Torsdag den 21. januar

Tophistorier

Europa ånder lettet op efter fire lange år med Donald Trump
Flere af dagens aviser skriver om gårsdagens indsættelse af Joe Biden som USA's nye præsident samt et farvel til Donald Trump. I Kristeligt Dagblad og Ekstra Bladet kan man læse, at der i EU er store forventninger til, hvad den nye præsident Biden kan bidrage med i fremtiden. EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen erkendte få timer før indsættelsen af Biden, at det giver en "følelse af lettelse." "Det vil blive et rungende bevis på, at Europa efter fire lange år igen har en ven i Det Hvide Hus," sagde hun til EU-Parlamentet i Bruxelles. Hun udtrykte desuden glæde over, at USA og Europa nu sammen kan bekæmpe klimaforandringer, få styr på coronapandemien og genopbygge multilateralismen. Dermed er der store forventninger til Joe Biden. Han har allerede sagt, at han vil omgøre nogle af Trumps beslutninger, blandt andet om USA's tilslutning til FN's klimaaftale fra Paris, som noget af det første. Mens EU-lederne ikke lægger skjul på, at årene med Trump har været vanskelige, så understreger de begge, at både USA og EU har ændret sig. Det bliver ikke en tilbagevenden til tiden før Trump, og mange af de forskelle, som også var under foregående præsidenter, forventes at leve videre i de kommende år. "Der er forskelle mellem EU og USA. Disse vil ikke på magisk vis forsvinde. USA skal måske til at se på Europa på en anden måde. EU vælger sin egen vej, og Europa venter ikke på tilladelse til at træffe egne beslutninger. Men der er stadig mere, som samler os, end der splitter os," sagde EU-præsident Charles Michel.

I dagens Berlingske kan man læse en analyse skrevet af Michael Bjerre, avisens korrespondent i USA. Han skriver blandt andet: "Det overrasker næppe mange, at Joe Bidens tale ved indsættelsen som USA's 46. præsident i Washington, D.C., var af en noget anden karakter end hans forgængers for fire år siden. [...] Og han brugte sin første tale som præsident til at give et løfte til USA's globale allierede efter fire år med Donald Trumps 'Amerika Først'-dagsorden. 'Vi vil reparere vores alliancer og engagere os med verden igen, ikke for at imødekomme gårsdagens udfordringer, men dagens og morgendagens udfordringer,' sagde den nye præsident og lovede, at Amerika under hans ledelse vil gå forrest som det gode eksempel. Det var ord, som et flertal af amerikanerne og det meste af verden - herunder ikke mindst allierede i Europa - lyttede til med lettelse efter fire år med amerikansk splittelse, tumult og isolationspolitik. Men selvom Europa ser frem til at få et slags normaliseret forhold til USA, er der ingen tvivl om, at der venter en kæmpe opgave med at få genskabt tilliden. [...] Men her og nu glæder allierede sig. For Biden rækker med det samme hånden ud med et budskab om et nyt, forbedret samarbejde og lader som nogle af sine første handlinger helt konkret USA genindtræde i Klimaaftalen fra Paris og Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Europa kan derudover trygt regne med også at have fået en langt mere Putin-kritisk præsident i Det Hvide Hus. På den måde kunne Bidens tale ikke stå i større kontrast til den, som Donald Trump holdt samme sted under sin indsættelse 20. januar 2017."

Børsen bringer et debatindlæg af Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "Med Joseph Biden som USA's præsident de næste fire år er der nu basis for en langt mere rationel transatlantisk dialog, inklusiv om handel. Et styrket samarbejde her kan reducere handelskonflikterne mellem EU og USA og skubbe på en reform af verdenshandelsorganisationen WTO. Men samarbejde med EU vil ikke stå øverst på dagsordenen i Det Hvide Hus. Biden står i en svær indenrigspolitisk situation med en delt befolkning og en økonomi, der er hårdt ramt af coronakrisen. Desuden er udfordringerne fra Kina det centrale spørgsmål i amerikansk handelspolitik. I den amerikanske præsidentvalgkamp blev EU - lidt usagligt - sat i bås med Kina og andre lavtlønslande, da Biden forpligtede sig til generelt ikke at indgå nye handelsaftaler, før der er investeret mere i konkurrencedygtige amerikanske arbejdspladser. [...] I 2021 vil én af de store udfordringer blive at få et sådant mere konstruktivt og ligeberettiget transatlantisk samarbejde til at fungere."

I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "Antony Blinken, der står til at blive ny udenrigsminister, varslede denne uge, at den hårde Kina-kurs skal fortsætte - han deler synet på, at Kina som land udgør den største udfordring for USA. Mens danske politikere lige nu bobler af glæde ved markeringen af Trumps exit og det mulige vendepunkt for splittende og antidemokratiske kræfters fremmarch, er der grund til at opholde sig ved bekymringen for Kina: Hvordan håndteres de hårde spørgsmål i dilemmaet mellem økonomiske og strategiske interesser på den ene side og respekten for - og nødvendigheden af at værne om - demokratiske grundpiller på den anden? [...] Når det kommer til attituden over for den voksende stormagt Kina, har EU og Danmark på ingen måde leveret overbevisende svar. [...] Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) varslede sidste år en ny og mere værdibaseret udenrigspolitik. Danmarks forhold til Kina skal bære præg af kampen “for de værdier, vi har bygget vores tilværelse på”, som han udtrykte det i Berlingske. Tak - det vil vi gerne se foldet ud i praksis. Og gerne med større effekt, end den Bertel Haarder (V) har beskrevet i Altinget; som udenrigsordfører for Europa-Parlamentet fik han ofte besøg af en kinesisk ambassadør, der var vred over EU-fordømmelser af menneskerettighedskrænkelser."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Ekstra Bladet, s. 9; Berlingske, s. 6; Børsen, s. 39, 40 (21.01.2021)

Prioritede historier

Pfizer og SSI uenige om leverancerne af vaccine
Flere af dagens aviser skriver om leverancen af covid-vacciner og en uenighed, der er opstået mellem Statens Serum Institut (SSI) og leverandøren af vaccinen Pfizer/BioNTech. På SSI's hjemmeside kunne man onsdag læse, at Danmark modtager færre vacciner end lovet, men det ser nu ud til, at Danmark har været for optimistiske og aggressive i deres planlægning. Jonas Egebart, lægefaglig vicedirektør på Nordsjællands Hospital, afslørede sidst i december 2020, at det var lykkedes at trække seks doser ud af hvert hætteglas med Pfizer/BioNTechs vaccine. Det betød, at Danmarks vaccinebeholdning voksede med 20 procent, for Pfizer havde selv regnet med, at der kunne trækkes fem doser ud af hvert hætteglas. Også i resten af landet lykkedes det at trække seks doser ud af hvert hætteglas, og den glade konstatering løb på tværs af hele Europa, inden Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) den 8. januar endegyldigt skar igennem og fastsatte det som ny praksis: Hvert hætteglas med Pfizer/BioNTech-vaccinen skulle veksles til vaccinering af seks personer. Problemet er, at Pfizers aftale med EU om vacciner er opgjort i doser, og Pfizer leverer lige præcis, hvad de lover. Det, der har ændret sig, og som tilsyneladende har taget de danske sundhedsmyndigheder på sengen, er, at Pfizer også har valgt at indregne den sjette dose, altså den ekstra vaccine, sundhedsmyndighederne opdagede, man kunne hive ud af hætteglassene, i sin levering. Sagt på en anden måde: Pfizer har tilpasset sin levering af vacciner, så man leverer de doser, man har lovet, men nu fordelt på færre hætteglas. Og meget tyder på, at selskabet er i sin gode ret til det. Det fremgår af alle de dokumenter og aftaler, EU-Kommissionen har offentliggjort i forbindelse med indkøb af vacciner, at det er doser, man har købt - ikke hætteglas eller kasser. "Pfizer siger, at de leverer det, de har lovet i første kvartal. Det er korrekt nok i forhold til de oprindelige kontrakter. Men det kom frem, at vi kunne få seks doser ud af hver pakning i stedet for fem, fordi vi er effektive i Danmark, så det har vi indregnet i vores vaccinationsudrulning. Så når Pfizer siger, at de leverer de vacciner, de har lovet, ja, men de leverer færre kasser, end de har lovet. Så den ekstra mulighed for at vaccinere flere mennesker, vi havde indregnet i vores udrulning, den går tabt," udtaler Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut. Det er uklart, om de øvrige sundhedsmyndigheder i Europa har været lige så optimistiske som Danmark og af samme grund nu mangler de ekstra 20 procent, som er forsvundet igen. EU-Kommissionen oplyser til Berlingske, at man er opmærksom på udfordringen.

I Jyllands-Posten og Politiken kan man også læse om situationen. Ifølge Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut (SSI) vil Pfizer-Biontech i første kvartal levere 100.000 færre vaccinedoser end tidligere oplyst. "Vi er meget ærgerlige over dette. Vi er på et meget afgørende tidspunkt i indsatsen, hvor vi både står over for at skulle tage fat på nye målgrupper, særligt de allerældste, og hvor vi samtidig skal til at tilbyde borgerne det andet stik, som vi har lovet," siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm. Pfizer vil ikke stille op til interview med Jyllands-Posten, men Pfizer Danmark oplyser skriftligt: "Pfizer forventer fortsat at opfylde sin leveringsforpligtelse som beskrevet i kontrakten - som er baseret på antal doser, ikke glas eller kasser."

Politiken har også talt med Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut. "Vi står med den her nye B117-variant. Vi står med et samfund, der er maksimalt nedlukket midt om vinteren. Det, vi alle har set frem til, er, at vaccinerne skal være vores løsning på epidemien. Vi har jo meget lav immunitet i befolkningen, så det er først, når vi får vaccineret, at det her rigtig løsner. Vi sidder og laver matematiske modeller for, hvordan vi forhåbentlig på et tidspunkt kan lukke samfundet op igen, og der indgår vacciner som en central del. Det her betyder i praksis, at vi kan få 100.000 færre vacciner, og at der er 50.000 færre sårbare individer, vi kan vaccinere i første kvartal," siger han til avisen og fortsætter: "Vi er i løbende dialog med Pfizer og andre vaccinefirmaer og afsøger inden for EU-rammer, hvad der kan lade sig gøre for at skaffe flere vacciner. Selv om jeg nu udtaler en masse frustration med Pfizer, er vi selvfølgelig også i løbende dialog med dem."

I Børsen kan man læse, at SSI langer ud efter Pfizer. SSI mener, at de bliver straffet for at være dygtige. "Vi synes jo et eller andet sted, at vi i Danmark bliver lidt straffet - eller i hvert fald ramt hårdt for at være dygtige. Vi har i bilaterale møder med Pfizer gjort opmærksom på, at vi synes denne udvikling er vanskelig for Danmark,” siger Henrik Ullum i et telefoninterview med Børsen. Pfizers topdirektør meldte i fredags ud til EU-Kommissionens formand, at der fra næste uge igen kan leveres i fuld skala. Og han forsikrede også, at aftalerne for hele første kvartal vil blive overholdt. Men i en meddelelse oplyste SSI så onsdag, at Danmark nu forventer at modtage færre doser fra Pfizer både i denne uge og i kvartalet.

I Politiken kan man læse, at Danmark nu presser på for at få flere vacciner. Statsminister Mette Frederiksen (S) ser det som et kapløb mod tiden. I kampen mod den mere smitsomme britiske variant af coronavirussen tæller hver en vaccine. Derfor vil hun på dagens EU-topmøde tale for hurtigere udrulning af vacciner i EU. "Vi tåler ikke flere forsinkelser på vacciner. Det er et spørgsmål om liv og død lige nu. Derfor har vi brug for at få mere tempo i EU's vaccineudrulning," sagde statsministeren tirsdag. Sammen med regeringscheferne i Østrig, Grækenland og Tjekkiet har Mette Frederiksen skrevet et brev til formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, hvor de lægger pres på EMA for at rubbe neglene. Tirsdag meldte EU-Kommissionen ud som målsætning, at alle medlemslande skal have vaccineret mindst 70 procent af den voksne befolkning til sommer. Det kræver mere fart på vaccineproduktionen.

Også Altinget skriver, at statsministeren vil lægge pres på EU til dagens topmøde. Ifølge Altingets kilder vil Mette Frederiksen (S) have EU-Kommissionen til at "tage fat i kraven på Pfizer" og forsøge at finde en løsning, så den danske vaccineplan kan holdes. Mette Frederiksen vil på mødet også skærpe EU-ledernes opmærksomhed på det næste mål i vaccineindsatsen, nemlig godkendelsen af den svensk-britiske AstraZeneca-vaccine. Hun vil desuden lufte et ønske om, at Kommissionen styrker fokus på andre lovende projekter til forebyggelse af covid, både på vaccine- og behandlingsfronten, for eksempel ved at prioritere flere europæiske forskningsmidler i den retning.
Berlingske, s. 16; Jyllands-Posten, s. 8; Politiken, s. 10; Børsen, s. 2; Politiken, s. 11; Altinget (21.01.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

DA: Hjemmearbejde har skabt resultater, men de sociale behov trænger sig på
Christina Sode Haslund, arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Først er det vigtigt at holde fast i, at danskerne generelt har taget godt imod den omfattende mængde hjemmearbejde, som mange har været udsat for siden nedlukningen i marts. Det ved vi fra en stor undersøgelse i sommer fra Eurofund, som er EU's institut til forbedring af leve- og arbejdsvilkår. Her svarer cirka 7 ud af 10 danskere, at de enten er enige eller meget enige i, at de generelt har været tilfredse med hjemmearbejde. Det er fjerdebedst i EU. [...] Ligeledes inddrager cirka fire ud af fem danske virksomheder medarbejderne i håndteringen af det psykiske arbejdsmiljø. Det viser nye tal fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur."
Altinget (21.01.2021)

Finansielle anliggender

ECB vil intet gøre trods mere corona
I Børsen kan man læse en analyse skrevet af Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "Mange lande i Europa varsler nye nedlukninger, men der er ingen udsigt til, at ECB kommer økonomierne mere til undsætning. Helt afgørende for økonomien i EU i år er kapløbet mellem europæisk vaccinedistribution i den ene bane og spredningen af nye og farligere mutationer af covid-19 samt omfanget af nye nedlukninger i de to øvrige baner. 'Vi forventer en yderligere forværring i sundhedssituationen, i takt med vi bliver ved at mærke de forsinkede effekter af julens sociale kontakter. De vil føre til endnu længere nedlukninger og faldende aktiviteter i årets første måneder, der kan føre til et nyt fald i den økonomiske vækst i første kvartal,' påpeger Angel Talavera, økonom, Oxford Economics. Det er præcist det sortsynede billede, og spørgsmålet om det bliver vaccinerne eller nedlukningerne, der i de kommende måneder får overtaget, der givet vil være blandt de første spørgsmål til ECB-chefen Christine Lagarde, når hun torsdag kl. 14.30 digitalt møder europæisk presse efter årets første rentemøde i Frankfurt. Situationen i EU er klart forværret. [...] Eftersom det betragtes som helt udelukket, at ECB torsdag ændrer sin lempelige pengepolitik, vil interessen på pressemødet på den baggrund være fokuseret på, hvordan centralbanken og Christine Lagarde beskriver udsigterne for covid-19 og økonomien i eurozonen. De relativt positive forventninger til 2021 på ECB's rentemøde i december synes ikke længere holdbare for de første måneder i det nye år."
Børsen, s. 21 (21.01.2021)

Institutionelle anliggender

EU og Storbritannien er for alvor på vej mod en ulidelig og konstant rivalisering
Politiken bringer et debatindlæg af Timothy Garton Ash, professor på Oxford University. Han skriver blandt andet: "Britiske politikere og EU-parlamentarikere er allerede i fuld gang med at rakke modparten ned for at hævde sig selv. Senest under vaccinedebatten. Det vil vare ved - for altid. [...] Vi har allerede set det i forbindelse med vaccinationerne mod covid-19, hvor den britiske premierminister, Boris Johnson, har pralet med, at Storbritannien har vaccineret flere end resten af Europa tilsammen. [...] Det ræsonnement fylder ikke så meget på EU-siden, ikke mindst fordi EU har så meget andet på sin tallerken. Men ræsonnementet findes ikke desto mindre, især i lande, hvor stærke EU-kritiske politikere, for eksempel Marine Le Pen, ellers kunne finde på at fremhæve det 'befriede' Storbritanniens succes. [...] Enhver, der har fulgt en intern EU-forhandling, ved, at der stadig er masser af rivalisering mellem EU's medlemslande. Men denne rivalisering minder er en, hvor man bagefter giver hånd og dunker hinanden venskabeligt i ryggen, fordi man ved, at man ugen efter skal arbejde sammen igen mod Rusland og Kina. Og her er der så et lysglimt af håb. For når det handler om Rusland eller Kina eller måske om Iran eller klimaforandringer, vil Storbritannien og de fleste EU-lande kunne stå sammen side om side. Det laver Brexit ikke om på."
Politiken, s. 5 (21.01.2021)

Interne anliggender

Ubelejlig krise
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Gennem stædighed og pragmatisme har Giuseppe Conte holdt overraskende længe som Italiens premierminister. I 2018 var han ukendt juraprofessor og uden politisk erfaring, men siden har han formået at holde fast i sin taburet som chef for både en centrum-højreregering og en centrum-venstre-regering. Og tirsdag aften overlevede han og koalitionsregeringen så med nød og næppe en mistillidsafstemning i senatet med 156 stemmer for og 140 imod. [...] Italien har et notorisk dysfunktionelt parlament og bureaukrati, der i normale tider gør det svært at allokere ressourcer effektivt og fornuftigt, og udfordringen vil nu blive endnu større, da Conte vil få store problemer med at udstikke en klar linje og få vedtaget meningsfyldte reformer, når han samtidig med lys og lygte skal lede i alle hjørner af et fjendtligt senat for at finde støtte til sin politik. [... ] Hvis Conte ikke formår at manøvrere i den nye situation og svigter det ansvar, som de 1.500 milliarder kroner giver, kan politiske ledere i andre lande få gevaldigt svært ved at forklare deres befolkninger, hvorfor EU i fremtiden igen skulle kaste italienerne en redningskrans."
Information, s. 4 (21.01.2021)

Klima

Det er slut med, at virksomheder lyver sig grønne
I Jyllands-Posten kan man læse en analyse skrevet af Keld Louie Pedersen, økonomisk redaktør. Han skriver blandt andet: "Skriften står på væggen med store bogstaver: ESG. I såvel Europa og USA er virksomheder og erhvervslivet ved at forberede sig på den virkelighed, der venter, når præsident Joe Biden og hans regering i de kommende dage begynder at lægge den politiske linje for de kommende fire år, og når EU's Sustainable Finance Disclosure Regulation træder i kraft den 10. marts. I valgkampen har Joe Biden gjort det klart, at han som præsident vil kræve, at især børsnoterede virksomheder offentliggør flere data om miljørisici, udledning af drivhusgasser og de specifikke målsætninger, når det gælder indsatsen mod klimaforandringer. [...] Budskabet står i Bidens plan, der skal sikre, at erhvervslivets indsats mod klimaforandringer er reel, og virksomhederne tager vare på såvel deres ansatte som det omgivende samfund. [... ] I Europa vil udfordringerne med ESG ændre sig radikalt, når EU den 10. marts introducerer et regelsæt, der kræver væsentlig større gennemsigtighed fra investeringsfonde og kapitalforvalter, så de ikke længere kan bruge begrebet ”bæredygtighed” i flæng. I de første 10 måneder af 2020 tiltrak ESG-investeringsfonde alene i Europa netto 151 milliarder euro, hvilket var en stigning på 78 procent i forhold til samme periode året før, viser data fra rådgivningskoncernen Morningstar."
Jyllands-Posten, s. 10-11 (21.01.2021)

Morten Helveg: Vi skal gå efter titlen som verdens vindsheiker
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale. Han skriver blandt andet: "Altinget har givet mig den ganske svære opgave at vælge ét emne - og kun ét - der er det vigtigste på EU-dagsordenen i 2021. Jeg har valgt den grønne omstilling. Faktisk tror jeg, omstillingen kan blive en økonomisk motor, der hjælper os gennem coronakrisen, hvis vi genopretter økonomien ved at investere grønt. Klimakrisen er og bliver vores største hovedpine på langt sigt, og i 2021 har vi faktisk mulighed for at sætte nogle vigtige stød ind mod den berygtede modstander. [...] Vi skal have udbygget de vedvarende energikilder i stor stil og øge ressourcerne til forskning i fremtidens energikilder for eksempel Power-to-X, der på sigt kan gøre det muligt at flyve CO2-neutralt. Jeg er startet året med den ære at blive ordfører på Europa-Parlamentets holdning til havvind. Det betyder, at jeg bliver ansvarlig for, hvad Europa-Parlamentet mener, der skal ske med udbygningen af vindenergi til havs i de kommende år. [...] EU er nøglen Jeg ser en tendens til, at vi glemmer EU i den danske klimadebat. Jeg beundrer, at Danmark går forrest med sin målsætning om 70 procents reduktion af drivhusgasser. Men det er vigtigt, at Danmark også kæmper kampen på europæisk plan, for her er gevinsterne uendeligt meget større."
Altinget (21.01.2021)

Migration

Tesfaye: Målet er nul asylansøgere
I Politiken kan man læse, at de danske myndigheder siden februar 2020 har konstateret et fald i antallet af asylansøgere. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er derfor overbevist om, at corona har spillet en afgørende rolle. Asylansøgere må ikke afvises ved den danske grænse, medmindre de er registreret i andre europæiske lande. Men samtidig har der været et øget pres andre steder i Europa. "Langt hovedparten af verdens flygtninge kommer slet ikke til Europa, og der er flere flygtninge og fordrevne i dag end for 5 år siden. Der er ikke nogen sammenhæng mellem det danske asyltal, og hvor mange i verden der har brug for beskyttelse. Det har kun noget at gøre med, hvor veludviklet industrien for menneskesmugling er, hvor godt EU's ydre grænser er beskyttet, og hvor attraktive forhold asylansøgerne får i de europæiske lande," siger ministeren til Politiken. Mattias Tesfaye gør opmærksom på, at Danmark har besluttet at tage imod 200 kvoteflygtninge, der hovedsageligt er kristne, fra Rwanda. Mens spontane asylansøgere krydser grænsen illegalt på eget initiativ, sidder kvoteflygtninge ude i verden i lejre. Ifølge ministeren er kvotesystemet den rigtige måde at give beskyttelse til flygtninge på. "Hvis man kunne banke antallet af spontane asylansøgere ned til nul, ville vi sagtens kunne diskutere et årligt antal kvoteflygtninge. Det ville give god mening at aflaste nogle af de lande i verden, der løfter en kæmpe opgave. Og den bedste måde at nå til nul på er at etablere et modtagecenter uden for Europa. For hvorfor skulle folk krydse 5-10 sikre europæiske grænser, hvis de bliver stillet en flybillet i udsigt og vil få deres asylsag behandlet i et tredjeland?" udtaler han.

Politiken skriver desuden, at Tesfaye ikke tror den lave tilstrømning af migranter til Danmark udelukkende skyldes corona. Han mener også, at den stramme udlændingepolitik spiller ind. "En del af forklaringen er formentlig coronasituationen. Men jeg tror også, at vi kan takke vores stramme udlændingepolitik," lyder det fra Tesfaye, som er tilfreds med udviklingen: "Rigtig mange af dem, der kommer hertil, har slet ikke behov for beskyttelse. Derudover har vi stadig problemer med afviste asylansøgere, der ikke vil rejse hjem. Derfor er det vigtigt for regeringen, at der kommer så få asylansøgere som muligt. Og derfor arbejder vi også på at flytte asylsagsbehandlingen og beskyttelsen af flygtninge uden for EU, så endnu færre migranter anspores til at tage en farefuld rejse over Middelhavet," siger han. Thomas Gammeltoft-Hansen, professor mso i jura ved Københavns Universitet, peger på forskellige forklaringer på det historisk lave asyltal. "Det kan vi aflæse i tallene. Hvis vi over en længere periode sammenligner de danske asyltal med vores nabolande eller med EU-gennemsnittet, kan vi se, at de danske asyltal har det med at følge den overordnede tendens i EU. Kommer der flere asylansøgere til Europa, så kommer der også flere til Danmark. Men det stiger typisk relativt mindre i Danmark end i EU, så Danmark er blevet gradvist mindre attraktivt som asylland," siger han.

Politiken skriver endvidere, at flygtninge og migranter alligevel ingen smutvej får til at søge om asyl i Danmark, selv om de skulle befinde sig mange tusinde kilometer fra de danske grænser. Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) åbnede ellers for sådan en mulighed i et interview med Politiken onsdag. Nu går Flemming Møller Mortensen i rette med sine egne udtalelser. Han skriver onsdag morgen i en mail til Politiken: "Mine udtalelser i Politiken beror på en klokkeklar misforståelse. Der vil ikke i den model med et modtagecenter i et tredjeland, som regeringen arbejder på, være mulighed for at søge asyl i Danmark direkte i tredjelande," skriver han og fortsætter: "Regeringen arbejder for at skabe et mere retfærdigt og humant asylsystem, hvor vi hjælper flere og mere og fjerner incitamentet til, at flygtninge lægger deres skæbne i hænderne på kyniske menneskesmuglere og med livet som indsats prøver lykken i Europa. Her er et modtagecenter et afgørende element, og man vil ikke herfra kunne søge om at opnå asyl i Danmark."
Politiken, s. 6, 7 (21.01.2021)

Retlige anliggender

Copydan: Der er behov for en fremtidssikret ordning mod privatkopiering
Lena Brostrøm, formand for Copydan, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Det er vigtigt for alle parter, at vi endelig får en fremtidssikret ordning, der tager højde for alle tidssvarende former for privatkopiering. Det er både rimeligt og i øvrigt et EU-krav. [...] I stedet for at arbejde fokuseret og konstruktivt på at modernisere vores danske ordning, har regeringen brugt energien på at afgive et indlæg til EU-domstolen i en verserende sag i et andet land mellem en østrigsk ophavsretsorganisation og en østrigsk cloud-tjeneste, med en opfordring til EU-domstolen om at konkludere, at cloud-tjenester aldrig kan omfattes af vederlagsordninger for kopiering til privat brug. Dette standpunkt harmonerer virkelig dårligt med det forhold, at Kulturministeriets eget Blankmedieudvalg i sin rapport fra september 2017 enstemmigt slog fast, at kopiering på cloud-tjenester skal omfattes af den kommende danske vederlagsordning. Jeg undres. [... ] De alvorlige coronatider giver ikke en eneste god grund til fortsat at udsætte moderniseringen af blankmedieordningen. Tværtimod haster det mere end nogensinde."
Altinget (21.01.2021)

Justitia: Stort behov for at forbedre kommunale whistleblowerordninger
Tænketanken Justitia anbefaler, at borgere anonymt skal kunne indberette til en whistleblowerordning, som skal indføres i alle landets kommuner inden december 2021 som følge af et EU-direktiv. Justitia har netop udsendt en rapport med anbefalinger til især kommunerne om, hvordan ordningerne kan etableres. Anledningen er, at Justitsministeriet er på vej med et lovforslag om sådanne ordninger, da der senest til december som følge af et EU-direktiv skal etableres interne whistleblowerordninger i alle større virksomheder og offentlige virksomheder med flere end 50 ansatte, herunder alle landets 98 kommuner. "Vores vigtigste anbefaling er, at kommunerne skal forpligtes til, at ordningerne også omfatter overtrædelser af national ret, og ikke kun EU-retten som direktivet indebærer," siger vicedirektør i Justitia, Birgitte Arent Eiriksson.
Information, s. 10 (21.01.2021)

Lille dyr kan bremse tonstunge gravkøer på fælled
Politiken skriver, at et lille dyr af arten vandsalamander kan få store konsekvenser for planen om at opføre et nyt boligområde på Amager Fælled. Det fremgår af en intern e-mailkorrespondance fra By & Havn, der står bag byggeriet af de cirka 2.000 boliger sammen med Pension Danmark. I en aktindsigt kan man læse, hvordan By & Havn i april sidste år gjorde sig overvejelser om, hvordan man kan beskytte den beskyttede dyreart. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er planerne for at beskytte dyrearten i forbindelse med byggeriet utilstrækkelige. Ifølge professor i miljøret, Peter Pagh, er det rigtigt, at EU's regler om beskyttelse af levesteder for blandt andet den store vandsalamander og andre EU-beskyttede arter er vidtgående. Københavns Kommune skal derfor sørge for, at der tages hånd om negativ påvirkning af levestederne. Men han afviser Naturfredningsforeningens synspunkt om, at byggeriet først kan gå i gang, når man har observeret, at de virker. Det er praksis hos klagenævnet og EU-Domstolen, at det er tilstrækkeligt, at det ud fra den tilgængelige viden er sandsynliggjort.
Politiken, s. 12 (21.01.2021)

Sundhed

Lif: Sæt fokus på investeringer i life science-forskning i EU
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation i Lif. Han skriver blandt andet: "Diskussion af prioriteringen på life science-området er højaktuelt i Europa, hvor EU-Kommissionen sent i 2020 udsendte sit bud på en ambitiøs lægemiddelstrategi. I strategien, som har de europæiske patienter som udgangspunkt, udstikkes en række overordnede pejlemærker for, hvordan den europæiske biotek- og lægemiddelindustri får rammebetingelser til at være den mest innovative og konkurrencedygtige i verden. Hvis det skal lykkes, kræver det målrettede investeringer i forskning og udvikling. [...] Danmark er kort sagt en global spiller på life science-området og har derfor meget store nationale interesser i, at det bliver et stort fokus i det kommende EU-forskningsprogram. Det gælder i alle dele af rammeprogrammet. Selvfølgelig skal vi fra dansk side prioritere satsningsområderne inden for sundhedsprogrammet og den kommende cancermission samt de innovationsfremmende initiativer. Men vi må ikke glemme den langsigtede grundlagsskabende forskning, som European Research Council står for, for allerede nu lægges grundstenen til, hvilke life science-virksomheder der kommer til at skabe stor værdi om 10-20 år med nye sundhedsløsninger og produkter på hylderne."
Altinget (21.01.2021)

Storkoncerner jagter vaccineløsninger til deres ansatte i udlandet
Flere af Danmarks større virksomheder undersøger muligheden for at få deres udenlandske ansatte, som falder uden for vaccineprogrammet, vaccineret mod covid-19. Der kan være medarbejdere, som ikke er inkluderet i vaccineprogrammet i det land, de arbejder i, og her kan der være behov for en særlig indsats, lyder det fra selskaberne. "Vi er ved at undersøge, hvordan vi bedst støtter ansatte i lande, hvor der ikke vil være et centralt vaccinationsprogram, eller hvor der er særlige omstændigheder, som gør det svært for dem at blive vaccineret lokalt, for eksempel søfolk på havet eller udstationerede, som ikke er berettiget i det land, de bor i," oplyser A.P. Møller-Mærsks HR-direktør, Ulf Hahnemann, i en e-mail til Jyllands-Posten. EU-borgere, der bor i andre EU-lande, skal som udgangspunkt have samme vaccinationsmuligheder som andre borgere i landet. Men der kan være stor forskel på, hvor effektive vaccinationsprogrammerne er. Uden for EU kan der være yderligere udfordringer, for eksempel at en udstationeret medarbejder ikke er omfattet af det lokale vaccinationsprogram.
Jyllands-Posten, s. 4-5 (21.01.2021)

Udenrigspolitik

Forbud mod religiøs støtte kan give nye problemer
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lene Kühle, professor MSO i religionssociologi. Hun skriver blandt andet: "Hvis det ikke havde været for corona-udsættelser, ville Folketinget have vedtaget en lov, der skal forhindre, at rigmænd og organisationer såvel som stater fra især Golflandene yder store bidrag til danske moskeer. Midlet er en forbudsliste over donorer, som efter ministerens vurdering fremmer en antidemokratisk dagsorden. Modtagere af donationer fra disse skal straffes med bøde. [...] Af en artikel i Jyllands-Posten i den forgangne uge fremgår det, at en af de få politiske knaster er, at Udenrigsministeriet ifølge lovforslaget kan blokere en beslutning om at tilføje antidemokratiske regimer til forbudslisten, hvis beslutningen har betydelige udenrigspolitiske konsekvenser. [...] Det overordnede ønske er dog en fælleseuropæisk løsning, så forbud i et EU-land ikke omgås ved donation til organisationer i et andet EU-land."
Jyllands-Posten, s. 23 (21.01.2021)

Kan Biden finde fælles fodslag med Iran?
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Allan Sørensen, avisens korrespondent i Mellemøsten, blandt andet: "Joe Biden har længe været klar i mælet, når det gælder USA's forhold til Iran. I modsætning til sin forgænger Donald Trump, der trak USA ud af atomaftalen i 2018 og indførte sanktioner mod Iran, ønsker den nye præsident at gøre USA til en del af den internationale aftale igen side om side med de lande, der underskrev den i 2015: Iran, Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og Tyskland sammen med EU. [...] Den tone er blevet hørt i Teheran, og på selve dagen, hvor Joe Biden blev taget i ed som USA's 46. præsident, sendte Irans præsident, Hassan Rouhani, en klar og tydelig besked til den nye mand i Det Hvide Hus. ”Bolden er på USA's banehalvdel nu. Hvis Washington vender tilbage til atomaftalen fra 2015, vil vi også fuldt ud overholde vores forpligtelser under pagten,” sagde Rouhani i går ifølge nyhedsbureauet Reuters i en tv-tale."
Kristeligt Dagblad, s. 5 (21.01.2021)

Økonomi

Vaccineforsinkelse kan koste Danmark milliarder
Berlingske skriver, at de mangelfulde leverancer af vaccine fra Pfizer kan ende med at koste milliarder. Det har økonomer vurderet på baggrund af en analyse fra Det Hvide Hus, hvor rådgivere har udarbejdet en analyse, hvor de regner sig frem til, at det koster USA 10 milliarder dollar for hver dag, den amerikanske vaccineplan er forsinket. I Danmark findes der ikke lignende analyser, og økonomer lægger vægt på, at de amerikanske tal ikke kan overføres direkte til Danmark. Alligevel har forsinkelser også store konsekvenser for Danmarks økonomi. "Analysen fra USA kan give os et praj om, hvor store samlede økonomiske og sundhedsmæssige omkostninger, der er ved en forsinkelse af vacciner. En samlet daglig omkostning på cirka en milliard kroner er desværre ikke utænkelig,” siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv. Danske bank vurderer dog, at det er højt sat. Cheføkonom, Las Olsen, estimerer i stedet, at det foruden de sundhedsmæssige omkostninger vil løbe op i en kvart milliard kroner hver dag. EU har siden i sommer indkøbt i omegnen af to milliarder doser vacciner fra seks forskellige producenter. I november lukkede EU en aftale med Pfizer/BioNTech om at købe 200 millioner doser vaccine med mulighed for at supplere med yderligere 100 millioner. Den 8. januar meddelte EU-Kommissionen, at man havde købt yderligere 300 millioner doser. 75 millioner forventes leveret i andet kvartal, mens de resterende 225 millioner vil ankomme i årets tredje og fjerde kvartal. I slutningen af november blev EU enig med amerikanske Moderna om at købe 80 millioner doser - med mulighed for at tilkøbe yderligere 80 millioner. I august blev EU enig med AstraZeneca om at købe 300 millioner doser - med mulighed for at købe yderligere 100 millioner doser af vaccinen, som er udviklet på University of Oxford. Vaccinen er endnu ikke godkendt til brug i EU. Derudover har EU lagt forhåndsordrer ind hos Sanofi, Curevac og Johnson & Johnson, der dog alle er noget længere fra at blive godkendt.
Berlingske, s. 8 (21.01.2021)