Torsdag den 2. april

Tophistorier

EU har fået sit første diktatur midt i viruskrisen
I mandags stemte det ungarske parlament en hastelov igennem, der forlænger den nødretstilstand, landet har befundet sig i siden 11. marts, på ubestemt tid. Det skriver Berlingske. Nu forsøger institutionerne i Bruxelles at gøre deres for at svare igen på Viktor Orbáns antidemokratiske fremfærd. Tirsdag slog EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen fast, at indgreb mod coronavirussen udelukkende bør være ”strengt nødvendige”, og at ”de ikke bør vare for evigt”. Leyen sagde yderligere: ”Det er afgørende, at nødretstiltag ikke sker på bekostning af vores fundamentale principper og værdier, som de er nedfældet i vores traktater.” Det er ikke første gang, at Ungarn har lagt sig ud med EUs institutioner. Europa-Parlamentet har åbnet en såkaldt artikel 7-procedure mod medlemslandet, der i værste fald kan ende med, at Ungarn mister sin stemmeret i Ministerrådet. EU-Kommissionen arbejder derudover i øjeblikket på at udvikle en såkaldt retsstatsmekanisme, der vil betyde, at man i fremtiden kan skære i støttemidlerne til medlemslande, hvis de forbryder sig mod grundlæggende retsstatsprincipper. Berlingske skriver yderligere, at ifølge historiker Anne Applebaum så har EU fået sit første diktatur. Applebaum siger: ”Lige nu er statslederne optaget af en kæmpe sundhedskrise og en kæmpe økonomisk krise. Og så står Ungarn og dets lille lommediktator ikke øverst på nogens dagsorden.” Hun tilføjer: ”Så der er allerede præcedens i Ungarn for at bevare de såkaldte nødretstiltag på ubestemt tid.” Italiens tidligere premierminister Matteo Renzi har opfordret til, at Ungarn bliver smidt ud af EU, mens en række europaparlamentarikere har opfordret EU-Kommissionen til at fordømme udviklingen. Men indtil videre har reaktionen været meget afdæmpet. Det nærmeste, man kommer, er en udtalelsen fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, hvor hun ikke nævner nogen lande ved navn.

Jyllands-Posten skriver, at selvom antallet af smittede med coronavirus i Østeuropa ligger markant lavere end i Vesteuropa, formodes der at være et stort antal mørketal bag statistikkerne. Det skyldes især det lave antal af testede i blandt andet Ungarn samt kvaliteten af testene i andre lande. Netop det store antal af mørketal gør det vanskeligt at vurdere landenes coronapolitik. Men der skimtes tendenser, der ifølge flere eksperter peger på, at nogle tiltag strækker statens magt, også ud over det påkrævede. Judy Twigg, professor på Virginia Commonwealth University og ekspert i sundhedsreformer i postsocialistiske lande, siger: ”Under dække af COVID-19 har Orbán etableret EU’s første de facto-diktatur.” I en kronik på Altinget skriver Vibe Termansen, analytiker hos Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), blandt andet: ”Natten mellem 30. og 31. marts 2020 er Viktor Orbáns nye bemyndigelseslov trådt i kraft. Navnet er det samme som den lov, Hitler fik vedtaget i marts 1933; den lov, der satte parlamentet ud af kraft. Begge love krævede 2/3 flertal i parlamentet. Begge love fik det. Ifølge den nye lov, der lanceres som regeringens nødvendige og ansvarlige svar på corona-udfordringen, skal Orbán kunne styre per dekret. Hans nye love skal kunne trumfe tidligere love. Parlamentet skal sendes hjem, og blot informeres om hans nye tiltag. Valg og folkeafstemninger er aflyst. Domstolene er sendt hjem, på nær Forfatningsdomstolen (men Orbán har ændret forfatningen syv gange siden 2012, så den må vel efterhånden flugte hans ønsker). Der er indført to nye forbrydelser, der kan give op til fem års fængsel: hvis man bryder en karantæne. Eller hvis man spreder misinformation. […] Mere end 100.000 ungarere, FN, OSCE og Europarådet har protesteret mod loven. EU-Parlamentets borgerretsudvalg har opfordret Kommissionen til at handle, da loven strider mod EU's grundlæggende værdier om demokrati og retsstat. EU's retskommissær, Didier Reynders, har udtalt til netmediet Politico, at Kommissionen følger nødretsprocedurerne i alle EU-medlemsstaterne, men "vi er måske mere opmærksomme i visse medlemsstater, hvor der somme tider er forskellige bekymringer om situationen i forhold til retsstaten." […] Orbáns talsmand, Zoltán Kovács, har som svar på den massive kritik anført, at den ungarske nødretstilstand og ekstraordinære tiltag er "i overensstemmelse med traktaterne og den ungarske forfatning og udelukkende skal bruges til at bekæmpe coronavirus", og tilføjet, at Bemyndigelsesloven overholder EU's værdier (retsstat og pressefrihed), samt at kritikere blot er misinformerede.”
Altinget; Berlingske, s. 28-29; Information, s. 7 (02.04.2020)

Prioritede historier

Forslag på vej om fælles lønkompensation for 750 milliarder i EU
Børsen skriver, at EU-kommissionen, i et forsøg på at løse op for den ellers fastlåste debat om fælles kriseløsninger i EU, er på vej med et forslag om fælles udlån til lønkompensation. Kommissionen arbejder på et forslag om at yde kriselån til de hårdest ramte lande - med et specifikt formål: At finansiere lønkompensation i lande, der ellers vil opleve en eksplosion i antallet af afskedigelser og midlertidigt ledige under krisen. Det ventes, at forslaget er klar til godkendelse i dag torsdag. I et opslag på Twitter skrev EU-Kommisionsformanden Ursula von der Leyen, at forslaget er “europæisk solidaritet i aktion”, og at det vil “redde millioner af job under krisen og tillade os at genstarte Europas økonomiske motor hurtigt bagefter”. Ifølge de to Bruxelles-medier Politico og Euractiv, som har set udkast til det nye udspil, er det under overvejelse, at Kommissionen kan optage gæld for op til 100 milliarder euro eller cirka 750 milliarder koner, som så kan lånes videre ud til de hårdest ramte lande, for eksempel Italien og Spanien. Gælden kan muligvis optages med garanti i ubrugte midler på EU's budget - eller mere kontroversielt: Med garanti fra kredsen af EU-lande. Om EU-landene er med på den model, er det store spørgsmål. Italien og Spanien kæmper for at få udstedt fælles obligationer, de såkaldte “coronabonds”, for at finansiere et finanspolitisk modsvar til krisen. Mens lande som Tyskland og Holland indtil videre har sagt nej til fælles gæld. Anders Ladefoged, EU-chef i Dansk Industri, mener, at det “i den grad ville være en fordel både for Danmark og Europa”, hvis det kan lykkes at mobilisere en stor fælles finanspolitisk hjælpepakke i EU.” Jyllands-Posten skriver, at EU-Kommissionen lancerer et nyt initiativ for korttidsarbejde, som skal sikre EU-borgeres job gennem krisen. Korttidsarbejde er en ordning, hvor en ansat arbejder på nedsat tid med statslig lønkompensation. Initiativet kaldes ”Sure” og retter sig især mod hårdt ramte lande som Italien og Spanien. Målet er at kunne genstarte EU økonomisk hurtigt efter coronakrisen.
Børsen, s. 23; Jyllands-Posten, s. 20 (02.04.2020)

Corona genantænder EU-strid mellem syd og nord om manglende solidaritet
Politiken skriver, at tolv år efter finanskrisens start sætter coronaepidemien igen fællesskabets indre sammenhængskraft på alvorlig prøv. Igen er en række sydeuropæiske økonomier ved at knække, og igen føler de sig ladt i stikken. Den tyske økonom Heiner Flassbeck, der er tidligere topembedsmand i finansministeriet og driver Flassbeck Economics International, mener, at det er med god ret. Ligesom dengang er ideen om euroobligationer blevet det symbolske omdrejningspunkt for et delt Europa. Ideen er, at eurozonen samlet kan udstede obligationer, der kan betale for at genrejse de europæiske økonomier efter krisen. De obligationer vil have stærke økonomier som den tyske i ryggen og derfor være meget mere robuste end en italiensk statsobligation. Dermed vil Italien kunne låne til en lavere rente. Der er ikke noget konkret forslag om euroobligationer på bordet, og dermed er det en debat, der foregår mere i medierne end på de indre linjer i Bruxelles. Her diskuterer man stadig, hvordan man kan bruge den europæiske stabiliseringsmekanisme, ESM, der blev skabt under finanskrisen til netop at hjælpe lande i nød. Den vil landene i syd dog helst holde sig langt væk fra, for det er en hjælp, der er betinget af en pris om økonomiske reformer. Bare spørg i Grækenland. Den franske finansminister Bruno Le Maire har foreslået en tidsbegrænset fond, hvor man hæfter solidarisk, men kun inden for fondens rammer. Han foreslår endvidere, at en sådan fond også skal ligge uden for det fælles budget, den såkaldte MMF. Det er for at undgå endnu en ophedet diskussion mellem sparelande og ikkesparelande. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har også sagt, at hun er på vej med en form for fond, som skal holde hånden under industrierne i de hårdest ramte lande, så virksomhederne kan få støtte og ikke behøver at fyre folk. Hun nævnte specifikt Italien og Spanien. I en økonomisk analyse i Politiken skriver Frank Hvid Petersen, finansanalytiker, blandt andet: ”Det var noget af en sviner, tolv italienske politikere fik trykt i den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeiting for et par dage siden. I et åbent brev til Tysklands politikere opfordrer de ganske vist ”deres kære tyske venner” til at udvise solidaritet med Italien og andre eurolande og undgå ”smålig nationalegoisme”. Det skal ske i form af støtte til et overvejende sydeuropæisk forslag om at udstede fælles EU-coronaobligationer for at finansiere de mange økonomiske hjælpepakker, der skal afbøde det værste af den igangværende økonomiske nedtur. […] I brevet får de italienske politikere nemlig i forbifarten tilsværtet Holland, en nær støtte af tyskerne, ved at kalde hollænderne for egoistiske. Dels fordi de hele tiden håndfast har afvist ideen om coronaobligationer, dels fordi Holland fungerer som EU-skatteparadis for mange større virksomheder, der så kan undlade at betale skat i lande som Italien. […] Ideen om fælles EU-coronaobligationer støttes af Italien og otte andre EU-lande, heriblandt Frankrig, Spanien, Portugal og Grækenland. Fordelen for dem er, at de ved at få stærke økonomier som den tyske og den hollandske med ind som en slags garanter for obligationerne kan opnå en bedre kreditværdighed og dermed lavere renter. Alternativet er, at de enkelte EU-lande hver især skal ud at udstede egne statsobligationer for at finansiere kæmperegningen fra coronakrisen, hvilket for i forvejen gældstyngede lande som Italien og Grækenland vil indebære væsentlig højere renter og låneomkostninger. […] På den led har coronakrisen genåbnet sårene fra gældskrisen i 2010-12, hvor det, der startede med Grækenlands enorme gæld og mulige udtræden af euroen, pludselig blev en eksistentiel krise om hele euroens beståen, og om også Italien skulle træde ud.”
Politiken, s. 4 (02.04.2020)

Finansielle anliggender

Fast kronekurs fungerer ikke med obligationskøb
Børsen skriver, at coronakrisen har spredt tumult på de finansielle markeder, og kombineret med udsigten til at staten skal finansiere en stor del af sine coronapakker, der kan koste op mod 300 milliarder kroner med lån, er obligationsanalytikere og markedsdeltagere begyndt at spekulere i, om Nationalbanken var på vej med et såkaldt QE-program. Et program, hvor en centralbank opkøber obligationer for at holde renten nede. I den seneste tid har salget af statsobligationer været trægt i Danmark, men centralbanker kan udstede nye penge til at købe obligationer i markedet og derved holde statens finansieringsomkostninger nede. En model Den Europæiske Centralbank har brugt siden finanskrisen for at hjælpe gældsplagede lande i Sydeuropa, men i et land som Danmark, der ikke er i eurozonen og har bundet sin valuta til euroen, dur det ikke, siger nationalbankdirektør Lars Rohde.
Børsen, s. 16-17 (02.04.2020)

Institutionelle anliggender

Coronavirus har nådesløst fortæret den vestlige verdens kulturelle selvgodhed
I en kommentar i Berlingske skriver Malte Frøslee Ipsen, postdoc i politisk teori ved Københavns Universitet, blandt andet: ”At netop dette forår skulle bringe en pest over vore huse og indvarsle den største samfundsmæssige krisetilstand siden Anden Verdenskrig, havde ingen ventet. Men sandheden er, at forbløffelsen over at det moderne og teknologisk højtudviklede samfund kan overvældes af vilkårlige kræfter, det ikke kan styre, er en regelmæssigt tilbagevendende begivenhed for os moderne mennesker, fordi selve moderniteten på sin vis er grundlagt på illusionen om kontrol med det ikke-kontrollerbare. […] Asiatiske stater som Kina og Sydkorea har ikke blot vist sig at råde over et langt mere effektivt epidemiologisk beredskab, de har også demonstreret en sundhedsfaglig kompetence og samfundsmæssig mobiliseringsdygtighed i mødet med pandemien, som det er uklart, om de vestlige stater i dag er i stand til at mønstre. Meget tyder på, at pandemien vil sætte turbo på den geopolitiske tyngdeforskydning fra Vesten mod Asien, som vil præge det 21. århundrede. Virussen har ubønhørligt afsløret, hvordan populister som Donald Trump og Boris Johnson savner helt basale kompetencer som politiske ledere. Begge repræsenterer en postmoderne politikertype, som trives i et kaos, de selv har skabt, og i en medievirkelighed, de er mestre i at manipulere. Men de er kommet fuldstændig til kort over for epidemiens uafviselige realitet.”
Berlingske, s. 36-37 (02.04.2020)

Corona truer EU på livet
I et debatindlæg på Altinget skriver Karen Melchior, medlem af Europa-Parlamentet (R), blandt andet: ”I disse tider er vigtigheden af samarbejde på tværs af landeskel tydelig. Coronakrisen er ikke en belgisk udfordring eller en tysk udfordring. Det er en europæisk udfordring. Virussen har ingen respekt for grænsebomme og vildsvinehegn. Sjældent før har det været vigtigere, at vi handler sammen. For Danmark er afhængig af, at vores europæiske venner også klarer det helskindet gennem krisen. Vi er afhængige af hinanden. Når vi møder globale kriser, så handler vi stærkere, når vi handler sammen. Det svækker den nationale indsats, hvis vi borgere ikke følger påbud, fordi vi kan se nabolandes regeringer komme med helt modsatte anbefalinger. Samtidig står vores sundhedsvæsen stærkere, når vi kan søge støtte hos andre EU-lande. Men samarbejdet er truet. […] For EU er situationen ikke blot et spørgsmål om at redde så mange europæeres liv som muligt. Virussen er også dødelig for hele det europæiske projekt. Nationalkonservative og kræfter udenfor EU med interesse i et splittet Europa har haft held med at spinne fortællingen om, at EU er handlingslammet. At EU intet har gjort for at hjælpe medlemslande hårdt ramt af virussen. Det er langt fra sandheden. Kommissionen har sat gang i en lang række initiativer, der styrker en fælles europæisk indsats mod virussen. […] EU's situation er kompleks. For EU's mandat er ikke større end det mandat, medlemsstaterne giver Unionen. Og sundhedsområdet har i hele fællesskabets historie været et nationalt anliggende. Derfor er det op til medlemsstaterne at vise, at landene tror på, at samarbejde får os sikkert igennem krisen. Det er dødsens vigtigt for Europas fremtid, at vi tør stå sammen, og at vi er gode til at råbe højt og fortælle om de ting, vi gør for at hjælpe hinanden.”
Altinget (02.04.2020)

EU-kritik under coronakrisen er forfejlet
I en kommentar i Berlingske skriver Amalie Lyhne, politisk kommentator, skribent og foredragsholder, blandt andet: ”Samtidig er coronavirussen jo i sin natur grænseoverskridende, og EU burde netop være med til at løse grænseoverskridende problemer. Men vi har ikke set meget til EU, siden virussen ramte Europa, så er unionens rolle ikke totalt udspillet? Nej. Godt nok var EU ikke ligefrem Samson selv, før coronaen gik i land. Brexit, migrantkrise, nationalistiske vinde og egen inkompetence har på forhånd tæret hårdt på unionen, men EU består, så længe medlemslandene ønsker det. Og hverken i meningsmålingerne eller hos de europæiske regeringer er der tegn på, at lysten til at følge i Storbritanniens fodspor er stor. Det skulle da lige være i Italien, hvor et i forvejen anstrengt forhold til Bruxelles kun er vokset under coronakrisen, hvor italienerne igen – og med rette – føler sig svigtet af EU. […] EU har kun handlet ganske begrænset i den aktuelle coronakrise, fordi EU ikke har kompetencerne til andet – formelt og uformelt. Og det har EU ikke, fordi medlemslandene ikke har ønsket, at unionen skulle have disse kompetencer.”
Berlingske, s. 35 (02.04.2020)

Europæisk samarbejde i coronakrise
I et debatindlæg på Altinget skriver Preben Bonnén, Politisk faglig chef, NORDIC dialogue, blandt andet: ”I bestræbelserne på, at inddæmme eller forsinke den verdensomspændende epidemi, coronavirusen, i at sprede sig yderligere i Europa, har de europæiske lande fra den tidlige begyndelse begået sig med en lang række af nationale tiltag mere og snarere end at få koordineret disse i fællesskab, hvilket ikke ligefrem styrker det fundament, som EU hviler på. Det er i krisetider EU skal vise at samarbejdet fungerer, at sammenholdet er stærkt, og at unionens 27 medlemslande kan handle og agere i fællesskab. Det være sig i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitikken, flygtninge- og migrationskrisen, og senest håndteringen af den smittefarlige coronavirus. […] At medlemslandene fortsætter med national enegang, kommer stadig og løbende til udtryk, hvor nogle lande tager mere vidtgående skridt end andre i bekæmpelsen af coronavirusen. Især Italien, Spanien og Frankrig har foretaget hidtil usete indgreb i den enkeltes personlige og forfatningssikrede frihed. […] De mange forskellige tiltag de medlemslandene i EU har foretaget i forhold til den nuværende krise med coronavirusen, og forskellige bevæggrunde for disse, kan selvsagt ikke undgå at efterlade om end ikke tvivl, så spørgsmål omkring det europæiske samarbejde. […] Det er ikke fordi EU ikke har vist sig i stand til at manøvrere sine medlemslande gennem krisetider. Med finanskrisen tilbage i 2008 og Eurokrisen i 2012 fik unionen vist, at man faktisk godt kan, når blot medlemslandene formår at stave til begrebet 'solidaritet'. I dag er situationen en anden, hvilket også formanden for Europa Kommissionen Ursula von der Leyen lod forstå den 26. marts 2020 i en tale til Europa Parlamentet. Ifølge Ursula von der Leyen, er det "kun muligt at koordinere en vellykket europæisk indsats, hvis vores indre marked og vores grænser fungerer, som de skal".
Altinget (02.04.2020)

Om Nyholm lytter, er min mindste bekymring
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Pia Kjærsgaard, medlem af Folketinget (DF), blandt andet: ”I Jylland-Posten optræder Per Nyholm med regelmæssige mellemrum som en røst fra fortiden. En stemme fra dengang, hvor alt omkring EU syntes rosenrødt, og hvor mange så EU som et tusindårsrige, hvor lammet græsser ved siden af løven. Mange blev efterhånden skeptiske, men Per Nyholm holdt skansen. Mange begyndte at tvivle på EU som følge af eurokrise, flygtningestrømme og Brexit, men Per Nyholm tog dem strikst i skole med bebrejdende ord, for efter egen mening har kun han set lyset. […] Nej, Per Nyholm, Dansk Folkeparti og de øvrige EU-skeptiske partier havde aldrig fået vind i sejlene, hvis ikke der var en årsag til det. Befolkningerne i Europa er trætte af floskler og skåltaler, mens økonomien sejler, og migranterne strømmer ind. Og måske havde Italien og Spanien netop haft langt bedre sundhedssystemer, hvis ikke euroen havde anbragt dem i en forfærdelig økonomisk spændetrøje. Sandheden er, at den nuværende sundhedskrise i mange EU-lande trækker tråde tilbage til eurokrisen, da særligt de sydeuropæiske lande blev tvunget ud i voldsomme nedskæringer for at kunne leve op til kravene om budgetunderskud. Når krisen er ovre, vil befolkningerne i Italien og Spanien snarere forbande EU langt væk end bakke op om EU.”
Jyllands-Posten, s. 25 (02.04.2020)

Kultur

Det er særligt dansk og provinsielt at opfatte kultur som flødeskum
I et debatindlæg i Politiken skriver Henrik Marstal, musiker, producer og forfatter, blandt andet: ”Dansk kulturliv lider under at være blevet pådraget et flødeskumskompleks. For regeringen ligner kultur tilsyneladende pynt på tilværelsen snarere end en af dens mest grundlæggende forudsætninger. At man i andre lande har en opfattelse af kulturen som noget aldeles uundværligt, som derfor har særligt krav på omsorg og opbakning, er gået hen over hovedet på regeringen. Det gør tilsyneladende ikke indtryk, at for eksempel Tyskland, Norge og Italien for længst har etableret seriøse hjælpepakker til deres respektive kulturliv, eller at EU har kulturen som et generelt satsningsområde, blandt andet ud fra den grundtanke, at kultur bidrager til en bæredygtig social og økonomisk udvikling.”
Politiken, s. 10 (02.04.2020)

Migration

EU skifter fokus fra smugling af migranter til våben i Middelhavet
Jyllands-Posten skriver, at EU siden 2015 har haft EU-missionen Sophia i Middelhavet, hvor hovedformålet er at bekæmpe smugling af migranter til Europa. Sophia har dog i mere end et år været stærkt hæmmet af, at der ikke kunne deltage skibe i missionen. Det skyldtes, at missionensværtsland, Italien, ikke længere ville acceptere landsætning af migranter, der blev reddet undervejs. Dertil kom fundamental uenighed om, hvorvidt EU-skibe på havet har en tiltræknings-effekt på migranter, fordi kontakten til et skib i Middelhavet vil være lig med en adgangsbillet i land i Europa. Men under navnet Irini vender EU-skibene nu tilbage til Middelhavet. Irinis formål er fred. Det er siger Josep Borrell, EU’s udenrigspolitiske repræsentant. Dermed er løsningen på det seneste års interne EU-opgør om, hvordan unionen kan være til stede på Middelhavet, fundet i form af en ny hovedopgave; et bidrag til den våbenhvile i Libyen. Det blev grundlagt på et møde mellem krigens parter i Berlin tilbage i februar. Det forventes at omkring otte skibe, otte fly samt satellitter skal være aktive, og EU er nu ved at samle tilsagn fra medlemslandene om, hvem der vil bidrage. Borrel har på forhånd sikret sig tilstrækkelig opbakning til, at missionen kan lanceres. Ligesom Sophia får Irini italiensk ledelse og hovedkvarter i Rom. Efter pres fra især Ungarn og Østrig er det desuden aftalt, at EU’s udenrigsministre hver fjerde måned skal evaluere missionen for at sikre, at den ikke er begyndt at tiltrække migranter. At EU vil patruljere mod våbentrafikken mellem Tyrkiet og dets allierede i borgerkrigen har da også tiltrukket sig negativ opmærksomhed fra Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan. I en tale til det tyrkiste parlament sagde Erdogan nylig: ”EU har ingen ret til at træffe beslutninger om Libyen.” Og han tilføjede: ”EU prøver at sætte sig på situationen og blande sig.” At EU-missionen kan kritiseres for at få slagside i konflikten skyldes, at missionen kun kan operere i det internationale farvand og luftrum mellem Tyrkiet og Libyen. Den trafik af våben, der strømmer ind til regimet over landegrænsen fra Egypten, kan EU ikke gøre noget ved.
Jyllands-Posten, s. 20 (02.04.2020)

Sundhed

Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand
Altinget skriver, at Kåre Mølbak, der er ofte flankerer statsminister Mette Frederiksen på pressemøder omkring coronavirus, for nylig er blevet valgt som en af syv eksperter, der skal rådgive EU-Kommissionen i forbindelse med coronavirus.
Altinget (02.04.2020)

Taiwan trumfer Kina - donerer tre gange mere coronaudstyr
Jyllands-Posten skriver, at Taiwan onsdag gav et løfte om at donere 10 millioner ansigtsmasker til lande, der er hårdest ramt af coronavirus. Hovedparten vil ifølge Financial Times gå til EU-lande.
Jyllands-Posten, s. 15 (02.04.2020)

Økonomi

Det kan gå galt, rigtig galt – eller kræve en ny start
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker, blandt andet: ”Når man ser i krystalkuglen og leder efter svaret på, hvordan coronakrisen vil forandre verden, så er der lige nu tre oplagte udfald. Vi ved nu, at coronavirus vil forårsage store ændringer i vores økonomiske udvikling både under og efter epidemien. Væksten i verden er gået i stå, og i nogle lande breder konkurser og arbejdsløshed sig allerede. Hvordan vil det se ud på lidt længere sigt? […] Coronakrisen lukker EU ned frem til efter sommeren 2020. Det sidste store land, der kommer ud af epidemien, er England. Italien er efter krisen fanget i en ny gældskrise, og produktionen i Tyskland er først kommet i gang et stykke ind i efteråret 2020. Frankrig er også hårdt ramt af den dårligste turistsæson siden Anden Verdenskrig, mens de producerende virksomheder lider under mangel på underleverancer. […] Held og lykke til alle med at komme godt igennem krisen - og den efterfølgende økonomiske krise. Det er der behov for.”
Jyllands-Posten, s. 27 (02.04.2020)