Torsdag den 19. november

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Nervekrig forsinker EU's gigantiske coronapakke
Flere af dagens aviser skriver om EU's konflikt med Ungarn og Polen, efter en blokade fra de to lande har truet med at forsinke eller bremse genopretningspakken fra EU. I Børsen kan man læse, at budgetkommissær Johannes Hahn advarede om “utænkelige konsekvenser,” hvis budgetpakken ikke kan vedtages hurtigt. Fra Italien lyder der også en klar appel om at få hjælpen ud hurtigst muligt. Ungarn og Polen nægter at acceptere, at EU kan undlade at udbetale penge fra hjælpepakken til lande, som ikke overholder retsstatens principper. Fra begge sider lyder der opfordringer om, at budgetpakken ikke bør tages som gidsel. På et ministermøde tirsdag opfordrede Danmark og mange andre lande polakkerne og ungarerne til at bakke ned. Men Ungarns justitsminister Judit Varga brugte ikke diplomatiske toner: "Lad os ikke være hykleriske. Vi ved alle sammen, hvad mekanismen skal bruges til. Ungarn har altid været det primære mål,” lød det fra Varga. Danmark står sammen med andre lande fast på, at den nye retsstatsmekanisme er et afgørende element, og også fra EU-Parlamentet har den været et krav. I Bruxelles advarer EU-diplomater på flere briefinger om, at de ikke ser meget rum til indrømmelser. Dog nævnes det som en mulighed, at Ungarn og Polen kan få en erklæring eller tillægstekst med forsikringer om, at alle skal behandles lige.

Jyllands-Posten skriver også om situationen med Ungarn og Polen i forbindelse med vedtagelsen af EU-hjælpepakken. Avisen skriver, at de to lande indtil nu ikke har haft råd til at blokere EU-midlerne, da genopretningspakken alene vil svare til mere end 3 procent af landenes bnp. "Disse lande modtager jo flest penge i forhold til deres bnp," sagde kommissær Paolo Gentiloni onsdag, da han prøvede at få genopretningspakken i mål. Problemet er dog nu, at det ikke handler om penge, men om retsstatsprincipper. Victor Orban har i flere år følt sig uretfærdigt forfulgt af "det gamle, elitære EU", mens han har arbejdet på sit "illiberale, kristne demokrati", hvor stram styring af staten og borgerne er nødvendig for at beskytte samfundet mod migration og andre trusler. En mulighed er, at de 25 andre lande skal etablere en genopretningsfond for sig selv. Men signalet i den øvelse vil være det modsatte af det ”sammenhold”, som EU har kæmpet hårdt for at demonstrere, siden briterne stemte sig ud.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Frederik Bast Phillip, landsformand i Europæisk Ungdom. Han skriver blandt andet: "I slutningen af juli vågnede Europa til nyheden om, at EU's statsledere var blevet enige om et syvårigt budget og en genopretningspakke til EU-landenes coronaramte lande. Historien om budgetaftalen slutter dog ikke der, da den skal godkendes af Europa-Parlamentet, EU's mest demokratiske organ. Bevares, parlamentet har løbende fået mere magt og er i dag uigenkendeligt fra det Mickey Mouse-parlament, som det blev udråbt til at være i 80'erne, men der er stadig lang vej igen. Der er behov for et Europa-Parlament, som har initiativret og selv kan fremsætte love og som kan sætte sine politiske holdninger igennem over for et råd, hvor kampene bliver reduceret til snævre nationale egeninteresser. Det ses tydeligt i denne uge, hvor Polen og Ungarn nedlagde veto mod genopretningspakken på svimlende 750 milliarder euro. De to lande sætter sig imod, at coronahjælpepakken ikke skal udbetales til lande, der ikke overholder grundlæggende demokratiske spilleregler, hvad har været et centralt krav fra Europa-Parlamentet. [...] Europæisk Ungdom foreslår, at beslutninger flyttes fra de lukkede rum til det direkte folkevalgte organ, Europa-Parlamentet, som på lige fod med kommissionen skal have initiativret på ny lovgivning. Først derefter skal Det Europæiske Råd godkende lovgivningen. Det vil øge gennemsigtigheden, gøre beslutningerne mere demokratiske og styrke EU's handlekraft og dermed konsolidere befolkningens tillid til EU. Det er på høje tid."

Michael Seidelin, journalist på Politiken, skriver i et debatindlæg under overskriften "En demokratisk krise truer Europa efter corona" blandt andet: "Parlamentarikere i Danmark, Frankrig, Tyskland og Storbritannien har i de forløbne uger jævnligt bebrejdet deres regeringschefer, at de handler hen over hovedet på folkets repræsentanter. Den kritik er flere steder relevant, og flere regeringer tager initiativer, som kan svække demokratiet. [...] Alligevel skal vi være på vagt, for selv i gamle rodfæstede demokratier har folkestyret det ikke godt. Verden omkring os driver i autoritær retning, og økonomisk og socialt kaos risikerer at skabe eksplosive forhold i lande nær os, når coronaen engang er bag os. I flere central- og østeuropæiske lande sidder populistiske ledere tungt på magten, og i Italien bliver populistlederen Matteo Salvinis tilbagegang i målingerne kompenseret af fremgang for en 'stærk' kvinde i form af Giorgia Meloni fra det nyfascistiske parti Fratelli d' Italia. [...] I dag hedder opgaven: økonomisk genrejsning efter coronaen. Europa har stadig ikke en indvandringspolitik. De sociale uligheder i Europa tager til. Og vi halser efter den gigantiske trussel, som hedder forværringen af klimaet. [...] Men prøv i det mindste at leve op til forventningerne. Ellers risikerer det at gå meget galt."
Kilder: Børsen, s. 25; Jyllands-Posten, s. 15, 24; Politiken, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sundhed: Du skal stikkes til næste efterår
I Information og B.T. kan man i dag læse om de kommende vacciner mod covid-19. B.T. skriver, at det mandag kom frem, at Moderna har udviklet en vaccine, der i indledende undersøgelser er 94,5 procent effektiv. Derudover kunne Pfizer og BioNTech i går meddele, at deres vaccine var 95 procent effektiv i den sidste fase. Professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet, Rune Hartmann, er positiv, når det kommer til status på de kommende vacciner. "Det kan være, at vi om to til tre år får en vaccine, der rammer bredere. Der skal gå noget tid, før vi kan sige, hvor længe immuniteten holder. I første omgang skal vi bare være glade for, at vi kan sætte en stopper på epidemien, og så må vi vaccinere igen, hvis det bliver nødvendigt," siger han til B.T. Når vacciner bliver vurderet med henblik på godkendelse, samarbejder eksperter fra Lægemiddelstyrelsen i Danmark med kolleger fra de øvrige EU-lande i regi af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Hvis EMA's eksperter vurderer, at der er tilstrækkelig med dokumentation for vaccinens effekt og sikkerhed fra store forsøg med tusindvis af frivillige forsøgspersoner, godkendes den pågældende vaccine til borgerne i hele EU.

Information bringer et debatindlæg af Pelle Dragsted, tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten. Han skriver blandt andet: "Milliarder af skattekroner har været med til at betale for udviklingen af de kommende coronavacciner. Alligevel vil private medicinalgiganter nu tjene kassen på at sælge vaccinerne tilbage til os. Fællesskabet burde have patentrettighederne til medicin, der er udviklet gennem offentlig finansieret forskning. [...] Sidste uge bød på gode nyheder for coronatrætte danskere. Flere medicinalselskaber meddelte, at de nu har udviklet vacciner, der virker i omkring 95 procent af tilfældene, og at de kan være klar med masseproduktion af vacciner allerede i slutningen af året. [...] Moderna har modtaget - og hold nu fast - en milliard dollar, svarende til over seks milliarder danske kroner fra den amerikanske stats forskningsprogram BARDA til udviklingen af deres lovende vaccinekandidat. Ifølge Modernas egne oplysninger er udviklingen af vaccinen faktisk 100 procent finansieret af offentlige midler. Hertil kommer, at vaccinen bygger videre på en række offentlige forskningsresultater. Ikke desto mindre er det Moderna, der nu ejer patentet på vaccinen og dermed har eneret til produktionen. [...] Og Modernas vaccine er ikke alene om at være finansieret af offentlige midler. Det gælder stort set alle andre lovende vaccinekandidater, herunder den anden lovende vaccine fra Pfizer og BioNtech, som har modtaget over en milliard i offentlig støtte fra den tyske stat og den europæiske investeringsbank, som også Danmark er med til at finansiere. [...] Det er alt andet end rimeligt, at forskningsresultater, der er skabt på offentlige institutioner eller finansieret af offentlige midler, skal ende i private selskabers patentportefølje, så de bagefter kan tage den merpris, som patenter tillader. Og derfor er der da også på globalt niveau en voksende kritik af privatiseringen af fællesskabets frembringelser. [...] En offentlig patentfond ville ikke bare sikre indtægter til fællesskabet og billigere vacciner til befolkningen. Den ville også give en demokratisk kontrol med, hvordan vi anvender patentrettighederne."
Kilder: B.T., s. 10-11; Information, s. 15

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Danmark fører luderpolitik over for Kina - vi skal vide mere om diktaturet
Torben Steno, politisk kommentator og vært på Berlingske-programmet "Cordua & Steno", skriver i et debatindlæg blandt andet: "Mens vores kinesisk inspirerede et-parti-regering har haft travlt med at kommandere hæren ud på minkfronten, har der ikke været meget overskud til at se nærmere på den danske politik over for verdens anden supermagt. [...] Danske politikere er faktisk godt klar over, at Xi Jinpings benhårde regime er uhyre vigtigt at holde øje med. [...] Lars Løkkes pandapolitik, som reelt består i ikke at gøre noget som helst, der kunne genere den gigantiske ejer af de søde bjørne, er vist stadig gældende. Det er sikkert også klogt. Hvad skal et land i et svagt EU med en befolkning, der svarer til en mindre bydel i Shanghai, få ud af at være kritisk eller hævde sin moralske overlegenhed? [...] En skarp og kritisk kinapolitik kan vi som smånation selvfølgelig aldrig føre. Det kan vi kun via EU, selvom det absolut ikke ser ud til at blive en realitet i en nær fremtid. Skulle det ske en dag, vil det styrke Danmarks indflydelse på en eventuel europæisk politik, at vi har sat os grundigere ind i vores egne sager med kineserne."
Kilde: Berlingske, s. 30

Handel: Trump lod Kina buldre frem - nu står Joe Biden og EU tilbage med en gigantisk udfordring
Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver i Tænketanken Europa, skriver i en kronik i Berlingske blandt andet: "Da stemmerne fra det amerikanske præsidentvalg omsider var talt op, kunne de fleste stats- og regeringschefer i EU ånde lettet op med udsigten til Joe Biden som USAs præsident de næste fire år. På det handelspolitiske område er der meget, den kommende Biden-administrationen skal rette op på efter fire års kaotisk Trump-politik. Dette stod krystalklart kun dage efter præsidentvalget var afgjort. 15. november blev det, som anses for verdens største frihandelsaftale - The Regional Comprehensive Economic Partnership (RCEP) - underskrevet i Hanoi. Aftalen omfatter en tredjedel af verdens befolkning og økonomi med deltagerlandene som Kina, Japan, Sydkorea, Australien, New Zealand og de ti lande i Association of South East Asian Nations (ASEAN). RCEP vurderes at være begyndelsen på et egentligt asiatisk indre marked. [...] Både USA og EU er ved at miste deres førende globale handelspolitiske positioner og skal nu handle hurtigt på baggrund af en klar strategi. [...] RCEP-aftalen udfordrer også EUs - og dermed Danmarks - handelspolitik over for Kina. Ved udgangen af i år vil det stå klart, om det er lykkedes EU og Kina at indgå en længe ventet investeringsaftale. Sker det, skal EU lægge planen for det videre arbejde, og her er der grundlæggende to muligheder. Enten skal EU søge en samlet frihandelsaftale med Kina eller alternativt en række delaftaler, hvor nogle kan forhandles i samarbejde med ligesindede lande som f.eks. USA. Der er fordele og ulemper ved begge modeller. Men det er vigtigt, at EU efter mange store ord i 2020 om Kina som systemisk rival, behovet for strategisk autonomi og europæiske champions nu også omsætter disse lidt luftige ideer til en klar handlingsplan over for Kina. [...] EU og USA burde nu kunne samarbejde om en modernisering og styrkelse af WTO. Ambitiøse resultater tager imidlertid i bedste fald lang tid i en organisation, hvor enighed i beslutningerne er påkrævet. Men som minimum skulle man kunne genetablere WTOs evne til at afgøre handelskonflikter, efter at Trumps manglende udnævnelse af WTO-dommere umuliggjorde dette. Endvidere vil EU og USA kunne optræde mere koordineret over for Storbritannien efter brexit."
Kilde: Berlingske, s. 28-29

Grundlæggende rettigheder: Frihed for LGBTI-personer
Marianne Vind (S), medlem af LGBTI-intergruppen i Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "EU-Kommissionen har fremlagt en længe ventet LGBTI-strategi. Den skal blandt andet gøre op med udviklingen i lande, hvor LGBTI-personers rettigheder er under pres. Det mest kendte eksempel er Polen, hvor flere byer har erklæret sig som LGBTI-fri zoner. [...] Men retten til at leve og elske frit er en menneskerettighed, og den skal EU-lande overholde. Derfor skal vi kræve respekt for LGBTI-personers rettigheder til gengæld for udbetaling af EU-midler. Vi skal presse på for at forbedre LGBTI-personers rettigheder i hele Europa. Vi skal sikre bedre beskyttelse mod diskrimination, styrke indsatsen mod hadforbrydelser og fremme reel ligebehandling. [...] EU skal ikke blande sig i medlemslandenes ægteskabs- og familielovgivning. Men hvis ikke den frie bevægelighed skal være forbeholdt heteroseksuelle, så må EU-Kommissionen sætte foden ned og kræve anerkendelse af juridiske forhold på tværs af grænser. Et ægteskab er et ægteskab, og en familie er en familie, så homoseksuelle ægtepar og regnbuefamilier skal ikke frygte at miste deres rettigheder, når de krydser grænser."
Kilde: Information, s. 16

Arbejdsmarkedspolitik: Løn er ikke en EU-sag
Peter Kaae Holm, EU-politisk ansvarlig i 3F, skriver i et debatindlæg i Information blandt andet: "Information har i sin dækning af Kommissionens forslag om mindsteløn i EU blandt andet forklaret læserne, at eksperter mener, at den danske regering og fagbevægelses frygt er 'overdreven'. Det gælder dog bestemt ikke alle eksperter og i hvert fald ikke os, der til daglig er i nærkontakt med arbejdsmarkedet. I en leder anklager avisen desuden fagbevægelsen for at bedrive et »farligt spil« i modstanden imod forslaget. I EU-traktaten fremgår det eksplicit, at lønforhold falder uden for EU's kompetenceområde. Regeringen bør efter 3F's opfattelse allerede af den grund afvise EU-Kommissionens udspil og undersøge hjemmelsgrundlaget, mens Folketinget bør trække det gule kort som reaktion på den krænkelse af nærhedsprincippet, der her er tale om. [...] Vores forsvar for danske løn- og arbejdsvilkår gælder i høj grad også kolleger fra andre EU-lande, der kommer hertil for at arbejde. Vi arbejder også for at styrke fagbevægelsen i de øvrige EU-lande og har en liste med forslag til, hvordan man fælles i EU kan sikre arbejdsmarkedets parter en stærkere stemme i forhold til fair arbejds- og konkurrencevilkår. Aktuelt er vores nej til EU-Kommissionens forslag til mindsteløn, hverken et 'farligt spil' eller baseret på 'overdreven frygt'. Vores nej baserer sig på over hundrede års erfaring med løn- og arbejdsmarkedsforhold i Danmark og højkvalificeret juridisk vurdering fra et uafhængigt hold af EU's manglende kompetence, når det drejer sig om lønforhold."
Kilde: Information, s. 16

Retlige anliggender: Lande må nægte fædre ekstra orlov
Jyllands-Posten, B.T. og Ekstra Bladet skriver, at EU-domstolen i en afgørelse onsdag besluttede, at det er helt i orden, hvis EU-lande kun vil tilbyde ekstra forældreorlov til kvinder. Dommen siger videre, at det ved ekstra orlov skal godtgøres, at formålet er at 'beskytte kvinderne' efter fødslen. "Formålet med en sådan ekstra orlov skal være at beskytte kvinden i den biologiske tilstand (efter en fødsel) og i det særlige forhold, der er mellem hende og hendes barn i perioden efter fødslen," hedder det i afgørelsen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16; B.T., s. 8; Ekstra Bladet, s. 9

Interne anliggender: Såvel regeringen som Venstre vil redde dansk eksport med flere penge
Finansminister Nicolai Wammen fremlagde på et pressemøde i sidste uge, at regeringen vil bruge 500 millioner kroner på en øget eksportindsats næste år. Venstre er klar til at bruge 750 millioner kroner til det samme. "Tabte eksportmuligheder er tabte arbejdspladser, og rigtig mange danske arbejdspladser er afhængige af eksporten. Derfor er det så afgørende, at vi får styrket eksporten," siger formand for Europaudvalget, Eva Kjer Hansen (V). Derudover vil Venstre afsætte en reserve til at hjælpe i særdeleshed fiskeindustrien med midlertidige tiltag, men også andre virksomheder, som måtte blive individuelt hårdt ramt, hvis de igangværende forhandlinger mellem EU og Storbritannien ender i et frygtet hårdt brexit uden en handelsaftale.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9

Beskæftigelse, vækst og investeringer: EU's teknologiske chef savner flere succeshistorier
Amerikanerne og kineserne dominerer listen over opstartsselskaber med en markedsværdi på mere end 1 milliard dollars, selvom Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) skyder milliarder af euro i lovende projekter. Derfor har EIT etableret et innovationsnetværk med flere tusinde partnere og snesevis af hubspots spredt ud over medlemslandene i et forsøg på at styrke det europæiske entreprenørskab inden for udvalgte områder som batterier, råmaterialer og bæredygtig energi. Ved hjælp af EU's Horizon program har instituttet tillige støttet flere end 3.000 opstartsselskaber siden oprettelsen af EIT i 2008. "Vi må erkende, at USA og Kina fortsat er dygtigere til at føre teknologiske produkter på markedet og få dem til at vokse hurtigt - bedømt ud fra fordelingen af unicorns i verden. Derfor er vi nødt til at gøre det bedre i Europa, for USA spenderer 60 procent mere på forskning og entrepreneurskab, så der er rum for forbedring," siger Martin Kern, institutleder i EIT.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Klima: Vi har i Kina lært, at man ikke kan forurene først og rydde op bagefter
Feng Tie, Kinas ambassadør i Danmark, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Præsident Xi Jinpings har fremsat princippet om at 'Klart vand og grønne bjerge er lige så dyrebare som bjerge af guld og sølv', og det har sat tonen for Kinas stræben efter en grøn fremtid og bæredygtig udvikling. For Kina har det været en udfordring at finde en balance mellem økonomisk udvikling og beskyttelse af miljøet. Kinas vækst har haft en del omkostninger for miljøet, og vi har lært, at man ikke kan forurene først og så rydde op senere, som mange andre industrialiserede lande har gjort. [...] Klimaforandringer er en kæmpe udfordring for menneskeheden, og Parisaftalen runder nu sit femte år. På trods af covid-19 fortsætter den grønne transformation, og det er en udvikling, som ikke må stoppes. Klimaforandringer bør fortsat ligge højt på den nationale og internationale dagsorden for at sikre en fremtidig bæredygtig socialøkonomisk udvikling. Både EU og lande i Asien har forpligtet sig reduktionsmål. I oktober stemte EU-Parlamentet for at drivhusgasser skal reduceres med 60 procent inden 2030, og EU har besluttet at EU-landene bør være CO2-neutrale inden 2050. Republikken Korea og Japan har også meldt ud, at de vil være CO2-neutrale inden 2050."
Kilde: Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: Iran er rykket tættere på at kunne udvikle atomvåben
Ifølge flere medier planlægger Trump-regeringen nye sanktioner mod Iran, som kan gøre det sværere at genoplive atomaftalen. I 2016 gik Trump til valg på at ville opsige den internationale atomaftale med Iran og gennemtvinge én, der var meget bedre. Det er imidlertid ikke lykkedes. "Det ser værre ud nu, end det gjorde for fire år siden. Iran er nærmere en bombe nu, end de var dengang," siger Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Nyhedsmediet Axios har rapporteret, at Trump-regeringen i samarbejde med Israel og flere arabiske stater planlægger masser af nye sanktioner mod Iran. Planen er angiveligt at annoncere nye sanktioner hver uge frem til 20. januar. Efter at have indgået atomaftalen i 2015 med USA, Rusland, Kina, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og EU skilte Iran sig af med 97 procent af sit uran, som blev sendt til Rusland. I 2018 trak Donald Trump USA ud af aftalen og indførte sanktioner, der har ramt Irans økonomi hårdt. Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, har sagt, at Iran vil begynde at overholde aftalen igen, hvis USA gør det, men afviser nye amerikanske krav og forventer kompensation for Trumps sanktioner.
Kilde: Politiken, s. 11

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Staterne låner milliarder for at redde arbejdspladser
I dagens Politiken kan man læse, at EU-landene forsøger at undgå fejlene fra finanskrisen, og derfor tager voldsomme midler i brug for at holde økonomien i gang under coronakrisen. EU-Kommissionen fremlagde onsdag nye tal om landenes budgetplaner for 2021. De viser, at eurozonelandene i gennemsnit vil bruge 2,6 procent af bnp på støttetiltag i 2021, og tallet i 2020 vil være på 4,2 procent af bnp. Valdis Dombrovskis, ledende formand i Europa-Kommissionen, siger, at EU har taget den rigtige tilgang i krisen. "Det har været afgørende for at polstre mod krisens indvirkning og sikre os, at vi vil komme over den," sagde han på et pressemøde onsdag. Coronakrisen har taget en større luns af økonomien, end finanskrisen gjorde. I 2009 skrumpede eurozonens økonomi med 4,5 procent, og i 2020 ser faldet ud til at blive på over 8 procent.
Kilde: Politiken, s. 13

Klima: Forsker: Forskning er den bedste tilgang til samarbejde og fælles forståelse i Arktis
Karen Edelvang, sektionsleder ved Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "EU's arktiske strategi bliver opdateret i 2021. Forskningen er heldigvis fortsat et stærkt kort - og der er store interesser på spil for danske forskere, fordi der i Danmark ikke er politisk interesse for særskilte puljer til at finansiere vores arktiske forskning. Derfor bliver EU's arktiske strategi så meget desto mere vigtig for dansk forskning - og derfor er det kun glædeligt, at EU har besluttet at øge forskningsbudgettet med yderligere 4 milliarder euro. Danmark har en unik position i EU i relation til Arktis, vi har nemlig via Rigsfællesskabet territorier i Arktis, hvilket giver os adgang til Arktisk Råd, hvor EU kun har fået tildelt midlertidig observatørstatus. [...] EU's arktiske strategi bør støtte op om Danmarks rolle som arktisk nation. På forskningsområdet er dette særligt vigtigt, da det i høj grad er vores samarbejdsprojekter med internationalt førende forskningsinstitutioner i EU, der finansierer de forskningsprojekter. [...] Danmarks interesse i EU's arktiske strategi går gennem fokus på et styrket engagement til fordel for Rigsfællesskabet og de geopolitiske interesser, over samarbejde om forskning og monitering hen imod en bedre forståelse og dermed bedre forvaltning af alle de arktiske værdier. Forskning er og bliver den bedste diplomatiske tilgang til en fælles forståelse og et fredeligt samarbejde i Arktis. Danmark har behov for at holde fokus, så vi fortsat er en troværdig arktisk nation på den internationale scene. Det kan vi bedst ved også at have EU med."
Kilde: Altinget

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Dansk Erhverv svarer Heine Andersen: Vi vil hæve ambitionerne for forskning
Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Professor Heine Andersen bruger et par linjer på at rose Dansk Erhvervs forskningspolitik, hvorefter han kommer med flere siders kritik. Han er enige med os i, at der skal bruges flere penge på forskning - men det vil åbenbart være et knæfald for kapitalismen, hvis der sættes forventninger om at forskningen skal generere vækst. [...] Vi mener, at man kunne arbejde frem mod den målsætning ved at give universiteterne et incitament til større samarbejde gennem en bonus for tiltrækning af nye midler fra virksomheder, fonde og EU på 50 øre for hver tiltrukket ny krone. [...] Et område som Andersen helt ignorerer i sit indlæg, er EU-midlerne. Det er sådan i dag, at hver gang universiteterne hiver flere EU-midler hjem, ja så modregnes de i de statslige bevillinger, så vi kan holde os nede på 1 procent offentlig forskning. EU-midler er i og for sig import af penge. Den import synes Finansministeriet åbenbart er et problem og har derfor indført et forskningsmæssigt nulsumsspil. Den måske mærkeligste incitamentsstruktur i dansk forvaltning. Vi synes, at internationalt forskningssamarbejde er vigtig, og derfor er EU-midler også med i vores matchfunding. Når for eksempel Københavns Universitet så succesfuldt henter EU-midler, vil det give ekstra basismidler til at støtte de områder, som universitetet finder vigtigst."
Kilde: Altinget

Handel: Øget regional handel vil ramme dansk økonomi hårdt
Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lif, Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer, og Jacob K. Clasen, viceadministrerende direktør i Danske Rederier, skriver i et debatindlæg i Børsen i dag blandt andet: "Det er et idyllisk billede om, at hjemmelavet er bedst, og vi skal støtte dem, der er nærmest. Og med de seneste års globale- og handelspolitiske usikkerheder melder tanken sig om, at verdenshandelen i fremtiden kan blive mere regionaliseret. En ny undersøgelse fra Kraka og Deloitte viser, at coronakrisen har forstærket de globale usikkerheder, som nu skubber til forbrugernes holdninger om, hvor varerne skal produceres. [...] Vi forstår godt, at mange fik et chok under første bølge af coronakrisen i det tidlige forår, hvor leverancer af mundbind og værnemidler pludselig blev meget vanskelige af få fingrene i. Det skal vi selvfølgelig have styr på. Men det førte også til en debat om, hvad der i højere grad bør produceres herhjemme og i EU. [...] Vi er langt mere afhængige af eksport til lande uden for EU, end de traditionelle eksportopgørelser giver udtryk for. Det skyldes, at danskproducerede varer som f.eks. fødevarer, dele til biler eller aktive lægemiddelstoffer i vid udstrækning eksporteres videre til andre markeder. På den måde ender halvdelen af vores eksport til lande uden for EU. En øget regionalisering kan derfor få store konsekvenser for dansk udenrigshandel, og Danmark kan forvente relativt store tilpasningsomkostninger, der svækker dansk økonomi og i sidste vil gøre det dyrere for forbrugerne."
Kilde: Børsen, s. 2

Institutionelle anliggender: Brexit-forhandlere misser endnu en deadline
Børsen skriver, at håbet om at en mulig brexitaftale kunne lande inden torsdagens EU-topmøde, har været forgæves. Kilder i den britiske regering sagde til Financial Times, at det endelige kompromis kunne tage form hen over den kommende weekend. Også på Twitter og andre medier har der lydt rygter om, at en aftale kan fremlægges i næste uge, ligesom der er forlydender om, at EU's chefforhandler Michel Barnier vil briefe EU-ambassadørerne fredag morgen. Hvis aftalen vurderes at høre under såkaldt blandet kompetence, skal den både godkendes af EU-Parlamentet og de 27 EU-landes parlamenter. Forhandlingerne mellem EU og briterne er ikke formelt på dagsordenen, når EU-lederne samles til videotopmøde torsdag aften. Men de kan blive rejst i forbindelse med, at Kommissionens formand Ursula von der Leyen giver en statusopdatering.
Kilde: Børsen, s. 25

Landbrug: Niels Fuglsang: Dyrenes velfærd under transport er et fælles ansvar
Niels Fuglsang, næstformand i Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Jeg håber, at vi frem for at true med strejke kan sætte gang i en dialog om, hvordan vi kan skrue en bedre EU-lov om dyretransporter sammen, så vi kan fremme både chaufførernes arbejdsforhold og forbedre dyrevelfærden. [...] Dyrevelfærden halter endnu Jeg vil give chaufførerne ret i, at der er udfordringer, vi skal takle på det her område på EU-niveau. Chaufførerne kritiserer i den forbindelse den nuværende transportforordning. Jeg er helt åben over for ideer til, hvordan en ny lovgivning kan skrues sammen for fremtiden. [...] Jeg har længe ønsket den nuværende EU-forordning ændret, og jeg er ikke gået stille med dørene. Jeg ønsker blandt andet væsentligt kortere transporttid på maksimalt otte timer. Og netop transportforordningen fra 2005 står til at blive ændret i de kommende år i forlængelse af EU-Kommissionens såkaldte jord til bord-strategi, hvor dyrevelfærden bliver helt central. [...] Derfor bør vi i forbindelse med en ny transportforordning for det første præcisere den generelle ansvarsfordeling. For det andet kunne vi også give minimumskravene til dyrenes transportegnethed et kritisk eftersyn, så der bliver færre gråzoner i vurderingen af denne. For det tredje kunne der fastsættes krav om en længere pålæsningstid, så vurderingen af dyrenes transportegnethed kan foretages mere grundigt."
Kilde: Altinget

Klima: Morten Helveg: EU-strategi for havvind er godt nyt for Danmark
Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Der er masser af godt nyt både for klimaet, EU og Danmark i EU-kommissionens nye strategi for havvind, som offentliggøres torsdag i denne uge. For det første skal EU's produktionskapacitet af elektricitet og grøn energi fra havvindmøller ifølge kommissionen gøres hele femogtyve gange større i løbet af de næste 30 år. De 23 gigawatt havvindskapacitet, som er installeret i dag, skal inden år 2050 mangedobles til en kapacitet på i alt 300 gigawatt, hvilket svarer cirka til 300 millioner europæiske husstandes elforbrug. Selvom det tal selvfølgelig godt kunne være større, vidner det om, at kommissionen ser havvind som den kommende storleverandør af vedvarende energi til EU og som en afgørende hjørnesten i EU's grønne omstilling på vej mod klimaneutralitet i 2050. EU's vej ud af kul, olie og fossile brændstoffer bliver med andre ord hovedsageligt belagt med havvind. [...] EU må fremover sørge for at skabe et egentlig indre marked for elektricitet, så de EU-lande, der investerer stort i at udnytte deres havvindressourcer for eksempel i Nordsøen, kan skabe en god europæisk forretning. Ellers når EU ikke op på 300 gigawatt havvindkapacitet i år 2050. [...] Det er i mine øjne for lidt til at sikre de investeringer og den udvikling af havvind og energiøer, som gør, at EU kommer stærkt fra start og fortsat er førende indenfor havvind om ti år. For vi er i en international konkurrence, og det er ikke kun os europæere, der har set, at havvindmøllerparker kan blive morgendagens grønne oliebrøde."
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Danske ministre tager beslutninger i EU uden mandat fra Folketinget

Altinget skriver, at regeringen over de seneste fem år har givet sin holdning til kende op mod 15 gange uden først at få godkendt et forhandlingsmandat i Folketingets Europaudvalg. Ifølge beslutningsproceduren på EU-sager skal regeringen i Europaudvalget sikre, at der ikke er et flertal mod en holdning. Eva Kjer Hansen (V), formand for Europaudvalget, mener, at det er et problem. "Det er ærgerligt, at vi har en række mandater, der bliver forelagt så sent, at vi ikke kan nå at få nogen indflydelse på det. Det er der, Europaudvalget bare bliver til et gummistempel. Jeg synes, det er manglende respekt for inddragelsen af Folketinget," siger hun. Problemet strækker sig over minimum de seneste fem år, viser et skema, Udenrigsministeriet har udarbejdet på forespørgsel fra netop Eva Kjer Hansen. "Det har ikke noget med farven på regeringen at gøre, og det synes jeg også, at tallene afspejler. Men det er bare set fra Folketingets side dybt kritisabelt, at mandatgivningen foregår alt for sent," siger hun. Finansminister Nicolai Wammen (S) er helt enig i, at regeringen bør spørge Europaudvalget til råds, mens det giver mening. "Regeringen er derfor enig med Europaudvalget i, at sagerne skal forelægges rettidigt og vil også fremadrettet gøre sit yderste for at sikre en rettidig inddragelse af Europaudvalget," siger han.
Kilde: Altinget