Torsdag den 19. september

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Briterne holder ny Brexitplan tilbage
Flere aviser skriver, at den britiske regering har et nyt udkast til Brexit-planen, men regeringen vil endnu ikke fremlægge forslaget over for EU. Planen er, at den formelt vil blive fremlagt for EU’s embedsmænd om et par uger. Den britiske premierminister Boris Johnson har fortalt briterne, at der er opstået nye muligheder i hans forhandlinger med EU og han har netop erklæret, at han er overbevist om, at han kan lave en Brexit-aftale med EU inden for få uger. Det skriver Berlingske. Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod siger ifølge Berlingske og Jyllands-Posten, at Danmark nu optrapper no deal-beredskabet. ”Det er vigtigt at understrege, at den danske regering rigtig gerne vil have en aftale mellem Storbritannien og EU i forbindelse med Brexit. Vi vil gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at arbejde for en aftale. Vi har en kæmpe interesse i det økonomisk, og det samme har briterne. Det, der er bekymrende, er, at vi så ikke endnu har set konkrete forslag på bordet, der kan levere den aftale. Det er derfor, at vi nærmer os en deadline 31. oktober, og jo nærmere vi kommer, jo mere bekymret bliver jeg,” siger Jeppe Kofod ifølge Berlingske. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der mødte Johnson i mandags, mener også, at der stadig er en reel risiko for et Brexit uden en aftale. "Jeg har opfordret premierministeren til at komme med skriftlige forslag. Før det sker, kan jeg ikke stå frem og se jer (journalister, red.) i øjnene og tale om, at der er sket virkelige fremskridt i processen. Men jeg kan fastslå, at vores drøftelser var konstruktive og til dels positive," siger Juncker ifølge Kristeligt Dagblad og B.T. Metro og han fastslår: "EU-Kommissionen er parat til at arbejde dag og nat for at forsøge at finde de tekniske og politiske løsninger, som kræves."

Da det nye parlament onsdag for første gang vedtog sin holdning til Brexit, stod det klart, at der stadig er et bredt flertal i parlamentet - på mere end 500 medlemmer af de 751 - der ligesom det gamle parlament kæmper for at afværge et Brexit uden skilsmisseaftale og mange drømmer om helt at bremse det. ”Vi vil acceptere en udskydelse, hvis der er en klar begrundelse. Og jeg vil gerne understrege, at vi er åbne for nye forslag,” sagde lederen af den største gruppe, det borgerlige EPP, Manfred Weber ifølge Jyllands-Posten og han fortsatte: ”Hvis britisk politik ikke kan rive sig fri af det dødvande, det er fanget i, er det bedste, vi kan gøre at give stemmen tilbage til det britiske folk, så det kan træffe en beslutning.” Men det er slet ikke den slags tanker, som Brexitstøtterne har, de vil have det overstået hurtigst muligt. ”Vi skulle være trådt ud den 29. marts, så den 12. april, nu den 31. oktober. Hvad er pointen med at forsinke det mere? Nogle af jer tror måske, at hvis vi trækker Brexit længere ud, så vil der ske et regimeskifte i Storbritannien eller et holdningsskifte. Men det er en vrangforestilling,” sagde den konservative Geoffrey van Orden. Nigel Farage mener dog, at der kommer en aftale på EU-topmødet den 17. oktober. ”Det har altid været Barniers mål at holde os fanget i EU og toldunionen. Frygten er jo, at Storbritannien bryder ud af toldunionen og det indre markeds regler og bliver mere konkurrencedygtigt og meget rigere uden for EU end inden for. Nu er det eneste, vi har brug for, et rent og klart Brexit. Når vi har gennemført det, kan vi sætte os ned og tale sammen som voksne mennesker om vejen videre frem,” sagde Farage. Politiken skriver, at i et læserbrev i The Guardian forsøger Jeremy Corbyn at gøre partiets linje klar forud for Labours årlige kongres i weekenden. Jeremy Corbyn skriver, at planen er at vinde det næste valg og siden få forhandlet en ny skilsmisseaftale med EU, som sørger for et tættere forhold til EU med en fælles toldunion og minimumsstandarder for arbejdstagerrettigheder og miljøbeskyttelse. ”Vi vil så sætte den aftale til folkeafstemning, hvor der også vil være mulighed for at stemme for at blive i EU. Uanset hvad folket beslutter, vil jeg som Labourpremierminister love at gennemføre det,” skriver Jeremy Corbyn.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T. Metro, s. 10; Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 4, 10; Altinget, Politiken, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Retlige anliggender: Apple tager kampen op mod europæisk milliardskattesmæk
Retssagen om EU-kommissær Margrethe Vestagers skattesmæk på næsten 100 milliarder kroner til tech-giganten Apple er gået i gang og EU-Domstolen i Luxembourg ventes at afsige dom sidst på året. Apple anklager EU-Kommissionen for at bruge sin magt til at bekæmpe statsstøtte ”for at skabe tilbageskuende ændringer i national lovgivning” og dermed forsøge at ændre det internationale skattesystem, men det har EU-Kommissionen afvist. Hvis domstolen går imod EU-Kommissionen, kan det ifølge Margrethe Vestager få andre følger. ”Hvis de konkluderer, at Apple skulle have bogført sit salg i disse lande i stedet for i Irland, kunne de kræve, at Apple betaler mere i skat lokalt. Det ville nedbringe det beløb, som skal betales tilbage til Irland,” siger Margrethe Vestager ifølge Berlingske. Børsen skriver, at sagen mellem Apple, Irland og EU-Kommissionen formentlig vil blive anket og trække ud i flere år endnu. Men denne uges retsmøder er den første vigtige styrkeprøve. Sagen kan give en markant sejr eller et ditto nederlag, netop som Vestager indtager sin nye lederrolle. Børsen skriver også, at Europa-Parlamentet er på vej med et permanent underudvalg til bekæmpelse af skattesnyd og finansiel kriminalitet efter nogle år med midlertidige udvalg på området. EPP-gruppens eneste danske medlem, Pernille Weiss, bekræfter, at EPP støtter EU-skattesnydudvalget til trods for tidligere modstand.

Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With. Hun skriver blandt andet: ”Margrethe Vestager har skabt sig et navn og en stærk international profil - i nogle kredse kan man tale om heltestatus - som EU's vagthund overfor de globale techgiganter. […] Skat er en national kompetence i EU, men i sagerne om skat som ulovlig statsstøtte er de nationale skatteregler pludselig blevet et varmt europæisk tema: Vestager og hendes konkurrencestab har måske-måske ikke fundet en vej til at inddæmme lande som Irland og Luxembourg, der lokker internationale virksomheder til med meget lempelige skatteregimer. En højprofileret dansk kommissær, en forudsigelig amerikansk præsident, en serie tech-produkter som mange europæere bruger hver dag, og en strid om hvad EU skal blande sig i - alt dette er samlet i Apples skattesag, som bliver værd at følge. Sagen giver også et varsel om, hvad der venter Vestager i hendes nye rolle som EU-kommissær for konkurrence og digitalisering fra november og frem: En delikat balancegang mellem tunge erhvervsinteresser, borgernes ønske om fairness, teknologi der udvikler sig fra time til time - og en ikke ubetydelig risiko for at havne i protektionisme eller tungt og unødigt bureaukrati. Vælgerne ønsker sig et EU, der leverer resultater. Og Vestager er i den grad en af dem, der skal levere.”
Kilder: Berlingske, s. 11; Børsen, s. 26, 27

Andre EU-historier

Interne anliggender: Efter syv dage ved magten kan Italiens nye regering være ved at smuldre
Italiens tidligere premierminister Matteo Renzi var arkitekten bag den nye regeringskoalition, som har neutraliseret højrepopulisten Matteo Salvini, men tirsdag annoncerede han, at han vil forlade centrum-venstre-partiet Partito Democratico (PD) for til gengæld at danne et nyt parti med navnet Italia Viva. Dette kan ende med at sparke benene væk under hans egen politiske konstruktion, skriver Information. Han har lovet, at han fortsat vil støtte premierminister Giuseppe Contes regering, og han påstår, at hans træk er ”til fordel for alle”, men det vil formentlig gøre premierminister Contes arbejde endnu sværere, da Contes regering nu ovenikøbet skal rumme endnu et parti og endnu et sæt politiske krav.
Kilde: Information, s. 9

Interne anliggender: Nyvalg blot syv måneder efter seneste valg
Spaniens fungerende premierminister, socialisten Pedro Sánchez, og Pablo Iglesias fra den venstreorienterede borgerbevægelse Podemos kunne ikke blive enige om hverken at danne regering sammen eller at støtte hinanden og det betyder, at spanierne skal til valg den 10. november, mindre end syv måneder efter det seneste parlamentsvalg, som fandt sted i april. Da sammenbruddet var en realitet, gik Pedro Sánchez ud med en bøn til vælgerne om at møde frem og give ham et endnu større mandat.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Udenrigspolitik: Israel: Store dilemmaer forude for – ja, hvem det nu bliver…
Politiken bringer en nyhedsanalyse af Mellemøst-korrespondent Anders Jerichow. Han skriver blandt andet: ”Israel står over for svære regeringsforhandlinger efter et mudret valg. Den, der får magten, har også en serie svære beslutninger at træffe. Vælgerne er i tvivl, eller også er de splittede. Israels valg - det andet i år - peger i hvert fald ikke entydigt på en afklaret beslutning om landets fremtid. […] Det nye Blå-Hvide Parti - sådan kalder det sig - og dets leder, Benny Gantz, fik en anelse flere stemmer end den hidtidige, Benjamin 'Bibi' Netanyahu, som de israelske vælgere har været på kælenavn med i årevis.

Tilsammen vil de have et komfortabelt flertal i Knesset med dets 120 parlamentarikere. Men de Blå-Hvide vil ikke i regering med Netanyahu, fordi han står anklaget for korruption, bestikkelse og mandatsvig. Og Likud vil ikke i regering, uden at Netanyahu er ministerpræsident. […] Det kan tage mange og lange forhandlinger. Men Netanyahu har travlt. Han vil gerne have en ny højreregering, gerne inklusive Liebermans parti, i en ruf for at få den til at vedtage en ny lov, der kan give ham immunitet mod retsforfølgelse. Sker det ikke, indledes korruptionssagen mod ham de første dage i oktober. […] I dag er Europa Israels største samarbejdspartner. Men EU nægter at anerkende Israels besættelse og afviser at give varer fra israelske bosættelser adgang til det indre marked på samme vilkår som varer fra selve Israel. Netanyahu prøver at undgå spørgsmålet. Gantz taler ikke om det. Men har Israel råd til at være uenig med EU, dets største marked? […] At være regeringschef i Israel handler ikke alene om sundhed, budgetunderskud og pensionsreformer. Jobbet handler desuden om krig og fred - eller beslutninger om krig og prioritering af muligheder for fred.”
Kilde: Politiken, s. 11

Udenrigspolitik: Involvering fra Danmark og EU
I en konflikt, der primært foregår mellem USA og dets allierede i Mellemøsten på den ene side og Iran på den anden, står EU med et ben inde i konflikten, da EU stadig gerne vil holde liv i atomaftalen med Iran med en handelsaftale, og flere EU-lande vil beskytte handelsskibene i Hormuszstrædet. Storbritannien foreslog i juli en fælleseuropæisk mission, der også involverede Danmark, da hvert 10. skib i strædet er tilknyttet Danmark. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) var positiv: ”Jeg hilser den britiske regeringsudmelding om en international maritim sikkerhedsindsats i området velkommen. Indsatsen vil have et stærkt europæisk aftryk.” Den nye britiske premierminister, Boris Johnson, har siden meldt sig på amerikansk side, hvorimod den danske regering endnu ikke har taget stilling.
Kilde: Politiken, s. 6

Finansielle anliggender: Finanspolitikkens spændetrøje skal løsnes
Politiken bringer en kronik af Lars Andersen og Jon Nielsen, henholdsvis direktør og senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De skriver blandt andet: ”Et af de vigtigste politiske levn fra finanskrisen er den såkaldte budgetlov, som placerer den danske finanspolitik i en selvvalgt spændetrøje med et krav om, at det offentlige budget hvert år skal gå stort set i nul. Det spænder ben for, at vi kan bruge de offentlige budgetter til at holde hånden under beskæftigelsen, når den næste krise rammer. De offentlige budgetter er nemlig et centralt værktøj til at bekæmpe arbejdsløshed i krisetider. […] Men lad os starte med at vende blikket mod Europa. Her står EU's finanspagt nemlig også over for en revision. Danmarks budgetlov er en udløber af finanspagten, men budgetloven stiller faktisk strammere krav til de offentlige budgetter, end finanspagten gør. Det til trods for, at finanspagtens regler af mange bliver set som for stramme - de levner ikke nok plads til, at EU-landene kan bekæmpe arbejdsløshed i krisetider. Det har EU's eget finanspolitiske råd f.eks. kritiseret. De foreslår, at finanspagtens regler droppes for lande, der som Danmark har en lav offentlig gæld. Og for andre lande skal reglerne give mere plads til en ekspansiv finanspolitik i krisetider. […] Finanspagten tillader underskud på op til 1 procent for lande, der som Danmark har lav gæld og stabile offentlige finanser. Vismændene anbefaler, at vi som minimum lemper budgetlovens underskudskrav til 1 procent, og at vi beder EU om grønt lys til at lempe kravet mere, end finanspagten tillader.”
Kilde: Politiken, s. 9

Konkurrence: Multinationale selskabers skat skal lægges frem
Politiken bringer et debatindlæg af Torben Fels, administrerende direktør i PENSAM. Han skriver blandt andet: ”Den tyske finansminister Olaf Scholz har åbnet op for en tysk opbakning til EU-Kommissionens forslag om, at det skal offentliggøres, hvad virksomheder betaler i skat i de lande, de opererer i.Den melding skal de danske politikere gribe. Efter flere års stilstand åbner en af de største modstandere af forslaget op for mere åbenhed om skattebetalinger. […] I PENSAM vil vi som investor gerne lægge pres på, at multinationale selskaber betaler skat i de lande, hvor de tjener deres penge, men vi har brug for, at EU's parlamentarikere sikrer den åbenhed i skattebetalingerne. Vi har brug for en konkret indsigt i, hvad de rent faktisk betaler - eller ikke betaler. Men dette må ikke stå alene. Der er også brug for at tage livtag med den ulige skattebetaling internt i EU - en fælles bund under selskabsskatten i EU-landene, som ville kunne stoppe den skattekonkurrence, vi ser nu. For åbenhed løser ikke problemet alene. Som situationen er nu, har de enkelte EU-lande en usund konkurrence i selskabsskat, der kun går en vej: nedad. I Danmark har vi over en årrække sænket selskabsskatten, og det er et ræs mod bunden, hvis det fortsætter. Vi nærmer os snart femåret for den første store afsløring af, hvordan enkelte europæiske lande indgår profitable aftaler med de store virksomheder. LuxLeaks i 2014 viste, hvordan selskaberne kan omgå reglerne og føre overskuddet ud til lande, som kan give gode skatterabatter. EU må ikke miste momentum.”
Kilde: Politiken, s. 11

Handel: Handelsaftale Mercosur skaber splid i EU-Parlamentet
Brandene i Amazonas var tirsdag på dagsordenen til Europa-Parlamentets plenarsamling i Strasbourg og europaparlamentarikerne diskuterede også Mercosur-aftalen, som har været undervejs i næsten 20 år og nu kun mangler at blive endeligt ratificeret i parlamentet. Det skriver Altinget. Den brændende regnskov i Amazonas har fået flere til at ville reevaluere aftalen, og i plenarsalen var parlamentarikerne ikke enige om, hvorvidt aftalen faktisk vil gøre mere skade end gavn. ”EU's politikker, handel og retshåndhævelse er også medskyldig i brandene, og det er på tide at ændre det. Som den ser ud nu, er Mercosur aftalen problematisk. Alligevel ville det være for let blot at skyde den ned og sige, at så er alt løst. Der er behov for, at vi går langt dybere," sagde Martin Hojsik, medlem af Europa-Parlamentet for Renew Europe. Det var dog ikke alle i salen, der gik med på kritikken af handelsaftalen. "Hvis vi blokerer frihandelsaftalen, får vi ikke sat en stopper for brandene. Sidste sommer led vi også af skovbrande i Sverige, og her havde støtten fra medlemslandene en afgørende betydning," sagde Jörgen Warborn, medlem af parlamentet for EPP og han fortsatte: "Desuden talte man ikke om at stoppe med at handle med Sverige, blot fordi det brændte der. Så det vil være en fejl, hvis vi stopper handlen med Brasilien."
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Orlovsindgreb er for beskedent
Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”Efter flaksende signaler har regeringen i skikkelse af Mogens Jensen (S), minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, for nyligt slået fast, at EU-direktivet om øremærket orlov til fædre vil blive implementeret. Danmark har så heller ikke mulighed for at sige nej. Men ministeren nåede før sin erkendelse af dét at tale om dispensation med henvisning til, at han ikke støtter tvang i orlovsordninger. […] Der er gode grunde til, at såvel borgerlige som socialdemokrater er skeptiske overfor indblanding fra EU's side. EU-direktivet, der skal fremme ligestillingen, har hænderne i et område, som ikke blot handler om national lovgivning og ydelser i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken, men også vedrører forhold, hvor Danmark har tradition for, at arbejdsmarkedets parter selv aftaler sig frem. […] Men ser man bort fra de principielle betragtninger om EU og går i dybden med indholdet af direktivet, er det ikke billedet af Bruxelles-styret tvangsovergreb, der tegner sig: Direktivet er et særdeles fleksibelt og nok snarere alt for beskedent skridt i retning af at generere større ligestilling. Først i juni 2022 skal indholdet være implementeret. De to måneders orlov med barselsdagpenge, der øremærkes faderen og ikke kan overføres til moderen, skal ikke nødvendigvis holdes i ét hug i månederne efter, at barnet er kommet til verden. Der er lagt op til ekstrem stor fleksibilitet, fordi ugerne kan lægges helt frem til, at barnet fylder ni år. Mon ikke det er muligt for fædre at hellige sig omsorgsopgaven - og for arbejdspladsen at undvære dem - i et sådant omfang inden for det tidsinterval? […] Sparket for øget ligestilling er velanbragt, selv om det kommer fra EU - og kan vise sig at være for svagt til at rykke nok i Danmark.”
Kilde: Børsen, s. 2

Handel: Den lille i junglen skal være ekstra smart
Børsen bringer en kronik af Michael Bremerskov Jensen, fagchef for international handel, Dansk Erhverv og Tore Stramer, cheføkonom, Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: ”Hvis den nuværende tendens henimod protektionisme i den internationale handel fortsætter, kan Danmark tabe stort på det. […] Men Danmark kan selvsagt ikke på egen hånd stille noget op imod de største dyr i junglen - USA og Kina. Derfor er vi tvunget til at få det maksimale ud af vores EU-medlemskab, idet EU økonomisk set er det allerstørste dyr i junglen. Og vi skal blive bedre til at aktivere hele EU's klaviatur i handelspolitikken. I dag har EU over 50 frihandelsaftaler foruden et hav af sektorspecifikke aftaler og aftaler om gensidig anerkendelse med tredjelande. Men der foregår desværre ikke nogen systematisk vidensdeling om handelsbarrierer i udlandet mellem danske eksportvirksomheder og EU-Kommissionen. Det betyder, at en dansk eksportør kan risikere at bruge en masse tid og penge på at leve op til en masse krav på et eksportmarked, som reelt fungerer som protektionisme, og som ikke burde være der i henhold til EU's aftaler med det pågældende tredjeland. […] Det er særligt vigtigt for en lille eksportorienteret økonomi som den danske, at virksomheder opnår den bedst mulige adgang til udenlandske markeder. Og det kan de kun, hvis den store, praktiske viden om udenlandske handelsbarrierer, som er lokaliseret ude i virksomhederne, bliver kanaliseret hen til EU-Kommissionen. Det kræver dels et tættere, mere innovativt og mere målrettet samarbejde mellem den danske udenrigstjeneste og erhvervsorganisationerne og dels, at virksomhederne er parat til at dele deres praktiske viden om eksportmarkederne med os.”
Kilde: Børsen, s. 4

Institutionelle anliggender: 3F: Danske arbejdere fanget i Brexit skal hjælpes i nyt job før andre europæere
Altinget bringer et debatindlæg af Tina Christensen og Søren Heisel, næstformand, 3F, og forbundssekretær, 3F. De skriver blandt andet: ”To millioner EU-borgere arbejder i dag i Storbritannien. Mange af dem ved ikke, om de kan eller må fortsætte med at arbejde i Storbritannien efter Brexit. Nogle søger hjem til deres moderlande, for eksempel Polen. Andre bliver i Storbritannien, og nogle søger nye græsgange i det øvrige Europa. Radikale Venstre mener, at Danmark skal arbejde målrettet på at få fat i de EU-borgere, der søger nye udfordringer uden for Storbritannien. […] Men Brexit er slet ikke en gavebod for de danske virksomheder og det danske arbejdsmarked. Tværtimod. Storbritanniens udtræden af EU vil få væsentlig negativ betydning for Danmark. Helt konkret viser forskellige undersøgelser, at mellem 50.000 og 70.000 danske arbejdspladser er knyttet op på den danske eksport til Storbritannien. […] De Radikale burde holde fokus på den danske arbejdskraft og bekæmpelsen af den danske ledighed i stedet for at rende erhvervsorganisationernes ærinde i forsøget på at hente billig udenlandsk arbejdskraft til Danmark.”
Kilde: Altinget