen om en revision af retsforbeholdet, blev der udstukket en garanti om, at udlændingepolitikken ville blive på danske hænder, indtil en ny folkeafstemning ville vise, at befolkningen ønsker det anderledes. Den folkeafstemning har ikke været afholdt: Dansk udlændingepolitik skal altså føres i Folketinget - ingen andre steder.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Institutionelle anliggender: Demokratiets deroute – herregud, ikke andet ?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af korrespondent Michael Kuttner. Han skriver blandt andet: “Det har været en voldsom uge, i hvert fald for sproget. Donald Trump bekendtgjorde på Twitter, at en række medlemmer af Kongressen - alle kvinder, alle mørke i huden - burde tage “hjem til de lande, de oprindeligt kommer fra”. Disse landes regeringer, skrev Amerikas 45. præsident, er “en katastrofe”. Ud over en enkelt er kvinderne født i USA, alle er amerikanske statsborgere og valgt til deres hverv. Nogle dage forinden havde Trump givet den britiske ambassadør i Washington det glatte lag og kaldt ham en inkompetent, oppustet nar. Den afgående premierminister Theresa May karakteriserede han som uduelig. […] Ingen dansk udenrigsminister i nyere tid har taget udhulingen af centrale europæiske værdier op, så det kunne høres. Op til afstemningen om den nye leder af EU-Kommissionen tirsdag gik Venstre-profilen Morten Løkkegaard - i hvert fald offentligt - mest op i, om landsmanden Margrethe Vestager skulle være ledende næstformand eller blot næstformand. Det må blive svært for Løkkegaard, næste gang han skal tale om, at idealer tæller mere end taburetter. […] Om ikke så længe markeres 30året for Murens fald. Indtil da var der ikke meget, som østeuropæiske lande foretog sig, der kunne slippe for kritik fra Vesten. (En undtagelse var Rumænien, hvis regime såvel Socialistisk Folkeparti som Radikale Venstre havde en sær sympati for, selv om det var et af de mest undertrykkende i regionen). Nu er de i EU og ikke længere interessante. Mærkelig nok.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Finansielle anliggender: Det globale gældsbjerg voksede med 19.900 mia. Kroner I første kvartal – og det vækker bekymring
De første tre måneder af året er det globale gældsniveau steget kraftigt og de lave renter kan presse gælden yderligere op i de kommende måneder. Det vækker stor bekymring hos flere internationale organisationer. Den Europæiske Centralbank og den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har tydeligt signaleret, at man er klar til at lempe pengepolitikken for at undgå en større økonomisk afmatning og det har allerede sendt renten på statsobligationer i Danmark og flere andre vestlige lande ned på rekordlave niveauer. “Den nuværende situation med lave renter og svag vækst på globalt plan giver umiddelbart mindre anledning til bekymring over de høje gældsniveauer. I betragtning af det afdæmpede investeringsniveau kan yderligere statslige lån også synes at være en attraktiv mulighed for finansiering af vækstfremmende initiativer som investering i menneskelig og fysisk kapital,” skriver Verdensbanken ifølge Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 8-9

Udenrigspolitik: Hovedet i Rouhanis bagdel
I Groft Sagt i Berlingske skriver Bent Blüdnikow: “Iran har brudt atom-aftalen og er i fuld gang med at berige uran, så terrorregimet kan udvikle atomvåben. Det har fået Israels premierminister Netanyahu til at udtale: “Europæernes svar på Irans brud på aftalen minder mig om europæernes appeasement-politik i 1930erne (overfor Hitler red.) Dengang var der også nogle, der begravede hovedet i sandet og ikke så den truende fare.” Netanyahu er jo diplomatisk i denne udtalelse, for de europæiske ledere har ikke hovederne i sandet. EU har gjort alt for at indgå aftaler med iranerne og har forsøgt at underminere USAs sanktioner. Mens europæiske ledere og medier skælder ud på Trump, får Iran upåtalt lov til at støtte terror, hænge homoseksuelle og sende missiler til Hizbollah og Hamas. Nu hævder EU, at Irans brud på aftalen ikke er så alvorlige, at EU bør handle over for Iran. Nej, EUs ledere har ikke hovedet i sandet, men op i præsident Hanssan Rouhanis bagdel.”
Kilde: Berlingske, s. 28

Arbejdsmarkedspolitik: Nyvalgte MEP’ere og 3F: Vi er klar til at kæmpe for et mere fair arbejdsmarked
Altinget bringer et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), medlemmer af Europa-Parlamentet, og Tina Christensen, næstformand og EU-ansvarlig i 3F. De skriver blandt andet: “Vælgerne har talt. Nu går arbejdet i gang igen i Europa-Parlamentet og i Bruxelles. For os gælder det særligt kampen for lønmodtagerrettigheder, ordentlige arbejdsvilkår og ligestilling på arbejdsmarkedet i et både grønt og socialt bæredygtigt Europa. For der er store modsætninger og interesseforskelle på spil i europæisk arbejdsmarkedspolitik. Ikke kun de klassiske modsætninger mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Men der er også betydelige nationale forskelle i Europa alt efter karakteren af de hjemlige arbejdsmarkeder. […] Vilkårene på det europæiske arbejdsmarked er under pres i disse år. Vi plages af fortsat høj arbejdsløshed i Sydeuropa, især blandt unge. Af lave lønninger, stigende ulighed og usikkerhed. Andelen af atypiske ansættelser - korttidsansatte, falske selvstændige, ufrivilligt deltidsansatte og ansatte uden garanti for et minimumstimeantal - har aldrig været højere. […] Vi forventer derfor en benhård faglig-politisk magtkamp om fremtidens europæiske arbejdsmarked i de kommende år. Vores mål er at sikre ligestilling, fair vilkår og bevægelighed for arbejdstagerne i Danmark og i Europa.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
18. juli 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark