Torsdag den 21. december

Dagens EU-tophistorier d. 21. december 2017

EU tager skrappe midler i brug mod Polen
Flere medier skriver om EU-Kommissionens aktivering af Artikel 7.1 for at få Polens regering tilbage på demokratisporet. Berlingske skriver, at udviklingen i Polen nu er så bekymrende, at EU truer landet med historisk alvorlige konsekvenser. ”Det er med et tungt hjerte, at vi har besluttet at initiere artikel 7.1. Men fakta gør, at vi ikke har noget valg,” sagde EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans. Han mener, at det er de helt grundlæggende retsstatsprincipper, som gør Polen til et demokratisk samfund, der er på spil. Frans Timmermans beklagede, at det i løbet af to år ikke er lykkedes EU at tale Polen til fornuft. I daglig tale bruges udtrykket ”atombomben” om artikel 7 i Lissabon-traktaten. Artiklen har til formål at sikre, at alle EU-lande respekterer EU’s fælles værdier, herunder principperne om retssikkerhed.
Informations lederskribent mener at: ”PiS-regeringens officielle mål er at skabe et mere effektivt retssystem og gøre op med korruption og kammerateri i et postkommunistisk retssystem, hvor en indspist dommerkaste har udpeget sig selv og hinanden. Men uanset intentionen er resultatet en trussel mod den polske retsstat.” I BT kan man læse, at professor Marlene Wind, der er leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, mener, at proceduren meget vel kan blive en maveplasker for EU. ”Det kan ende med at udstille EU som handlingslammet,” siger hun. Jyllands-Posten skriver, at i yderste tilfælde kan Polen miste stemmeretten i EU. Det kræver dog enstemmighed, hvilket Ungarn på forhånd har udelukket. Intet tyder dog på, at Polen har tænkt sig at rette ind. ”Afgørelsen handler kun om politik og ikke om retssikkerhed,” siger justitsminister Zbigniew Ziobro.
Kilder: Berlingske, s. 1, 8; Altinget; BT, s. 10; Information, s. 20; Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 6, 9; MetroXpress, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner
Den 21. december 2017

Interne anliggender: Valget i Catalonien kan afgøre Spaniens skæbne
Flere medier skriver i dag om regionsvalget i det politiske brændpunkt Catalonien. Politiken skriver, at valget kan bringe Catalonien nærmere selvstændighed, men meningsmålinger peger på dødt løb mellem de to blokke. ”Selv hvis vi får flertal, kan vi ikke udråbe en selvstændig republik, som det skete 10. oktober. Nu ved vi, at EU er solidarisk med Spanien og ikke med os. Virksomheder forlader Catalonien, og investeringerne er gået i stå,” siger en kvinde fra venstrefløjspartiet Det Republikanske Venstre, ERC. Berlingske skriver, at det vil tage tid, og det vil vare mange år at hele sårene ovenpå den politiske uro i Catalonien. Modviljen mod Spanien er opbygget gennem adskillige generationer.
Kilder: Politiken, s. 7, 10; Berlingske, s. 14-15; Information, s. 16-17;

Retlige anliggender: Uber er et taxaselskab
Flere medier bringer nyheden om, at EU-Domstolen har vedtaget, at virksomheden Uber skal betragtes og drives som et taxaselskab. Berlingske skriver, at EU-Domstolen onsdag afgjorde, at Uber skal reguleres som en transportvirksomhed og ikke som en digital serviceformidler. Dommen er et nederlag for Uber i Europa og betyder, at Uber er omfattet af reglerne for taxakørsel. ”Den tjenesteydelse, som Uber leverer, og hvorved personer sættes i forbindelse med ikke-erhvervsdrivende chauffører, udgør en tjenesteydelse på transportområdet,” slår domstolen fast.
Kilder: Berlingske, s. 9; BT, s. 10; Ekstra Bladet, s. 12; Politiken, s. 9; MetroXpress, s. 4

Institutionelle anliggender: EU kommer Danmark til undsætning i Østersøen
Information kan berette, at EU endelig kommer Danmark til undsætning i Østersøen. Brikkerne i det storpolitiske spil om gasledningen Nord Stream 2 er ved at falde på plads. Danmark har længe og ufrivilligt befundet sig i centrum af en diskussion, der har tvunget regeringen til at vælge mellem vores nære allierede. Lige indtil i sidste uge, hvor EU kom Danmark til undsætning. Dramaet om Nord Stream 2 vil utvivlsomt fortsætte i det nye år. Gazprom har allerede indledt anlægningen af Nord Stream 2.
Kilde: Information, s. 6

Institutionelle anliggender: Brexit dato er nytår 2020
Flere medier skriver om vedtagelsen af den endelige dato for Brexit. Jyllands-Posten fortæller, at datoen for den britiske EU-exit er fortsat den 29. marts 2019, men derefter følger en overgangsperiode, hvor der skal forhandles om handel og der skal klares en bunke praktiske og politiske detaljer. I denne periode skal så godt som alt - men ikke nødvendigvis fiskeriet - fortsætte som i dag. Ifølge EU-Kommissionens udspil skal briterne i overgangsfasen følge EU's regler til punkt og prikke, men får nul indflydelse på dem. Det betyder også, at både handel og uhindret EU-indvandring i form af fri bevægelighed kan fortsætte som i dag. Udspillet skal nu formelt godkendes af de 27 tilbageværende EU-lande. Herefter skal EU forhandle om overgangsfasen med den britiske regering, der endnu ikke er kommet med sit udspil.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 7; MetroXpress, s. 10

Andre EU-historier
Den 21. december 2017

Miljø: Danmark sætter markant aftryk på EU´s grønne mål
Altinget giver ordet til Jørgen Skovmose Madsen, EU-chef, Dansk Energi, der mener, at Danmark har formået at sætte markante aftryk på EU´s grønne visioner. Han skriver: ”I disse måneder foregår en intens kamp om fremtidens regulering af EU's energisektor. Kampen handler både om, hvor hurtigt og hvordan man udskifter fossile brændsler med vedvarende energi, hvordan man opnår en mere effektiv udnyttelse af energien, og hvordan man sikrer, at energien kan flyde frit over grænserne. Fælles for alle emner er, at danske politikere og embedsmænd har sat markante aftryk i forhandlingerne.”
Kilde: Altinget

Handel: Danskerne har EU´s dyreste fødevare
Flere medier kan berette, at Danmark har de højeste priser og især fødevarepriserne er markant højere i Danmark end i det øvrige EU. Børsen skriver, at danskerne betaler simpelthen EU's suverænt højeste priser, når de fylder indkøbsvognen med varer, går på restaurant, tager en taxi og alle de andre ting, vi bruger penge på i det daglige. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der har undersøgt priserne i EU på baggrund af data fra EU's statistiske kontor, Eurostat.
Kilder: Børsen, s. 22; BT, s. 6; Politiken, s. 3; MetroXpress, s. 14

Interne anliggender: Den fælles selskabsskat svækker Danmark
I et debatindlæg i Børsen, skriver Jacob Ravn, skattepolitisk chef, Dansk Erhverv: ”I Børsen 20. december 2017 gør Jeppe Kofod, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, sig til talsmand for to ting. For det første ønsker han en fælles EU-bund under selskabsskatten, og for det andet ønsker han en fælles EU-selskabsskattebase. Dansk Erhverv er enig med Jeppe Kofod i, at en fælles EU-selskabsskattebase vil være en god idé for erhvervslivet. I dag kæmper særligt mindre virksomheder med, at de skal forholde sig til 28 landes forskellige selskabsskatteregimer, og det indre marked fungerer simpelthen ikke på dette område.”
Kilde: Børsen, s. 2

Udenrigspolitik: EU i svinestrid med Rusland
Børsen og Politiken skriver i dag, at EU vil have straf mod Rusland i svinestrid. EU beder Verdenshandelsorganisationen, WTO, om lov til at kræve 10,4 milliarder kroner om året fra Rusland for boykot af europæisk svinekød. EU forsøger at få bemyndiget sanktioner mod Rusland for årligt 1,39 milliarder euro (omkring 10,4 milliarder kroner), fordi russerne ifølge EU-Kommissionen ikke lever op til WTO's regler for svin og svinekød. EU vil anmode voldgiftsorganet i WTO om at tage stilling til sagen, hvilket udløser en ny juridisk proces.
Kilder: Børsen, s. 24; Politiken, s. 9

Landbrug: Myndigheder ser forskelligt på glyphosat
Altinget beretter, at Arbejdstilsynet klassificerer glyphosat som et stof med kræftrisiko, fordi det internationale kræftforskningsinstitut IARC, der ligger under WHO, har vurderet, at glyphosat sandsynligvis kan give mennesker kræft. Den praksis undrer Landbrug & Fødevarer. Erhvervsorganisationen henviser til, at Miljøstyrelsen omvendt afviser, at glyphosat er kræftfremkaldende og i deres argumentation blandt andet læner sig op ad EU's Kemikalieagentur (ECHA) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: USA kritiserer Kina
Information giver ordet til Jakob Vestergaard, som er seniorforsker i international politisk økonomi ved Dansk Institut for Internationale Studier, der i et debatindlæg skriver, at Donald Trump har netop udpeget Kina som økonomiskaggressor. Jakob Vestergaard spørger, hvorvidt vi er vidner til det, der i næste generations historiebøger vil blive beskrevet som kimen til den liberale økonomiske verdensordens fald? USA står på ingen måde alene med en kritisk holdning til den kinesiske økonomiske model. ”Det var ikke nogen tilfældighed, at USA, Japan og EU under WTO-mødet gik sammen om en erklæring, der beskyldte Kina for alvorlig overkapacitet i landets stålsektor og for at yde massive statssubsidier i strid med WTO-regelsættet,” skriver han.
Kilde: Information, s. 11

Retlige anliggender: Det indre marked skal styrkes
På Altinget skriver Carina Christensen, administrerende direktør i ITD, et debatindlæg om året der gik, at et stærkt indre marked er af stor betydning for dansk vækst, da to tredjedele af dansk eksport går til vores EU-nabolande. I maj præsenterede EU-Kommissionen sin længe ventede vejpakke med anbefalinger til nye fælles spilleregler for den europæiske vejgodstransportsektor. Vi har nemlig brug for, at der på tværs af EU-landene skabes gode fælles rammevilkår for transporterhvervet, som stiller os stærkt i den internationale konkurrence. Det kræver klare, entydige regler i EU for alle virksomheder. Det kræver, at reglerne bliver fortolket ens i EU-landene. Endelig kræver det, at reglerne kan håndhæves effektivt.” Endvidere fortæller hun, at ITD har indgivet en klage til EU-Kommissionen over ulovlig statsstøtte til PostNord.

Kilde: Altinget

Klima: EU har ikke givet grønt lys til havbrug
I et debatindlæg på Altinget, skriver Birgitte Lesanner, chef for Greenpeace, Danmark: ”Ifølge eget udsagn her i Altinget 18. december går direktør for Dansk Akvakultur Brian Thomsen op i både miljø og andre erhvervs- og fritidsinteresser på havet end blot havbrug. Det glæder os. Det kunne næsten se ud som om, vi har fælles interesser. Men tilsvarende bekymrer det os en hel del, at Brian Thomsen i sine argumenter for havbrug og L111 desværre ikke holder fast i de ellers gode interesser, men i stedet igen henviser til, at EU-Kommissionen skulle have givet grønt lys til Danmarks havbrugsplaner. Det har EU-Kommissionen ikke.”

Kilde: Altinget

Interne anliggender: Grækenland har fået sit sidste krisebudget
Parlamentet i Athen har vedtaget den sidste finanslov, der er udarbejdet med krav, som de internationale kreditorer har stillet. Kriseprogrammerne slutter nu. ”Vi har genvundet tilliden til, at vi kan styre de offentlige udgifter,” siger premierminister Alexis Tsipras. I tallet er Grækenlands afdrag på hjælpepakkerne ikke indregnet.

Kilde: Berlingske, s. 16