Torsdag den 19. juli

Tophistorier

Vestager slår hårdt: Google skal betale 32 mia. kr. i bøde
Flere aviser skriver om, at EU's danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har givet en kæmpebøde til Google på 32 milliarder danske kroner, svarende til 4,3 milliarder euro. Bøden kommer af, at Google har misbrugt sin magt over verdens mest udbredte mobilstyresystem, Android. Det er den største konkurrencebøde, EU nogensinde har givet. “Google har brugt Android som instrument til at cementere sin søgemaskines dominans. Denne praksis har frataget konkurrenter chancen for at innovere og konkurrere på egne betingelser. De har nægtet europæiske forbrugere fordelene ved en effektiv konkurrence på det vigtige mobilområde. Dette er ulovligt efter EU's konkurrenceregler,” siger Vestager ifølge Berlingske. Avisen skriver også, at Google anker bøden til EU-Domstolen, og at Google har 90 dage til at have bragt overtrædelserne til ophør. Overtrædelserne går på, at Google har krævet, at Googles søgemaskineapp og internetbrowseren Chrome installeres på forhånd på alt udstyr som smartphones og tablets, da udstyret ellers ikke ville kunne tilgå Google Play, hvor man henter og køber blandt andet apps, film og bøger. Google har desuden betalt store producenter for kun at installere Google-apps og ingen apps fra konkurrerende virksomheder. Til sidst har Google forhindret, at producenter installerer Google-apps på udstyr med andre styresystemer, der bygger videre på Android. “Beslutningen stopper Google fra at kontrollere, hvilke søgemaskiner og internetbrowsere producenter kan installere, og hvilket Android-system man kan bruge. Det er Googles ansvar alene at standse overtrædelserne. Vi vil følge nøje med i, at det sker,” siger Vestager. BT skriver, at Google sidste år fik en bøde på 18 milliarder kroner, svarende til 2,4 milliarder euro, for at have misbrugt sin dominans til at favorisere sin egen shoppingtjeneste, og at denne sag er Margrethe Vestagers tredje sag mod Google. Jyllands-Posten fortæller, at Donald Trump tidligere har langet ud efter Vestager til EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og anklaget vestager for at hade USA, men den påstand afviser konkurrenekommissæren fuldstændig. “Håndhævelse af konkurrenceret er noget, vi gør for at følge loven og aldrig ud fra politiske hensyn,” siger Vestager. “I sig selv er der ikke noget i vejen med, at Google er dominerende, ej heller at Google tjener mange penge. Det ulovlige misbrug består i, at Google bruger sin dominerende position på et område - styresystemet Andriod - til at fastholde sit monopol på søgetrafikken, hvor de store penge ligger. Den rekordstore bøde afspejler, at ulovlighederne er meget alvorlige, og at misbruget har stået på siden 2011,” siger Vestager til Politiken. Berlingske fortæller også, at hele sagen stammer fra 2013, hvor lobbygruppen FairSearch klagede til EU-Kommissionen. Lobbygruppen tæller blandt andet IT- og telegiganter som Oracle, Nokia og Microsoft. Flere and 90 procent af alle søgninger i Europa sker igennem Googles søgemaskiner og Android bruges på 80 procent af alle styresystemer. EU har mulighed for at give bøder på op til ti procent af en virksomheds årlige omsætning på verdensplan, og da Google sidste år omsatte for 706 milliarder kroner, svarer dagens bøde til 4,5 procent af omsætningen i 2017. Børsen skriver, at hvis ikke Google inden for 90 dage overholder reglerne, vil der vanke dagbøder på op til fem procent af Googles moderselskab Alphabets daglige overskud på verdensplan. Desuden skriver Googles administrerende direktør, Sundar Pichai, på en blog, at EU-Kommisionens afgørelse ikke giver mening, da Androids forretningsmodel netop har givet en lang række valgmuligheder for forbrugerne.
Berlingske, s. 1, 10-11; BT, s. 15; Information, s. 3; Jyllands-Posten, s. 1, 8; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 7; Børsen, s. 14; Ekstra Bladet, s. 14 (19.07.2018)

Prioritede historier

Handlen trænger til nye spilleregler
Flere aviser skriver om, hvordan verdensøkonomien bliver påvirket af Trumps ageren. Lederen i Information skriver blandt andet: “Donald Trump søger isolation, og det vil han få. Den amerikanske præsidents udmeldelse af Trans-Pacific Partnership-aftalen (TPP) med 11 andre stillehavslande, hans sænkning af TTIP-projektet med EU om handel og investeringer, hans krav om genforhandling af NAFTA-aftalen med Canada og Mexico samt hans eskalerende toldbarrierer i handelskrigen med Kina og EU - alt sammen under sloganet America First - betyder, at resten af verden har fået travlt med at indgå eller indlede forhandlinger om bilaterale eller regionale handelsaftaler uden om USA. Senest underskrev EU og Japan i mandags en fælles handelsaftale som “et lys i den internationale politiks tiltagende mørke”, som Det Europæiske Råds præsident Donald Tusk udtrykte det. [...] EU-Kommissionen skønner, at aftalen vil øge den europæiske eksport til Japan med 13 mia. euro, mens den japanske regering siger, at Japans BNP vil vokse med 40 mia. euro. [...] Aftalen, som nu skal godkendes af Europa-Parlamentet, er mildest talt ikke en spontan handling som reaktion på Trumps handelskrigeriske politik.” Jyllands-Posten fortæller, at resten af 2018 kan blive en udfordring for dansk økonomi, som trues af handelskrig, opbremsning i udviklingslandene, ballade i brexit, uro på finansmarkedet og et svigtende helbred hos den globale økonomi. Handelskrigen mellem USA og Kina og tildels mellem USA og EU er ifølge en række storbanker den største joker for verdensøkonomien og finansmarkederne i 2018. Avisen skriver også, at at de næste år bliver vilde og uforudsigelige med en ustabil magt, hvor ingen har herreoverdømmet, fordi Trump og Putin og europæiske politikere raver rundt på de finansielle markeder. I Europa findes også de protektionistiske tendenser, samt diskussionen om at lukke grænser af mod immigranter, som der ligger bag Trumps handelspolitik. “76 procent af befolkningen i euroområdet støtter euroen. Det er ekstraordinært mange. Med andre ord giver euroskepsis ikke politisk dividende i øjeblikket. Derfor bevæger de populistiske politikere sig til højre på immigration, men mere mod midten på euro-spørgsmålet,” siger Marko Papic, leder af den geopolitiske analyse i BCA Research, til Jyllands-Posten.
Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 6-7, 10-11 (19.07.2018)

May kæmper for plan mod brexit-oprørere
Flere aviser skriver om den britiske premiereminister Theresa Mays udfordringer med sit bløde Brexit-udspil. Børsen fortæller, at efter halvanden uges kaos i Det Konservative Parti, hvor partiets EU-kritiske fløj har vredet armen om på May med ændringsforslag til Brexit-love, som vil forme et hårdere Brexit, kæmpede May onsdag for at holde fast i sin egen Brexit-plan. Den tidligere udenrigsminister Boris Johnson langede ud efter May og kritiserede hendes svaghed i forhandlingerne. BT skriver, at Johnsons mener, at Mays Brexit-plan vil forhindre regeringen i at indgå handelsaftaler med andre lande og efterlade Storbritannien i “et miserabelt permanent limbo”. “Det her er formentlig den blødeste aftale, premierministeren kan få gennem Parlamentet. Jeg tror ikke, hun har ret meget plads til at bevæge sig, men alternativet er selvfølgelig, at premierministeren kan bliver væltet,” siger Henry Newman, direktør, tænketanken Open Europe, til Børsen. Jyllands-Posten skriver, at britterne i sin tid stemte sig ud af EU uden at vide, hvad der ventede dem, og at de kan takke Boris Johnson for netop det. Johnsons største beundrer er USA's præsident, som for få dage siden sagde, at Johnson kunne blive en glimrende regeringschef.
Børsen, s. 15; Berlingske, s. 26; BT, s. 13; Information, s. 2; Jyllands-Posten, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 8 (19.07.2018)

Trump skaber klarhed over, hvorfor EU og NATO er vigtige
Flere aviser skriver om, hvordan Donald Trump i øjeblikket påvirker NATO og EU. I en kommentar i Berlingske skriver Jan Cpurdua, politisk kommentator, blandt andet: “Donald Trump skal forestille at være USAs præsident og tror mere på Vladimir Putins forsikringer om uskyld end sine 17 efterretningstjenesters og senatets udenrigskomités konklusion om, at Ruslandsefterretningstjeneste blandede sig i det amerikanskepræsidentvalg i 2016. [...] Tiden er kommet til, at man på både den danske højrefløj og venstrefløj nu dropper den smålige irritation over, at EU og NATO ikke er perfekte institutioner, som godt kunne trænge til mere åbenhed, mere demokrati og langt mindre bureaukrati. Men disse institutioners overlevelse på kort og mellemlangt sigt er vigtigere end tågede forestillinger om, at man ad åre kan fremtrylle helt andre alternative fora, der tilfredsstiller alles vision om det helt rigtige demokratiske samarbejdsorgan. [...] Hvad har Trump så til gengæld konkret leveret i forhold til USAs gamle allierede i Europa, Nordamerika og Asien? Han har kastet alle ud i en global handelskrig, som ingen endnu kan se enden på. [...] Værst er imidlertid den systematiske undergravning af NATO, hvor Trump udadtil hævder, at han blot forsvarer alliancen ved at kræve, at medlemslandene med tiden øger deres forsvarsudgifter til to procent af BNP, som landene blev enige om for nogle år siden på et topmøde i Wales.” Berlingske fortæller desuden, at Trump tabte kampen om magten med mødet med Putin. NATO's generaksekretær Jens Stoltenberg og resten af NATO var bekymrede forud for både mødet mellem Trump og Putin, men også på topmødet med NATO blev Stoltenberg noget overrasket over Trumps trussel om at forlade alliancen, hvis ikke de resterende medlemslande betalte de to procent af BNP til alliancen – helst inden årsskiftet. Da Trump så endelig mødtes med Putin, var han så opsat på at få et perosnligt forhold til Putin, at han insisterede på at mødes med ham helt alene. Efter mødet gik Trump ud og sagde, at Putin havde bedyret sin uskyld i angrebet på valget så magtfuldt, at Trump troede på ham. Det rystede salen, at Trump troede mere på Putin end på sin egen efteretningstjeneste. Information fortæller, at Italien har set sig varm på Putin i sådan en grad, at det skaber bekymring i resten af Europa. Matteo Salvini, lederen af det højrenationale regeringsparti Lega, er særligt skeptisk overfor EU og NATO, mens han beundrer Putin, fordi han “forsvarer sit lands værdier og grænser.” Jens Stoltenberg skriver i en kommentar til den italienske regerings opfordring til et opgør med sanktionerne mod Rusland, at Rusland skal ændre adfærd før man kan løfte sanktionerne. EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker siger også ifølge Information, at “vi er nødt til at gøre modstand mod den aggressive tilgang og de aggressive handlinger fra Ruslands side.” Jyllands-Posten fortæller, at efter Trumps kritik af egen efterretnignstjeneste og støtte til Putin, kaldte senator John McCain kaldte det “den mest vanærende optræden fra en amerikanske præsident i mands minde,” mens de amerikanske medier, der normalt forsvarer Trump, også langede hårdt ud efter præsidenten.
Berlingske, s. 10, 26, 28; Ekstra Bladet, s. 27; Information, s. 7; Jyllands-Posten, s. 9 (19.07.2018)

Institutionelle anliggender

Hjælp nu staklen
I et debatindlæg i Ekstra Bladet skriver Erik Høgh-Sørensen, regionsrådsmedlem i Nordjylland og folketingskandidat (DF), blandt andet: “Som tidligere EU-journalist må jeg rose Ekstra Bladet for at fortælle historien om EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker, der var stangdrukken på et topmøde 11. juli. [...] Jeg var Bruxelles-korrespondent for Ritzau i perioden 2004-2009 og har særligt ved en lejlighed på nær afstand oplevet Juncker så fuld, at han ikke formåede at holde det pressemøde, hvor han ellers var hovedperson. Dengang var hans alkoholproblem næppe så stort som nu. Dengang var han ikke EU-kommissionsformand. Dengang havde hans handlinger næppe store konsekvenser. Det forholder sig modsat i dag, og det triste er, at medier som Danmarks Radio, Altinget, JP/ Politiken, Berlingske, Ritzau og Information i lige netop denne sag er så underdanige over for EU-Kommissionens påbud. De nævnte medier har enten ignoreret den seneste episode eller, i tilfældene JP og Berlingske, omtalt sagen i samme vendinger som EU-Kommissionen. Tættere kommer danske medier, som burde være objektive og iagttagende, næppe på at være EU's lydige talerør.”
Ekstra Bladet, s. 27 (19.07.2018)

Læg pres på Polen
I en leder i Politiken skrives der om EU og den polske regering. Der skrives blandt andet: ”EU er nødt til at insistere på, at Polens regering ikke underløber sin egen forfatning og sin egen højesteret. Det lyder indlysende - og bør være indlysende i EU-fællesskabet – at demokratiske regeringer ikke sjakrer med lov og ret og slet ikke med den højeste uafhængige retsinstans. […] Det bør ikke give EU nogen anden mulighed end at stille sig på de polske borgeres side - ligesom EU må opgive sin langmodighed med den ungarske regering under den autoritære Viktor Orban, som har en ubehagelig tilbøjelighed til at sætte egen reaktionær rethaveriskhed højere end lov og ret og demokratiskeværdier. De ungarske og polske ledere taler for et 'illiberalt demokrati'. For EU er retssikkerhed en bærende søjle og fast værdi. Som Gersdorf siger, er det lov og ret, der nu er på spil - et spørgsmål om grundlovens uafhængighed. Kort sagt: Regeringen skal holde fingrene fra fadet. Det må EU stå fast på.”
Politiken, s. 1 (19.07.2018)

Konkurrence

Danske Bank pressede C25 i minus trods hop til Mærsk
Flere aviser skriver, at Børsen onsdag fortalte, at EU-Kommissionen nu undersøger den statsstøtte, der længe har presset containermarkedet. “Det er jo meget svært at konkurrere med nogen, der får statsstøtte, når man ikke selv gør det. Det gør, at der er en masse dynamikker, som vi ser andre steder i verden, man ikke har på de markeder på grund af statsstøtte,” siger Nikolaj Holmsgaard, der er børsmægler hos ABG Sundal Collier, ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: “Det er positivt, at EU-Kommissionen tager det op, men jeg tror ikke, at det ligger lige til højrebenet, og jeg har svært ved at se, hvad EU-Kommissionen helt konkret kan gøre.” Han henviser til både Kina og Sydkorea, der gerne hiver pengepungen op af lommen, når rederier har brug for støtte.
Jyllands-Posten, s. 16; Berlingske, s. 13; Børsen, s. 18 (19.07.2018)

Mediegigant er klar til at leve op til medieaftale
Når den nye danske medieaftale træder i kraft vil streamingstjenesten HBO investere i dansk indhold. Samtidig er Netflix mere kryptisk, men øger alligevel investeringerne lige nu. Flere lande har tidligere forsøgt at få streamingstjenester til at investerer i deres nationale indhold, og i 2014 vedtog Tyskland, at 2,4 procent af omsætningen hos blandt andet Netflix skulle puttes i en filmfond til tysk indhold. Men det fik Netflix til at klage til EU-Domstolen, da de ikk mente de kunne underlægges tysk lov, når det europæiske hovedsæde nu lå i Amsterdam. Men EU-Domstolen underkendte det argument i maj i år. Den nye danske medieaftale vil kræve, at de populære udenlandske streamingstjenester fra 2019 er tvunget til at investere to procent af deres omsætning i Danmark i nyt, dansksproget indhold.
Jyllands-Posten, s. 13 (19.07.2018)

Nyt dundrende underskud i PostNord
Flere medier skriver, at den svensk-danske postvirksomhed PostNord er kommet ud af det seneste kvartal med en forbedret omsætning, men at PostNord endte det forgangne kvartal med et udnerskud på 901 millioner svenske kroner. Berlingske skriver, at EU-Kommissionen i maj efter lang tids behandling afgjorde, at Danmark gerne må støtte PostNord med et milliardbeløb. “Det føles både som et “godkendt-stempel” af den proces, vi har kørt, og den plan, vi har lagt. Den har været rigtig og bestået den test, den skal bestå,” siger Peter Kjær, direktør, PostNord, til Børsen.
Berlingske, s. 2; BT, s. 2, 9; Børsen, s. 9 (19.07.2018)

Vi betaler overpris for dagligvarer i Danmark
I en kommentar i Information står der blandt andet: “Det er dyrt at være dansker. Årsagen er, at vi betaler alt for meget for vores dagligvarer, fordi for få kæder sidder på hele markedet [... ] Når vi i Danmark køber leverpostej, havregryn og vaskepulver, så betaler vi mere end andre EU-borgere. Ifølge den seneste europæiske købekraftsundersøgelse fra 2016 ligger det danske prisniveau 41 procent over EU-gennemsnittet. Til sammenligning har Sverige et prisniveau på 26 procent over EU-gennemsnittet, mens tallet blot er tre procent for Tyskland. [...] I mange andre EU-lande konkurrerer virksomhederne på prisen, indtil den ender tæt på omkostningerne, men uden kamp om kunderne vil virksomhederne derimod sætte prisen højere. Hele prisforskellen mellem Danmark og andre EU-lande kan ikke forklares med manglende konkurrence, da også skatter og lønninger spiller en rolle.”
Information, s. 15 (19.07.2018)

Migration

Migranter køres ud i ørkenen med en klar besked: Gå eller dø
I en analyse i Politiken står der blandt andet: “Strømmen af migranter mod Europa svinder ind: Nu dør de i ørkenen. [...] Mænd, kvinder, børn og gravide er i stor stil blevet efterladt i den op til 48 grader varme ørken, ofte uden mad og drikke. Mange klarer det ikke. [...] Algeriets massedeportationer er taget til, efter at EU i oktober sidste år forstærkede sit pres på landene i Nordafrika for at bremse strømmen af migranter mod det stadig mere polariserede og indvandrerfjendske EU. [...] EU's forsøg på at stoppe migrantstrømmen hen over Middelhavet har også øget trængslerne for afrikanske migranter, der er søgt mod Europa fra Libyen. I løbet af de senere måneder er antallet af migranter, som er blevet stoppet af de EU-støttede libyske myndigheder og smidt i detentionscentre, fordoblet til over 9.000. Flere tusinde andre opholder sig i uofficielle detentionscentre på diverse menneskesmugleres nåde.”
Poltiken, s. 2 (19.07.2018)

Økonomi

Opdelingen af nationer forstærkes
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, direktør fra det uafhængige rådgivningsfirma Lundgreen’s Capital, blandt andet: “Ligesom produktionen er pengepolitikken globaliseret gennem de seneste 30 år, men den monetære udvikling vender formentlig, og det vil afsløre stress i nogle økonomier. [...] Den amerikanske kvantitative pengepolitik er nu ved at nå til en ende, og dermed begynder den globale pengepolitik at vende retning til at blive mindre global. [...] At pengepolitikken formentlig nu bliver strammere på globalt plan vil ramme lande, der har nydt godt af den billige likviditet uden at reformere deres økonomi, som for eksempel Italien. [...] Når man sammenligner bnp korrigeret for købekraft, er Kina allerede verdens største økonomi, men det interessante er, hvor den igangværende globale økonomiske proces fører verden hen. USA vil fastholde en vis position, men for eksempel mister EU virkelig betydning ( EU27 er eksklusive Storbritannien). Ellers domineres verdensøkonomien inden længe af de nuværende emerging markets-lande, og det stemmer godt overens med en anden megatrend, som jeg tillægger stor betydning for virksomheder og investorer.”
Jyllands-Posten, s. 13 (19.07.2018)