Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information20. juni 2019Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 20. juni

Tophistorier

EU vil fordele topposter nu
Flere medier skriver i dag om valget af EU´s kommende formand og fordelingen af de andre topposter, der er i spil. Politiken skriver, at EU´s ledere har sat sig selv under pres. Torsdag aften over en god middag i Bruxelles vil EU's stats- og regeringschefer forsøge at sætte navne på EU's topposter, og listen med ønsker og krav til den næste formand for EU-Kommissionen har vokset sig lang, og det komplicerer spillet om EU's topposter. Berlingske skriver, at den danske konkurrencekommissærer sammen med en stribe kendte og ukendte kandidater hovedtemaet på et topmøde i Bruxelles i dag. EU-formanden håber, at den store kabale af magtfulde topposter kan lægges før weekenden. På papiret taler meget for hende: Hun har været en markant skikkelse som konkurrencekommissær, hun er tidligere vicestatsminister i Danmark, hun har opbakning i den styrkede liberale familie, og hun er ikke mindst en kvinde i et hav af mænd. Men Margrethe Vestager, og de andre kandidater til de magtfulde og attraktive EU-topposter, kan ikke vide sig sikre på noget som helst, når EU's stats- og regeringslederne mødes til et topmøde i Bruxelles i dag bag lukkede døre. Som formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, skrev forud for mødet, fortsætter sonderingerne om kandidater, helt indtil mødet starter. Berlingske skriver også, at i tirsdags sagde den tyske kansler, Angela Merkel, at man efter hendes mening bør tage de nødvendige beslutninger om topposterne før 2. juli. Børsen skriver, at det er en svær kabale, der skal gå op. Der skal både findes en formand for Europa-Kommissionen, Det Europæiske Råd, Den Europæiske Centralbank samt en ny udenrigschef. Samtidig skal der gerne gå en balance op, som tager højde for nord/syd/øst/vest, store og små lande, de politiske grupperinger samt en balance mellem mænd og kvinder. Berlingske skriver også, at Vestager sagde i tirsdags, at hun ikke vidste, om hun ville blive den første kvindelige formand. ”Det er på høje tid, at der er kommer en kvinde på den post. Kvinder er ikke en minoritet. Vi er halvdelen af Europas befolkning, halvdelen af verdens befolkning. Jeg synes, det er på tide, at Kommissionen afspejler det faktum,” sagde hun.
Fra dansk side bliver det fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen, der deltager i topmødet. Både han og Socialdemokratiets leder og kongelig undersøger, Mette Frederiksen, har allerede sagt, at de støtter Margrethe Vestager, hvis der blandt lederne skulle være stemning for at lade hende lede.
B.T. beretter, at Jacob Kirkegaard, som er senior fellow ved Peterson Institute i Washington, læser danskerens chancer som gode. ”Jeg mener, at hun har en profil som ingen af de andre kandidater. Måske bortset fra Brexitforhandler Michel Barnier. Og så betyder det meget, at hun er kvinde. Dermed vil man kunne signalere en meget synlig forandring i toppen af EU,” siger han. B.T. fortæller også, at Mødets forløb vil afhænge af, om den nuværende EU-præsident på baggrund af sine konsultationer med EU-landene indledningsvist kan sige, at medlemslandene ikke vil have den konservative tysker Manfred Weber som formand for EU-Kommissionen. Opbakningen til tyskeren, som repræsenterer den største politiske gruppe, synes ifølge diplomater fra flere EU-lande at være meget ringe. Blandt andet fordi han ingen regeringserfaring har.
Information skriver i sin analyse af det politiske spil i EU: ” Hele puslespillet skal lægges på én gang: EU-kommissionsformanden og diverse næstformænd, ECB-formanden, formand for Rådet og Europa-Parlamentet og dertil en ny politisk strategi. Oven i det hele kommer et vanskeligt kompromis med det nyvalgte Europa-Parlament, som ikke engang er enig med sig selv. Og det hele skal balanceres i forhold til køn, geografi og partifamilier. Den store navnegætteleg har været i gang i ugevis: Weber, Merkel, Vestager, Bernier, Timmermans. Men reelt er der ingen, der aner, hvor det lander. Én ting er der dog ved at være konsensus om i Bruxelles: EPP's spidskandidat, tyske Manfred Weber fra CSU, bliver næppe formand for EU-Kommissionen. Han har kun nødtvungen opbakning fra den tyske kansler, Macron kan ikke udholde ham, og han har ikke formået at samle Europa-Parlamentet bag sig.”
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin Leder: ”Der er ingen tvivl om, at Danmark stiller med en kvalificeret kandidat. Margrethe Vestager har en lang minister- og ledelseserfaring at trække på, og hun har som EU's konkurrencekommissærdemonstreret, at hun ikke ryster på hånden, når der skal træffes beslutninger. ”Meget vil som vanligt stå klarere, når den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, har holdt formøde. Den tysk-franske akse skal ikke undervurderes. De gamle fjender holder stadig hinanden i skak. Først på selve topmødet vil det vise sig, hvilke ubekendte Margrethe Vestager er oppe imod. Flere kandidater holder kortene tæt til kroppen. Hertil kommer, at Margrethe Vestager ikke er den eneste liberale, som bejler til en plads i EU-toppen.”
Jyllands-Posten fortæller også, at Angela Merkel kan blive brikken, der fuldender puslespillet på EU's topmøde. Margrethe Vestager erklærer sig parat og vil have flere kvinder i kommissionen. ”Der er mange veje til målet. Den letteste ville være, hvis rygterne taler sandt om, at Tysklands kansler, Angela Merkel, kunne finde på under topmødemiddagen at tilbyde sig selv som en kommende EU-præsident. Det ville ifølge højtstående EU-kilder kunne bane vejen for Vestager som den næste formand for EU-Kommissionen,” lyder vurderingen fra Jyllands-Postens EU-korrespondent. Kristeligt Dagblad skriver, at pokerspillet bliver ikke nødvendigvis afsluttet i dag og i morgen. Men EU-lederne vil komme tættere på en afklaring af, om den afgående danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, stadig er blandt favoritterne til den eftertragtede post som formand for EU-Kommissionen. Eller om Angela Merkel virkelig kan vise sig at komme op af hatten som den kompromisløsning, der får resten af kabalen med de i alt fire formandsposter for Kommissionen, Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank samt posten som udenrigschef til at gå op.
Politiken beskriver de respektive kandidater til formandsposten for EU-Kommissionen, og vægter især Michel Barnier. Franske Michel Barnier ville være det lette valg til posten som formand for EU-Kommissionen, skriver Politiken. Altinget beskriver den perfekte kommissionsformand: ”Formanden for EU-Kommissionen skal kunne mange ting. Det skal være en person, der kan lede et broget hold af kommissærer fra 28 lande med vidt forskellig kulturel og politiske baggrund. Han eller hun skal kunne favne en europæisk offentlighed, der spænder lige så bredt, repræsentere EU på den internationale scene og samtidig være chef for de cirka 32.000 EU-ansatte i Kommissionen.”
Information, s.1, 6-7; Politiken s. 4; Berlingske, s. 4; B.T., s. 11; Børsen, s. 20-21, 21, 36; Jyllands-Posten, s. 11, 20; Kristeligt Dagblad, s. 5; Altinget (20.06.2019)

Prioritede historier

Politikerne vil gøre mere for miljøet
Jyllands-Posten skriver, at der er enighed om, at der skal skrues kraftigt ned for Danmarks udledning af drivhusgasser, hvis Danmark skal leve op til klimaaftalen fra Paris. Men De Radikale, Enhedslisten og SF - og nu også Socialdemokratiet - vil reducere udledningen af drivhusgasser med hele 70 pct. med det argument, at det er det, der skal til, hvis Danmark skal leve op den Paris-aftale, der blev indgået af verdens lande i Paris i 2015. Ifølge flere eksperter, som Jyllands-Posten har talt med, holder det argument dog ikke. Paris-aftalen er en frivillig aftale, der kun sætter nogle overordnede rammer for, hvad der skal ske, lyder det. ”Landene har selv meldt deres mål ind - mens Danmark har meldt ind sammen med de andre EU-lande. Så kan man godt sige, at man vil have et mere ambitiøst mål, end de 40 procent, som EU har meldt ind. Men det står bare ikke i Paris-aftalen,” siger professor Kirsten Halsnæs fra DTU, der har deltaget i FN's klimapanel, IPCC, siden 1993. Professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet mener heller ikke, at Paris-aftalen sætter præcise tal på. I et debatindlæg på Altinget, skriver Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: ”Der er behov for, at vi laver landbrugsstøtten om, så den i højere grad giver støtte til dem, der driver bæredygtige landbrug med respekt for vores natur, drikkevand og biodiversitet. […] Kampen for klimaet bliver altoverskyggende for det kommende arbejde i parlamentet. Vi har fakta, og vi har metoder, som vi ved virker. Nu gælder det om at vise de mange europæere, der satte et grønt kryds ved EP-valget, at vi kan leve op til deres krav om klimahandling.” Børsen fortæller, at den globale økonomi bevæger sig i retningen af recession, og derfor er det afgørende for den kommende EU-Kommission at fokusere benhårdt på økonomisk vækst, mens man også fokuserer på at løse klimaudfordringerne. Sådan lyder opfordringen fra flere danske erhvervsorganisationer forud for torsdagens EU-topmøde. Her skal stats- og regeringscheferne vedtage den strategiske dagsorden for de næste fem år, og det vil blive brugt som rettesnor for det politiske arbejde i EU og for den kommende Kommissions mandat. ” Vi vil gerne have en ny Kommission og en ny formand, der tager både klimaudfordringen og økonomisk vækst alvorligt,” siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi. Et andet vigtigt parameter for dansk erhvervsliv er, at de regler, der vedtages i EU, bliver implementeret fair og lige i medlemslandene, og at det håndhæves, hvis enkelte lande ikke implementerer tilfredsstillende, mener Christiane Mißlbeck-Winberg, europapolitisk chef i Dansk Arbejdsgiverforening.
Altinget; Jyllands-Posten, s. 1, 6-7; Børsen, s. 20-21 (20.06.2019)

Udenlandsk arbejdskraft er nødvendig
I et debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Steen Nielsen vicedirektør i Dansk Industri (DI): ” Virksomheder over hele Danmark oplever problemer med at finde de rette folk til at opfylde opgaverne i ordrebogen. Sidste år oplevede næsten 4 af 10 virksomheder med rekrutteringsbehov, at de ikke kunne finde en kvalificeret ansøger. Og DI's medlemmer ansætter danske og udenlandske medarbejdere på samme overenskomster - og samme vilkår. En DI-undersøgelse viser da også, at lønniveauet for østarbejdere i DI's medlemsvirksomheder ligger på samme niveau som virksomhedens danske medarbejdere. Det, vi har brug for, er lidt flere dygtige medarbejdere - og ikke mindst faglærte. […] Derfor opfordrer vi i DI til, at de pågående regeringsforhandlinger finder en god måde at åbne op for lidt flere faglærte og højtuddannede uden for EU.”
I et andet debatindlæg i Jyllands-Posten, skriver Philip Wiig, country managing director, Accenture A/S og formand for DI Global Talent, Thomas Hall, senior vice president, Cowi A/S og Michael Stubbe, vice president HR, Kamstrup A/S, blandt andet: ” Noget af bøvlet ved at ansætte udenlandske medarbejdere blev lettet, da et bredt flertal i Folketinget lige inden valgkampen vedtog et nyt sæt regler. Det er meget positivt, for danske virksomheder bør have bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft for at kunne øge vækst og velfærd i Danmark.”
Jyllands-Posten, s. 21, 23 (20.06.2019)

Unik mulighed for at føre en stærk Europapolitik
Flere medier skriver i dag om den kommende regerings muligheder for at styrke Europa. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver, Catharina Sørensen forskningschef, Tænketanken Europa: ”Danmarks nye regering får et unikt udgangspunkt for at føre en stærk europapolitik.
Omdrejningspunktet for dansk EU-debat flytter sig nemlig disse år væk fra at handle om mere eller mindre EU til at handle om, hvordan vi får det bedste EU. Efter Brexit er to be or not to be ikke længere det centrale spørgsmål på EU-området. […] Et stort flertal af danskerne mener ifølge Tænketanken Europas målinger, at der er mere brug for EU i dag end for bare fem år siden. Hvis verden byder på store migrationsbølger, terrorisme, klimaforandringer, Brexit og uforudsigelige strongmen, skal Danmark ikke stå alene. Den globale udvikling er nok den primære årsag til, at det er blevet langt mere almindeligt at høre helhjertet EU-opbakning på Christiansborg. […] Effektive løsninger på danskernes p.t. største bekymringer - klima, migration og terror - kræver mere EU. Den vigtigste formidlingsopgave bliver at kommunikere, at mere EU ikke er lig med mindre Danmark.”
I et debatindlæg på Altinget, skriver Bjarke Møller, direktør for Tænketanken Europa: ” Der er nu gået 14 dage siden Folketingsvalget, og det store gennembrud i regeringsforhandlingerne synes stadig ude af syne. Vi ved, at partierne blandt andet har diskuteret klima- og udlændingepolitik, men reelt er meget lidt sluppet ud fra forhandlingerne. En vis optimisme synes dog at præge forhandlingerne. Men Mette Frederiksen bør grundigt overveje, hvilken linje regeringen skal lægge i europapolitikken, inden hun griber nøglerne til Statsministeriet. Derfor kommer Tænketanken Europa her med syv europapolitiske anbefalinger, som kan styrke Danmarks indflydelse i EU og sikre danske interesser. […] Succesen vil være betinget af, om man opprioriterer europapolitikken og styrker Danmarks indflydelse i EU ved at skabe nye brede alliancer. Der er blandt andet brug for en kraftig udbygning af Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles, at etablere et nyt europaministerium med en europaminister, at fagministerierne kommer mere på banen i EU-politikken, samt at de styrker koordineringen imellem sig.”
Altinget; Jyllands-Posten, s. 22 (20.06.2019)

Handel

Handelsbalancer er ligegyldige
I et debatindlæg i Børsen, skriver Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet: ”Den amerikanske præsident Trump har rystet mange mennesker med sin økonomisk hovedløse handelspolitik. […] Et eksempel på, hvor absurd Trump-administrationens tilgang til handelspolitik er, er, at rapporten diskuterer og problematiserer det store handelsunderskud, USA har med blandt andre Italien og Tyskland: Som medlemmer af EU og eurozonen har ingen af landene deres egen valuta eller handelspolitik. Sammen med eksistensen af en stadig uafhængig europæisk centralbank er det derfor logisk umuligt, at italienske eller tyske politikere kan manipulere med euroen eller den europæiske handelspolitik. Rapporten noterer endda, at Den Europæiske Centralbank ikke har interveneret ensidigt i valutamarkedet siden 2001. Et større problem er, at det ikke er en simpel fejl, men en fortsættelse af Trumps idéer om såkaldt økonomisk nationalisme.”
Børsen, s. 4 (20.06.2019)

Klima

Bæredygtigt Landbrug: Vismændenes brug af fejltolkninger er skammeligt
I et debatindlæg på Altinget, skriver Poul Vejby-Sørensen Cand.agro. ekstern rådgiver hos Bæredygtigt Landbrug, skriver blandt andet: ”Vismændene runder ganske kort emnet landbrug, kvælstof og landbrugspakken fra 2015 i deres diskussionsoplæg, juni 2019. Det er skammeligt, at vismændene fortsat - helt ukritisk - lægger fejltolkninger om årsagen til manglende opfyldelse af EU's vandrammedirektiv til grund for deres arbejde og anbefalinger. Hvis man bruger forkert værktøj, er det vanskeligt at nå vandrammedirektivets mål.”
Altinget (20.06.2019)

Modstanden mod et klimaneutralt EU svinder i nord og syd. Men ikke i øst
Politikens EU-korrespondent skriver i sin analyse af det forestående EU-topmøde torsdag, blandt andet: ”EU-topmødet starter med en stor klimadiskussion, inden stats- og regeringscheferne tager hul på at fordele topposter. Skal EU være klimaneutral i 2050? Ja, mener de fleste EU-lande. Senest er Tyskland gået med, men der er stadig ikke enighed, og det tegner til at blive den store politiske debat på torsdagens EU-topmøde, inden stats- og regeringscheferne begynder at diskutere fordelingen af topposter. Der er en ambition om at kunne vedtage, at EU vil være klimaneutralt i 2050, men indtil videre nøjes man med mere bløde formuleringer som at man skal fremme vilkår og incitamenter, så man ad den vej kan nå frem til målet om klimaneutralitet. […] Polen og Tjekkiet de hårdeste modstandere ifølge en opgørelse, som WWF, Verdensnaturfonden har lavet. Det er i høj grad økonomien, der får landene til at sige nej, og samtidig bliver det antydet, at hvis de skulle skifte mening, vil det komme til at koste EU-kassen. […] Når EU har så travlt med at finde fodslag på klimaområdet, når det drejer sig om 2050, skyldes det FN's klimatopmøde i september i New York. Skal EU kunne tale med en stærk stemme her, kræver det, at man er enige. Og det har FN en stærk interesse i, at EU er, for hvis nogen skal være klimalokomotiv, skal det være EU.”
Politiken, s. 9 (20.06.2019)

Migration

Flygtninge er blevet et stærkt pressionsmiddel for nærområderne
Kristeligt Dagblad fortæller, at 70 millioner mennesker er på flugt fra krig og klimaforandringer, og verdens store flygtningegrupper er i stigende grad blevet en kilde til indtægter og politisk indflydelse i nærområderne, hvor de fleste søger tilflugt. Baggrunden er Vestens iver efter selv at undgå flygtninge, lyder det fra flere forskere på FN's Flygtningedag. Tyrkiet udnytter enhver anledning til at fremhæve den kæmpe indsats, landet gør for de syriske flygtninge. En indsats, der er indiskutabel, men også bruges politisk meget bevidst af den tyrkiske regering og præsident Recep Tayyip Erdogan. Siden EU og Tyrkiet i foråret 2016 aftalte, at Tyrkiet skulle bremse syriske flygtninge med kurs mod Europa mod til gengæld at modtage milliarder af euro til at sørge for flygtningene, har Erdogan flere gange advaret EU om, at han ville droppe aftalen, og lade flygtningene rejse frit ud, hvis ikke EU tog hensyn til tyrkiske ønsker. ”Flygtningene er blevet en ressource, man kan tjene penge på, og de er blevet et middel til politisk afpresning,” mener Gerasimos Tsourapas, lektor i mellemøstpolitik ved Birmingham Universitet i Storbritannien.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (20.06.2019)

Retlige anliggender

Adidas nægtet eneret til tre striber af EU
Berlingske og Jyllands-Posten skriver begge, at EU-Domstolen i Luxembourg afviser, at Adidas har patent på tre striber. Den tyske producent af sportssko, -tøj og -udstyr har i årevis kæmpet for at få varemærkebeskyttelse af tre sorte striber på hvid baggrund. I 2014 gav EUs Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) Adidas medhold i, at de kunne beskytte logoet mod en belgisk konkurrent, Shoe Branding Europe, i hele EU. Men i 2016 omgjorde EUIPO sin egen beslutning. Og det var korrekt, lyder gårsdagens dom fra EU-Retten. Domstolen afviser dermed blandt andet Adidas' påstand om, at de tre parallelle striber - uanset hvilken retning de måtte være anvendt - er et etableret varemærke. Adidas overvejer nu næste skridt.
Berlingske, s. 20; Jyllands-Posten, s. 9 (20.06.2019)

Højesteret afviser at udvise voldsdømt mand fra Letland
Jyllands-Posten skriver, at Højesteret besluttede onsdag, at en herboende mand fra Letland, der er dømt for grov vold og våbenbesiddelse, ikke skal udvises af Danmark. Dermed er Højesteret enig i Vestre Landsrets afgørelse i sagen. Højesteret lagde vægt på et EU-direktiv om ophold. Direktivet siger, at en EU-borger ikke må udvises fra et medlemsland, hvis borgeren har haft lovligt ophold de forudgående 10 år i landet - medmindre udvisningen er »bydende nødvendig« af hensyn til den offentlige sikkerhed.
Jyllands-Posten, s. 8 (20.06.2019)

Tysk EU-dom skaber tvivl om dansk vejskat
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at EU-dom fastslår, at man ikke må indføre vejafgifter udelukkende for udenlandske bilister. Det kan betyde hul i dansk statskasse på 300 mio. kr.
I 2017 aftalte Dansk Folkeparti og den nu afgående VLAK-regering at finansiere b.la. lavere registreringsafgifter, billigere brobizz og en motorvejsudvidelse med et provenu fra en kommende vejafgift for udelukkende udenlandske bilister - inspireret af en tysk vignette-model. Men nu kan en EU-dom, der fastslår, at den tyske model er i strid med EU-retten, sætte en stopper for det danske projekt og dermed slå et millionhul i statskassen. Ifølge Ulla Fabricius, advokat og partner hos Njord Lawfirm og specialist i transportret, betyder dommen, at Danmark må tænke sig om. ”Man kan ikke indføre noget, som rammer så skævt som den tyske model. Man er nødt til at ramme danske og udenlandske bilister lige hårdt,” siger hun. Skatteministeriet er nu i gang med at se nærmere på EU-dommen og dens betydning for det videre arbejde.
Jyllands-Posten, s. 8 (20.06.2019)

Sikkerhedspolitik

Nedskydningsbeviser kan presse Putin
Børsen fortæller, at nye beviser, for at Ruslands militær var involveret i nedskydningen af flyet MH17 i 2014, vil ikke ændre forholdet mellem EU og Ruslandnævneværdigt. Men det kan blive et rygstød til kritikere internt i Rusland. Det vurderer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel, efter en international gruppe af efterforskere har fremlagt flere beviser for, at MH17 - der havde 298 personer ombord - blev skudt ned med et russisk Buk-missil fra den russiske hærs 53. antiluftskytsbrigade. “Vi er allerede i de fem år, der er gået siden nedskydningen, blevet præsenteret for en lang række beviser. I EU og blandt medlemslande er holdningen allerede klar, og der tror jeg ikke, dette her vil rykke noget. Jeg tror heller ikke, der er nogen i EU, der har lyst til at optrappe konflikten med Rusland. Så det vil blive taget til efterretning, og det relativt dårlige forhold mellem EU og Rusland vil fortsætte,” siger Flemming Splidsboel.
Børsen, s. 20 (20.06.2019)

Sundhed

Misinformation om vacciner virker
Ekstra Bladet skriver, at en lille, men effektiv gruppe af konspirationsteoretikere har skabt så stor tvivl om vacciner, at borgere i dele af Europa nu i stort tal mener, at det er usikkert at lade sig vaccinere. Med hjælp fra algoritmerne på YouTube, Facebook og andre sociale medier er det således lykkedes at sprede store mængder af misinformation, selvom videnskabelige fakta gang på gang har dokumenteret, at det er langt farligere at undlade vaccinationer. Ifølge en global undersøgelse blandt godt 140.000 mennesker, som Gallup har gennemført, mener blot 59 procent af borgerne i EU, at vacciner er sikre. I Østeuropa er halvdelen i tvivl om sikkerheden bag, mens 70 procent af danskerne har tillid til vacciner.
Ekstra Bladet, s. 25 (20.06.2019)

Detaljer

Publikationsdato
20. juni 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark