Torsdag den 2. juli

Tophistorier

Kina-eksperter: Nu skal Europa dæmme op for Kinas indflydelse
Regeringen i Beijing har indført en ny, kontroversiel sikkerhedslov, som ikke blot forsøger at slå ned på protester i Hongkong, men også at eksportere sine autoritære retsnormer og underminere ytringsfriheden globalt. Det skriver Information. I et åbent brev har politikere fra Hongkong og flere andre lande opfordret til sanktioner mod både organisationer og individer fra Hongkong og Kina, som er med til at undergrave frihedsrettighederne og retssystemet i Hongkong. Information har talt med tre kinaforskere om de vidtrækkende konsekvenser af sikkerhedsloven. En af dem er Andreas Bøje Forsby, forsker i kinesisk og asiatisk udenrigs- og sikkerhedspolitik ved Nordisk Institut for Asienstudier på Københavns Universitet. Han siger: ”Vi ser nogle reaktioner fra europæisk side på indførelsen af sikkerhedsloven i Hongkong, som er voldsommere end normalt. Man signalerer tydeligt fra EU's side, at man synes, at bægeret er ved at flyde over, og at de kinesiske handlinger kan få nogle mere vidtrækkende konsekvenser. Men samtidig ser vi også en række EU-folk, der fortsat bliver ved med at nævne, at Kina er en uomgængelig partner på den internationale scene, om vi så kan lide det eller ej, som de udtrykker det. EU har nogle forskellige instrumenter, man kan tage i brug, og man skal hele tiden huske på, at Kina har mere brug for EU end omvendt. Vi er en ekstremt vigtig handelspartner for Kina, og Kina har i langt højere grad brug for adgang til vestlig teknologi end omvendt. Frem for alt har Kina brug for EU som strategisk partner, nu hvor USA presser Kina på alle mulige forskellige fronter. Hvis USA formår at få EU med på galejen, så står Kina lige pludselig temmelig isoleret. Kina er genstand for et voksende pres fra vestlig side, og der er stigende nervøsitet i Beijing for, at Europa bliver spændt for USA's stridsvogn.”

Berlingske skriver, at det er tværs over hele det politiske spektrum, at der er voldsom kritik af Kina, efter at en ny lovgivning blev trumfet igennem af Beijing natten til i går, men der er ingen sanktioner på vej. ”Det er beskæmmende og langt over stregen det, Kina foretager sig. Regeringen skal samle kritikken op i EU-kredsen. Vi skal ikke gøre noget alene, men det kan tænkes, at vi ikke kommer videre ad den vej, fordi en række øst- og sydeuropæiske lande har bundet sig for meget op på Kina. Så må vi finde andre samarbejdspartnere uden for EU f.eks. USA,” siger Venstres medlem og næstformand for Udenrigspolitisk Nævn, Michael Aastrup Jensen. Udenrigsminister Jeppe Kofod er også kritisk over for den kinesiske beslutning. ”Situationen i Hongkong er stærkt bekymrende. Den nye sikkerhedslov, som Beijing har vedtaget og nu er indført, stiller alvorligt spørgsmålstegn ved det helt grundlæggende princip om ”étland-to-systemer”, som Kina har forpligtet sig på. Hongkongs udstrakte grad af selvstyre, som er aftalt mellem Storbritannien og Kina, kan blive alvorligt udfordret og reduceret af loven. Og fundamentale principper, retssikkerhed, og menneskerettigheder, som er indskrevet i Hongkongs forfatning, kan komme under stærkt pres,” siger udenrigsministeren, der tilføjer: ”Danmark har sammen med en bred kreds af ligesindede lande i går i FNs menneskerettighedsråd i Geneve støttet en erklæring, der udtrykker klar kritik af loven og rejser bekymring for, hvad loven vil betyde for befolkningen og den videre udvikling i Hongkong. Også et samlet EU har taget afstand fra loven, som vi mener kan underminere fundamentale rettigheder og friheder. Kina er ikke i tvivl om, hvad Danmark og store dele af det internationale samfund mener om situationen.”

Berlingske skriver blandt andet i sin leder med overskriften ”Kinas magtovertagelse i Hong Kong udstiller Vestens svagheder”: ”Sandheden er, at de europæiske politikere ikke tør gå imod Kina, selv om ingen har været i tvivl om, at Kina ikke blot var ude efter en handelsmæssig fordel. […] Den amerikanske præsident, Donald Trump, er næsten den eneste vestlige statsleder, der er gået i offensiven mod Kinas kommunistiske parti og har truet med at inddrage Hongkongs særlige status på grund af Kinas magtovertagelse af Hongkong. Han havde dog i forvejen en konflikt med Beijing - en ”kamp” som i bund og grund handler om det, Hongkong også drejer sig om: Kinas forsøg på at blive den dominerende magt i verden økonomisk, militært og handelsmæssigt. […] Kræmmernationen Danmark har sendt Kina stærke signaler på de handelspolitiske områder. Huawei får næppe mulighed for at levere til kritisk infrastruktur. EUs vice- og konkurrencekommissær Margrethe Vestager har også markeret faren ved kinesisk opkøb af indflydelse i europæiske virksomheder. […] Europæerne vægter handel højere end værdipolitiske principper som frihed, demokrati og ytringsfrihed. Intet under, at de demokratiske institutioner har det svært lige nu, hvis ikke engang de, der er sat til at passe på dem, vil stå op for disse principper. Det er på tide, at Danmark og resten af EU går stærkere ind og indfører sanktioner mod Kina.”

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder med overskriften ”Konkret handling over for Kina, tak”: ”Man må lade det kinesiske styre, at det holder, hvad det lover - i hvert fald, når det gælder undertrykkelse. Den nye, såkaldte sikkerhedslov for Hongkong var knap nok trådt i kraft i denne uge, før de første demonstranter blev anholdt. Onsdag aften var 180 i politiets varetægt. Den indledende anholdelse drejede sig om en mand, der havde formastet sig til at være i besiddelse af et uafhængighedsflag. Og uafhængighed, det er noget, de kommunistiske myndigheder ikke kan klare - hverken i forhold til partiet eller på anden vis. […] Helt afgørende, i det mindste for Vestens samvittighed, er det, at også EU melder klart ud. EU erklærede onsdag, at man var ”bekymret” for omsættelsen af den nye lov. Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, er i den forbindelse lidt af en strammer ved at erklære, at han er ”alvorligt bekymret”. Man må forlange konkrete handlinger, ikke mindst fra det nye, tyske formandskab for EU. Det må være slut med intern uenighed og nølen i Europa om den sag.”

Børsen skriver blandt andet i sin leder med overskriften ”Jo, Kina, kampen for demokrati skal fortsætte”: ”En alvorlig ung mand talte indtrængende, ja nærmest bønfaldt tilhørerne. Dette var måske sidste chance, han fik for at aflevere sit nødråb. Opfordringen til de frie samfund om at gribe ind. At stå på demokratiets, menneskerettighedernes og ytringsfrihedens side. At reagere, før det når dertil, at det bliver muligt helt at kvæle stemmer som hans. Den unge mand, der for to uger siden talte på det virtuelle topmøde arrangeret af Anders Fogh Rasmussens Alliance of Democracies Foundation, var demokratiaktivisten Joshua Wong. Onsdag blev hans bekymring for Hong Kong en realitet. […] Man må bede til, at EU formår at reagere kraftfuldt under det tyske formandskab. De stemmer, der råber op, må hilses velkommen. Fra Joshua Wong over Fogh Rasmussen til Natos Jens Stoltenberg, der har advaret om Kinas aggression globalt. […] Den håbefulde forestilling i Vesten om, at større interaktion, samhandel og samarbejde ville føre mere demokrati og åbenhed med sig, har desværre vist sig ikke at kunne stå alene. Den tragiske cirkelslutning er, at Kinas dominans nu har nået et omfang, så det bare kan blive endnu mere omkostningsfuldt at lægge sig ud med Beijing.”
Information, s. 7; Berlingske, s. 2, 9; Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 2 (02.07.2020)

Prioritede historier

Coronakrisen forsinker Europas nye migrationspagt
Selv om tilstrømningen af migranter til Europa er begyndt at stige igen efter et fald under coronapandemien, er der ingen udsigt til en løsning på EU's interne uenighed om fordelingen, skriver Jyllands-Posten. EU's løsning på omfordeling af migranter er nemlig udskudt til efter coronaredningspakken og fra migrationskommissær Ylva Johansson lyder det, at pagten muligvis først kommer på agendaen i september. ”Vi vil vente, til der er en foreløbig aftale om det nye flerårige EU-budget og en genopretningsfond, før vi præsenterer pagten. Det kan blive i slutningen af juli, men det kan også være, at vi først præsenterer den efter sommeren,” siger en talsmand for EU-Kommissionen. Stigningen af asylansøgninger ventes at fortsætte. ”Landene bør forberede sig på stigninger på mellemlangt sigt, også på grund af følgerne af covid-19 i lavindkomstlande,” skriver EU's asylagentur i en rapport. I Grækenland vokser problemerne. Den græske regering er begyndt at sende tusindvis af flygtninge væk fra øerne og ind på fastlandet, men de overlades til sig selv i Athens gader, hvor coronakrisen gør det svært for dem at finde hjælp. I en note udtrykker UNHCR ”dyb bekymring” for den græske regerings planer. ”Det er ikke en løsning at flytte problemet fra øerne ind til fastlandet,” siger talsperson Andrej Mahecic ifølge Jyllands-Posten og fortsætter: ”At tvinge folk til at forlade deres bolig uden noget sikkerhedsnet og uden foranstaltninger til at sikre, at de kan klare sig selv, kan skubbe mange flere ud i fattigdom og hjemløshed.” Læger uden Grænser kritiserer også den græske regerings fremgangsmåde. ”Pludselig har vi i Athens gader at gøre med en masse hjemløse, som vi ikke ved, hvad vi skal gøre af,” siger organisationens advocacy manager, Andrea Contenta og fortsætter: ”De har alle odds imod sig. De har flygtningestatus, så i teorien har de samme rettigheder og adgang til samme offentlige tjenester som alle andre grækere, men på grund af pandemien er det umuligt for dem at komme igennem de bureaukratiske procedurer. De skal vente måneder og måneder for at få dokumenter, der kan give dem adgang til en bolig, sundhedsvæsenet, job og sociale ydelser.”
Jyllands-Posten, s. 1, 10-11 (02.07.2020)

Angela Merkel satser på EU-succes i sin svanesang
Forbundskansler Angela Merkel overtog i går posten som præsident for Rådet for den Europæiske Union i seks måneder. Børsen skriver, at for et halvt år siden var hun en lam and i tysk politik, men nu er hendes støtte blandt vælgerne tæt på toppen fra november 2005. I sin tale til Bundestag om det tyske EU-formandskab sagde Merkel, at hun har to opgaver. Dels at forhindre, at “det indre marked, Europas kerne, svækkes, og at de økonomiske udsigter for medlemslandene bliver for forskellige.” Men hun pegede også på, at hun ønsker en debat om at “gøre EU mere modstandsdygtig og sikret til fremtiden,” da pandemien tydeligt har illustreret, “hvor skrøbeligt det europæiske projekt stadigt er.” Cheføkonom Holger Schmieding fra Berenberg Bank ser de kommende seks måneder som kritiske for EU. Han mener, at både EU som helhed og de 19 lande i eurozonen “kan komme styrket ud af krisen, hvis EU kan blive enige om den mest imponerende grænseoverskridende solidaritetshandling nogensinde. ” Flere politiske iagttagere i Tyskland mener, at grunden til, at Merkel besluttede, at hun vil investere i EU-solidaritet og sammenhold, skyldes, at hun reelt blev bange for, at EU ville blive irrelevant eller ville falde fra hinanden.

Børsen skriver også, at Trumps trusler hviler over Tysklands EU-formandskab. Ifølge udskrifter af telefonsamtaler offentliggjort af CNN, har Trump i telefonen direkte sagt til Angela Merkel, at hun er “dum”, og beskyldt hende for at være i lommerne på Rusland. Donald Trump er hårdt presset i sin egen valgkampagne og kan derfor hurtigt få brug for en ny ydre fjende. Trump har allerede truet med at trække en stor del af de amerikanske tropper ud af Tyskland, samt kommet med trusler om sanktioner mod Nord Stream 2, der skal levere russisk gas til Tyskland. “EU har stjålet så meget fra vores land, men det er nemt at løse. Uden ændringer vil vi lægge told på deres biler, indtil der sker ændringer. Og de vil komme straks,” sagde Trump i juni i en tale i Maine, hvor man er vrede over EU's importafgifter på hummere.

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Martin Kaae, som blandt andet skriver: ”Udfordringerne er store for det tyske EU-formandskab, og det bliver Merkels eftermæle også, hvis det hele lykkes. […] Sjældent har så mange politikere, eksperter og diplomater været enige om, at det nok er meget godt, at det lige præcis er Tyskland, der styrer skibet nu. De fleste, der bruger klassiske EU-loyale briller, har en tryg og rar følelse, når kansler Angela Merkel holder rorpinden. Som om corona-genopretningen ikke var nok i sig selv, bliver det kommende halve år præget af en brexitaftale med Storbritannien, der endeligt skal lande eller falde. Samt åbningen af forhandlingerne om en ny europæisk migrationspagt med omfordeling af migranter. Hver for sig ville de tre store udfordringer tage pusten fra de fleste lande og regeringschefer. Samtidig skal Merkel styre kursen mod en hastigt påkrævet grøn omstilling, afværge handelskrige med Kina og USA og undgå forværring af EU's forhold til Tyrkiet og Rusland. […] Det tyske formandskab har de seneste uger også forsøgt at nedtone forventningerne lidt, men der lægges samtidig vægt på, hvorfor EU-landene må forsøge at finde sammen og indgå svære kompromiser de kommende måneder. Merkel får brug for kompromisvilje. Hun kommer selv til at vise den. Og presse andre til det. Det er tilfældigt, at de store sager er ramt lige ned i Merkels sidste stjernestund på den europæiske scene. Men det svækker næppe mulighederne for at finde løsninger.”
Børsen, s. 19; Jyllands-Posten, s. 12 (02.07.2020)

Finansielle anliggender

Danmark skyder 5 mia. kr. i coronafond
I en pressemeddelelse onsdag skriver Erhvervsministeriet, at fem af de 185 mia. kroner, der skal gå til en ny europæisk garantifond, kommer fra danske lommer. “En stærk genopretning i Europa er en forudsætning for efterspørgsel efter varer hos de danske eksportører. Derfor er jeg glad for, at vi i Danmark har valgt at støtte op om den nye coronagarantifond i EU, fordi fonden vil være med til at give eksportmuligheder, dansk vækst og danske job,” udtaler Simon Kollerup, Erhvervsminister (S), i forbindelse med meddelelsen. Fonden bygger videre på det samarbejde, som Den Europæiske Investeringsbank og dens datterselskab Den Europæiske Investeringsfond har indgået med blandt andet danske banker og Vækstfonden, skriver Børsen.
Børsen, s. 16 (02.07.2020)

Institutionelle anliggender

Coronaklokkerne ringer for mere FN
I Kroniken i Politiken skriver udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og udviklingsminister Rasmus Prehn (S), blandt andet: ”Nu skriver vi 2020. FN's 75-års jubilæumsår. Verden ligger underdrejet i coronaepidemi og en økonomisk krise så hård, at vi måske skal helt tilbage til årene efter verdenskrigen for at finde en lige så alvorlig situation. Vi må lære af historien og stå sammen i international solidaritet. Coronaklokkerne ringer for mere FN. I kampen mod grænseoverskridende udfordringer findes der masser af individuelle nederlag, men i længden kun fælles sejre. Danmark skal igen være blandt de første. En ledestjerne af håb og vision. […] Vi har fem retningsgivende ambitioner, der skal tænkes ind i alle internationale fora, lige fra Nordisk råd over EU til FN selv. Og alle ambassader, netværk og relationer skal benyttes. For det første skal Danmark fortsat være med helt i front, når det handler om at reformere FN-systemet. […] For det andet skal Danmark målrettet og dedikeret knytte alle de lande til sig, der ønsker at arbejde ambitiøst med solidaritet og klima. […] For det tredje er det netop i krisesituationer, at der er behov for nytænkning og initiativer, der kan skabe nyt håb, perspektiv og retning. Ligesom Marshallhjælpen hjalp Europa på fode igen efter verdenskrigen, skal vi med Churchills ord se mulighederne i problemerne frem for problemerne i mulighederne. […] For det fjerde er arbejdet i FN's Sikkerhedsråd afgørende for balancerne i verden og for FN's fremtid. […] For det femte er der rettighedsdagsordenen - værdikampen for menneskerettigheder, retsstatsprincipper og demokrati. […] Lad os huske, at FN er os, og vi er FN. Global solidaritet bliver kun til noget, hvis vi selv skaber den. Lige nu er Danmark blandt de få lande, der har overskud, udsyn og vilje til at inspirere andre. Som Mærsk Mc-Kinney Møller rammende har udtrykt det, den der har evnen har også pligten. Der hviler et stort ansvar på vores skuldre. Det bliver svært. Men fremtiden tilhører - med USA's første FN-ambassadør Elinor Roosevelts ord – ”dem, der tror på skønheden i deres drømme!”
Politiken, s. 7-8 (02.07.2020)

En stjerne er slukket. Nu er briterne helt alene
Jyllands-Posten bringer en kommentar af korrespondent Michael Kuttner. Han skriver blandt andet: ”Der skal efterhånden en del til, før man fælder en tåre, men forleden var det tæt på. Vera Lynn, Storbritanniens sanglærke gennem mere end en almindelig menneskealder, døde i sit hjem nær London. Hun blev 103 år, så man kan ikke sige, det var en overraskelse; det var i hvert fald ikke chokerende. Men hvorfor ramte det i hvert fald denne skribent så voldsomt? Det hænger sammen med fortiden, og nutiden. […] Det Storbritannien, som Lynn forlod, er meget anderledes. Selvfølgelig, kan man sige. Der er gået 75 år. Oven i er der en coronapandemi og landets udtræden af EU, for blot at nævne et par stykker af det, man i hendes ungdom kaldte problemer og i dag udfordringer. […] Spoler man frem til i dag har Storbritannien en premierminister, der har gjort løgn og fantasiforestillinger til et varemærke. Han er blevet fyret fra nogle af landets førende aviser, fordi man ikke kunne stole på, hvad han skrev. Han opfandt ting, ikke mindst om EU. Det blev han ved med under debatten forud for brexit, altså EU-udmeldelsen. Som udenrigsminister forværrede han i forvejen kritiske situationer, f.eks. for en britisk kvinde fængslet i Iran. Håndteringen af brexit er håbløs. Håndteringen af pandemien er katastrofal. Det har intet at gøre med, om man er for eller imod EU, eller konservativ eller ej. Storbritannien har flest coronadødsfald i forhold til indbyggertal i den vestlige verden. Selv i absolutte tal ligger man på tredjepladsen efter langt større lande som USA og Brasilien. Johnson og hans folk forbløffer, fordi der ikke kun er en enkelt møgsag - hvem har ikke det - men inkompetence over hele linjen. Storbritanniens fineste stund, som den kom til udtryk i Vera Lynns ungdom, er afløst af et rod, som er ganske unødvendigt.”
Jyllands-Posten, s. 22 (02.07.2020)

Ivan Krastev og Mark Leonard: Hvad covid-19-krisen lærer os om Europas fremtid
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Ivan Krastev, politolog og formand for tænketanken Centre for Liberal Strategies og Mark Leonard, direktør i ECFR, European Council on Foreign Relations. De skriver blandt andet. ”Det er stadig for tidligt at forudsige, hvor radikalt det har ændret europæernes syn på deres egne samfund, men det står allerede klart, at pandemien har ændret den måde, hvorpå de opfatter verden uden for Europa, og som et resultat af det: EU's rolle i deres liv. […] Meningsmålingerne er ved første øjekast paradoksale: De viser stor støtte til europæisk samarbejde og samtidig en lige så stor skuffelse over de eksisterende institutioner. På den ene side siger et stort flertal af folk i alle undersøgelseslandene - lige fra 51-52 procent i Sverige og Frankrig til 80 procent i Spanien og 91 procent i Portugal - at krisen i endnu højere grad har overbevist dem om behovet for yderligere EU-samarbejde. På den anden side klager flertallet i alle de undersøgte lande over, at EU ikke kunne løfte opgaven. Dette gælder 63 procent i Italien og 61 procent i Frankrig. Men mere bekymrende end de mange mennesker, der siger, at EU handlede dårligt, er nok det endnu større antal, der siger, at EU har været irrelevant, hvilket gælder mere end halvdelen af de adspurgte i Frankrig. […] Milwards revisionistiske historie, ”The European Rescue of the Nation State” (Den europæiske redning af nationalstaten), hævdede, at den drivende kraft for det europæiske projekt var en genopretning - snarere end sublimering - af national suverænitet. Selvom det er rigtigt, at Milwards fortælling handlede om nationer, der reddede deres stater fra egne iboende konflikter i 1950'erne, handler efterspørgslen i 2020 efter ”mere Europa” om at redde nationalstaten fra ydre pres. Vores data viser, at vi snarere er vidne til et ”Milward-øjeblik” end et ”Hamilton-øjeblik”; i mindre grad et radikalt skridt til føderalisering, og i højere grad en spirende konsensus om behovet for at styrke Bruxelles for at redde nationalstaten.”
Kristeligt Dagblad, s. 9 (02.07.2020)

Storbritannien ser ud til at undgå den store coronanedtur
Et V-formet opsving ligger i kortene, men brexitforhandlingerne slæber sig af sted og udgør derfor en alvorlig risiko for britisk økonomi, skriver Jyllands-Posten. I øjeblikket samler interessen i Europa sig om hjælpepakken til især Sydeuropa, og hvordan de to magtfulde tyske kvinder Angela Merkel og Ursula von der Leyen vil styre EU igennem den udfordring. Det ændrer dog ikke ved, at Storbritannien er Danmarks fjerdestørste eksportmarked, og derfor har udviklingen i britisk økonomi en væsentlig rolle for dansk erhvervsliv. Fristen for at søge udsættelse udløb natten til onsdag, og derfor bliver brexit en realitet om seks måneder. Flere end 100 britiske topchefer, iværksættere og interesseorganisationer havde dog i de sidste timer før udløbet sendt et brev til premierminister Boris Johnson, hvori de betegner det som ”stærkt ødelæggende” for britisk økonomi, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale. I en analyse fra Berenberg lyder det, at ”som Europas eksportstormagt har Tyskland en stærk interesse i at sikre en gnidningsfri varehandel med Storbritannien. Imidlertid vil forbundsregeringen i Berlin formentlig lægge større vægt på at sikre sammenhængskraften i EU og integriteten i det indre marked.” Berenberg understreger, at ”ingen skal forvente, at den tyske regering vil forsøge at ændre EU's forhandlingsmandat. Regeringen i London må indse, at den nu forhandler som en mindre økonomi med en større, og derfor er der behov for, at briterne over sommeren må opbløde sin konfrontatoriske linje i forhandlingerne.” Tirsdag lød det fra chefforhandler Michael Barnier, at ”City of London må forberede sig på meget store forandringer”. ”Briterne må nu definitivt forstå, at de ikke kan nyde alle det indre markeds fordele uden også at ville påtage sig alle forpligtelser, herunder arbejdskraftens fri bevægelighed. Den britiske finansverden får ikke uhindret adgang til EU, hvis det er et krav, at direktion og bestyrelser skal sidde i London,” slog han fast.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (02.07.2020)

Interne anliggender

Statsminister uden retning
Information bringer et debatindlæg af Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen. Han skriver blandt andet: ”Mette Frederiksen har aldrig haft større interesse for eller indsigt i kerneområderne i dansk udenrigspolitik, europapolitikken og sikkerhedspolitikken. Statsministeren har desuagtet med sin rastløse energi sat sig på det udenrigspolitiske med udenrigsministeren på et sidespor. Resultatet er, at EU-politikken ligger i ruiner, vi hopper med bind for øjnene med på nye militaristiske eventyr uden prioritering, og Grønland er vi ved at tabe på gulvet. […] Mette Frederiksens udenrigspolitik er uden strategi og både initiativ- og farveløs. Vi skal i stedet tænke offensivt. Danmark har interesser at varetage. Men uden en klar udenrigspolitisk profil bliver det svært. Udenrigspolitikken kan i stedet med fordel overlades til den energiske og kompetente udenrigsminister.”
Information, s. 16 (02.07.2020)

Klima

Energiøer kan blive farvel til fossile brændsler
Politiken bringer et debatindlæg af Torben Möger Pedersen, Kasper Ahrndt Lorenzen og Jesper Hjulmand, henholdsvis adm. direktør i Pensiondanmark, koncerninvesteringsdirektør i PFA og adm. direktør i SEAS-NVE. De skriver blandt andet: ”For nylig indgik et bredt flertal af Folketingets partier en banebrydende klimaaftale, der sætter en tyk streg under Danmark som grønt forbillede på den globale scene. Med aftalen lægges sporene til fremtidens grønne energiforsyning i Danmark, hvor man samtidig har et stærkt fokus på vores teknologiske styrkeområder, så den grønne omstilling fortsat er en afgørende driver for fremtidens vækst og beskæftigelse. Krumtappen i aftalen er de to energiøer i hhv. Nordsøen og Østersøen. […] Energiøerne er afsæt for at realisere det fulde havvindpotentiale i Nordsøen og Østersøen og giver mulighed for på sigt at eksportere store mængder grøn strøm til resten af Europa. EU-Kommissionen anslår, at der skal installeres mellem 240 og 450 gigawatt havvind i EU frem mod 2050, hvoraf 85 procent vurderes at skulle udvikles i Nordsøen. Kun energiøkonceptet kan realistisk set virkeliggøre dette. Den grønne omstilling af energisystemet er en europæisk og global udfordring, der fortsætter efter 2030, hvor målet er en CO2neutral energisektor i 2050. Og det er i det perspektiv, man rettelig skal se energiøerne. […] Udviklingen af energiøer handler grundlæggende om, at Danmark fortsat skal være verdensførende inden for grøn teknologi. Men det handler så sandelig også om bogstaveligt talt at sætte strøm til den grønne omstilling i hele verden. Vi gør dermed vores bedste for at modvirke de ødelæggende klimaforandringer.”
Politiken, s. 8 (02.07.2020)

Regningen kan vise sig noget større
I Perspektiv i Børsen skriver cheføkonom Steen Bocian blandt andet: ”De samfundsøkonomiske omkostninger på 80 mia. kroner, som konsulentvirksomheden BCG og tænketanken Axcelfuture har regnet sig frem til som værende regningen for vores ambitiøse klimamål, kan desværre meget vel vise sig at være et underkantsskøn over de reelle omkostninger. […] En CO2afgift har den fordel, at den sikrer, at klimamålene nås effektivt - markedet klarer tilpasningen. Vi slipper derved for, at politikerne med usikker hånd skal udvælge vinderstrategierne. Der kan dog også være ulemper ved en CO2-afgift. Det kan i praksis være svært at opgøre udslippet på virksomhedsniveau - vi taler eksempelvis ned på bedriftsniveau i landbruget. Dertil kommer, at vi risikerer, at produktionen flytter til udlandet, hvis vi som det eneste land indfører en CO2-afgift. […] CO2-afgifter er derfor mest virkningsfulde og mindst forvridende, hvis de indføres globalt eller regionalt. Men det er der næppe udsigt til, selvom man i EU også gerne vil reducere CO2-udslippet. Spørgsmålet er derfor, hvordan man afvejer ulemperne ved CO2-afgifter over for ulemperne ved den pick-the winners-strategi, den nye klimaplan lægger op til.”
Børsen, s. 17 (02.07.2020)

Konkurrence

Nye EU-regler skaber ekstra travlhed hos danske advokater
EU skærper kravene til grænseoverskridende virksomhedskøb, og specielt kinesiske investorer vil få det at mærke, skriver Jyllands-Posten. De nye regler vil lægge snubletråde ud for ikke mindst kinesiske investorer, som vil ind i den danske infrastruktur og de store danske advokathuse mærker allerede stor nysgerrighed og usikkerhed blandt danske virksomheder og potentielle investorer. ”Det er både potentielle investorer og de danske virksomheder, der kunne få udenlandske investorer, som gerne vil vide, om de slet ikke må tage imod investeringskapital fra primært kinesiske investorer, men også amerikanske. Hvis en udenlandsk investor gerne må eje en dansk virksomhed, der opfattes som kritisk, hvilke krav vil der så blive stillet?” siger Christian Scherfig, partner i advokatfirmaet Lundgrens. EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager sagde i april, at EU ikke vil have indvendinger mod, at EU-landene købte aktier i virksomheder for at forhindre udenlandske opkøb. ”Det er meget vigtigt, at man er klar over, at der er en virkelig risiko forbundet med, at virksomheder, som er sårbare, kan blive udsat for en overtagelse,” sagde Margrethe Vestager.
Jyllands-Posten, s. 8-9 (02.07.2020)

Vi hader statseje – i hvert fald indtil SAS er i livsfare
I en klumme i Berlingske skriver journalist og kommentator Birgitte Erhardtsen blandt andet: ”Indtil for ganske nylig har både eksperter og SAS' egen direktør kendt staten uegnet som ejer af SAS. Statsejet var en spændetrøje, slip dog SAS fri, hed det. Nu er alting anderledes - nu elsker vi staten som ejer. […] Coronakrisen har fået mange til at forstå, at nogle virksomheder er kritiske for vores samfundstruktur. Virksomheder, som kan sætte samfundet i stå, hvis de rammes af epidemier, terror eller krig. Det kan være Københavns Lufthavn, og det kan være SAS. Begge virksomheder leverer tusindvis af job til københavnerne, og begge har strategisk betydning for hovedstaden som skandinavisk hub i luftfarten. Samtidig spiller staterne en større rolle i erhvervslivet. Det skyldes i høj grad konkurrencen fra Kina, hvor EU-kommissær Margrethe Vestager har opfordret EUs medlemslande til at investere i europæiske virksomheder, før kineserne gør det. Det er svært at forestille sig, at kineserne ejer SAS og lufthavnen, ikke sandt?”
Berlingske, s. 2 (02.07.2020)

Sundhed

Lægemiddeldirektør kalder USA’s opkøb af medicin for uhørt
Onsdag kom det frem, at den amerikanske producent af lægemidlet remdesivir, som er foreløbig eneste lægemiddel, der står til at blive godkendt til behandling af covid-19, har ladet USA opkøbe hovedparten af de næste tre måneders produktion. ”Det er uhørt. Jeg har aldrig oplevet, at et medicinalfirma vælger at sælge stort set hele lageret af et lægemiddel til ét land. Det er en meget speciel situation,” siger direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz ifølge Jyllands-Posten. Foreløbig ser det ud til, at de danske sygehuse kan klare sig de næste par måneder med de lagre af remdesivir, som er på hylderne i øjeblikket, men lægemiddeldirektøren påpeger, at hvis antallet af meget syge patienter stiger den kommende tid, kan vi komme i forsyningsvanskeligheder. Danske Patienter har meldt ud, at EU bør bryde Gileads patent på produktion af lægemidlet, og Thomas Senderovitz har selv været i kontakt med EU-Kommissionen, som utvivlsomt vil sætte sagen på dagsordenen.
Jyllands-Posten, s. 7 (02.07.2020)

Økonomi

Kender skamløsheden i EU ingen grænse?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af cand.polit. Tage Back, som blandt andet skriver: ”Danskerne skal vise solidaritet og være med til at give svimlende milliardbeløb som gave. Nej tak til lån. Kender skamløsheden ingen grænse? Hvis der er nogen, der har vist mangel på solidaritet indtil nu, må det være de lande, der nu vil tvinge os til at bære dem ud af, hvad der hovedsageligt er selvskabte problemer. De kunne f.eks. have fravalgt deltagelsen i eurosamarbejdet. […] Eurolandenes situation er meget beklagelig, men de må rimeligvis selv finde vejen ud af vanskelighederne. Forærer man de betrængte lande penge, er de naturligvis væk. Det er de formentlig også, hvis pengene gives som lån. Hvem tror for alvor på en tilbagebetaling? Skal skattebetalende danskere med mange års indsats på arbejdsmarkedet i den påberåbte solidaritets navn nu klare ærterne? Danskerne valgte jo netop ud fra en sund skepsis at stå uden for eurosamarbejdet, der langt ad vejen er årsagen til de betrængte landes problemer. I solidaritetens navn må vi tilbyde effektive skattesystemer og gode råd om reformer på arbejdsmarkedet. Økonomisk bistand må være forbeholdt verdens udviklingslande.”
Jyllands-Posten, s. 22 (02.07.2020)