Torsdag den 2. maj

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: Danske Bank-skandalen når nye højder
At kulegravningen af det danske og estiske finanstilsyns håndtering af hvidvasksagen i Danske Bank er droppet, er EU-Kommissionen ikke tilfredse med. Jyllands-Posten og Børsen skriver, at Vera Jourovå, EU's retskommissær, i Information i skarpe vendinger kritiserer, at Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) har afvist sin egen rapport om lovbrud begået af de to finanstilsyn. ”Danske Bank-sagen er ikke færdig for os, uanset hvad EBA har besluttet,” siger Vera Jourovå. I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Magnus Barsøe, debatredaktør, blandt andet: ”Mistilliden til Finanstilsynet rejser sig igen efter nye afsløringer i Danske Banks hvidvasksag. Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) bør gå langt for at genoprette borgernes tillid til myndighederne. Det danske finanstilsyn var i årevis så sløvt i sit tilsyn med de mistænkelige pengestrømme i Danske Bank, at der var tale om et brud på de europæiske hvidvaskregler. Det konkluderede en undersøgelseskomité i Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) i en lækket rapport, som Dagbladet Information og britiske Financial Times har fået fingrene i [...] I den endelige rapport fra april på i alt 47 sider fandt man flere “markante svigt”. Ifølge EU-reglerne for bekæmpelse af hvidvask er de nationale tilsyn forpligtede til at følge grundigt op på alle advarsler og samarbejde på tværs af landegrænser. Men begge steder fejlede Finanstilsynet fælt. Man koordinerede ikke med esterne, tog ikke advarslen fra den russiske centralbank seriøst i 2007, og man “undlod” at sørge for, at koncernledelsen overholdt reglerne i “den kritiske periode fra 2007 til 2014”, står der i rapporten [...] Lige nu sidder Finanstilsynet tilsyneladende med en rapport, der revser tilsynet selv, men som man ikke deler med den minister, som er ansvarlig for Finanstilsynet. Dermed kan ministeren ikke informere Folketinget fyldestgørende i en af de største skandaler i dansk erhvervsliv nogensinde”.

Informations leder skriver blandt andet: ”Skandalen om Danske Banks estiske afdelings hvidvask af kriminelle penge har løftet sig til en skandale i Den Europæiske Bankmyndighed, EBA. I en række artikler, der begyndte i mandags, har denne avis afsløret et opsigtsvækkende forløb, der råber på ændring af regler for tilsynet. En varm sag, der bør indgå i den igangværende valgkamp til EU-Parlamentet […] En rapport med alvorlige konklusioner blev derefter udarbejdet af en undersøgelseskomité bestående af EBA's formand og seks bestyrelsesmedlemmer. Rapporten nåede frem til, at der allerede fra 2007 var ”identificerbare indikationer på risici” for hvidvask i Danske Bank. Disse indikationer bestod bl.a. i en advarsel fra Den Russiske Centralbank og en inspektion foretaget af Det Estiske Banktilsyn. Derfor ”kunne og burde” de to landes finanstilsyn have gjort mere. Rapporten konstaterer ”fire brud på EU-retten” […] Men værre blev det. Efter det europæiske bestyrelsesmøde udsendte Det Danske Finanstilsyn en hoverende pressemeddelelse om, at EBA ikke havde ”fundet grundlag for, at Finanstilsynet eller Finantsinspektioon (det estiske tilsyn, red.) har brudt reglerne”, men ”agerede i overensstemmelse med EU-lovgivningen”.Oveni forsikrer den bankansvarlige danske minister, erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), at han intet har fået at vide om den belastende rapport fra undersøgelseskommissionen. Opmuntrende er det, at EU's retskommisær, Vera Jourová, i onsdagens Information erklærer: ”EBA har undermineret sin egen troværdighed.” Hun lover, at EU vil gå videre med Danmarks og Estlands regelbrud.”
Kilder: Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 5, 24; Børsen, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Ny Brexit-afstemning rumler - men briterne styrer mod en model ”Tyrkiet Plus”
Berlingske skriver, at ifølge EU's Brexit-forhandler, Michael Barnier, så er det kun hvis der bliver slækket på de ultimative krav, at briterne kan gøre sig håb om et tæt fremtidigt forhold til EU. ”På basis af den politiske erklæring, som vi har aftalt med den britiske regering, er det sandsynlige resultat en frihandelsaftale, som EU har det med Canada, Japan og Sydkorea. Men hvis forhandlingerne mellem Det Konservative Parti og Labour ender med, at de beder om en toldunion, så er vi åbne for det. Det kan blive Tyrkiet Plus, og vi kan arbejde på samme basis som med Tyrkiet med briterne, inklusive landbrugsprodukter,” sagde Michel Barnier til Berlingske under sit besøg i denne uge i København. Theresa May, premierminister og Jeremy Corbyn, labour-leder, er begge stærke modstandere af en ny folkeafstemning om Brexit, men en beslutning i Labours ledelse bevarer håbet hos britiske EU-tilhængere, om en mulighed for at omgøre Brexit. Til debatten om en eventuel ny folkeafstemning siger Barnier: ”Du taler med EU's chefforhandler. Ærligt talt er det ikke op til mig at give en mening offentligt til kende, selv om jeg måske har min egen personlige holdning. Vi må respektere briternes interne debat, og jeg ønsker ikke at blande mig”. Kristeligt Dagblad skriver, at det planlagte britiske farvel til EU vil være afgørende for, hvor mange af vælgerne i dag vil sætte deres kryds ved lokalvalgene i Nordirland og store dele af England, selvom de britiske byråd ikke har indflydelse på Brexit overhovedet. ”Ingen af os ved rigtigt, hvor meget Brexit vil betyde, men vi har en klar formodning om, at effekten vil være større i de dele af landet, som stemte stærkt for at forlade EU," vurderer Tony Travers, professor og valgekspert, LSE, London School of Economics.
Kilde: Berlingske, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5

Andre EU-historier

Klima: Storspilleres indtog kan sætte Ørsteds guldæg under pres
Det kan øge konkurrencen markant, at selskaber som Shell og Equinor har store ambitioner på havvind, skriver Berlingske. ”Med de teknologiske fremskridt vokser konkurrencen og interessen for store havvindprojekter endnu fra nogle af verdens største energiselskaber,” vurderer Kristian Ruby, direktør i den europæiske brancheorganisation for energiselskaber, Eurelectri. Tal fra Eurelectri, der blev udarbejdet i forbindelse med EU's udspil for at få gjort elproduktionen grøn, viser, at der skal bruges 467 gigawatt i 2045.
Kilde: Berlingske, s. 4

Udenrigspolitik: Putin tilbyder flere ukrainere genvej til russisk pas
Berlingske skriver, at Rusland kritiseres for at skabe uro i Ukraine, da de tilbyder russisk pas til udvalgte ukrainere. I går underskrev Vladimir Putin, Ruslands præsident, et dekret, der giver udvalgte ukrainere en nemmere vej til russisk statsborgerskab. Ukraine og EU har fordømt Ruslands tilbud til ukrainerne og de beskylder Putin for at skal ustabilitet i Ukraine. ”Timingen af den her beslutning, der sker straks efter Ukraines præsidentvalg, viser Ruslands intentioner om at skabe yderligere ustabilitet i Ukraine og i at forværre konflikten,” siger en talsmand for Federica Mogherini, EU's udenrigschef. Tyskland og Frankrig har også kritiseret Putins beslutning.
Kilde: Berlingske, s. 9

Klima: Løkkegaard: Klimapagt og bøder skal sikre EU’s grønne omstilling
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: ”Isen på polerne smelter, mennesker og dyr lider, mens temperaturen fortsat stiger. Alt dette ved vi, men tempoet er nyt. Det er derfor nu, vi skal handle, hvis vi skal nå at redde klimaet og sikre en fremtid til vores børn og børnebørn. Europa-Parlamentet har en særlig rolle, fordi vi er nødt til at have resten af EU-landene op på niveau med Danmark, hvis vi skal nå målet om at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader. Mange lande bakker op om den ambition, men flere medlemslande hiver i håndbremsen, når EU forsøger at gå endnu længere [...] Det primære argument er ofte det samme: beskyttelse af egne (sorte) industrier. Denne beskyttelse er uden tvivl en af de største udfordringer for klima- og miljøindsatsen i EU [...] Det første og bedste bud på sådan et instrument er at gennemføre en klima- og miljøpagt i EU. Pagten skal være et håndslag mellem EU's regeringschefer på, at klima og miljøophøjes til at være et lovgivningsprincip på linje med eksempelvis subsidiaritet, altså nærhed [...] Europæiske socialdemokrater har forsøgt at beskytte deres minearbejdere og kulindustri fra større europæiske ambitioner på klimaområdet. Det samme har Polen og Tjekkiet. Her vil en pagt med automatisk " klimavægt" gøre det synligt, når særinteresser skader sagen - og forhindrer os alle i at nå målene sammen [...] Ligeledes skal EU-støtten til fossil energi bremses. Disse subsidier forlænger levetiden på sort energi som kul og olie, der ellers vil have sværere ved at konkurrere med vedvarende energikilder, som er faldet drastisk i pris over de senere år [...] Derfor ønsker Venstre at øremærke minimum 35 procent af EU's samlede forskningsmidler til indsatsen for klima og miljø. Det kommer danske og europæiske virksomheder til gode ved at booste vores industrier, der arbejder med grønne teknologier.”
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Klimaindsatsen bør fremover skrives ind i EU-traktaten som et grundprincip
I et debatindlæg i Politiken skriver Kim Fausing og Per Christensen, hhv. administrerende direktør i Danfoss og forbundsformand for 3F, blandt andet: ”Vi har mere end nogensinde brug for en revitalisering af EU [...] Danmark går snart til valg til Europa-Parlamentet. Det er et vigtigt valg. For et lille land som Danmark er det europæiske samarbejde afgørende [...] Samtidig har EU meget stor betydning for vores økonomi og for vores vækst. På trods af vores beskedne størrelse er Danmark et af de lande, som har den største handel med andre EU-lande [...] Det vil være nærmest umuligt at sikre dansk vækst uden vækst i EU. Derfor skal vi have et stærkt EU. Men det kommer ikke af sig selv [...] Nationalisme gør os alle fattigere. Men hvis vi vil sikre et EU, der kan bruges til at løse fælles problemer, så er vi også nødt til at tage disse udfordringer alvorligt. EU er ikke kun virksomhedernes eller lønmodtagernes EU [...] Hvis det skal fortsætte, er vi nødt til at lytte til befolkningernes bekymringer. Vi skal bringe EU tættere på borgerne.”
Kilde: Politiken, s. 5

Økonomi: Stabilitets- og Vækstpagten fører EU i såvel intern som ekstern ulykke
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Christen Sørensen, fhv. overvismand, folketingskandidat (S), opstillet i Aarhus Nord, blandt andet: ”EU har over for Afrika valget mellem at åbne op for varer eller blive målet for et stadigt større immigrationspres. EU's overordnede økonomiske spilleregler er konkretiseret i Stabilitets og Vækstpagten samt nu også i Finanspagten. Dette har ført EU i ulykke [...] Lad mig udtrykke det kort og forhåbentligt klart. EU har over for Afrika valget mellem at åbne op for varer eller blive målet for et stadig større immigrationspres. Kombinationen af en meget høj ledighed i Afrika, især blandt unge, og udsigten til en befolkningseksplosion vil få mange unge afrikanere til at forsøge at immigrere, hvis der fortsat er udsigt til manglende jobmuligheder, så alternativet til at emigrere er socialt armod eller det, der er værre. Derfor bør EU - i egen interesse - åbne for import fra Afrika, herunder med tilskud til virksomheder, der vil flytte produktion dertil fra såvel EU og ikke mindst fra EU-virksomheder med produktion i Kina og andre lande, der selv kan klare sig [...] Når jeg fremhæver betydningen af, at store virksomheder fra bl.a. EU etablerer sig og/eller udvider produktionen i Afrika, hænger det sammen med, at det i mange afrikanske lande er en bedre vej til at reducere korruption o. lign. destruktive forhold end vejen over direkte politisk styret hjælp – desværre. I de første mange år er det ikke mindst fødevarer, især vegetabilske som frugt og grønt, som Afrika kan byde på. Og her har vi EU-stopklodsen. For det er jo især sydeuropæiske lande, der vil blive direkte udfordret heraf. Indirekte vil det også ramme, idet EU-tilskuddet til landbrugssektoren, der godt nok ikke længere er direkte knyttet til produktionens størrelse, men knyttet til arealtilskud og lignende også drastisk må reduceres [...] Udover eksterne ulykker, her med fokus på Afrika, udløser Stabilitets og Vækstpagten samt Finanspagten også interne ulykker, som det fremgår af den stigende kløft mellem nordlige og sydlige eurolande. Det økonomiske samspil mellem lande og dermed landenes påvirkning af hinanden sker først og fremmest gennem de transaktioner, som registreres på betalingsbalancen via ikke mindst eksport og import. Derfor tilsiger et fagligt udgangspunkt, at den nødvendige koordination af den økonomiske politik i en valutaunion, hvor landene har fælles valuta, må tage udgangspunkt i betalingsbalancestillingen. Men det sker netop ikke i Stabilitets- og Vækstpagten, hvor der ensidigt fokuseres på offentlige budgetter og saldi samt offentlig gæld.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Migration: Venstre vil sende migranter hjem til Afrika
Berlingske skriver, at Venstre mener at EU skal stå sammen om at sende afviste asylansøgere, der i dag bliver hængende, hjem til hjemlandet. Det skal gøres ved at love en bedre fremtid i hjemlandet. Eksempelvis ved at få hjælp til at købe 100 kyllinger, bidrag til at købe en taxi eller støtte til at etablere en mekanikerforretning. I et fælles udspil til en Afrika- og migrationspolitik kalder Venstres europaparlamentariker, Morten Løkkegaard, og udviklingsminister Ulla Tørnæs det for ”hjemsendelsesstøtte” og det er et centralt element i udspillet. ”Vi kan lige så godt indse det. Der er en folkevandring i gang. Af klimagrunde, af fattigdomsgrunde, og fordi vi ikke har fået udviklet de her økonomier på især det afrikanske kontinent. Det er ikke et problem, der går væk. Det tager til,” siger Løkkegaard. Om forslaget siger Jeppe Kofod, der genopstiller for Socialdemokraterne: ”Så fjerner man ansvaret fra landene og gør det til et EU-ansvar. Så har vi i Danmark ikke hånd i hanke med det længere. Jeg synes, Danmark skal beholde sin egen hjemsendelsespolitik”. Anders Vistisen, der genopstiller til Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, udtaler at han ”generelt svært med at belønne folk økonomisk, som er kommet hertil ulovligt”
Kilde: Berlingske, s. 12

Institutionelle anliggender: EU-kritiske partier i Europa står til at få et kanonvalg
Jyllands-Posten skriver, at når der om tre ugers tid skal stemmes til Europa-Parlamentet, så står EU-kritiske partier til at få det bedste valg nogensinde. Tænketanken European Council on Foreign Relations har beregnet, at partierne kan få op mod 35 procent at pladserne og dermed blive den næststørste gruppe i parlamentet. Kasper Møller Hansen, valgforsker, Københavns Universitet mener at det kaotiske forløb omkring Brexit har fået flere danskere end nogensinde til at bakke op om det danske medlemskab af EU.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 8-9

Institutionelle anliggender: ”Brexit-ofre”: Nu kan det blive væsentligt dyrere for danskere at læse i England
Som en del af Brexit kan det nu blive væsentligt dyrere for unge danskere nat indfri drømmen om at læse på et engelsk universitet, skriver Berlingske. Premierminister Theresa Mays regering overvejer nemlig at behandle EU-borgere på lige fod med kinesere og indere. Europaparlamentets Guy Verhofstadt har sendt et protestbrev til May og advarer mod, at studerende bliver ”Brexit-ofre”. Usikkerheden om hvad det vil komme til at koste at læse i England fra efteråret 2020 har udløst meget kritik i den engelske universitetssektor. ”Det er altafgørende, at der ikke kommer yderligere forsinkelser for, hvornår regeringen kan afklare, hvad det koster for en EU-studerende at læse fra efteråret 2020,” siger en talsmand fra interesseorganisationen Universities UK til avisen The Guardian, der mener sektoren nærmest er i limbo. Chris Skidmore, Mays universitetsminister, fortalte tirsdag, at regeringen ikke har taget stilling endnu, men at det ikke vil være ”rigtigt at diskriminere over for ikke- europæiske internationale studerende”.
Kilde: Berlingske, s. 10-11

Klima: Ros til Etisk Råd for at se med friske øjne på GMO
Berlingske leders skriver blandt andet: ”Det er etisk problematisk at afvise GMO-sorter, hvis de kan bidrage til at løse væsentlige problemer, siger Etisk Råd. Det lyder selvindlysende rigtigt, men siden teknikken med at modificere planters genmateriale og skabe genmodificerede organismer kom frem i 1990erne, har teknikken været dæmoniseret, og udnyttelsen af den har i praksis været forbudt i Europa […] Men da GMO-teknikken, der muliggør direkte og præcise genetiske ændringer, blev udviklet i 1990erne, rejste der sig et ramaskrig, som ikke var begrundet i videnskab, men i følelser. Det medførte et regel- og godkendelsessystem i Europa, som i praksis har forhindret anvendelse af GMO. Det står i modsætning til USA, Sydamerika og Asien, hvor GMO er vidt udbredt […] Det er absurd, at nye plantesorter, der er frembragt med mutagenese, er undtaget fra de skrappe EU-regler, der gælder for GMO-planter. Her har Etisk Råd en god pointe, regler for godkendelse af planter skal rette sig mod planternes egenskaber, ikke mod den teknik, hvormed de er udviklet […] Det haster med at få ændret EUs regulering af GMO. Grundige videnskabelige analyser viser, at eksisterende GMO-planter ikke har givet skader, hverken på husdyr eller mennesker. Så kan europæiske virksomheder og europæisk landbrug komme i gang med at indhente deres oversøiske konkurrenter og bidrage til løsningen af problemerne med klimaændring og fødevarer til en voksende befolkning.”
Kilde: Berlingske, s. 2

Institutionelle anliggender: Eksperter: EU-kandidater vil drukne i folketingsvalget
Ifølge to valgforskere vil folketingsvalget, selvom det endnu ikke er udskrevet, stjæle fokus fra valget til Europa-Parlamentet den 26. maj. Det skriver Jyllands-Posten. ”Valget til Europa-Parlamentet kommer til at drukne, ikke nødvendigvis fuldstændig, men det vil få væsentligt mindre opmærksomhed, end det ville have fået under normale omstændigheder. Det er min forventning, fordi folk har nemmere ved at forholde sig til det nationale,” siger Rune Stubager, valgforsker, Aarhus Universitet. “Lige så snart Løkke har trykket på valgknappen, glemmer vi alt om EU. Alle kommer til at snakke om folketingsvalg. Ved det seneste valg i 2014 blev det nationale fokus skubbet mere væk, og så stemte vælgerne efter deres EU-politiske holdninger. Men det tror jeg ikke vil ske denne gang,” mener Kasper Møller Hansen, valgforsker, Københavns Universitet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 7

Institutionelle anliggender: Fra lakridspiber til Brexit - EU-dækningen kan stadig forbedres
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jeanette Frank Nielsen, journalist, cand.mag. i internationale studier, blandt andet: “Der er blevet mere spalteplads og skærmtid til EU-stoffet, men det kan stadig blive meget bedre. Et let strejf af lyserødt, fantasiglødende krymmel på en pibe lavet af lakrids. Et helt almindeligt stykke slik - og så alligevel slet ikke. For mange danskere blev lakridspiben i sensommeren 2013 med ét forvandlet til et skræksymbol på Europa-Parlamentets voksende magt - og nok så vigtigt; til et pinligt symbol på en haltende, dansk EU-dækning [...] Mens de originale lakridspiber her godt seks år senere ligner sig selv (og for øvrigt lever i bedste velgående), er EU-mediedækningen en helt anden. Blandt andet de store migrant- og flygtningestrømme verden rundt, Brexit og de allestedsværende klimaforandringer har utvivlsomt kastet et nyt, skarpt lys på EU-systemet og har resulteret i betydeligt mere spalteplads og skærmtid til EU-stoffet [...] EU-stoffet kan for eksempel stadig findes henvist særskilt til udlandssektionerne, ligesom sendetiden klokken 21.40 var alt, hvad DR kunne svinge sig op til at tildele den første tv-debat med de danske spidskandidater til europaparlamentsvalget. Derudover har vi også stadig til gode at se, hvor meget plads medierne vil tildele EP-valget, hvis folketingsvalget ender med at løbe af stablen samme dag.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21

Klima: Nord Stream klager over dansk afgørelse
Politiken skriver, at en klagesag nu er en realitet i forbindelse med den omstridte rørledning til russisk naturgas. Selskabet bag rørledningen klager over sagsbehandlingen i Energistyrelsen og det sker i en såkaldt appel til Energiklagenævnet. Selskabet mener, at det var en ugyldig anmodning, da styrelsen sidst måned anmodede selskabet om at undersøge muligheden for en tredje linjeføring i farvandet mellem Polen og Danmark. I en skriftlig udtalelse fra Nord Stream 2 lyder det at beslutningen skal annulleres, fordi det er et bevidst forsøg på at forsinke gennemførelsen af projektet. “Energistyrelsen skal sikre, at man vælger den miljø- og sikkerhedsmæssigt mest optimale rute. Vi har bedt Nord Stream 2-selskabet undersøge en sydlig rute for rørledningsanlægget, fordi vi umiddelbart vurderer, at den vil være mere hensigtsmæssig i forhold til miljøhensyn og skibsfartssikkerhed. I afgørelser som denne er der altid klageadgang, og den har selskabet valgt at benytte sig af,” siger kontorchef Trine Sannem Mønsted fra Energistyrelsen, men det giver Nord Stream 2 ikke meget for. Sagen vækker opsigt internationalt, fordi selskabet bag Nord Stream 2 ejes af Gazprom, hvor den russiske stat har aktiemajoriteten.
Kilde: Politiken, s. 7

Institutionelle anliggender: EU er et scoop
I en kommentar i Politiken skriver Jacob Mollerup, tidligere chefredaktør på Information og lytter- og seerredaktør i DR, blandt andet: “Dækningen af EU har i årtier været danske mediers dårlige samvittighed. Det dækkes for lidt og for sporadisk. Men nu er der grøde i EU-journalistikken. EU er et medieparadoks. Beslutningerne i EU er af grundlæggende betydning for de enkelte lande. Alligevel kan politiske eksperter på stribe bekræfte, at mediedækningen slet ikke står mål med vigtigheden. EU-kommissær Margrethe Vestager formår at sætte centrale EU-beslutninger på den internationale dagsorden. Da hun i november besøgte Dansk Journalistforbunds Fagfestival, skosede hun danske medier: “Der er 14 danske EU-korrespondenter og de dækker EU-Kommissionen, EU-Parlamentet, EU-Rådet, NATO og det løse. Til sammenligning er der 180 journalister på Christiansborg alene”, sagde Vestager ifølge journalisten.dk. Som en af de oplagte løsninger pegede hun på, at EU's rolle og beslutninger burde fremstå centralt på de fleste af de stofområder, som medierne dækker [...] Brexit har vist, at det er alvor. Samtidig er EU blevet et vigtigere og mere perspektivrigt projekt i mange borgeres øjne. Der skal findes løsninger på klima- og miljøkriser, udviklingspolitik, skattesnyd, monopoler og meget andet. Det gør EU til et håb [...] Skal danske medier løfte opgaven, skal de fortsætte med de store centrale journalistiske samarbejdsprojekter på tværs af grænserne. Og de skal droppe alle fordomme om EU-historier. Dygtige journalister kan godt knække koden. Både med at gøre EU-historier nærværende og medrivende - der er rigeligt drama til det [...] Samtidig skal de danske kandidater til EU-Parlamentet præsenteres og placeres på den europæiske politiske scene og som mulige aktører i de store debatter og beslutninger.”
Kilde: Politiken, s. 2

Institutionelle anliggender: Radikale: Folketinget skal vælge Danmarks EU-kommissærer
Beslutningen om hvem den danske EU-kommissær skal være skal ligge hos Folketinget og ikke regeringen, mener Morten Helveg, spidskandidat til Europa-Parlamentet, Radikale Venstre. Det skriver Politiken. “Vi skal have mere åbenhed og generelle diskussioner om EU og EU-forhold i Danmark. Derfor synes jeg, at det er en god og konstruktiv ide, at den næste kommissær også diskuteres i folketingssalen, så der er opbakning i Folketinget til den kommende kommissær. Ved at lade Folketinget tage beslutningen, får du en bred europapolitisk debat om, hvad kursen skal være i kommissionen i årene fremover, og hvad den danske kommissær skal bidrage med hertil,” siger Morten Helveg. Peter Hummelgaard, EU-ordfører, Socialdemokratiet er ikke enig og ser ikke behovet for det. “Jeg synes, det er vigtigt, at en regering har mulighed for at udnævne en kommissær, som man for det første synes kan varetage opgaven, og som for det andet afspejler den politiske sammensætning, der er blandt stats- og regeringscheferne i Europa. Det er vigtigt, at hvis man har en socialdemokratisk ledet regering, så er det også en socialdemokratisk regering, der vælger en kommissær med de holdninger, som flugter deraf. Og så synes jeg mest af alt også, at det handler om at finde en repræsentant, som man synes bedst muligt kan varetage danske interesser, og det, synes jeg, er en regeringsopgave,” siger Peter Hummelgaard. “Regeringen har jo et flertal af Folketingets mandater, så at der skulle være den helt store forskel på, om det var det ene eller det andet, har jeg umiddelbart lidt svært ved at se. Jeg tror, det her handler om, at de radikale gerne vil have genvalgt Margrethe Vestager,” siger Jan E. Jørgensen, EU-ordfører, Venstre.
Kilde: Politiken, s. 8

Klima: Morten Helveg: Venstre er ramt af grøn feber
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat, blandt andet: “Jeg er ikke læge. Men det kræver vist heller ikke en grad i medicin for at spore, at dansk politik i øjeblikket er ramt af en virus, der smitter alle, der kommer i kontakt med Christiansborg. Virussen hedder Grøn Feber og leder til vrangforestillinger, der gør det svært for den smittede at kende forskel på ord og handling, på fantasi og virkelighed. Særligt patienten Venstre er hårdt ramt af disse vrangforestillinger [...] Venstre siger, at de vil gøre noget ved CO2-udslip fra luftfart. Men da emnet blev bragt op i Folketinget, afviste partiet idéen med henvisning til, at de ønskede en "EU-løsning". Da emnet så kom på dagsordenen i EU til klimaministrenes møde 5. marts i Bruxelles, støttede regeringen ikke det hollandske forslag om en CO2-afgift på flybrændstof [...] Hvad værre er, så er det danske drikkevand nu i en tilstand, der får EU-Kommissionen til at hejse det røde flag [...] Det kan ingen sidde overhørig - nå jo, det gør regeringen, det gør Venstre. Danmarks CO2-udslip og energiforbrug steg faktisk sidste år, fordi statsministerpartiet konsekvent nedprioriterer energieffektivitet, selvom det er det billigste og bedste våben i klimakampen”.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Klima, migration og industri: Juncker har lavet et idékatalog til sin efterfølger
Altinget skriver, at Jean-Claude Juncker, afgående kommissionsformand, forsøger at definere sin egen politiske arv med en strategi for den næste EU-Kommission. Det er ifølge EU's traktater Det Europæiske Råd, bestående af landenes stats- og regeringschefer, der har til opgave at sætte overordnede politiske rammer for EU-Kommissionens arbejde.
Kilde: Altinget

Klima: Regeringen fremlægger ny strategi for ingrediensbranchen
“De danske ingrediensvirksomheder kan bidrage med at løse nogle fødevaremæssigt meget store udfordringer, som både handler om sundhed og miljøbelastning. Branchen forsker allerede i bæredygtige løsninger, der for eksempel kan føre til produktion med lavere CO2-udledning. Den udvikling vil vi gerne understøtte i regeringen, og derfor afsætter vi nu 25 millioner kroner, som følger op på de anbefalinger, jeg modtog i januar," siger Jakob Ellemann-Jensen, miljø- og fødevareminister, Venstre i en pressemeddelelse. Det skriver Altinget. Ministeriet fortæller til Altinget at regeringen har afsat 25 millioner kroner til at udmønte en strategi – og det er alle nye penge. Et af de første initiativer er udvidet myndighedsbistand, som skal styrke muligheden for, at Fødevarestyrelsen kan rådgive mindre virksomheder om de fælles EU-regler om nye fødevarer.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Jeppe Kofod: ”Man bliver hverken stærkere eller rigere af at melde sig ud”
Berlingske skriver, at hvis Jeppe Kofod vælges til Europa-Parlamentet den 26. maj, så får han efter alt at dømme færre menings- og gruppefæller. De europæiske socialdemokrater står i dag noget afpillede tilbage og i nogle lande er socialistpartierne næsten kollapset mens de i andre lande har taget en ny retning. En af de få undtagelser er Danmark fortæller Jeppe Kofod. Til spørgsmålet om Socialdemokratiet er blevet et EU-skeptisk parti svarer Kofod: ”Nej, men det er afgørende, hvilken politik, der bliver ført inden for rammerne. Nogle er gode, andre skal vi have lavet om.” Ydermere siger han: ”Jeg har meget lav respekt for EU-skeptikere eller EU-modstandere, som mener, at vi kan løse alle mulige problemer ved at gå ud af EU. Se på Storbritannien. Man bliver hverken stærkere eller rigere af at melde sig ud. Til gengæld mener jeg, at der er nogle politikker, som ikke er gode”.
Kilde: Berlingske, s. 20-21