Torsdag den 2. august

Tophistorier

Handelskrig skærpes
Efter sidste uges møde mellem USA's præsident, Donald Trump, og formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, hvor de to parter erklærede sig enige om at arbejde for mindre told mellem de to parter, ser det nu ud til, at handelskrigen blusser op mellem USA og Kina. Det skriver Information. Donald Trump har ifølge Reuters planer om at øge told på varer for 200 milliarder dollar fra Kina til 25 procent - mod tidligere udmeldt ti procent. Kina har tidligere lovet at svare igen med samme mønt. Selv om EU i første omgang har sit på det tørre, er handelskrigen en trussel mod det regelbaserede system for handel. Den seneste uge har den kinesiske centralbank pumpet et beløb svarende til 74 milliarder dollars ind i landets finansielle system. Kinas banker skal først og fremmest lade penge flyde videre til infrastrukturprojekter, der kan gavne de hjemlige konjunkturer og dermed ruste virksomhederne til handelskonflikten med USA, skriver Politiken. Sidste uges møde mellem den amerikanske præsident og EU-Kommissionens formand, kan faktisk give Kina en løsning på både handelskrigen og landets egne økonomiskeproblemer, mener Xueming Song, cheføkonom med ansvar for Kina og Japan i investeringsfonden DWS. Juncker og Trump nævnte ikke Kina direkte, da de enedes om at fordømme “tilskud til industrien og manipulation via statslige virksomheder”, men budskabet var tydeligvis rettet mod Beijing. “På længere sigt kan Kinas økonomi få gavn af det, hvis tilskud og støtte til statslige virksomheder begrænses,” siger Xueming Song. Hvis Kina accepterer sådan et kompromis og skruer ned for de statslige tilskud, kan det på kort sigt bilægge handelsstriden - og på længere sigt er Kina nødt til at kunne måle sig med sine handelspartnere, hvad produktiviteten angår, og gøre sig konkurrencedygtig på realøkonomiske vilkår. Jyllands-Posten skriver, at eksport af olie og naturgas spiller en afgørende rolle for væksten i USA's økonomi, ligesom investeringerne i olieindustrien skaber et stærkt fundament under vækstudsigterne på længere sigt. Den samlede eksport af råolie, olieprodukter og flydende naturgas havde i 2017 omtrent samme værdi som USA's vareeksport til Kina. Ud over den kendsgerning, at USA's præsident, Donald Trump, aktivt promoverer eksport af olie og især flydende naturgas, som det senest skete under mødet med Jean-Claude Juncker i Det Hvide Hus for en uge siden, er det også attraktivt at købe disse fossile brændsler i USA på grund af landets langsigtede økonomiske og politiske stabilitet. Jyllands-Posten bringer ligeledes en risikoanalyse af Peter Toft, chefanalytiker, EKF, Danmarks Eksportkredit. Han skriver at danske virksomheder med fordel kan orientere sig mod nye markeder for at minimere effekten af en handelskrig. ”Vi har allerede i de seneste år set, hvordan hele verdensøkonomien påvirkes negativt, når USA og Kina mister trækkraft. Det gælder ikke mindst i Asien, hvor en lang række mindre lande leverer de råstoffer og underkomponenter, som den kinesiske vækstmotor kører på. […] Men selvom den samlede globale økonomi utvivlsomt står til at tabe, kan nogle lande potentielt lukrere. Handelskrig kan vise sig som en mulighed for de lande, der konkurrerer direkte med Kina på billig arbejdskraft og elektronikprodukter i den billige og midterste ende af prisskalaen,” skriver Toft. Børsen skriver, at en stribe af verdens største bilproducenter er klar til modangreb, hvis USA indfører varslede importtold på enten 20 procent eller 25 procent på udenlandske biler. “Tolden vil betyde et drastisk fald I EU's og Kinas bileksport til USA på ca. 60 procent,“ lyder det fra cheføkonom Adam Slater, Oxford Economics, der har beregnet konsekvenserne af de igangværende handelskrige med USA i centrum. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Louise Lindhagen, selvstændig, cand.mag. i historie og EU-studier, blandt andet: “I disse dage er Europa ved at lande på benene efter et hasarderet handelsspil fra USA. […] Udfaldet af mødet mellem Trump og Juncker viser, at den amerikanske rygvending til det europæiske kontinent på ingen måde er et problem for EU - hverken i forhold til unionens globale position eller det interne sammenhold. I stedet får EU nu bedre mulighed for at udvikle sig som en regional og global magt gennem sine økonomiske relationer.”
Information, s. 7; Børsen, s. 19; Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 8-9, 20 (02.08.2018)

Prioritede historier

Britiske kommuner frygter Brexit
Information, Børsen og Jyllands-Posten skriver, at næsten 30 af de britiske kommuner – councils – har leveret deres rapporter om, hvordan et ”no deal”-scenarie vil være, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale i marts. Det skriver Sky News, der har indsamlet rapporterne. “Rapporterne viser, at kommunerne forbereder sig på problemer for sundhedssektoren, grænsekontrol, tilgængeligheden til mad og medicin og endda frygt for social uro,” skriver Sky News. Ifølge Sky News er hovedparten af kommunerne bekymrede over, at de vil miste EU-støtte til områderne. Og næsten alle er frustrerede over, at den britiske regering ikke har givet klarhed over, hvad Brexit vil betyde. Det på trods af, at folkeafstemningen om Brexit blev afholdt for over to år siden. Michel Barnier, Europa-Kommissionens chefforhandler for forhandlingerne med Storbritannien, skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: ”Vi må nu forberede Storbritanniens udtræden af EU's institutioner og politikker og se mod fremtiden. EU vil efter Brexit stadig være en global aktør med 440 millioner borgere og en af verdens største økonomier. […] Først må vi sørge for, at Storbritanniens exit sker i ro og orden. 80 procent af tilbagetrækningsaftalen er aftalt. Vores førsteprioritet var at beskytte rettighederne for de flere end fire millioner EU-borgere, der bor i Storbritannien, samt britiske statsborgere i EU. Storbritannien har også indvilget i at respektere alle de finansielle forpligtelser, som landet har indgået som EU-medlem. Desuden vil en overgangsperiode på 21 måneder give virksomheder og myndigheder tid til at tilpasse sig, da UK så bliver i det indre marked og toldunionen frem til 31. december 2020. Men 80 procent er ikke 100 procent. Vi mangler stadig at blive enige om vigtige punkter, som for eksempel beskyttelse af ”geografiske betegnelser”.”
Børsen, s. 18; Information, s. 7; Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 24-25 (02.08.2018)

Migranternes hovedrute ind i Europa er rykket til Spanien
Kursen er ændret. Hvor det før var Grækenland og Italien, der var den foretrukne rute via søvejen til Europa, er det nu Spanien, som modtager flest migranter og flygtninge. Det skriver Berlingske. Ifølge tal fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM) var der kommet 6.513 migranter og flygtninge til Spanien i løbet af de første seks måneder af 2017, og de seneste tal viser, at små 23.000 migranter og flygtninge er kommet til Spanien i år via den spanske kystlinje. Ifølge IOMs opgørelse er der tale om godt 16.000 flere migranter og flygtninge end samme periode sidste år. “Hvis du spørger mig, hvad der er min største bekymring på nuværende tidspunkt, så er det lige præcis Spanien,” sagde EU's leder af grænse- og kystvagtagenturet, der i begyndelsen af juli svarede på spørgsmål fra den tyske avis Welt am Sonntag. Information skriver, at godt 800 unge afrikanere i sidste uge stormede de høje hegn omkring den spanske enklave Ceuta i Afrika. 602 slap ind. Enklavebyen Ceuta ligger som en underlig spansk klat ved Middelhavet i det nordlige Marokko, og sammen med den anden enklave, Melilla, er det EU's eneste landegrænse til Afrika. Her bliver Europas migrationsspørgsmål sat på spidsen. Episoden skete samtidig med, at Spanien har overhalet Italien som det land i Europa, der modtager flest migranter. Alligevel er Spanien et af de få lande i Europa, hvor flygtningedebatten endnu ikke har rystet det politiske system, og hvor der endnu ikke er et stærkt højrepopulistisk parti. Men måske er indvandringen ved at kravle op på den politiske prioriteringsliste. I dagene efter Ceutaepisoden ankom den ene spanske politiker efter den anden i hvert fald til byen for at diskutere migration. Mandag stillede formanden for det centrumliberale parti Ciudadanos, Albert Rivera, sig op foran grænsehegnet i nydelig hvid skjorte og fortalte den spanske presse, at Europa altså skal beskytte sin ydre grænse.
Berlingske, s. 6-7; Information, s. 8-9 (02.08.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Jens Rohde afviser kritik: Usandt, at jeg stemmer for social dumping
I et debatindlæg på Altinget skriver Jens Rohde (R), medlem af transportudvalget i Europa-Parlamentet: ”Stor var overraskelsen, da jeg nyligt så en artikel i Altinget fra socialdemokraten Ole Christensen med en melding om, at jeg på transportområdet skulle støtte social dumping. Jeg tror, at Ole Christensen vil få vanskeligt ved at få 3F's opbakning til den påstand. Og med rette. Der er ikke nogen, der i parlamentets transportudvalg har arbejdet så intensivt for, at transportområdet skal omfattes af udstationeringsreglerne, som jeg, og det er mig, som personligt har fremlagt forslaget fra 3F til en ny og fair transport-løsning I Europa for EU-Kommissionen. Det er ikke Ole Christensen. […] Vi har gentagne gange stemt for strengere regler, der netop sikrer europæisk vejtransport mod nomadekørsel - fuldt i overensstemmelse med fagbevægelsens anbefalinger, som jeg har haft et meget nært samarbejde med i denne sag. Det lugter lidt af, at mit nære samarbejde med 3F og organisationens kvittering herfor er Ole Christensens egentlige problem.”
Altinget (02.08.2018)

Institutionelle anliggender

Norden skal påtage sig lederskab i EU
I en kronik i Børsen skriver Hans Martens, seniorrådgiver om europæiske spørgsmål, og Bertel Haarder, medlem af Nordisk Råds præsidium, blandt andet: “Brexit er ikke bare en sag for briterne og EU, men i høj grad også for Danmark og Norden. Vi mister en forbundsfælle i vigtige sager, der har med den økonomisk liberale dagsorden at gøre. Det rejser spørgsmålet, om det er på tide, at Norden bidrager til lederskab i EU for at udfylde en del af det tomrum, briterne efterlader. […] Presset for, at Den Europæiske Union skal arbejde for fri handel, har hidtil været en mærkesag for de nordiske lande i samarbejde med Storbritannien, men med Brexit svinder denne trup kraftigt ind. Det samme gælder den - skrevne eller uskrevne - alliance mellem de nordiske lande og Storbritannien om reguleringer indenfor EU. […] De nordiske lande bør grundigt overveje hvilke strategier, der kunne være mulige for at sikre en slagkraftig front i Den Europæiske Union i fremtiden. Der er ingen tvivl om, at der i de nordiske lande er et klart flertal for at fortsætte den økonomisk liberale orden og sikre den frihandel.”
Børsen, s. 4 (02.08.2018)

Salvinis farlige leg
I Politiken Mener skrives der blandt andet: ”Tanti nemici, tanto onore” (“Så mange fjender, så megen ære”), lød det i søndags i et tweet fra Italiens højrenationalistiske indenrigsminister, Matteo Salvini, som dermed lænede sig umiskendeligt tæt op ad et velkendt Mussolini-motto: “Mange fjender, megen ære”. […] I Italien er Salvini og hans regeringsparti, Lega, kun stormet frem i meningsmålingerne, efter at han i foråret gik i EU's første fuldtonende populistregering med den EU-fjendske Femstjernebevægelse. Og EU-partnerne siger heller ikke længere det store til, at en fremtrædende minister i et EU-kerneland flirter med Mussolini. […] Og skulle man være i tvivl om, hvad der rører sig i Europa, så er Polen nærmest vedvarende på kant med basale EU-værdier, mens Ungarns omstridte leder, Viktor Orbán, direkte har udråbt næste års valg til Europa-Parlamentet til en kamp imod ”det liberale demokrati” og for et Europa, der igen skal definere sig religiøst. […] Det er der, vi er: i en stadig mere tilspidset værdikamp, der kalder på et kontant modsvar fra Europas liberale kræfter.”
Politiken, s. 1 (02.08.2018)

Interne anliggender

De danske partier er i opbrud
I en leder i Politiken skrives der om et politisk opbrud forud for det kommende folketingsvalg. Der skrives blandt andet: ”Det knirker i både rød og blå blok. Der er opbrud forud for det folketingsvalg, der venter inden længe. […] Nogle af områderne er præget af langsigtede forskydninger. Det gælder EU. Her er det påfaldende, at de partier, der er mest aktivistiske, er De Radikale og SF. […] En mere loren holdning til EU synes at præge Socialdemokratiet, efter at Mette Frederiksen er kommet til som formand. […] Formentlig er det også ønsket om ikke at provokere Dansk Folkeparti, der har fået Venstre til at sænke EU-profilen. Med deres nuværende ubegejstrede EU-positioner er S og V ikke på linje med deres europæiske søsterpartier. Til gengæld har de begge bragt sig i stilling til en krammer med DF.” I en kommentar i Berlingske skriver Jarl Cordua, vært på Radio24syvprogrammet “Cordua & Steno” og politisk kommentator: “Flere fremtrædende politikere fra Dansk Folkeparti stiller i stigende grad krav til den VO-regering, som de, som den naturligste ting, ser sig i efter næste folketingsvalg. […] Kristian Thulesen Dahl bruger selv de politiske tørkeperioder til at fremhæve, at DF er klar til et regeringsansvar og kræver en dansk udgave af briternes Brexit- afstemning. Det står dog samtidig aldrig klart, om DF til sin tid vil anbefale en egentlig udmelding af EU. […] Problemet for UK og DF er naturligvis, at det vil de øvrige EU-medlemslande ikke være med til. Med andre ord: Thulesen Dahl bilder folk ind, at politiske indrømmelser fra andre EU-medlemslande kommer gratis. Alle, der følger med i Brexit-dramaet, ved, at det er løgn. […] Alt tyder derfor på, at DF er EU-skeptisk mere af magelighedsgrunde end af overbevisning. Stod det til DF, var Danmark helt ude af EU i morgen.” Jarl Cordua skriver ligeledes i en kommentar på Altinget i går: ”Inden for de næste 10-11 måneder har vælgerne været ved stemmeurnerne til både folketingsvalg og EU-parlamentsvalg. […] Ingen ved, hvad DF i Europa-Parlamentet egentlig har fået udrettet i de fem år, og nu hvor briterne har meldt sig ud af EU, er DF også husvilde, fordi de britiske konservative, som man i dag sidder i gruppe med, naturligvis heller ikke længere har sæde i parlamentet. Derfor skal DF finde sig en ny parlamentsgruppe. […] Efter fem år er der derfor kun én konklusion på DF's politiske arbejde i Europa-Parlamentet efter Messerschmidts kæmpe valgsejr i 2014, og det er: Eklatant fiasko.”
Information, s. 20; Berlingske, s. 26; Altinget, mandag (02.08.2018)

Facebook blokerer politiske annoncer i USA og Irland - men ikke i Sverige
Facebook og Google har de seneste måneder taget skridt til at bremse udenlandske politiske kampagner i nationale valgkampe i USA og Irland, men de finder det indtil videre ikke nødvendigt at indføre samme beskyttelse i Sverige, der afholder parlamentsvalg 9. september, oplyser Facebooks nordiske kommunikationschef, Lukasz Lindell, til Politiken. De manglende tiltag i Sverige vækker bekymring i regeringspartiet Venstre forud for det hjemlige folketingsvalg. Yevgeniy Golovchenko, der er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og forsker i disinformation på sociale medier, understreger, at techgiganterne ikke indfører kontrolmekanismerne af egen drift, hvorfor det er helt afgørende med et politisk pres. ”De amerikanske myndigheder har været rigtig gode til at presse techgiganterne efter afsløringerne af påvirkningskampagner i 2016 og sagen om Cambridge Analytica. Det er klart, at der er grænser for, hvilke krav lille Danmark kan stille til Facebook, så der er nok brug for politiske tiltag eller pres fra EU's side,” siger Yevgeniy Golovchenko.
Politiken, s. 10 (02.08.2018)

Klima

Snart skal alt fra mad til møbler kunne klimamærkes
I 15 år har ekspert og udvalg arbejdet på at gennemføre et projekt under EU-Kommissionen. PEF – Product Enviromental Footprint – hedder metoden, som gennem livscyklusanalyser viser, hvor meget et kilo svinekød, et metalrør, en T-shirt eller en øl har belastet miljø og klima, skriver Politiken. Systemet kan danne grundlag for at mærke varerne og dermed gøre det lettere for forbrugerne at vælge de varer, der belaster miljø og klima mindst. Ifølge Preben Kristensen, der koordinerer både et dansk netværk af danske interessenter og ngo'er og et nordisk af myndighedsrepræsentanter og særlige eksperter under Nordisk Ministerråd, skal markederne bare i gang med at bruge den nye metode. Han påpeger, at over 20 produkter er klar med en PEF-metode, som ifølge kommissionen kan danne grundlag for en troværdig mærkning af for eksempel sko, olivenolie og kattemad.
Politiken, s. 7 (02.08.2018)

Konkurrence

En samlet venstrefløj for progressivt europæisk samarbejde
I en kronik i Berlingske skriver Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten, om multinationale selskaber, som gemmer penge i skattely. Penge der i stedet kunne være brugt på at forbedre velfærdssamfundet. Hun skriver blandt andet: ”Vi skal gøre op med multinationale selskaber, der nyder godt af vores fælles infrastruktur og veluddannede arbejdskraft, men samtidig sender deres overskud i lommerne på aktionærer i skattely. Til det har vi brug for et stærkt internationalt og europæisk samarbejde, som sætter hensynet til velfærden og skattekroner øverst. […] EU præsenterede en sortlistning af en række skattelylande. Men listen omfattede sølle 17 skattelylande - det vil sige lande uden for EU. EU's egne skattelylande - Irland, Malta, Cypern, Holland og Luxembourg - var nemlig bekvemt udeladt fra sortlisten og dermed undtaget enhver sanktionsmulighed. […] Det er helt absurd og betyder reelt, at EU-reglerne underminerer fundamentet for vores velfærdssamfund. De regler skal åbenlyst ændres. Og lige så åbenlyst er det, at vi ikke skal finde os i, at EU forhindrer det.”
Berlingske, s. 24-25 (02.08.2018)

Migration

I sidste ende kan vi alle blive klimaflygtninge
I et debatindlæg i Politiken skriver Garbi Schmidt, professor i kultur og sprogmødestudier på Roskilde Universitet, blandt andet: ”Mennesker har alle dage migreret - fra egn til egn, fra verdensdel til verdensdel - som følge af ændringer i klimaet og de umuligheder og muligheder for overlevelse, som naturen skabte. […] I en EU-forskningsrapport om trends i global migration fra sidste år blev det nævnt, at mellem 2005 og 2016 blev gennemsnitligt 25,3 millioner mennesker fordrevet fra deres hjem på grund af naturkatastrofer hvert eneste år - og her var der alene tale om internt fordrevne. […] EU-rapporten nævnte, at i 2050 kan antallet af klimaflygtninge i verden forventes at ligge mellem 25 millioner og en milliard. Læg hertil antallet af mennesker, som vil dø på grund af klimaforandringerne. […] Både forskere, politikere og borgere bør være opmærksomme på, hvordan og i hvilken grad klimaforandringer skaber grobund for konflikt, krige og flugt.”
Politiken, s. 7 (02.08.2018)