Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information20. december 2018Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 20. december

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Storbritannien forbereder sig på kaotisk No Deal
Flere medier skriver om Brexit og dets konsekvenser. Berlingske, Kristeligt Dagblad, Jyllands-Posten og Børsen skriver alle, at lykkes det ikke den britiske premierminister, Theresa May, at få vedtaget sin skilsmisseaftale med EU, når parlamentet skal stemme om den i januar, kan en hård Brexit vente forude for Storbritannien. Derfor har forsvarsminister Gavin Williamson nu stillet 3.500 soldater standby. De skal stå klar til at rykke ud i tilfælde af eventuelle kriser, der måtte opstå, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale. To milliarder britiske pund afsættes således til forberedelsen, som blandt andet også omfatter at sende 80.000 e-mail ud til virksomheder med råd til, hvordan de skal komme igennem et no deal-scenarie. EU-Kommissionen lægger op til, at britiske finansvirksomheder fortsat kan have adgang til markeder i EU - i et år. Berlingske skriver ligeledes i sin analyse af situationen: ”Efter et regeringsmøde tirsdag har regeringen oplyst, at 3.500 soldater er sat i Brexit-beredskab, der vil blive oprettet nødlagre af mad og medicin, ligesom man i radio- og TV-reklamer advarer briterne om hårde tider og et isoleret Storbritannien. […] Og EU står ikke tilbage for briterne. Bruxelles er på vej med sin plan for en ”no deal”. Den betyder blandt andet, at kun få britiske lastbiler får adgang til fragtkørsel på EU-veje, britiske flyselskaber må kun flyve direkte mellem britiske og EU-lufthavne, ikke mellem to EU-lufthavne, britiske statsborgere i EU vil komme til at leve på enkeltlandenes nåde og Gibraltar bliver et uha-kapitel helt for sig selv.”

Børsen skriver, at store dele af britisk erhvervsliv er forfærdede over udsigten til, at Storbritannien om 99 dage forlader EU på den værst tænkelige måde - helt uden nogen aftale. De forlanger, at politikerne nu tager ansvar for at stoppe det truende kaos. “Erhvervslivet har set til i forfærdelse, mens politikerne har fokuseret på splittende uenighed i stedet for de praktiske tiltag, virksomhederne har brug for til at planlægge. Manglen på fremskridt i Westminster betyder, at risikoen for et Brexit uden aftale stiger,” lyder en fælles erklæring fra fem store organisationer. Opråbet fra CBI, Institute of Directors, British Chambers of Commerce, Federation of Small Businesses og EEF, der organiserer fremstillingsindustrien, kommer, samtidig med at både EU og den britiske regering øger beredskabet for et hårdt Brexit. “Markederne er nervøse. Storbritannien står over for en forfatningsmæssig krise. I husholdningerne overvejer man, om man skal lave lagre med dåsemad,” kommenterer seniorøkonom Kallum Pickering, Berenberg Bank. Børsen skriver blandt andet i sin analyse af situationen: ”Det er vigtigt at signalere over for briterne, at den nuværende modstand mod premierminister Theresa Mays udtrædelsesaftale og den deraf følgende direkte kurs mod et hårdt Brexit vil gøre ondt på alle - men mest af alt på briterne selv.” Jyllands-Posten skriver, at selv om begge sider lige nu spiller hårde, kan det ikke udelukkes, at der ender med at blive indgået en aftale mellem Storbritannien og EU ved, at Theresa May får ændringer til den eksisterende aftale, så den godkendes af det britiske parlament. Aftalen skulle have været til afstemning i side uge, men May udskød den til januar i frygt for ikke at få den stemt igennem.
Kilder: Berlingske s. 12; Børsen, s. 21; Jyllands-Posten, s. 12, 13; Kristeligt Dagblad, s. 5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: EU og Italien indgår våbenhvile i budgetstrid
Flere medier skriver om budgetstriden mellem EU og Italien. Berlingske, Information, Kristeligt Dagblad, Børsen og Politiken skriver alle, at EU tager indtil videre truslen om en milliardbøde til Italien af bordet med en aftale, der giver Rom grønt lys til sit omstridte statsbudget for 2019. Men aftalen kan blot skubbe et opgør om italienernes enorme gældsbyrde længere ud i fremtiden. Information skriver, at Rom og Bruxelles nu har indgået våbenhvile i den højspændte konflikt om Italiens finanser, der har stået på i to måneder, hvor EU's kommissærer har afvist tidligere italienske budgetudspil. Men prisen for endelig at få godkendt budgettet har også været høj for italienerne. De har skullet stramme det økonomiske bælte gevaldigt ind i forhold til deres oprindelige udspil. Rom har været nødt til at skrue markant ned for underskuddet i statsbudgettet, har skullet nedjustere sine vækstprognoser og skære dybt i de dyre valgløfter, som regeringspartierne gav de italienske vælgere. EU's kommissærer og en lang række finansministre fra EU har udtrykt frygt for, at Italiens massive gæld i sidste ende kan true hele eurozonens stabilitet, og kommissionen afviste tidligere italienske budgetforslag med den begrundelse, at de lod hånt om Italiens pligt til at reducere sit budgetunderskud og landets massive gæld. Jyllands-Posten skriver, at der dermed ikke indledes en underskudsprocedure mod Italien, hvilket kunne have ført til tunge sanktioner mod det store EU-land. Alle problemer er dog ikke fejet af vejen, understreger næstformand i EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis. Han peger på, at effekten af de ifølge EU meget problematiske elementer i budgettet som borgerløn og højere pensioner vil ramme senere. Børsen skriver blandt andet, at den ti-årige italienske rente dykker kraftigt, og Italien er på vej væk fra en umiddelbar recessionsfare. Årsagen er betydelige indrømmelser fra den italienske regering i opgøret med EU-Kommissionen og de resterende lande i eurozonen.
Kilder: Information, s. 5; Politiken, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 20; Berlingske, s. 24; Jyllands-Posten, s. 12

Klima: EU forbyder fire farlige stoffer
Flere medier skriver i dag, at EU netop har forbudt en række kemiske stoffer. Politiken skriver, at efter næsten 10 års indsats fra skiftende danske miljøministre vil der fra sommeren 2020 ikke længere være badebolde, voksduge, badeforhæng, badebassiner, regntøj og andre produkter af plast blødgjort af fire potentielt hormonforstyrrende ftalater på hylderne i EU. Det har EU-Kommissionen netop besluttet. ”Jeg er meget begejstret over forbuddet. Vi skal ikke udsættes for farlig kemi i vores hverdag. Kemi omgiver os, men det skal være god kemi. Ikke farlig,” siger fødevare- og miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) om forbuddet mod ftalaterne, som kan skade menneskers hormonsystem og deres evne til at få børn. Det er første gang, at det lykkes at få gennemført et forbud med henvisning til de kemiske stoffers såkaldte cocktaileffekt fra de fire ftalater DEHP, BBP, DBP og DIBP. Nu bør fokus rette sig mod kontrol af de varer, som forbrugerne køber uden for EU's grænser. Det mener Ole Grøndahl Hansen, direktør i PVC Informationsrådet under Dansk Industri. Børsen skriver, at EU's nye plastikdirektiv er færdigforhandlet mellem medlemslandene, EU-Parlamentet og EU-Kommissionen. Det nye direktiv betyder, at der snart bliver forbud mod at sælge tallerkener, bestik, sugerør og vatpinde af engangsplastik. Plastikdirektivet skal være med til at begrænse de store mængder plastikaffald, der ender på strande i Europa og på verdenshavene. Altinget beretter, at aftalen bygger på store dele af det forslag, som EU Kommissionen fremsatte i foråret 2018, og som EU-Parlamentet og Ministerrådet siden har brygget videre på. Den medfører, at producenterne af de plastiksyndere - eksempelvis sodavandsflasker og cigaretskodder - skal betale en del af regningen for den forurening, deres produkter skaber. Samtidig skal virksomheder indtænke genanvendelse i deres plastikprodukter, når det er relevant.
Kilder: Altinget; Børsen, s. 20; Politiken, s. 1; Berlingske, s. 14-15; B.T. Metro Danmark, s. 10; B.T. Metro, s. 10

Andre EU-historier

Økonomi: Danske topchefer ser dystert på fremtiden
Berlingske beretter, at da vi nærmede os 2018, var optimismen blandt danske topledere rekordhøj, men troen på fremtiden er siden faldet markant. Topcheferne er især bekymrede for handelskrigen mellem USA og Kina, et muligt kaos omkring Brexit og fortsat mangel på kvalificeret arbejdskraft. ” Det billede, vi ser her, minder i slående grad om det, vi ser, når vi kigger på de generelle tillidsindikatorer fra Europa, der kommer ind i øjeblikket. Vi har gennem 2018 set, at den økonomiske vækstgenerelt er aftaget i Europa sammen med tillidsindikatorerne,” siger Mathias Rømer Sproegel, der er makroanalytiker i Sydbank. Både IMF og OECD har i løbet af efteråret nedjusteret deres forventninger til væksten i den globale økonomi for det kommende år - OECD endda hele to gange. Årsagen til det køligere syn på fremtiden skyldes især handelskonflikten mellem USA og Kina. ”Det er usikkerhed omkring, hvorvidt Donald Trump vil sætte nogle enorme toldmure op over for Kina, der især tynger stemningen,” siger Mathias Rømer Sproegel fra Sydbank.
Kilde: Berlingske, s. 6-7

Interne anliggender: Polens Macron er på vej frem
Information fortæller, at Polen de seneste år nærmest er blevet synonymt med kampen for kul og mod fri abort og fremstår som et af de stærkeste eksempler på EU's største udfordringer med at tøjle de illiberale tendenser, der er i færd med at underminere unionens retsstatsprincipper. Men en stor del af polakkerne ville tilslutte sig en mere klimavenlig, progressiv retning i centrum af EU, hvis de fik muligheden. Det mener i hvert fald den 42-årige oppositionspolitiker Robert Biedron, der er blevet udråbt som den polske Macron, efter at han i september annoncerede sin egen 'prodemokratiske' bevægelse, som skal gå på tværs af de gamle venstre-højre-skel. ”På trods af udlandets opfattelse er vores samfund allerede temmelig progressivt. Meningsmålinger om reproduktive rettigheder, homoseksuelles rettigheder, sekularisering af staten og kønsroller viser, at det polske samfund har ændret sig voldsomt over de sidste ti år. Det er det konservative establishment, der er bagefter,” mener Biedron. Robert Biedron er netop trådt tilbage som borgmester for provinsbyen Slupsk i Pommern i det nordlige Polen for at koncentrere sig om sin nye bevægelse, som officielt skal lanceres til februar. ”EU handler ikke om penge. Det handler om fred, vores fælles historie og kultur og, vigtigst, nye udfordringer som digitale markeder, reform af den europæiske økonomiske dagsorden og klimaforandringerne,” mener han.
Kilde: Information, s. 8-9

Interne anliggender: Der er brug for forandringer
I et debatindlæg i Information skriver Slavoj Žižek, filosof, blandt andet: ”De Gule Vestes protestaktioner i Frankrig fortsætter på sjette weekend i træk. De begyndte som en græsrodsbevægelse, der på kort tid voksede sig stor på en udbredt folkelig vrede over regeringens bebudede nye grønne afgifter på benzin og diesel. Afgifter, der blev set som urimelige over for de franskmænd, der bor uden for storbyerne og mangler ordentlige kollektive trafikforbindelser og behøver deres bil for at komme rundt. På få uger har bevægelsen mangedoblet sine krav, der nu også omfatter Frexit (fransk udtræden af EU), lavere skatter, højere pensionsydelser og en styrkelse af almindelige franskmænds købekraft. De Gule Veste fremstår som et pragteksempel på venstrepopulisme baseret på folkelig vrede og alle dens selvmodsigelser: At forene lavere beskatning med større velfærdsgoder, herunder flere penge til uddannelses- og sundhedssektoren, og billigere benzin med grøn omstilling - det ligner ikke et sammenhængende projekt. […] Macron er muligvis det bedste, det eksisterende system kan byde på, men hans politik er tydeligvis urokkeligt forankret i det liberal-demokratiske teknokrati. […] Vi må ikke nøjes med at overvælde systemet med umulige krav - vi må også kræve 'umulige' forandringer af selve systemet. Og selvom sådanne forandringer kan forekomme 'umulige' (utænkelige inden for det nuværende systems koordinater), er de åbenlyst uomgængelige og nødvendige for at løse de klimamæssige og sociale udfordringer, vi står over for - og udgør dermed den eneste realistiske løsning.”
Kilde: Information, s. 14-15

Arbejdsmarkedspolitik: Nye regler for transport udløser grædekor
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jan Villadsen, formand for 3F Transport: ”Erhvervslivet vil græde i kor over denne lov, men de har kun deres egne brodne kar og en alt for udbredt rådden kultur at takke for det.” Skarpe ord fra medlem af Europa-Parlamentet, Jens Rohde, da parlamentets retsudvalg vedtog forslag til bekæmpelse af virksomhedskonstruktioner, som firmaer fra Vesteuropa opretter i Østeuropa for at slippe billigst muligt i skat og lønudgifter. Jens Rohde fik ret. Dele af erhvervslivet skråler i kor mod striben af nye EU-regler, der er på vej mod postkasseselskaber og misbrug af underbetalte udenlandske chauffører, som de 200 filippinske chauffører, der var ansat til under 20 kroner i timen og boede i en slumlejr i Padborg. […] EU's transportministre er trådt i karakter. De laver regler, der betyder, at bulgarske, polske og rumænske virksomheder skal betale dansk løn til deres chauffører, imens de kører i Danmark. Også for DSV Road og Frode Laursen. Frode Laursen og DSV har ikke læst den politiske situation i Europa, hvor Brexit og protester bliver resultatet, når problemerne ikke bliver løst. Nu gør Europas regeringer og Europa-Parlamentet solide forsøg på at skabe fair bevægelighed. […] Jeg græder ikke. Jeg siger tak. Til den danske regering, et stort flertal i Folketinget og regeringerne i de øvrige EU-lande for skarp indsats for fair transport.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Klima: Ny tysk emballagelov kan udløse millionbøder til danske eksportvirksomheder
Jyllands-Posten fortæller, at en ny tysk emballagelov kan udløse millionbøder til danske eksportvirksomheder. Loven indebærer, at alle virksomheder, der sælger indpakkede varer til tyske husholdninger, skal registrere sig i en tysk emballagedatabase. Det skal ske inden 1. januar 2019. Der er ikke nogen bagatelgrænse i loven, og virksomheder, der bryder den, vil blive mødt med salgsforbud i hele Tyskland og bøder på op til 1,5 millioner kroner. ”Loven omfatter som udgangspunkt alle danske virksomheder med salg i Tyskland. Dvs., at reglerne både gælder for fysiske butikker og netbutikker, der sælger varer i emballage, som kan havne i en tysk husholdning. Der er ikke nogen bagatelgrænse. Loven omfatter altså også små virksomheder, der har et mindre salg til tyske forbrugere,” oplyser miljøpolitiskchef Karin Klitgaard, Dansk Industri.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 3

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Kina bygger stort i Østeuropa
Politiken skriver, at mange lande i Øst- og Centraleuropa ser mod Kina, når de ikke kan finde finansiering i EU til store infrastrukturprojekter. Motorvejen mellem havnebyen Bar i Montenegro og nabolandet Serbien koster over 7 milliarder kroner at anlægge. Det svarer til 25 procent af Montenegros bruttonationalprodukt. Langt de fleste af pengene, omtrent 85 procent, har det lille land lånt af den kinesiske statsbank China Exim Bank. For Kina er de seks lande på Vestbalkan, som alle håber at blive medlem af EU, en mulighed for at blive involveret i projekter, der er sværere at gennemføre i EU. Det vurderer Thomas Eder, der er forsker ved tænketanken Mercator Institute for China Studies i Berlin. ”Her er der et nemmere klima for kinesiske virksomheder, fordi regler og regulativer ikke er så skrappe som i EU. Det gælder for eksempel offentlige opgaver, der ikke nødvendigvis kommer i udbud. Og der er en åbning i forhold til at bygge kulkraftværker, som de europæiske finansielle institutter ikke længere ønsker at finansiere. Det hul udfylder kinesiske virksomheder,” siger Thomas Eder. Flere ledere på Balkan har forklaret partnerskaberne med Kina med at henvise til de fastfrosne optagelsesforhandlinger med EU. Den makedonske præsident, Gjorge Ivanov, sagde i fjor i et interview med The Telegraph, at EU's kølighed var som en invitation til Kina. EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, glæder sig over, at EU er blevet lidt mere skrap overfor Kina. Hun henviser til aftalen om investeringsscreening og til EU's forsøg på at arbejde for gensidighed og lige konkurrence i samarbejdet.
Kilde: Politiken, s. 16

Klima: Giftigt legetøj vælter ind i EU
Politiken skriver, at EU's kontrollanter finder hyppigt forbudte kemikalier i dukker og andet legetøj. Så sent som i den forløbne uge måtte myndighederne destruere over 30.000 dukker fremstillet i Kina, som var til alvorlig fare for børn. Næsten hver dag må myndigheder i Europa advare mod giftigt legetøj. Ud af de 563 akut-advarsler, EU har været nødt til at udsende i løbet af i år, har 290 handlet om legetøj med alt for højt indhold af farlige kemikalier. Der er tale om kemikalier, der kan være kræftfremkaldende, give misdannelser eller på anden måde skade mennesker. I de fleste tilfælde har det handlet om plastiklegetøj, meddeler Det Europæiske Miljøbureau, EEB, der er en fællesorganisation for miljøorganisationer i Europa. EBB peger på, at Den Europæiske Union længe har arbejdet på de såkaldte Reach-regler, der skal sikre, at der er styr på kemikalierne, og blandt andet få standset de 1.400 farligste stoffer. Efter et årtis arbejde er det lykkedes EU at få forbudt hele 43 af dem. Samtidig har EU-Kommissionen ifølge miljøorganisationerne standset arbejdet på en strategi, der skal sikre europæerne ikke-giftige produkter.
Kilde: Politiken, s. 7

Klima: Ålen lades i stikken
Altinget skriver, at ifølge WWF Verdensnaturfonden er det helt uacceptabelt, at EU's fiskeriministre fortsat vil give fiskere lov til at fange ål. Sådan lyder det fra organisationen, der er dybt skuffet over den del af aftalen for EU's fiskekvoter næste år, der vedrører ålen. "Det er helt ude i hampen, at man fortsat tillader fiskeri af ål," siger havbiolog og seniorrådgiver Henrike Semmler Le. Natten til onsdag blev fiskeriministrene enige om at lukke for ålefiskeriet i tre sammenhængende måneder og udvide forbuddet til også at gælde Middelhavet og glasål (åleyngel). Men det er ikke godt nok, mener Henrike Semmler Le. "Lige siden år 2000 har videnskaben råbt vagt i gevær, fordi det er en truet art, som siden 2008 også har været på den internationale rødliste. Derfor er det slet ikke okay at fortsætte nogen form for ålefiskeri," siger hun. Heller ikke den danske fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) mener, at der gøres nok for at beskytte ålen.
Kilde: Altinget

Konkurrence: Danmark har de højeste fødevarepriser i EU
Børsen beretter, at priserne på fødevarer i Danmark stadig er langt højere end i andre EU-lande. En grund er den høje danske moms på fødevarer, siger forbrugerøkonom. Når det gælder konkurrencen om, hvilket land i EU, der har de højeste priser på fødevarer, så er Danmark altid helt med fremme forrest i feltet. Tal fra Danmarks Statistik (DST) viser, at det er dyrt at fylde indkøbskurven med varer i Danmark sammenlignet med andre lande. Prisniveauet på forbrugsvarer i Danmark ligger 39 procent over EU-gennemsnittet. Kun EFTA-landene Island, Schweiz og Norge havde endnu højere priser. Ifølge Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken Cepos, så hænger de høje priser sammen med et meget højt velstandsniveau herhjemme, hvilket er med til at presse priserne op. “Men det hænger også sammen med, at Danmark er blandt de lande i EU med de højeste afgifter, og afgifter øger forbrugerpriserne,” siger Mads Lundby Hansen.
Kilde: Børsen, s. 18

Klima: Motorvejen for strøm på tværs af EU's grænser udvides
Motorvejen for strøm på tværs af EU's grænser bliver bredere med en EU-aftale, der faldt på plads natten til onsdag, skriver Børsen. Det er godt nyt for klimaet, mener både energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) og europaparlamentariker Morten Helveg Petersen (R), som har været medforhandler. Ifølge aftalen, som ikke er formelt vedtaget, skal medlemslandene gøre mindst 70 pct. af kapaciteten på elforbindelser tilgængelig for strøm produceret i nabolande. Det spørgsmål har været særlig interessant for Danmark, da Tyskland i årevis har blokeret for dansk strøm.
Kilde: Børsen, s. 20

Detaljer

Publikationsdato
20. december 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark