Torsdag den 20. februar

Dagens EU-tophistorier

Det digitale indre marked: Vestager: Europa skal tilbage til datakampen
EU vil have skrappere kontrol med kunstig intelligens og onsdag præsenterede EU-kommissionens næstformand Margrethe Vestager (R) den længe ventede EU-strategi, hvilket flere aviser skriver om i dag. Den digitale masterplan ”Europe fit for the digital age” skal sikre Europa en nøgleposition i den teknologiske kamp med USA og Kina, og skal samtidig regulere brugen af blandt andet kunstig intelligens og beskytte privatlivets fred. ”Den digitale transformation skal styrke vores økonomi, og vi skal finde europæiske løsninger. Vi taler ikke tilstrækkeligt om, hvad kunstig intelligens er i stand til med hensyn til at forbedre vores dagligdag og vores liv. Vi anvender allerede kunstig intelligens i sundhedssektoren til tidlig diagnosticering, men teknologien er også central for målet om at blive CO2neutral i 2050,” sagde Ursula von der Leyen, EUs kommissionsformand ifølge Berlingske. Margrethe Vestager, som både er konkurrencekommissær og øverst ansvarlige for det digitale område i EU, gjorde det klart, at ”forbrugerne skal kunne tage for givet, at deres rettigheder respekteres”, og at ”enhver, der gør forretning i Europa, skal respektere vores regler og værdier”. ”Min plan er ikke, at Europa skal være mere som Kina eller USA, men at gøre Europa mere sig selv. Kunstig intelligens er ikke godt eller dårligt i sig selv. Det handler om, hvordan den bruges” understregede hun. Jyllands-Posten skriver, at EU's kommissær for det indre marked, Thierry Breton og Vestager sammen har det overordnede ansvar for unionens digitale fremtid og de er udpeget som EU's politiske vognstyrere. ”Kampen om data starter nu, og Europa bliver slagmarken. Og vi har alt, hvad der skal til for at vinde den kommende krig. Morgendagens vindere er ikke nødvendigvis dem, der vandt i går,” sagde Thierry Breton ifølge flere aviser. Udspillet fra EU skal i høring i tre måneder, så rammerne for lovgivning kan skitseres inden årets udgang og den egentlige lovgivning skal så gennemføres næste år. Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”Kunstig intelligens kan give os meget, men ikke intelligent etik. […] Det er isoleret set godt, at EU-Kommissionen nu foreslår en strategi og nogle regler for kunstig intelligens. For vi står over for en teknologi, der ventes at revolutionere alt fra transport til sundhedsvæsen. Den kan sætte skub i udviklingen af såvel nye lægemidler som smartere industrirobotter og mere besættende underholdning. Ligesom den kan perfektionere for eksempel ansigtsgenkendelse, der både kan bruges til at opklare forbrydelser og til at overvåge borgerne. Hvorved den symboliserer hele den dystre dobbelthed i det, vi er vidner til. Kommissionens næstformand, Margrethe Vestager, har en optimistisk tilgang til mulighederne, men understreger, at vi skal kunne stole på den kunstige intelligens og føle, at ”den hjælper os i vores daglige liv”. Der er ikke rigtig nogen, der spørger, om EU-borgerne ønsker udviklingen. […] At EU-landene ikke desto mindre prøver at sætte hegnspæle for teknologien, er godt. EU agerer med den viden, at udemokratiske magtcentre som Kina er langt fremme med denne udvikling. Det er al teknologiskræks virkeliggørelse, hvis den kinesiske ledelse får rullet den kunstige intelligens ud over alverdens markeder på sine præmisser.”
Kilder: Berlingske, s. 1, 4-5; Ekstra Bladet, s. 18; Jyllands-Posten, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 1, 10; Politiken, s. 5; Børsen, s. 1, 19; Altinget

Det digitale indre marked: Erhvervsorganisationer: Nu må regeringen komme ind i kampen
De to store erhvervsorganisationer Dansk Industri og Dansk Erhverv har mange roser til EU’s nye digitale masterplan, men nu spiller de bolden videre til den danske regering, som må på banen, hvis Europa og Danmark skal vinde. ”EU-udspillet er altovervejende positivt. Det er virkeligt godt, at EU ser dagordenen, for der er behov for et stort gearskifte. Vi er langt bagefter amerikanerne og kineserne, som i årevis har investeret massive summer - i USA private virksomheder, i Kina staten. Vi er nødt til at finde vores ben at stå på i Europa, på en forsvarlig måde og med en europæisk tilgang, hvor USA og Kina i høj grad har opnået en næsten monopollignende status på bekostning af privatlivets fred og af individet. Vi skal bruge digitaliseringen til at gøre det rigtige ved at finde den rette balance til at opsamle og bruge data og samtidig sørge for, at borgerne er beskyttet,” siger Lars Frelle-Petersen, digital direktør i erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) ifølge Berlingske. Hos de små danske iværksættere vækker EU’s dataplan bekymring, da de frygter, at regulering af kunstig intelligens vil drukne i bureaukrati. ”Hastighed er afgørende for iværksætterne, når de skal på markedet. Man kan allerede nu forestille sig den kø, der kommer til de europæiske godkendelser, og det er helt afgørende, at det går hurtigt i en global konkurrencesituation. Og når man hele tiden opdaterer sit produkt og sin algoritme, så kan man stille sig i kø igen,” siger Peter Kofler, der er formand for Dansk Iværksætter Forening ifølge Berlingske. Han har været pennefører på et brev til Margrethe Vestager, som har fået over 30 medunderskrivere fra en række europæiske startuporganisationer. De frygter, at man ubevidst rammer de små med reguleringen, og dermed ender med en beskyttende foranstaltning for de store aktører. Altinget skriver, at i brancheforeningen DigitalEurope, der blandt andet repræsenterer nogle af verdens største techvirksomheder, ser man gerne, at krav om at deltage i de store data spaces primært gælder det offentlige. "Tvungen datadeling mellem virksomheder er svært at røre ved, selvom Thierry Breton hentyder til dette. Men der kan være potentialer i offentlig datadeling. Der skal skabes data spaces for offentlige data, så man f.eks. kan få alle vejrdata fra hele EU ét sted. Det er en lavthængende frugt, som kan give store gevinster," siger Cecilia Bonefeld-Dahl, direktør i DigitalEurope. Lars Frelle-Petersen, direktør i DI understreger, at det er meget vigtigt, at man tænker sig rigtig godt om, i forhold til hvad det er, lovgivningen skal, og hvornår man er moden til at sætte den i værk. ”Der er det måske meget godt at gøre sig nogle erfaringer først, og måske skal man også på nogle områder anvende andet end lovgivningsinstrumenter som mærkningsordninger for eksempel, som vi også arbejder med i Danmark i øjeblikket," siger Lars Frelle-Petersen ifølge Altinget. Berlingske bringer en analyse af teknologi-korrespondent Simon Kruse, som blandt andet skriver: ”Det var et koldt brusebad, der ventede Facebooks grundlægger under møderne i Belgien. Med sig i kufferten havde den magtfulde techboss en stribe forslag til regulering af verdens største sociale medie. Han erkendte også - efter årelang, massiv kritik - at Facebook burde betale mere i skat i Europa. På den led var besøget i Bruxelles det seneste bevis på, at EUs krav er blevet et uomgængelig vilkår selv for de største spillere i Silicon Valley. […] Da Zuckerberg på mødet efterlyste klarere linjer fra myndighederne om techgiganternes ansvar for indhold, bemærkede den franske kommissær for det Indre Marked, Thierry Breton, at ”det er op til dem at se deres ansvar, før vi fortæller dem det”. Ikke ligefrem den klarhed, som Zuckerberg havde håbet på. […] Læser man kommissionens egen betænkning, er tallene ellers ganske dystre. Mens Europa investerede 3,2 milliarder euro i forskning i kunstig intelligens i 2016, så var tallet 6,5 milliarder i Asien og 12,1 milliarder i USA. […] Andre opgørelser viser, at kun fire ud af de 30 vigtigste patenter inden for kunstig intelligens er europæiske, mens den europæiske andel af de 100 mest lovende startups begrænser sig til to. Skrækscenariet er, at tung eller uklar regulering kan forstærke den tendens, der i årevis har sendt Europas mest lovende startups inden for kunstig intelligens til USA. Europa er vitterligt blevet den førende magt i verden, når det gælder regulering af kunstig intelligens, skriver lederen af tænketanken Bruegel, Guntram Wolff, i en analyse. Men det er ikke nok, hvis Europa også vil være en stemme, som amerikanske Silicon Valley og kinesiske Shenzhen lytter til om ti år.”
Kilder: Berlingske, s. 5, 6; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: Marathonjagt går ind på Danmarks EU-rabat
Flere aviser skriver om EU-topmødet, der starter torsdag, hvor EU's stats- og regeringschefer skal forhandle om nyt EU-budget for de næste syv år. Statsminister Mette Frederiksen går efter et lille budget og rabat på prisen, men også Tyskland, Holland, Sverige og Østrig ønsker rabat, som de hidtil har fået. En af de største modstandere af systemet er Frankrig, som også er et nettobetalende land, men får ikke selv rabat. ”Vi er trætte af at give penge væk, der så bliver omfordelt som en rabat til andre lande rundt om os. Frankrig er nettobetaler, vi bidrager mere til budgettet, end vi modtager, men vi vil betale for europæere, for konkrete projekter, for rigtige modtagere. Vi har en meget fast position i forhold til det her spørgsmål. Vi er nødt til at se afslutningen på denne mekanisme,” sagde den franske europaminister, Amëlie de Montchalin, i denne uge ifølge mediet Euractivs gengivelse. Det skriver Jyllands-Posten. Modargumentet fra de nettobetalende lande lyder, at hvis rabatterne forsvinder, vil de fem lande i 2027 betale 75 procent af EU's samlede udgifter. Børsen skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S) insisterer på at bevare dansk rabat på EU-bidraget og det skal være permanent. “Vi har store fordele af at være med i EU og det indre marked. Men der er grænser. Vi insisterer på permanente korrektioner (rabat, red.) for at forhindre overdrevne ubalancer i budgettet og for at få et fair, bæredygtigt resultat,” skriver Mette Frederiksen sammen med tre andre regeringschefer i et indlæg i Financial Times ifølge Børsen. Uenigheden er forud for topmødet så dyb, at der er mange iagttagere, der forventer, at topmødet vil tage flere dage samt et sammenbrud. Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With, som blandt andet skriver: ”Torsdag går det løs ved et ekstraordinært budgettopmøde, som EU-præsidenten, Charles Michel, har indkaldt til. Det begynder klokken 15, men derefter er det usædvanlig sparsomt med informationen - og i Bruxelles er der spekulationer om alt fra en ultrakort fiasko til en fire dage lang maratonforhandling. En ting er iagttagerne dog enige om: At det ser meget vanskeligt ud. Lykkes det ikke at nå til enighed i denne uge, kan det trække ud i månedsvis - mens Kommissionen må se passivt til. […] Den nye kommission i EU har med sin klimaplan og digitale strategi sat to store transformative projekter i søen på kort tid. Men de må finde sig i at vente på pengene.” Berlingske bringer en analyse af korrespondent Michael Alsen, som blandt andet skriver: ”Trods intense forhandlinger i snart to år, adskillelige kompromisforslag og en stadigt mere presserende deadline er EUs regeringschefer fortsat ikke nået til enighed om rammerne for unionens budget. Få forventer en afklaring på det forestående topmøde, hvor statsminister Mette Frederiksen vil komme under hårdt pres. Det er formentlig af samme grund, at de færreste tror på, at parterne når at finde en løsning hen over de kommende dage. Diplomater taler i stedet om noget så eksotisk som et ”konstruktivt sammenbrud”, der indebærer, at forhandlingerne vil bryde sammen hen over weekenden, men at medlemslandene måske har nået at rykke sig lidt, inden nok et ekstraordinært topmøde kan få lukket et kompromis.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14-15; Børsen, s. 18, 19; Berlingske, s. 18; Altinget

Økonomi: Regning uden vært
Både Politiken og Berlingske skriver i sine ledere om EU-topmødet, som starter i dag. Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Kom nu med den EU-vision, Mette Frederiksen. Så skal vi atter gøres til tilskuere til maskespillet om EU's budget. Ved aftenens middag til EU-topmødet i Bruxelles ventes budgetforhandlingernes uskønne koreografi igen at folde sig ud. Vi kender både akterne og replikkerne. Hvilke lande skal betale hvor meget til EU's fælleskasse i de kommende syv år? På forhånd er den danske statsminister kommet umådelig skidt fra start ved at kalde udkastet til budgettet ”fuldstændig gak”. Vi må håbe, at Mette Frederiksen viser mere format, når hun i dag møder sine kolleger. […] Alle EU-lande har en fælles interesse i at ruste EU såvel økonomisk som politisk til at løse disse opgaver. Ved at fokusere snævert på 1-procent målet risikerer Frederiksen at forspilde muligheden for at modernisere EU-budgettet med større fokus på grøn omstilling, forskning og migration. Lad os dog gå helhjertet ind i et nyt årtis fornyede vision for EU frem for at fokusere på fejl, mangler og den allersidste decimal på regningen. Vi har ikke råd til at gøre regning uden vært.” Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Når EUs ledere torsdag aften samles til middag i Bruxelles, risikerer stemningen at blive noget anstrengt. Forud for topmødet, hvor EU gerne skulle lande et nyt syvårigt budget, har en række lande markeret deres krav i hårde vendinger. Frankrig forsvarer EUs landbrugsstøtte, østeuropæerne er sure over udsigten til lavere regionalstøtte, og Danmark er med i en sparebande, som kæmper for at bevare nationale rabatter på deres bidrag til budgettet. Hele vejen rundt synes regeringscheferne at betragte oplægget til EUs pengeforbrug i årene 2021-2027 som en gigantisk udligningsreform, hvor de kun ser på deres egen lille bundlinje. […] I det seneste kompromisforslag fra EUs præsident, Charles Michel, bliver der skåret hhv. 14 og 12 pct. af bevillingerne til landbrug og regionalstøtte i forhold til i dag, men der bliver desværre også barberet i Kommissionens udspil på nye områder som forsvar og grænsekontrol. […] Vi skal generelt holde EUs budget nede, vi skal flytte midler fra gamle til nye prioriteringer og på samme tid indføre mere robuste mekanismer for at kunne lukke for pengehanen, hvis et land forbryder sig alvorligt mod fællesskabets demokratiske principper.”
Kilder: Politiken, s. 1; Berlingske, s. 2

Andre EU-historier

Klima: Messerschmidt: Det minder om en dårlig molbohistorie, at vi skal slukke vindmøllerne, mens det blæser
Altinget bringer et debatindlæg af Morten Messerschmidt (DF), energi- og klimaordfører. Han skriver blandt andet: ”Vindmøllerne står mange steder stille, selvom det blæser. De bliver simpelthen slukket, fordi vi ikke har nok at bruge strømmen til, og fordi elnettet mod syd ikke kan kapere det. Skal man grine eller græde? Vi kan give vores tyske naboer en stor del af skylden. De vil hellere producere deres egen strøm end at bruge vores og lukker derfor forbindelsen til Danmark. Til gengæld importerer vi flittigt el fra Tyskland - lavet på kul. Det er blot endnu et eksempel på, at de store lande i EU egenrådigt tryner de små, og med den tyske kommissionsformand Ursula von der Leyens mange skåltaler om en 'European Green Deal' ville det klæde Tyskland at rette ind. Det sker fortsat alt for langsomt. […] Elnettet skal have politisk opmærksomhed - det er hele forudsætningen for at føre klimaplanerne ud i livet. Hvis vi fra Christiansborg ikke forstår dét, er vi ikke klogere end mændene i marken.”
Kilde: Altinget

Konkurrence: Manglende afklaring om potentiel bombe under forsvarsindustri skaber usikkerhed
Danmark modtog i januar 2018 en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen med besked om, at man nu åbnede en såkaldt traktatkrænkelsessag mod Danmark. EU-Kommissionen brød sig ikke om de danske krav om modkøb i forbindelse med udenlandske virksomheders salg af militært isenkram til det danske forsvar, fordi det strider imod principperne om fair og lige konkurrence i EU's indre marked. "Vi er i en konstruktiv teknisk dialog med EU-Kommissionen," siger kontorchef Andreas Rahlf Hauptmann fra Erhvervsstyrelsen til Altinget. Frank Bill, som er direktør i Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark, fortæller, at sagen har sat arbejdet med en ny national forsvarsindustriel strategi på pause. "Den nuværende strategi danner basis for de regler, vi har for modkøb. Det vil man selvfølgelig ikke pille ved, så længe der er en diskussion med EU-Kommissionen. Så vi står i et limbo, og det holder ikke i længden. For både den teknologiske udvikling og den sikkerhedspolitiske udvikling flytter sig. Og det problem bliver bare større og større, som tiden går," siger Frank Bill.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Jagten på et mere folkeligt EU kan blive risikabel
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Otto Brøns-Petersen, analysechef i tænketanken Cepos. Han skriver blandt andet: ”Briterne har forladt EU. Politikere i både Bruxelles og medlemslandene er på jagt efter at give unionen en mission, som er mere ”folkelig”, og som kan få rygstød fra populistiske strømninger i stedet for at blive offer for dem. Men det risikerer at bringe EU fra asken til ilden. Der er tværtimod grund til at forstærke indsatsen på EU's naturlige kerneområder - frem for alt det indre marked. Et kedeligt, velfungerende EU er i længden meget mere levedygtigt end et hasarderet politisk projekt. […] Til gengæld er der ringe grundlag for at lade EU spille en rolle på områder som beskatning, sociale opgaver eller arbejdsmarkedspolitik, hvor visse danske politikere - såvel som EU-Kommissionen - forsøger at give EU en rolle. Danskerne har traditionelt stemt for udvidelser af EU-samarbejdet, når det fremmer økonomisk vækst, men imod politisk motiverede udvidelser. […] Briternes farvel kan vise sig at blive en hasarderet beslutning. Men det samme kan forsøgene på at finde en ny ”folkelig” EU-dagsorden - navnlig hvis den undergraver de reelle fordele ved EU.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Grundlæggende rettigheder: Et fodslæbende og splittet EU har spillet sig selv af banen i det krigshærgede Libyen
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ahlam Chemlali, programleder, Dignity – Dansk Institut Mod Tortur og Rasmus Grue Christensen, direktør, Dignity – Dansk Institut Mod Tortur. De skriver blandt andet: ”Ni år efter opstanden mod Gaddafi fejede ind over Libyen, er landet stadig plaget af borgerkrig, menneskerettighedsforbrydelser og stormagtsspil. Danmark og EU bør presse de stridende parter for at stoppe de systematiske menneskerettighedskrænkelser. […] Den officielle EU-linje er uklar, men et toneangivende land som Frankrig har meldt åbent ud, at man støtter general Haftar. At det ikke er lykkedes at samle sig om en linje, kan undre. Dels fordi splittelsen har banet vejen for Tyrkiet og Rusland. Men også på grund af åbenlyse europæiske interesser i et stabilt naboland. Både i forhold til migration, energi og terrorbekæmpelse. […] Den Europæiske Union har slet ikke råd til at overlade et så strategisk vigtigt naboland til stormagter, som bidrager til at eskalere den militære konflikt. EU's medlemslande bør derfor skubbe på for, at udenlandske aktører overholder våbenembargoen og for en øjeblikkelig våbenhvile, som FN's sikkerhedsråd har opfordret til. […] Danmark og EU bør lægge et massivt pres på de stridende parter for at stoppe de systematiske menneskerettighedskrænkelser, herunder tortur og tilbyde behandling af traumatiserede ofre og yde langt mere resolut og generøs menneskerettighedsstøtte i Libyen. Ellers har EU spillet sig selv fuldstændigt af banen.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Institutionelle anliggender: Det bliver sværere at bosætte sig i Storbritannien
I går blev en længe ventet immigrationslov præsenteret i London. Det var den britiske indenrigsminister Priti Patel, der fremlagde en ny, stram, pointbaseret immigrationslov, som betyder, at det fremover bliver sværere at flytte til Storbritannien. Loven skal træde i kraft den 1. januar 2021 og med briternes farvel til EU, betyder det, at EU-borgere også vil være omfattet af de nye regler. ”Vi vil ikke længere tage hensyn til, hvor du kommer fra, men om Storbritannien har brug for dig,” sagde indenrigsminister Priti Patel ved lanceringen. Brexitpartiets Nigel Farage sagde ifølge Jyllands-Posten til Sky News: ”Vi har haft en flod af folk fra tidligere kommunistlande. Men nu må arbejdsgiverne se i øjnene, at det måske har været godt for dem med de lave lønninger, men det er ikke godt for Storbritannien.” Hotel- og restaurationsbranchen ser med bekymring på regeringens udspil, da branchen i høj grad beskæftiger udlændinge og også landbruget, sundhedsvæsenet og ældreplejen er bekymrede, da mange job er besat af lavtlønnede udlændinge.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Institutionelle anliggender: Vi skal ikke tvinge andre, og de skal ikke tvinge os
Jyllands-Posten bringer en kommentar af publicist Per Nyholm, som blandt andet skriver: ”Året har indtil videre budt på flere interessante oplevelser end nødvendigt, rækkende fra Storbritanniens afsked med EU over præsident Trumps rigsretssag og totalt uansvarlige opførsel i Mellemøsten over coronaepidemien i Kina til dette, at vi i Wien pludselig har en konservativ-grøn regering, som synes at fungere ganske udmærket. Der jamres over politisk forvirring i Tyskland, herunder væbnede, neonazistiske bander i flere større byer. Også Frankrig under præsident Macron kunne tage sig bedre ud. Er det Europas undergang? Nej. Det er en politisk proces, som fortæller os, at kontinentet - inklusive denne torsdags debat i Bruxelles om EU's finansiering - er i live, fyldt med modsætninger, har meninger. Kast et blik på Rusland og Kina. Her larmer tavsheden, mens ulykkerne hober sig op. […] Måske skulle vi i det 21. århundredes tredje årti forsøge at leve ikke blot som danskere og europæere, men som borgere i den reelt globaliserede verden. Vi har ingen ret til at påtvinge andre vor levevis. Andre har ingen ret til at påtvinge os deres levevis. Vi må tale sammen, finde fælles værdier, leve på lovens grund.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Grundlæggende rettigheder: Voldsomme migranter kan udvises direkte
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol slår i en ny opsigtsvækkende afgørelse fast, at migranter, der bruger voldsomme og illegale metoder for at komme ind i et land, kan udvises uden at få deres sag behandlet. Domstolens øverste instans, Storkammeret, har netop afgjort, at Spanien var i sin gode ret til at udvise to mænd, som sammen med flere hundrede andre forsøgte at storme et 13 kilometer langt hegn og med magt kæmpe sig vej ind i den spanske enklave Melilla, som ligger på Marokkos nordkyst. ”Dommen er en ændring i forhold til alle tidligere afgørelser, hvor Menneskerettighedsdomstolen hver gang har stået fast på retten til en individuel sagsbehandling. For eksempel er Italien blevet dømt for at have sendt en båd tilbage til Tunesien uden at give de ombordværende ret til at få deres sag individuelt behandlet,” kommenterer Peter Vedel Kessing, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder ifølge Kristeligt Dagblad.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Klima: 92-gruppen: Danmark skal kæmpe for ambitiøse FN-mål om biodiversitet
Altinget bringer et debatindlæg af Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen. Han skriver blandt andet: ”Verden står midt i en global natur- og biodiversitetskrise. Dyre- og plantearter, økosystemer og biologisk mangfoldighed forsvinder med så høj hastighed, at forskere kalder det jordens sjette masseuddøen. […] Det betyder blandt andet, at vores miljøminister Lea Wermelin (S) og den samlede regering, og ikke mindst Miljøministeriet og Udenrigsministeriet, må forstærke den internationale indsats og det grønne diplomati de kommende uger og måneder op til topmødet i Kina. Det er som på klimaområdet ikke nok bare at overlade denne indsats til EU. EU må og skal spille en fremtrædende og ambitiøs rolle, og det skal Danmark være med til at sikre. Men Danmark må også spille en selvstændig rolle, herunder i alliancebygningen med progressive lande og aktører, hvis det skal lykkes.”
Kilde: Altinget

Klima: Mindst halvdelen af EU’s budget skal gå til klimaindsatser
Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken (SF) og Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlemmer af Europa-Parlamentet. De skriver blandt andet: ”I Den Grønne Gruppe mener vi, at mindst halvdelen af budgettet skal gå til klima, og det skal ske på baggrund af reelle indikatorer. Kampen mod klimakatastrofen er alvor. EU's 2020-mål for CO 2 -reduktion var 20 procent, og den nye målsætning for 2030 er mindst 55 procent. Selvom det også er for lidt, i forhold til hvad der skal til (65 procent siger videnskaben), koster sådan en målsætning. Hvis man på forhånd insisterer på, at budgettet skal være så spinkelt som muligt, har man jo helt meldt fra over for klimaambitionerne. […] Danmark har traditionelt været et land, de andre lytter til, når der bliver talt klima. Bare se på vores egen nye klimalov, som mange af vores europæiske kollegaer kigger misundeligt på. Danmark bør være en grøn og humanistisk stemme i Rådet. Vi skal sikre, at medlemslande ikke ser stort på retsstatsprincipper, ligesom vi skal være førende på klimaet. Vi håber inderligt ikke, at Mette Frederiksen bare maler sig ud i ligegyldighedens krog. Det er sagen simpelthen for vigtig til.”
Kilde: Altinget

Klima: EU kan redde klimaambitioner og industri
Børsen bringer en kommentar af økonomisk kommentator Jens Lundsgaard, som blandt andet skriver: ”I mandags mistede klimadebatten sin uskyld. Det skete, da Aalborg Portlands direktør, Michael Lundgaard Thomsen, fortalte, hvor svært det kan blive for den energiintensive industri at levere CO2-reduktioner, der matcher det samlede danske mål om 70 procent reduktion i 2030. […] Som led i den nye Green Deal vil Kommissionen næste år fremlægge et konkret forslag til en slags CO2-afgift på importvarer. Idéen er enkel: Når en vare importeres til EU fra lande med lave klimakrav, så opkræves der en såkaldt “border karbon adjustment”, svarende til hvor meget mere en europæisk virksomhed ville have betalt for CO2-udledning under produktionen. Dermed skabes lige konkurrenceforhold, og så længe udenlandske konkurrenter behandles ens og ikke dårligere end indenlandske, så er det ikke i strid med WTO's regler. […] I dag er cementproduktion omfattet af EU's omsættelige CO2-kvoter, uden at import fra f.eks. Tyrkiet pålægges en tilsvarende omkostning. Det kan et lille land som Danmark ikke ændre på alene. Men for EU som helhed er det oplagt at sige til Tyrkiet: Hvis jeres cement fortsat skal have fri adgang til det indre marked, så skal det pålægges en CO2-pris. Enten ved at I selv gør det, eller ved at vi gør det. En sådan håndsrækning fra EU ville have enorm værdi for den energiintensive industri - forudsat det kommer til at virke i praksis.”
Kilde: Børsen, s. 4