Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information21 November 2019Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 21. november

Tophistorier

Uafgjort i den første duel mellem Johnson og Corbyn
Om tre uger går briterne til det valg, der kaldes det vigtigste i nyere tid og den første tv-duel mellem den britiske premierminister Boris Johnson og Labourleder Jeremy Corbyn gav et fingerpeg om strategien. Tirsdag aften under en direkte tv-debat forsøgte den britiske premierminister Boris Johnson konstant at dreje debatten ind på Brexit, som han ved, er Labours ømme punkt. Flere af dagens aviser skriver, at ifølge en Yougov-undersøgelse, som Sky News offentliggjorde efter debatten, mente 51 procent af seerne, at Boris Johnson klarede sig bedst, mens 49 procent mente, at æren tilfaldt Labours Jeremy Corbyn. Kristeligt Dagblad skriver, at hele ni gange gled Labourlederen af på spørgsmålet om, hvad han ville stemme i en eventuel ny folkeafstemning. I stedet gentog han, at Labour vil forhandle en ny aftale med EU på plads, for derefter at sende den ud i en folkeafstemning. Jyllands-Posten skriver, at Boris Johnson adskillige gange fik nævnt det konservative slogan "Let's get Brexit done", men til trods for at Brexit er Corbyns akilleshæl, kunne han også slå tilbage. Når - eller hvis - briterne forlader EU, skal landet indgå handelsaftaler blandt andet med USA og Corbyn har flere gange sagt, at det betyder, at amerikanerne får adgang til det britiske sundhedsvæsen, NHS. Under debatten hev han pludselig dokumenter frem, han havde fået via en aktindsigt, der ifølge Labour-lederen viste, at der foregår hemmelige forhandlinger mellem Storbritannien og USA, og at ”det, vi ved, er, at Mr. Johnson har haft en række hemmelige møder med USA, hvor der bliver foreslået at åbne for vores sundhedssektor for amerikanske firmaer”. Boris Johnson afviste det fnysende og kaldte det ”fuldstændigt usandt”.

Berlingske bringer en analyse af Brexit-korrespondent Uffe Taudal. Han skriver blandt andet: ”Endelig fik briterne en direkte valgduel på TV mellem de to kandidater til at blive ny britisk premierminister. Premierminister David Cameron afviste det op til valget i 2015. Premierminister Theresa May ville ikke op til valget i 2017. Men premierminister Boris Johnson stillede tirsdag aften op til debat med Labour-lederen, Jeremy Corbyn. Boris Johnson kunne ikke andet. Er der noget, som den konservative leder slet ikke må i denne valgkamp, så er det at virke bange for sin udfordrer. […] BBCs udenrigspolitiske redaktør, Laura Kuenssberg, hæftede sig efter debatten i sin valgblog ved, at de britiske vælgere får tilbudt to skarpt adskilte politiske retninger med Boris Johnsons løfter om en hård Brexit-kurs og Jeremy Corbyns bud på et socialistisk Storbritannien: ”Landet står over for et valg mellem to fundamentalt forskellige retninger. Men det, der også var slående i Salford, hvor debatten foregik, var, at publikum ikke holdt sig tilbage fra at grine af begge kandidaters erklæringer.” Så der står briterne nøjagtig tre uger inden parlamentsvalget 12. december. Befolkningen synes fortsat splittet midt over i spørgsmålet om Brexit. Og til valget kan de vælge mellem to kandidater til premierministerposten, der mest gør sig bemærket ved deres modstanderes totale mistro til deres karakter.
Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 10 (21.11.2019)

Trumps EU-ambassadør afgav en belastende forklaring i Kongressen
Flere af dagens aviser skriver, at som forventet blev EU-ambassadør Gordon Sondlands høring i Kongressen belastende for Donald Trump. Gordon Sondland lagde alle kortene på bordet i sin detaljerede gennemgang af forløbet, der strakte sig fra maj til september i år. Ambassadøren fortalte blandt andet, at det var præsidenten selv, der orkestrerede bestræbelserne på at presse Ukraine til at påbegynde undersøgelser, der kunne skade præsident Trumps hjemlige politiske rivaler, og han mente, at alle væsentlige figurer i administrationen vidste, hvad der foregik. ”Vi fulgte ordrerne fra præsidenten,” sagde Sondland ifølge Kristeligt Dagblad og Politiken. Det var noget andre toner, der lød fra Trump efter Sondlands optræden: ”Jeg kender ham ikke særlig godt. Jeg har ikke talt meget med ham,” sagde han ifølge Jyllands-Posten og Politiken. Den seneste uges vidneudsagn på direkte tv, som kommer efter halvanden måneds lukkede høringer, har ikke givet noget flatterende indtryk af Sondlands bestræbelser på de bonede gulve. ”Vidneudsagn tegner et portræt af Sondland som en løs kanon, der arbejdede under for rammerne af amerikansk udenrigspolitik og pralede af sin adgang til Trump, men var under mistanke, hvad angår hvor meget han egentlig kunne levere,” lyder det hos Bloomberg ifølge Jyllands-Posten.

Berlingske bringer en analyse af korrespondent Michael Bjerre. Han skriver blandt andet: ”Gordon Sondland, præsidentens egen mand, lagde med giftig høring grundstenene til en mulig rigsretsag, der tegner sig med større og større sandsynlighed. Han var Donald Trumps stordonor og egen opfindelse som EU-ambassadør, og lige til det sidste var der spænding om, hvorvidt Gordon Sondland under sin kongreshøring i går ville agere beskyttende bolværk omkring sin præsident eller bare fortælle sandheden. Han gjorde det sidste, og dermed lagde han en bombe under Trumps præsidentskab. Sondlands vidneudsagn om Trump vil uden tvivl komme til at danne ramme om den mulige rigsret, som Demokraterne i Repræsentanternes Hus med nu endnu større sandsynlighed vil rejse. […] Spekulationerne går allerede på, om Trump vil kaste Giuliani ”under bussen” og anklage sin personlige advokat for på egen hånd at have handlet uden grønt lys fra præsidenten. For stort set alle vidner har udpeget Rudy Giuliani som den centrale mellemmand i et lyssky arrangement. Men det synes samtidig at kunne blive en farlig strategi for præsidenten at underløbe Giuliani, der trofast har bakket sin ven Trump op. Og da The Guardian for nylig i et interview spurgte Giuliani til netop et sådan scenarie, påpegede advokaten, at han var overbevist om, at præsidenten ville forblive loyal og ikke ofre ham for at redde sig selv. […] Det åbne spørgsmål er, om Giuliani også joker i tilfælde af, at Trump i sin pressede situation rent faktisk bruger ham som syndebuk. Sådan som Trump tidligere har gjort med nære allierede, når han blev presset.”
Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 7; B.T., s. 10; B.T. Metro, s. 10 (21.11.2019)

Prioritede historier

Ny EU-præsident mødes med statsministeren
Børsen og B.T. Metro skriver, at i en pressemeddelelse oplyser Statsministeriet, at den kommende formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, gæster Danmark og han skal mødes med statsminister Mette Frederiksen (S) fredag. ”Jeg ser frem til mødet med den kommende formand, som vil sidde for bordenden af møderne i Det Europæiske Råd de kommende fem år. Vi har meget at tale om. Vi skal levere klare resultater på de store udfordringer, der optager borgerne på tværs af de europæiske lande. Det handler blandt andet om klima, migration, bekæmpelse af skatteunddragelse og social dumping. Det er langt fra simple problemstillinger, og i Det Europæiske Råd har vi et særligt ansvar for at sikre, at vi når frem til de rigtige løsninger. Det ser jeg frem til at drøfte med Michel,” skriver statsminister Mette Frederiksen i meddelelsen ifølge B.T. Metro.<br /><br />
B.T. Metro, s. 12. Børsen, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 3 (21.11.2019)

Trump tøver til glæde for det europæiske erhvervsliv
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”Det tyder ikke på, at der kommer amerikansk straftold på europæiske biler i denne omgang. Dermed slipper både europæisk erhvervsliv og den amerikanske økonomi for en potentielt ødelæggende handelskrig. […] Deadlinen for beslutningen blev sat i maj, hvor Donald Trump gav handelsrepræsentant Robert Lighthizer 180 dage til at opnå en ”frivillig” aftale om eksportbegrænsning fra EU og Japan. EU har blankt afvist en sådan eksportbegrænsning, men Japan indgik i september en begrænset handelsaftale med USA, der giver bedre adgang til det japanske marked for amerikanske landbrugsprodukter. […] Der har de seneste uger været positive signaler fra Washington om handelsforhandlingerne med EU, herunder fra erhvervsminister Wilbur Ross, der til Bloomberg udtalte, at ”vi har gode forhandlinger med vores europæiske venner”. […] EU er USAs største handelspartner, og en åben handelskrig midt i et valgår vil ikke kun ramme europæisk, men også amerikansk økonomi. Dertil kommer, at en handelskrig med EU meget vel vil kunne få en forenet Kongres i Washington til at fratage præsidenten magten til at bruge klausulen om national sikkerhed til at starte handelskrige uden Kongressens eksplicitte godkendelse. Det vil også være en politisk ydmygelse for præsident Trump. Europæiske bilproducenter har dermed nok fået et pusterum, der varer indtil efter det amerikanske præsidentvalg i november næste år.”
Berlingske, s. 9 (21.11.2019)

Danmark stemmer nej til næste års EU-budget
Sent mandag aften blev EU's medlemslande, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen enige om en budgetaftale for 2020, men nu har den danske regering sat handling bag kritikken og valgt at stemme imod Unionens budget for 2020. "Regeringen er positivt stillet over for, at der i budgetaftalen er foretaget væsentlige opprioriteringer af indsatser mod klimaforandringer og forskningsområdet. Regeringen har dog stemt imod aftalen for EU's budget for 2020 i Rådet, idet der i aftalen er tale om et forpligtelsesniveau, der ligger væsentligt over Kommissions forslag for 2020 af 5. juni 2019," skriver regeringen i et notat til Folketingets Europaudvalg ifølge Altinget. På Christiansborg bliver regeringens kurs mødt med en hård kritik fra regeringens største støtteparti, Radikale, da de synes, det er direkte uansvarligt at stemme imod EU-budgettet. "Jeg har meget vanskeligt ved at se, hvorfor man stemmer nej," siger Jens Rohde, der er Radikales EU-ordfører og fortsætter: "Aftalen om 2020-budgettet holder sig helt inde for de rammer og ni grundprincipper, som den tidligere S-regering selv var med til at vedtage i 2013, da det langsigtede budget for 2014-2020 blev forhandlet på plads. Regeringen løber dermed fra den økonomiske ramme, som Socialdemokratiet selv var ansvarlig for." Hos Venstre bakker man op om regeringens beslutning, men Morten Løkkegaard, formand for Venstres gruppe i Europa-Parlamentet, giver ikke meget for argumentet med de stigende administrationsudgifter. "Den administrationsdiskussion er lidt pjattet. Selvfølgelig skal man fastholde udgifterne på et fornuftigt niveau, men det er ikke det, der gør forskellen i budgettet. Så hele den lettere populistiske tilgang køber vi ikke ind på," siger Morten Løkkegaard. Det danske nej spænder dog ikke ben for budgettet, da det allerede er vedtaget af et flertal af medlemslandene. Onsdag i næste uge skal det så til afstemning i Europa-Parlamentet.
Altinget (21.11.2019)

Tysklands plan for et nyt europæisk asylsystem
Europa søger at opbygge et nyt asylsystem og både den konservative tyske indenrigsminister Horst Seehofer og den socialdemokratiske danske udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye beskriver det europæiske asylsystem som kaput. To regeringer, den danske og den tyske, rejser rundt med hver sit forslag, men i dag mødes de i Berlin. Den danske minister fastholder, at det er vigtigt at placere asylbehandlingen uden for Europa, og vil diskutere spørgsmålet med sin sydtyske kollega. ”Så længe man har asylsagsbehandlingen inden for Europas grænser, så sidder vi også med den grundlæggende udfordring, at dem, der får afslag på asyl, ikke altid gider forlade Europas område, og at hele incitamentet til at sætte sig i bevægelse og bruge menneskesmuglere fortsat vil være der. Det er jo nogle af de spørgsmål, vi blandt andet vil stille tyskerne, men også andre, der kommer med lignende tanker,” siger Mattias Tesfaye ifølge Politiken. Mens den danske regering taler om mange mindre skridt, har Horst Seehofer en ambitiøs tidsplan, han vil nemlig gerne have et nyt system vedtaget allerede i andet halvår af 2020, hvor Tyskland har EU-formandskabet. For Angela Merkel vil det være et historisk punktum, hvis hun kan skabe et tysk-europæisk kompromis, der forbinder Europas humanisme med det udbredte krav om at få mere kontrol med immigrationen og i spidsen for EU-Kommissionen sidder hendes partifælle og landsmand Ursula von der Leyen. Inden så længe forventes det, at von der Leyen fremlægger EU-Kommissionens udspil.
Politiken, s. 10 (21.11.2019)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Danmark kan stå uden arktisk forskningsskib om fire år
Danmarks eneste oceangående og isforstærkede havforskningsskib, Dana IV, skal skrottes senest i 2023 og da der endnu ikke er afsat offentlige penge til medfinansiering af et nyt skib, kan det betyde, at danske havforskere risikere ikke at kunne tage på togter i Nordsøen, Nordatlanten og Arktis om mindre end fire år. Usikkerheden har fået DTU til at kigge på design af et mindre skib, så universitetet er i stand til fortsat at løse de monitoreringsopgaver, som man udfører for EU-Kommissionen i de nordeuropæiske farvande og Nordatlanten. Formanden for Dansk Center for Havforskning, professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet, mener dog, at det kan få vidtrækkende konsekvenser. "Hvis DTU bliver presset ud i at købe et skib, der kun kan bruges til fiskemonitorering, så er det der, vi stopper med dansk havforskning. For jeg kan ikke se Danmark med både det skib og et fuldt udrustet havforskningsskib," siger Katherine Richardson.
Altinget (21.11.2019)

Handel

Svensk storbank under anklage for at have hjulpet våbenproducent
USA og EU har indført sanktioner mod Rusland på grund af situationen i Ukraine, men det har nu fået den svenske storbank Swedbank i klemme. Svenske SVT Nyheter har rapporteret, at Swedbank skal have bistået majoritetsaktionæren i den russiske våbenproducent Kalashnikov, Iskander Makhmudov, med at overføre en million euro til sin amerikanske partner, der ejer Kalashnikov USA, til trods for at både USA og EU forbyder handel mellem de to selskaber. Berlingske skriver, at hverken Kalashnikov i Rusland eller USA vil kommentere sagen.
Berlingske, s. 2 (21.11.2019)

Institutionelle anliggender

Donald Tusk er ny formand for Europas konservative
For Donald Tusk er det snart slut med at være formand for Det Europæiske Råd, men onsdag blev han udnævnt som efterfølgeren til Joseph Daul, der er den nuværende formand for partiorganisationen European Peoples Party (EPP). EPP er en forsamling af Europas konservative og kristendemokratiske partier og Donald Tusk var den eneste opstillede kandidat til posten. "Kære Joseph. Det bliver meget svært at erstatte dig, du har gjort et fremragende arbejde. Du gav os en følelse af sikkerhed og du gav betydning til vores handlinger. Du var en sand leder af vores fællesskab. Da jeg er den eneste kandidat, vil jeg ikke lade som om, jeg står i spidsen for en valgkampagne, hvilket ville tvinge mig til at fremlægge min mening om alle emner og svare præcist efter alles forventninger fra en lang ønskeseddel. Lad os alle stå stærk på denne meget vigtige politiske slagmark. Hvor der på den ene side står partier af uansvarlig populisme, og på den anden side vores parti af ansvarlig popularitet. Jeg er klar til at kæmpe, og det håber jeg også I er," sagde Tusk ifølge Altinget.
Altinget (21.11.2019)

EU’s vækst er truet
B.T. skriver, at en af konklusionerne i EU-Kommissionens anbefalinger til EU-landenes nationale budgetter onsdag, er, at global usikkerhed sløver eurozonens økonomiske vækst i 2020. På baggrund af budgetterne for 2020 ses en vækst i eurozonens bruttonationalprodukt (bnp) på 1,2 procent i 2020, hvilket til sammenligning var på 1,9 procent i 2018.
B.T., s. 8 (21.11.2019)

Interne anliggender

Løkkegaards tilgang til EU er lalleglad og ukonkret
Berlingske bringer en kommentar af Christel Schaldemose, Niels Fuglsang og Marianne Vind, som alle er medlemmer af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. De skriver blandt andet: ”Mens Venstres egen formand holder sig til brede, ukonkrete formuleringer om EU, påstod Morten Løkkegaard 15. november, at Socialdemokratiet mangler en vision for Europa. Løkkegaard angriber vores modstand mod et voksende budget, men erklærer sig dog enig i, at budgettet ikke må vokse. Vi minder gerne Løkkegaard om vores EU-politik. Samtidig kunne vi godt tænke os at høre Venstres. […] Løkkegaard påstår fejlagtigt, at vi puster til danskernes EU-skepsis, når vi insisterer på at gå både kritisk og konstruktivt til EU. Man kan godt bakke op om EU-samarbejdet, uden at man nødvendigvis knuselsker alt, der bærer 12 gule stjerner på en blå baggrund. Derfor afgav vi rigtigt nok en blank stemme til parlamentets ønskeliste for EUs syv-årige budget. […] Venstres nye formand er svær at vride konkret EU-politik ud af. På Venstres landsmøde holdt Jakob Ellemann-Jensen sig til generel opbakning til det europæiske projekt. På Twitter var han lige ved at blive konkret 17. oktober. Han skrev, at han er ”lodret uenig” i et interview, hvor statsministeren bl.a. præsenterede sit mål om at holde budgettet i ro. Ellemann-Jensen uddybede dog aldrig, hvori uenigheden bestod. Gik den på, at budgettet skal holdes i ro? I så fald går Ellemann-Jensen og Løkkegaard direkte imod Venstres EU-linje på budgetspørgsmål gennem de seneste fem år, og så skylder Venstre at fortælle det åbent og ærligt. Eller begrænser kritikken sig til ordvalg og retorik? Så gør de EU-debatten en kæmpe bjørnetjeneste ved at reducere uenighed til et spørgsmål om ord og ikke politik. Vi må på én gang kunne gå ind for EU-samarbejdet og kritisere det konstruktivt. Venstres EU-tilgang er både lalleglad og ukonkret, og det er hverken godt for EU eller for danskerne.”
Berlingske, s. 27 (21.11.2019)

Klima

EU skal bruge et mærke for klimabelastning på fødevarer
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af statskundskabsstuderende Sofie Hvemon. Hun skriver blandt andet: ”EU bør indføre et frivilligt klimamærke på fødevarer, hvor produktets klimabelastning fremgår. Mærket vil skabe større klimabevidsthed hos forbrugere og virksomheder og vil dermed være et skridt i den bæredygtige retning. Lige nu er fødevareområdet mildest talt en klimajungle at finde rundt i: Er en konventionel tomat dyrket i Spanien mere klimavenlig end en økologisk tomat dyrket i Danmark? Er det mere CO2-belastende at spise gul ost end kylling? Passer det, at smør udleder 10 gange så meget CO2 som margarine? Produktion og forbrug af fødevarer udgør mellem 22-31 pct. af EU-medlemslandenes samlede udledninger af drivhusgasser. Vi kan altså mindske udledningen markant ved at ændre kostvaner. […] Vi har altså brug for en fælles "klima-regnemaskine" i hele EU, så vi rent faktisk kan sammenligne fødevarers klimaaftryk. Derfor skal EU i spil. Danmark kan ikke løfte opgaven alene. ”
Jyllands-Posten, s. 24 (21.11.2019)

Sløve politikere og ESG-debat gør livet svært for investorer
En ny analyse fra storbanken BNY Mellon og tænketanken Create Research fastslår, at det er kompliceret at investere i den grønne omstilling. 57 procent af de adspurgte investorer svarer, at de ser klimaforandringer som både en risiko og en mulighed, mens over en tredjedel – 36 procent - udelukkende ser klimaforandringer som en risiko. “Det er rigtigt, at det er gået lige lovlig langsomt, og investorerne venter på, at især EU kommer med et samlet udspil,” skriver chef for ESG Jan Kæraa Rasmussen i en mail til Børsen.
Børsen, s. 12 (21.11.2019)

Migration

Østafrikanske migranter havner i torturlejre i Yemen
I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondent Eva Plesner blandt andet: ”Titusindvis af østafrikanske migranter vælger en mere ukendt, men mindst lige så farlig rute ud af fattigdommen end dén over Middelhavet til Europa. De krydser Adengolfen til det krigsplagede Yemen, men kun de færreste når målet; arbejde i Saudi-Arabien. […] For østafrikanske migranter findes der to hovedruter ud af desperation og fattigdom. Den ene går via Libyen og Middelhavet til Europa. Men den er blevet næsten blokeret, efter at EU begyndte at betale den libyske kystvagt og lokale militser for at stoppe migranterne. I år har blot 56.000 krydset Middelhavet imod 370.000 i 2016. Den anden hovedrute er golfruten, som er langt mindre kendt og meget billigere. Den går fra Afrikas Horn via Djibouti (og i mindre omfang Somaliland) og Yemen til Saudi-Arabien. Og til trods for krig og en humanitær katastrofe i Yemen begiver i titusindvis af migranter sig hvert år af sted. […] Ifølge Human Rights Watch er store dele af fondsmidlerne fra Etiopiens internationale partnere, ikke mindst EU, øremærket til at håndtere migrationen på ruten fra Afrikas Horn til Europa og til at støtte etiopiske migranter, der bliver returneret fra Europa.”
Jyllands-Posten, s. 14-15 (21.11.2019)

Sikkerhedspolitik

Kendt Harvard-professor: EU bliver stærkere, når USA stopper med at sørge for europæernes sikkerhed
I sidste uge gæstede Harvardprofessor, Stephen M. Walt, Aarhus, hvor han holdt foredrag for de danske samfundsfaglærere i gymnasiet og gav interview til Altinget. I interviewet siger han blandt andet: "USA kommer i fremtiden til at ofre langt mindre strategisk opmærksomhed på Europa. Hvis ikke de trækker sig helt ud. Det vil jeg klart bifalde. Europa er fredeligt og succesfuldt, og derfor bør europæerne styrke de europæiske institutioner og overtage ansvaret for deres egen sikkerhed. Det er i øvrigt helt inden for Europas evner også rent økonomisk. USA har før været meget modvillige over for et rent europæisk forsvarssamarbejde, det bør vi holde op med nu," siger Stephen Walt til Altinget og fortsætter: ”Jeg vil vende det om og sige: Er det virkelig USA's ansvar og interesse at sørge for europæisk sikkerhedspolitik de næste 50 år? Mistror vi vores europæiske venner i sådan en grad, at vi mener, de ikke kan styre deres egen udenrigspolitik? Vil Frankrig og Tyskland vil blive rivaler og fjender? Det tror jeg ikke. Og selv hvis det gjorde - ville det så angå USA? Hverken de europæiske lande eller Rusland kan vokse sig så stor, at de kan true USA. […] EU er en usædvanlig konstruktion, ja, og den er lykkedes, delvist fordi den har eksisteret under en sikkerhedspolitisk paraply, som USA udspandt over kontinentet. Jeg mener også, man lavede geopolitiske fejl ved tage lidt for mange nye medlemmer ind, og funktionelle fejl med skabelsen af euroen. Men der er en lang række emner, som europæerne kan og bør arbejde sammen om inden for EU. Sikkerhedsmæssigt er der en række problemer, som man kun kan løse på et europæisk niveau. Migration er den helt åbenlyse problem, men det gælder også beskyttelsen af det indre marked, som er altafgørende for europæisk vækst. Det sidste vil Storbritannien opdage i det kommende årti, Brexit var en katastrofal beslutning. Men EU har frembragt ret effektive politiske institutioner til at håndtere europæiske problemer, som uanset hvad skulle løses med tværnationale aftaler. Som sagt, jeg tror, at EU vil styrkes over de næste 20-30 år.”
Altinget (21.11.2019)

Udenrigspolitik

Nyttige idioter forplumrer Hongkong-debatten
Jyllands-Posten bringer en kommentar af debatredaktør af Magnus Barsøe. Han skriver blandt andet: ”I disse timer nedkæmper en brutal politistyrke de sidste rester af en gruppe prodemokratiske studerende, der i fem dage har været spærret inde på et universitet i Hongkong. Med fuld støtte fra Kina har lokalt politi belejret over 1.000 desperate unge, hvis eneste krav er en ting: frihed. I Danmark har debatten om Hongkongs prodemokratiske optøjer fulgt et trist, men desværre velkendt mønster, når det drejer sig om Kina. Vores politikere vrider sig i hænderne og forbliver tavse af frygt for verdens anden supermagt. Samtidig får såkaldte Kinaeksperter frit spil til at turnere den kommunistiske propaganda i medierne. […] Heldigvis har opbakningen fra USA været tydelig. Ledende demokrater og republikanere har udtrykt støtte til demonstranternes ønsker om selvbestemmelse og opfordret myndighederne til at stoppe voldsspiralen. Senatet har netop enstemmigt vedtaget en resolution, der lægger maksimalt pres på Kina og Hongkong. EU og Danmark bør helt åbenlyst følge i fodsporet på vores allierede. Vi bør ignorere de kinesiske proselytter og give de prodemokratiske demonstranter vores klare støtte.”
Jyllands-Posten, s. 17 (21.11.2019)

Detaljer

Publikationsdato
21 November 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark