Torsdag den 22. august

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Boris Johnson spiller højt spil om Brexit
Flere aviser skriver i dag om mødet mellem den nyvalgte engelske premierminister, Boris Johnson, og den tyske forbundskansler Angela Merkel. Forud for mødet havde Johnson kridtet banen op i et fire sider langt brev til formanden for EU's Ministerråd, Donald Tusk. Brevet blev offentliggjort mandag aften, og i det meldte den engelske premierminister klart ud, at han mener, at backstop-aftalen om grænsen mellem Nordirland og Irland er ”antidemokratisk” og ”uforenelig med Storbritanniens suverænitet”, og hans mål er en genforhandling af skilsmisseaftalen mellem EU og Storbrittanien. Meningen med backstop-aftalen var at forhindre en hård grænse med kontrolposter mellem Irland og Nordirland. Grænsen skulle forblive åben, indtil EU og Storbritannien har indgået en eventuel handelsaftale, men den forhindrer samtidig Storbrittannien i at indgå handelsaftaler med andre lande. Johnson mener, at Storbritannien på den måde alligevel fastholdes i EU. Derfor er han klar til et hårdt Brexit uden aftale, hvis EU ikke vil fjerne backstop-aftalen. Hvorvidt Johnson bluffer eller rent faktisk er parat til at vende EU ryggen, spekulerer flere aviser og eksperter i. Kristeligt Dagblad har blandt andet talt med Tim Bale, professor i statskundskab ved Queen Mary Universitet i London, der giver denne analyse: "Det er svært at vide, om han seriøst tror på, at han kan få de andre 27 EU-lande til at blinke først ved at sætte hårdt mod hårdt. Eller om han mere er fokuseret på at overbevise det britiske folk om, at vi skal forlade EU uden en aftale, fordi resten af EU ikke er samarbejdsvillige. Og jeg ved ikke, hvad der sker". I Information skriver europakorrespondent Christian Bennike: ”På den ene side er uforudsigelighed og irrationalitet et kraftfuldt redskab i en politisk forhandling. Intet er farligere end at kæmpe imod en fjende, man ikke forstår”.

Efter mødet mellem Merkel og Johnson åbnede den tyske forbundskansler op for en mulig genforhandling af Brexit og backstop-aftalen. ”Det er tidligere blevet sagt, at vi formentlig vil finde en løsning i løbet af to år. Men vi kunne også finde en løsning i løbet af de næste 30 dage. Hvorfor ikke,” sagde forbundskansleren ifølge B.T. Metro, og Boris Johnson bekræfter, at han har fået 30 dage til at præsentere alternative forslag til den omstridte bagstopper. Både Børsen og Politiken påpeger, at tyskerne har et stort overskud på handelsbalancen i forhold til Storbritannien, og tysk bilindustri vil lide voldsomt under et hårdt Brexit. Det samme gælder for Frankrig, som har kommercielle hensyn og en fælles grænse med Storbritannien i Calais, de øvrige franske kanalhavne og Gare du Nord i Paris. På Altinget påpeger flere danske ambassadører også, at det er EU-familiens største militære magt, der siger farvel, og det udgør en sikkerhedsrisiko for EU. ”Det giver også et svækket EU, at Storbritannien forlader os. Det er trods alt verdens femtestørste økonomi. De er en atommagt og vel det eneste europæiske land med globale militære kapaciteter og en vis evne og vilje til at bruge dem. Det er et land med en stor og meget velfungerende udenrigstjeneste og efterretningstjeneste," pointerer Danmarks ambassadør til Storbritannien, Lars Thuesen, på Altinget. Efter mødet med den tyske forbundskansler rejser Boris Johnson videre til Frankring, hvor han først skal mødes med den franske præsident Emmanuel Macron og derefter præsident Donald Trump på G7-mødet i Biarritz i Frankrig.
Kilder: Information, s. 8-9; Jyllands-Posten, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 11; B.T. Metro, s. 12; Altinget; Børsen s. 18

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Trumps afbud må føre til ny dansk udenrigspolitik
I en nyhedsanalyse i Politiken i dag skriver Kristian Madsen, at Donald Trumps seneste ageren viser, at det ikke nytter, at Danmark satser så meget på USA. Han understreger, at USA er en nær og vigtig allieret, men at De Forenede Stater er slået ind på en uforudsigelig kurs, som meget vel kan vise sig at fortsætte i væsentlig længere tid end til præsidentvalget i 2020. Ifølge ham er det farligt for en småstat som Danmark og understreger netop vigtigheden af EU. Ikke som alternativ til Nato som et politisk fællesskab. I EU kan Danmark forsvare sine interesser og få medindflydelse på verdens gang. Det er, ifølge ham, i Bruxelles, vi bør prioritere at bruge kræfterne - sikkerhedspolitisk og diplomatisk.
I et debatindlæg i Politiken skriver Anders Jerichow blandt andet: ”I lang tid satsede Europa også på, at der altid ville være voksne til stede i Det Hvide Hus til at modvirke Trumps manglende fornemmelse for ansvar. Forkert. Nu ved vi, at den europæiske tillid til USA's institutioner og til Trumps nære rådgivere er kommet til kort. De fleste 'voksne' rådgivere er fyret eller flygtet. Og hverken Kongressen, udenrigsministeriet, Pentagon eller Det Republikanske Parti har kunnet forhindre Trump i at tage destabiliserende beslutninger. Trumps fornærmelse over ikke at kunne 'købe Grønland' er kun et vidnesbyrd om opløsning i amerikansk international politik”.

I et debatindlæg på Altinget skriver journalist, P1-vært og foredragsholder, Paula Larrain blandt andet: ”Hvad nu hvis vores 'vigtigste sikkerhedspolitiske allierede' sætter sig igennem med et krav om at beherske Grønland? Hvem beskytter os mod det? Svaret er åbenlyst i henhold til en banal geopolitisk analyse: Ingen. Ingen kommer og hjælper os. Heller ikke EU. Det meste af EU er også medlem af Nato og alle ved godt, hvem der bestemmer i Nato. Det gør USA. Frankrig har historisk set forsøgt at afbalancere forholdet over Atlanten og har derfor også sammen med Tyskland i nyere tid plæderet for et stærkt EU-forsvar. Fordi det aldrig var utænkeligt, at den dag skulle komme, hvor Europa og USA så forskelligt på en vigtig sag. Den dag er givetvis kommet nu og derfor står Danmark over for et valg, der burde præsentere sig som en no brainer for både højre og venstre side af Folketinget. Det vender jeg tilbage til. Grønland er interessant af evidente grunde og Trumps åbne interesse i at købe Grønland skal tages alvorligt. Der er langt mere på spil end vores traditioner og følelser. Kina, Rusland og USA har i flere år været i gang med en rivalisering omkring Arktis, og her er Grønland for vigtig og for tæt på USA til, at territoriet kan overlades alene til et blødsødent Danmark”.

Altinget har talt med Ian Bond, udenrigspolitisk direktør hos tænketanken Centre for European Reform (CER) i London, som mener, at Donald Trumps udfald mod statsminister Mette Frederiksen (S) efter aflysningen af præsidentens statsbesøg i Danmark er en lærestreg til Danmark og andre europæiske lande. Men han mener ikke, at Frederiksen kunne have handlet anderledes: ”Den danske statsminister kunne ikke have reageret anderledes, hvis hun fortsat vil være en respektabel leder i Danmark og i Grønland. Hun konstaterede bare det indlysende: At Trumps tanke om at købe Grønland var absurd”. Ian Bond, der tidligere har været udenrigs- og sikkerhedspolitisk chefrådgiver på Storbritanniens ambassade i Washington, ser hele affæren som et eklatant eksempel på præsident Trumps manglende forståelse for de mangeårige transatlantiske alliancer. "Donald Trump behandler slet ikke Danmark som en allieret. Den her sag understreger, at Trump fatter meget lidt af, hvad det vil sige at have allierede og hvordan, man behandler dem. Han har ikke et sekund tænkt på Danmarks indsats i Afghanistan og Irak," siger Bond og fortsætter: "Denne sag beviser også betydningen af EU's sikkerhedspolitiske samarbejde. Det ville jeg tænke meget grundigt over, hvis jeg var Danmark lige nu".
Kilder: Politiken, s. 1, 9; Altinget

Andre EU-historier

Interne anliggender: Italiens fejlslagne politiske eksperiment
I dagens leder i Information står der blandt andet: ”'Vores regering stopper her,' erklærede premierminister Giuseppe Conte i senatet tirsdag. For mange - både i Italien og Europa - kommer den udmelding som en lettelse. De to partier råbte sig til magten. Og da de fik den, ja, så blev de ved med at råbe. De gik til valg i marts sidste år som protestpartier, men selv efter de blev regeringspartier, blev de ved med at opføre sig, som om de stod udenfor og råbte ad systemet og magthaverne. De rasede mod alt og alle og skabte dyb splittelse. Det var en regering, som blev styret med vrede og en 'os mod dem'-retorik. Ydre fjender blev gjort til syndebukke og brugt som bortforklaring for mange af Italiens problemer: indvandrerne og muslimerne, EU og euroen og den liberale franske præsident Emmanuel Macron. I går eftermiddag begyndte præsident Sergio Mattarella sonderingerne for at finde ud af, om der kan dannes en ny regering. Det sker under møder med parlamentets partiledere, og det sidste møde ventes at begynde i dag klokken 17.” B.T. Metro lister disse tre mulige løsninger på italiens politiske problem og en af løsningerne lyder: ”Partierne i Italien er meget splittede, men en ny regeringsalliance mellem Femstjernebevægelsen (M5S) og Det Demokratiske Parti (PD) drøftes i øjeblikket. Begge er venstreorienterede. M5S har en platform, der går imod eliten og de etablerede partier som PD. M5S er imod EU, PD er for. Romano Prodi, tidligere premierminister og formand for EU-Kommissionen, har foreslået en koalition mellem M5S, PD og tidligere premierminister Silvio Berlusconis Forza Italia. Det ville samle de toneangivende partier mod det store højreorienterede parti Lega.”
Kilder: Information, s. 20; B.T. Metro, s. 12

Interne anliggender: Grænsekontrol vil ødelægge Øresundsregionen
I en kommentar i Information skriver Uffe Palludan, forfatter til flere bøger om grænsekontrol og ejer af Palludan Fremtidsforskning, blandt andet: ”Har statsministeren overhovedet nogen fornemmelse af, hvad Øresundsregionen egentligt er? Er hun klar over, at der bor op mod 10.000 danskere i Malmø? At omkring 15.000 pendler til København hver dag? At det ikke vil kunne fortsætte, hvis trafiksystemet bryder sammen? Også børnene og de ældre vil blive ramt, hvis man afskærer de varme hænder adgang til arbejdsmarkedet. Og erhvervslivet. Københavns Lufthavn vil samtidig miste passagerer. Hvad opnås så med dansk grænsekontrol? Lad os se på den svenske ditto. Den blev indført i panik i 2015, da flygtningestrømmen fra Tyskland af VLAK-regeringen blev sendt videre til Sverige. Flygtninge ved grænsen har krav på at få asyl, så grænsekontrol var nyttesløs. Derfor supplerede man den med id-kontrol i Kastrup, der forlængede rejsetiden fra København til Malmø med 30-60 minutter, og passagertallet styrtdykkede. Siden blev id-kontrollen ophævet, da den var ulovlig i EU.”
Kilde: Information, s. 16

Interne anliggender: Giv os det ærlige regnestykke, Wammen
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Lars Olsen, forfatter og journalist fra Humlebæk, blandt andet: ”Tidligere på måneden indledte statsministeren de meget omtalte pensionsforhandlinger med fagbevægelse og arbejdsgivere. Den samlede danske verdenspresse stod klar, og TV 2 News gav den fuld skrue. De interviewede en af Danmarks førende eksperter, professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet: ”Spørgsmålet er, om vi kan arbejde, til vi er 72 eller 75 år? Finansministeriet har fremlagt beregninger, der viser, at det ikke er et problem: I 2050 vil pensionsalderen være 72 år, men folk vil trække sig tilbage, når de er 72,5 år - så det går fint. Men de samme tal har været til grundig behandling hos eksperter i EU-Kommissionen. De siger, at tallene er forkerte og politisk inspirerede. De vurderer, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i 2050 vil ligge 4-5 år før pensionsalderen,” fortalte Per H. Jensen. [...] Danske politikere må spørge sig selv, hvorfor EU-kommissionens analyser af de danske data når til et helt andet resultat end Finansministeriet? Den samme skepsis findes - mere forsigtigt - hos de økonomiske vismænd. [...] Ifølge Finansministeriet vil en pensionsalder på 70-75 år sikre god dansk økonomi, men EU-Kommissionen tror ikke på analysen. Kun ét er sikkert: markant større ulighed.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Finansielle anliggender: Nyvalgt S-parlamentariker ser positivt på bankunion: Skatteyderne skal ikke betale for endnu et bankkrak
Altinget har interviewet det nyvalgte medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet Niels Fuglsang. Han fortæller, at han efter første dag i parlamentet er blevet en del af udvalget om Industri, Forskning og Energi og stedfortræder i Økonomi- og Valutaudvalget. Netop økonomi og det europæiske samarbejde bliver et af de emner, der skal diskuteres de kommende måneder, når analysen om Danmarks eventuelle deltagelse i Bankunionen er færdig. Niels Fuglsang mener, at en så 'stor beslutning' ville have godt af en folkeafstemning, mens han samtidig stiller sig meget positiv overfor forslaget om bankunionen."Det handler om, det var skatteyderne, der skulle betale sidste gang bankerne krakkede. Det skal vi ikke ud i igen”, siger han og fortsætter: ”Banksektoren er en meget grænseoverskridende udfordring. Vi er allerede på herrens mark, hvis de andre banker krakker. For at få noget kontrol over det her bliver vi nødt til at lave nogle fælles regler. Argumentet er ikke i trit med virkeligheden, for vi er allerede viklet ind i hinanden”.
Kilde: Altinget

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Vi har brug for at løfte Afrika. Men det kræver, at vi fjerner barriererne for, at unge kan få job
I et debatindlæg i Kristligt Dagblad skriver Mette Fjalland, kommunikations- og partnerskabsrådgiver i FN’s udviklingsprogram, UNDP’s, nordiske kontor, blandt andet: ”Afrika halter væsentligt bagud på stort set alle mål i forhold til resten af Verden og det i en kontekst af udviklingsfremskridt, der i dag ser ud til at ske i et langsommere tempo, end vi har set de seneste årtier, og som begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om vi kan nå verdensmålene inden for de næste 12 år. Det fik verdens stats- og regeringschefer på FN's højniveaumøde i juli til at enes om "et akut behov for at accelerere handling på alle niveauer og af alle aktører for at sikre opfyldelsen af verdensmålene inden 2030". "Vi har brug for at gøre mere og hurtigere," står der i den politiske deklaration, som FN's medlemslande forventes at vedtage på FN's Generalforsamling til september. EU erkender også, at der er behov for at styrke udviklingsindsatsen, særligt i Afrika. Under finsk formandskab arbejdes der for at styrke EU-Afrika-samarbejdet. Og i det forståelsespapir, der danner basis for den nye danske regering, står der ligeledes, at Danmark vil arbejde for et historisk løft af særligt Afrika. [...] UNDP udkommer med en ny rapport i efteråret. Den er baseret på det mest omfattende studie af irregulære migranter fra Afrika til Europa nogensinde lavet. Rapporten tegner et langt mere nuanceret billede af migranternes baggrund og bevæggrunde for at komme til Europa end den ofte forsimplede årsagssammenhæng mellem udvikling og migration, der præger den politiske debat. En vigtig analyse i rapporten er blandt andet, at migration er en konsekvens af de udviklingsfremskridt, der er sket i Afrika. Men det er en udvikling, som går alt for langsomt, og som ikke har formået at levere frihed og råderum for den voksende ungegeneration og givet dem mulighed for at kunne skabe sig det liv, de ønsker”.
Kilde: Kristeligt Dagblad s. 11

Klima: Radikale: Reel CO2-reduktion kræver ny registreringsafgift
Altinget bringer et debatindlæg af trafikordfører Andreas Steenberg (R). Han skriver blandt andet: ”Vores færden rundt i landet påvirker ofte naturen, miljøet og klimaet negativt. Derfor skal vi sikre, at vores transport bliver grønnere. Her bør efterårets trafikforlig være første stop. Det er afgørende, at trafikforliget kommer med reelle reduktioner af udledningen af drivhusgasser og sikrer, at vi får Danmark ud af det sorte slæbespor og ind på den grønne overhalingsbane. […] Vi vil stoppe salget af nye benzin- og dieselbiler i 2025. Men det skal ske gennem beslutning i EU og ved at forberede de danske forbrugere på omstillingen. Målet er, at ingen nye biler i EU skal have en forbrændingsmotor i 2030. Vi vil også lave en plan for at få alle offentlige køretøjer til at køre på vedvarende energi, så busser, skraldebiler og hjemmepleje stopper med at køre rundt og forurene.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Advokatens tavshedspligt skal forblive hellig
Børsen bringer en kronik af Peter Fogh, formand, Avokatrådet og Andrew Hjuler Chrichton, generalsekretær, Advokatsamfundet. De skriver blandt andet: ”I dag torsdag er der høringsfrist på et lovforslag, som har stor betydning for alle skatterådgivere. En kommende lov skal indføre EU-regler i Danmark, og det vil betyde, at skatterådgivere får en ny oplysningspligt til staten om deres klienter - også om lovlige aktiviteter. Lad os slå fast med det samme: Der er behov for klare regler og en fælles indsats for at kæmpe mod skattely overalt i Europa, som på ingen måde gavner det fællesskab, som samfundet er, og det støtter advokatbranchen selvfølgelig bredt op om. [...] Hvis klienten ikke kan anse sin advokat som sin fortrolige partner, der alene rådgiver klienten ud fra dennes interesser og også overholder sin tavshedspligt, er et af de helt grundlæggende principper i retsstaten ved at forsvinde. Det princip værner regeringen om og har derfor understreget i lovudkastet, at advokater ikke skal omfattes af de nye regler om oplysningspligt. EU-Kommissionen har også af respekt for selvsamme princip netop indarbejdet muligheden i direktivet fra deres side.”
Kilde: Børsen, s. 4

Klima: Nyt EU-formandskab vil sikre aftale om klimaneutralitet i 2050
I juli startede det finske formandskab for EU-Rådet, hvilket betyder, at landet skal lede slagets gang i EU-Rådet frem til årsskiftet og Finlands udenrigsminister Pekka Haavisto’s klare ambition er, at når året rinder ud, er EU's stats- og regeringschefer blevet enige en ny klimaaftale, hvor medlemslandene er forpligtet til at være CO2 -neutrale i 2050. "Klimaet burde forene os alle i EU, for det vil kunne give EU muligheden for indtage en ledende position på verdensplan i forhold til klimaområdet, der også kan få vores internationale partnere til at blive mere ambitiøse," siger han til Altinget. Ud over klimaet er retssikkerhed og en sikring af EU's fælles værdier også vigtigt for finnerne. "En af de ting, som vi allerede har foreslået, er, at respekten for de fælles europæiske værdier bliver forbundet med medlemslandene modtagelse af EU-midler. Det betyder, at hvis et medlemsland for eksempel ikke overholder retssikkerheden eller ytringsfriheden, vil det få betydning for landets EU-midler. Vi ved, at nogle lande er kritiske over for denne metode, men vi mener, at det er en konkret måde at vise, hvor alvorligt vi tager de fælles værdier," siger Pekka Haavisto.
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Facebook vil vise alt, hvad de ved om dig – næsten
Tirsdag indfører Facebook en ny funktion, som gør det muligt for brugerne at se, hvor mange oplysninger det sociale medie samler om dem, når de ikke er på Facebook. Det skriver Politiken. Stephanie Max, produktchef hos Facebook, forventer, at den nye funktion vil få en mærkbar negativ effekt på Facebooks omsætning, da reklamerne bliver mindre præcist målrettet og dermed får det mindre værdi for annoncørerne. Initiativet skal ifølge forsker i digitale platforme på it-universitetet i København, Aske Kammer, ses som en del af Facebooks kampagne for at rette op på sit image, der er blevet blakket af en lang række skandaler om krænkelse af privatlivet og misbrug af data. ”De er formentlig udmærket klar over, at langt de fleste ikke vil benytte sig af muligheden - de fleste bruger bare Facebook, som det er. Men ved at indføre muligheden afbøder man kritikken af, at brugerne hverken har kendskab til eller kontrol med de data, Facebook samler om dem,” siger Aske Kammer. Den form for indsamling er muligvis ulovlig efter EU's regler om databeskyttelse, men præcis hvor grænsen går, afhænger af den praksis, der bliver lagt i kommende retssager.
Kilde: Politiken, s. 8

Finansielle anliggender: Jerome Powell får tørt på før Jackson Hole-møde
USA befinder sig i det hidtil længste økonomiske opsving, og den verdensøkonomiske opbremsning er af en sådan karakter, at den pengepolitiske komité på sit seneste møde så sig nødsaget til at sænke renten som et foreløbigt skridt i bestræbelserne på at fastholde den positive makroøkonomiske udvikling. Det skriver Jyllands-Posten. Federal Reserve Bank har et pengepolitisk spillerum, fordi den ledende rente er på godt to procent, men situationen for centralbankerne i Euroland og Japan ser meget anderledes ud, da de allerede opererer med negative indskudsrenter. Den Europæiske Centralbank har opkøbt så store mængder stats- og erhvervsobligationer, at balancen er tæt på 35.000 mia. kroner eller næsten halvdelen af bruttonationalproduktet i Euroland. ECB-præsident Mario Draghi har på omtrent hver eneste pressekonference efter møder i centralbankens Styrelsesråd opfordret eurolandenes regeringer til at gennemføre økonomisk-politiske og især strukturelle reformer, fordi det pengepolitiske manøvrerum er blevet mindre. Danske Bank vurderer, at ECB vil have negative renter fire-fem år ind i fremtiden, og at det bør føre til finanspolitiske ændringer - ikke mindst i Tyskland.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15