Torsdag den 21. juni

Tophistorier

Trump smækker med døren i FN’s Menneskeretsråd
Den amerikanske præsident Donald Trump har besluttet at trække USA ud af FN's Menneskeretsråd i protest mod politisk ensidighed. Det skriver Politiken, Kristeligt Dagblad og BT. Politiken skriver blandt andet i en analyse: ”Trumps ambassadør ved FN, Nikki Haley, offentliggjorde beslutningen sent tirsdag sammen med USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, der karakteriserer rådet (UNHRC) som en ”sølle forsvarer af menneskerettigheder”. Trumps beslutning vækker tilfredshed i Israels regering, ærgrelse i FN, skuffelse i Europa og kritik over hele verden. António Guterres, FN's generalsekretær, siger i en erklæring, at han havde foretrukket, at USA forblev i rådet. Beslutningen er hverken overraskende – Trump kritiserede allerede rådet i sin valgkamp - eller nyskabende. Han har tidligere trukket USA ud af Unesco, FN's organisation for kultur, videnskab og uddannelse. Og præsidenten har også trukket USA ud af FN's klimaaftale og skåret ned på USA's økonomiskestøtte til FN's hjælpe- og arbejdsorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA. [...] Hvorfor foreslår USA så ikke, at Menneskeretsrådet laves om? USA har længe, også før Trump, talt for reformer. Og meget af den vestlige verden, inklusive EU og Canada, har kritiseret rådet for at være skævt i sit fokus på Israel. Men en ændring af rådets sammensætning og dets arbejdsform vil kræve støtte fra alverdens regeringer.” I Politikens leder, skrives der blandt andet: ”Trump har lidt ret og tager helt fejl - på en gang. Han har ret i, at FN's Menneskeretsråd hyppigt har været ensidigt. Men han har provokerende uret i, at menneskerettighederne skulle være bedst tjent med, at USA - eller andre stater - forlader rådet. [...] USA har under Trump meldt sig ud af klimaaftalen fra Paris. Trukket sig ud af Unesco, FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur. Droppet atomaftalen med Iran. Trukket tæppet væk under handelsaftalen TPP. Lagt kimen til handelskrig med Kina og EU - og nu forladt FN's Menneskeretsråd. [...] Hverken FN, USA eller internationalt samarbejde er tjent med en amerikansk præsident, der tydeligvis ikke forstår samarbejdets nødvendighed og reagerer som et forkælet barn på at blive sagt imod. [...] Frem for at vende verden ryggen burde USA vise, hvad menneskerettigheder handler op. Det er tydeligvis ikke, hvad Trump er optaget af, hverken hjemme eller ude, hvor han gerne dyrker de samme autoritære ledere, han åbenbart ikke tåler i FN's Menneskeretsråd. Et uhyggeligt amerikansk svigt.” I en kronik i Politiken skriver Anders Henriksen, institutleder og lektor i folkeret på Københavns Universitet, blandt andet: ”Vestens udfordringer forstærkes af, at USA under præsident Trump ser verden som et magtpolitisk nulsumsspil, hvor det handler om at erobre markedsandele i stedet for at fremme vestlige værdier og styrke globale institutioner. [...] Tendenserne til fragmentering af den internationale retsorden gør det herudover oplagt, at Vesten og Europa genfinder sammenholdet. Især europæerne bør trække i arbejdstøjet, hvis USA fortsætter med at 'trække sig' fra Europa. [...] Vi kan have forskellige holdninger til, om vi har afgivet for meget kontrol til institutioner som EU og Menneskerettighedsdomstolen, men demokratiet kræver, at befolkningernes holdninger og bekymringer tages alvorligt. Ellers fortjener politikerne ikke deres stemme. Det duer ikke at være berøringsangst. Tiden er kommet til at lytte og være åben over for reformer.”
Politiken, s. 1, 7-8, 10; BT, s. 18, Kristeligt Dagblad, s. 5 (21.06.2018)

Merkel kalder til asyl-krisemøde
På søndag mødes den tyske forbundskansler, Angela Merkel, med kollegaer fra Østrig, Italien, Frankrig, Grækenland, Bulgarien og Spanien for at løse asylstrid før EU-topmøde. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræftede mødet i går på Twitter og ifølge flere aviser skrev Juncker: "Jeg indkalder til et uformelt arbejdsmøde om migration og asylspørgsmål i Bruxelles søndag.” Jyllands-Posten skriver, at EU's regeringschefer skal finde en løsning på, hvordan migranter i fremtiden skal håndteres og eventuelt fordeles solidarisk på et topmøde i næste uge. Østeuropæiske lande som Ungarn, Polen og Tjekkiet er fortsat massivt imod tvungen omfordeling af migranter, men set med officielle fransktyske øjne skal landene holde sammen. ”Frankrig og Tyskland er enige om at forfølge europæiske løsninger, som i dag er mere vigtige end nogensinde. Unilaterale, ukoordinerede handlinger vil splitte Europa, dele dets folk og true Schengen (de åbne grænser, red). Hvis medlemslandene begynder at handle ensidigt, vil det betyde en samlet stigning af migranter til Europa,” står der i Meseberg-deklarationen ifølge Jyllands-Posten. Berlingske skriver, at migranterne vælter ind i Spanien. Da Italiens nye regering havde nægtet at tage imod redningsskibet L'Aquarius, tilbød Spanien at stille sikker havn, hvilket i første omgang forhindrede en åben konflikt om EU’s skrøbelige asylsystem. ”Efter måneders og års forgæves venten i Libyen, Tunesien og Algeriet søger tusindvis vestpå. De er desperate og klar til at gøre forsøget på at nå til Europa for enhver pris,” siger Luis Cuenca fra Røde Kors i den sydspanske by Tarifa til avisen La Vanguardia ifølge Berlingske. Flere ser stigningen som del af et større mønster og advarer om, at der er ved at opstå et nyt brændpunkt i Europas migrationskrise. Groft Sagt i Berlingske skriver: ”Et redningsfartøj med 629 nødstedte migranter har udstillet EU's indre splid om de ydre grænser og resulteret i et gigantisk skænderi mellem udvalgte medlemslande. EU-Kommissionen foreslår, at beskyttelse af grænserne og forhindring af illegal migration skal fylde meget mere og foreslår en tredobling af budgettet til sikring af grænserne. Danske Europa-parlamentarikere mener, at initiativet er fremragende og et godt skridt på vejen. Groft sagt er desværre lidt mere jordbunden. Hvordan skal en bedre sikring af grænserne beskytte mod illegal migration, når det betyder, at der vil blive reddet flere nødstedte? Det er absolut godt at redde nødstedte mennesker, men med mindre man straks returnerer dem til, hvor de kommer fra, hvad er så fidusen?” Jyllands-Posten skriver, at lederen af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, Henrik Breitenbauch, mener, at mest mulig fokus må ligge på grænserne, for falder de, så falder Europa. ”Vi skal begynde at tænke på at redde os selv, før vi redder andre,” fastslår Breitenbauch og fortsætter: ”Dels er vores evne til at fikse problemerne syd og sydøst for Europa mindre, end vi tror, dels er en europæisk politik for europæerne det mest oplagte - banale, men alligevel provokerende - samlingspunkt for europæisk enhed.” En analyse på Altinget skriver blandt andet: ”På mange måder bliver det lidt af et skæbne-topmøde, når de europæiske ledere stimler sammen i Bruxelles i næste uge. Der er lammelse i forhandlingerne om Brexit, handelskrigen med USA er ved at være en realitet, sammenstødene om EU's fremtidige pengekasse lurer, og der er usikkerhed om euroens fremtid. [...] Tysklands forbundskansler, EU's normalt så stensikre grundpille Angela Merkel, kæmper for sit politiske liv i de her dage. Den tyske debat om flygtninge og indvandrere er nemlig ved at løbe løbsk - og derfor kommer Merkel til Bruxelles med et usædvanligt stort behov for løsninger på problemerne med EU's fælles asylpolitik. Desværre for hende er der bare ikke ret meget, der tyder på, at kansleren kan finde de løsninger i Bruxelles. [...] Det bliver ikke et topmøde om vedtagelse af en ny fælles asylpolitik for Den Europæiske Union. Faktisk kunne det i stedet blive topmødet, hvor den tanke bliver slået ihjel.”
Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T. Metro, s. 7; BT, s. 5, Jyllands-Posten, s. 10, Berlingske, s. 13, 31, Altinget (21.06.2018)

Prioritede historier

Kontroversiel lov næsten i mål
Et flertal i retsudvalget i EU-Parlamentet giver opbakning til EU’s copyrightreform trods kritik. Det skriver flere aviser om i dag. Reformen er allerede er godkendt af Ministerrådet i EU, som ønsker at gå ind i kampen om kunstneres rettigheder på internettet. Internetaktivister kalder copyrightloven dødsstødet for blandt andet populære satiriske billeder - såkaldte memes - og ytringsfriheden og der er også opbakning fra World Wide Webs opfinder, britiske Tim Bernes-Lee, som i sidste uge gik sammen med over 70 af internettets 'originale arkitekter og pionerer' om et åbent brev til formanden af parlamentet, Antonio Tajani. Det er Rådet og medlemslandene, der skal afgøre, hvordan copyrightloven rent teknisk skal gribes an. I en kronik i Jyllands-Posten skriver Anders Lassen, administrerende direktør i Koda og formand for GESAC, blandt andet: ” Linkskat og ”censurmaskiner”. Debatten raser lige nu på internettet om EU-Kommissionens forslag til reform af ophavsretten. Kritikere kalder lovforslaget for det største indgreb mod ytringsfriheden siden 1945, og EU-politikere modtager i disse dage tusindvis af (mærkelig nok enslydende) e-mails med protester mod loven. [...] Og hvem vil det gå ud over, hvis EU-forslaget falder? Det vil i høj grad gå ud over kunstnerne: Over 30.000 kunstnere fra hele Europa har skrevet under på et brev til EU med støtte til forslaget. Kunstnere, der hver dag udfordrer magthaverne og rykker grænserne med deres kunst - takket være ytringsfriheden.”
Politiken, s. 2; B.T. Metro, s. 12, Jyllands-Posten, s. 23, Altinget (21.06.2018)

EU indfører told på USA-varer
Flere aviser skriver i dag, at onsdag traf EU-Kommissionen en formel beslutning om at indføre straftold på amerikanske varer for 2,8 milliarder euro. Ifølge Jyllands-Posten oplyser Daniel Rosario, EU-Kommissionens talsmand i handelsspørgsmål, på Twitter, at tolden er et svar på den amerikanske straftold på europæisk aluminium og stål og tolden træder i kraft den 22. juni. Politiken skriver, at EU-kommissær Cecilia Malmström henviser til de internationale handelsregler i WTO, som man ikke kan overtræde ”uden en reaktion fra vores side”. ”Det er unødvendigt at sige, men hvis USA fjerner tarifferne, så vil disse tiltag også blive fjernet,” siger handelskommissæren i følge flere af dagens aviser.
Jyllands-Posten, s. 9; Politiken, s. 7, B.T. Metro, s. 6, Ekstra Bladet, s. 13; Børsen, s. 24 (21.06.2018)

Det digitale indre marked

Ny aftale sikrer frie datastrømme på tværs af EU
I de sene aftentimer tirsdag blev EU's parter enige om en aftale, som skal sikre frie datastrømme på tværs af de europæiske grænser. "Datalokaliseringskrav er et udtryk for en protektionisme, som der ikke er plads til på fælles marked. Efter at have sikret den frie bevægelighed for mennesker, varer, service og kapital, er det næste skridt at sikre et frit flow af ikke-personlige data, som skal fremme teknologisk innovation og nye forretningsmodeller på tværs af Europa," siger vicepræsident for EU's Digital Single Market, Andrus Ansip. Dansk Erhverv er også begejstrede over aftalen. "Den nye forordning fjerner barrierer og booster dermed markedet for både brugere og udbydere af cloudservices. Dataprotektionismen er stigende globalt, og antallet af datalokaliseringskrav, også internt i EU, har været stigende over de senere år, og de har medført barrierer i det indre marked," siger chefkonsulent Poul Noer, Dansk Erhverv.
Altinget (21.06.2018)

Handel

USA selv skyld i det enorme underskud på handel
Berlingske skriver, at flere økonomer fremhæver, at det store amerikanske handelsunderskud ikke skyldes uretfærdig verdenshandel. Præsident Trump har et helt skævt fokus, da USA er det land i OECD, der eksporterer mindst, målt i forhold til landets størrelse. ”Importtold for at redde betalingsbalancen er den forkerte vej at gå for amerikanerne. Løsningen for USA er ikke at importere mindre. I stedet skal de eksportere mere,” siger cheføkonom i Jyske, Bank Niels Rønholt, og fortsætter: ”Det koster på velstanden i USA, når Trump kommer med sine toldsatser. Nogle enkelte amerikanerne får deres job igen, men priserne stiger, og de øvrige virksomheder bliver mindre konkurrencedygtige. USA er en meget lukket økonomi. Det er for så vidt naturligt, når man tænker på landets størrelse. Men det vil være gavnligt for landet at fokusere mere eksporten.”
Berlingske, s. 12-13 (21.06.2018)

Institutionelle anliggender

EU bekymret for Brexit-forhandlinger
The Independent skriver ifølge Børsen, at lækkede dokumenter vil få EU-ledere til at ringe med alarmklokkerne grundet manglende fremskridt i Brexit-forhandlingerne, og de vil samtidig opstille beredskabsplaner, hvis Storbritannien skulle forlade EU uden en aftale. I næste uge skal de 27 resterende regeringsledere for EU-medlemslandene holde møde uden den britiske premierminister, Theresa May, for at diskutere forhandlingsfremgangen. Et udkast til Det Europæiske Råds konklusion opfordrer medlemslande af EU og investorer til at være på vagt og forberede sig på ethvert muligt udfald.
Børsen, s. 24 (21.06.2018)

Indvandring og klima vil dominere EP-valget
I et debatindlæg på Altinget skriver Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, EPP-Gruppen: ”Vi nærmer os sidste sving i opløbskampen til valget til Europa-Parlamentet i 2019. Der er nok af udfordringer at tage fat på for Europa - og hermed også Danmark. Europas skæbne står og falder med evnen til at håndtere to helt store udfordringer: indvandring og klima. Temaer der, i min optik, kun kan løses ved en koordineret indsats. [...] Europa hverken kan eller skal modtage millioner efter millioner mennesker de kommende år. Det kræver en indsats både inden for EU's grænser såvel som en behørigt sikret ydre europæisk grænse, uanset hvad omkostningerne er. Og det kræver en kæmpe indsats at få disse mennesker til at blive i de områder, de kommer fra, og dér hjælpe dem til at klare sig selv. [...] Jeg har tiltro til, at vælgerne godt kan gennemskue de populistiske og nationalistiske budskaber, som forventeligt vil præge debatterne. Det er vigtigt for mig at slå fast, at man ikke må ty til den lette løsning og lette ben på EU, hverken i disse to spørgsmål eller generelt. EU kan ingenting, hvis medlemslandenes stats- og regeringsledere ikke kan blive enige.”
Altinget (21.06.2018)

”Vi sparker bare dåsen ned ad vejen”
I dag skal Grækenlands regering forhandle afslutningen på den sidste af i alt tre redningspakker på plads med eurozonens finansministre, så landet kan modtage de resterende godt ti milliarder euro, der er blevet stillet i udsigt. ”Forestillingen om en 'clean exit' er en iscenesat fortælling, der er opbygget af både den græske regering og EU-Kommissionen,” siger Jens Bastian, som i 2011-2013 var medlem af EU-Kommissionens Task Force for Greece, og han har i 17 år boet i Grækenland, hvor han i dag er økonom og rådgiver ved tænketanken ELIAMEP. Han fortsætter: ”At det ikke er politisk virkelighed, ser man blandt andet i den indskrænkede skattepolitiske selvstændighed, som Grækenland fortsat vil have.” Jens Bastian påpeger desuden, at Grækenland har EU's højeste arbejdsløshed på over 20 procent. ”Eurozonen har i de forgangne år vist et stort mål af fleksibilitet og ukonventionelle løsninger. Det gælder både over for lande som Frankrig, Italien, Cypern, Irland og Portugal i forhold til gældskriterierne, men det gælder også ECB, der i sin redningspolitik er gået langt ud over sit mandat. Vi har altså ikke et problem med fleksibiliteten i eurozonen, men et problem med, at visse lande i eurozonen dikterer andre lande betingelser, som de ikke kan opfylde,” siger Jens Bastian.
Information, s. 7, 8-9 (21.06.2018)

Interne anliggender

Socialdemokratisk sludder om Venstres europapolitik
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet (V), blandt andet: ”Socialdemokratiets Jeppe Kofod kritiserer i JP 17/6 Venstres EU-politik. Men det må være ren og skær polemik, for Venstre har en fast EU-kurs. I modsætning til Socialdemokratiet, som kører zigzag i et desperat forsøg på stemmefiskeri frem mod næste EP-valg. For Venstre er kernen af EU-samarbejdet stadig EU'sindre marked, og det er her, vi lægger en stor del af vores kræfter. [...] Venstre arbejder for rimelighed i EU-samarbejdet. Vi kæmper for at få danske borgerlige synspunkter igennem omkring eksempelvis indeksering af velfærdsydelser. En dagsorden, Socialdemokratiet gav op over for, sidst partiet var i regering, og som har splittet de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet. Vi er ikke kommet i mål, men vi kæmper fortsat for sagen. Vi arbejder for at sikre EU's ydre grænser, opruste den fælles indsats og bremse tilgangen af migranter til EU. Vi arbejder for den grønne omstilling i EU. Regeringen kæmpede så sent som i sidste uge for et så højt et mål for vedvarende energi i EU, som det var muligt at skabe enighed om blandt EU-landene.”
Jyllands-Posten, s. 22 (21.06.2018)

Klima

Nyt mål for energibesparelser i EU
Tirsdag aften blev forhandlerne enige om at opdatere EU's energieffektivitetsdirektiv, så man nu stiler efter et mål på 32,5 procent i 2030. Aftalen glæder EU's klimakommissær, Miguel Arias Cañete. ”Det er et stort skridt for Europas energiuafhængighed. Store dele af vores udgifter til fossile brændsler bliver nu i stedet investeret i mere effektive bygninger, produktion og transport. Det nye mål på 32,5 procent vil booste konkurrenceevnen, skabe job, give lavere energiregninger, hjælpe i kampen mod energifattigdomog forbedre luftkvaliteten," siger han i en pressemeddelelse ifølge Altinget. I et debatindlæg på Altinget skriver Søren Dyck-Madsen, klima-, energi- og bygningskonsulent i Det Økologiske Råd, blandt andet: ”Energibesparelser er et effektivt og billigt virkemiddel for at gennemføre en omkostningseffektiv omstilling af Danmarks energisystem til vedvarende energi. Dette var grundlaget for vedtagelsen af Energieffektivitetsdirektivet under det danske formandskab for EU i 2012. [...] Ideen med Energieffektiviseringsdirektivet er, at det skal understøtte nye og additionelle energibesparelser som omkostningseffektivt virkemiddel i EU's arbejde for at omstille energisektoren og forbedre klimaproblemerne. Regeringen forsøger derimod modsat tidligere år at undgå at fortsætte den hidtidige gode indsats for reelle energibesparelser fra 2021. Den foreslår således, at Danmark skal "opfylde" størstedelen af sin energispareforpligtelse ved simpelthen at indmelde til EU, at de relativt høje eksisterende energiafgifter for især husholdningerne vil sikre energieffektivitet. [...] I stedet for at prøve at snyde sig udenom vil det klæde den danske regering at gå forrest med stærke ambitioner for at gennemføre faktiske energibesparelser både i industrien og i de danske bygninger, hvor der fortsat er store potentialer for energieffektiviseringer.”
Altinget (21.06.2018)

Konkurrence

Luxembourg gav ulovlig skattefordel
Børsen skriver, at EU-Kommissionen har slået fast i en ny afgørelse, at Luxembourg igennem et årti gav det franske energiselskab Engie gunstige vilkår, og derfor skal Luxembourg indkræve 120 millioner euro i skat fra selskabet. Ifølge Margrethe Vestager gav Engie langt mindre skat end andre selskaber i Luxembourg, hvorfor aftalen gav Engie en ulovlig fordel.
Børsen, s. 24 (21.06.2018)

Retlige anliggender

Offentlige kontrakter skal overholde EU’s grundprincipper
I en ny afgørelse fastslår EU-Domstolen, at en offentlig myndighed skal overholde de EU-retlige grundprincipper om ligebehandling, gennemsigtighed og diskriminationsforbud, når aftalen har en klar grænseoverskridende karakter. EU-Domstolen fremhævede en række momenter, som den nationale domstol kunne inddrage i bedømmelsen af, om aftalen havde en grænseoverskridende karakter, herunder aftalens værdi, stedet for arbejdernes udførelse samt kontraktens og sundhedsydelsernes særlige tekniske egenskaber.
Jyllands-Posten, s. 16 (21.06.2018)