Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. november 2018Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 22. november

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: EU afviser Italiens budget og tager skridt mod straf
Flere aviser skriver, at EU-Kommissionen onsdag har afvist Italiens budget, og kommissionen vil nu indlede en procedure om et forholdsmæssigt stort underskud. Eurolandene skal dog først tage formel stilling til sagen. ”Det er nu op til medlemslandene at gøre deres mening gældende i løbet af de næste to uger. Hvis de er enige, hvilket nok er logisk, så er kommissionen nødt til at indlede en sådan procedure,” siger EU økonomikommissær Pierre Moscovici ifølge Information og Børsen. Hvis eurolandene er enige, er vejen nu banet for en procedure, som kan føre til, at Italien straffes. Det kan være bødestraf, eller stop af opførsel af struktur- og investeringsfondsmidler. Men der vil først blive indledt en dialog, hvor EU-Kommissionen forsøger at få Italien til at rette ind. Berlingske skriver, at man i Bruxelles frygter, at Italiens økonomiske politik risikerer at blive en bombe under hele Europas økonomi. ”Det bekymrer alle eurolande,” siger Valdis Dombrovskis, som er en af EU-Kommissionens næstformænd, på et pressemøde i Bruxelles, skriver B.T. Metro. ”Det er en logisk og uundgåelig konsekvens af den beslutning, Italiens myndigheder har taget ved ikke at ændre deres finanspolitiske mål,” siger Pierre Moscovici ifølge Berlingske. I Rom er retorikken dog hårdtslående og uforsonlig. Premierminister Giuseppe Conte har givet udtryk for, at budgettet er genialt, mens Ligaens vicepremierminister, Mateo Salvini, har sendt en negativ Twitter-svada til Bruxelles. ”Fra Europa beder jeg om at vise det italienske folk respekt, for hvert år betaler vi mindst fem milliarder euro mere, end vi får tilbage,” skriver Salvini på Twitter.

Politiken skriver, at på lørdag spiser EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker middag med Italiens formelle regeringschef, Giuseppe Conte, og derefter er det op til eurogruppen. Men hvis italienerne ikke kommer med helt nye toner - og de nye toner skal komme fra Salvini, der er den reelle magthaver i den italienske regering - er eurogruppen og EU-Kommissionen på samme hold og klar til at åbne en sag mod Italien. Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: ”Italienske statsobligationer steg onsdag. Altså faldt renterne, uanset at regeringen i Rom kan blive straffet for løsagtig omgang med lånte penge. Paradoksalt måske. Men også et udtryk for, at nyheden om, at EU-Kommissionen vil vride armene rundt på regeringspartierne, Lega og Femstjernebevægelsen, er fuldstændig som forventet samt desuden en vis optimisme. [...] Udover Grækenland er Italien det eneste EU-land, hvis bruttonationalprodukt er mindre end inden finanskrisen i 2008. Deres økonomier er mindre, produktiviteten elendig og reformerne mangelfulde. Pierre Moscovici, EU's økonomikommissær, er ikke kun en regelbundet Bruxelles-bureaukrat, når han siger, at Italiens finanslov for 2019 indebærer “risici for Italiens økonomi, for landets virksomheder, for opsparerne, for skatteyderne.” Kommissæren har meget at have sin advarsel i.”
Kilder: Information, s. 7; Berlingske, s. 14; Jyllands-Posten, s. 16; B.T. Metro, s. 8; Politiken, s. 14; Børsen, s. 24, 25, 32

Institutionelle anliggender: Brexitslutspurt: EU-lande tager sigte på Theresa Mays kæpheste
Jyllands-Posten skriver, at i slutfasen af Brexitforhandlingerne går flere EU-lande nu efter premierminister Theresa Mays kæpheste. Det drejer sig blandt andet om muligheden for fuld britisk kontrol med fiskeri og EU-indvandring efter Brexit. Spanien truer med at blokere for en Brexitaftale, hvis landet ikke får vetoret om Brexitforhold for den britiske enklave Gibraltar, som Spanien gør krav på. ”Hvis der ikke er nogen ændringer i henseende til Gibraltar, så vil Spanien stemme nej til aftalen om Brexit,” sagde premierminister Pedro Sánchez tirsdag ifølge Jyllands-Posten. Theresa Mays Brexitaftale med EU er ikke populær hos briterne, men en af de ting, hun slår på, er, at Storbritannien i fremtiden kan føre egen udlændingepolitik uden fri indvandring fra EU. Jyllands-Posten skriver, at ifølge The Times vil østeuropæiske EU-lande gøre indhug i Mays slagnummer, da de vil have en garanti for, at deres statsborgere, der ofte har lavere uddannelser og indtægter, ikke får sværere ved at komme ind i Storbritannien end for eksempel højtlønnede franske bankfolk. Derudover er der flere lande, som forsøger at få skrevet skrappere fiskegarantier ind i fremtidserklæringen. Andre er forsigtige, og diplomater advarer om, at hele aftalen risikerer at kollapse, hvis de forskellige EU-lande begynder at stille for store krav til britiske indrømmelser - særligt på områder som fiskeri, der er afgørende for Theresa Mays chancer for at få aftalen godkendt i London.

Jyllands-Posten skriver også, at det ser skidt ud for premierminister Theresa Mays mulighed for at få sin Brexitaftale med EU godkendt af Underhuset. Den konservative Brexitfløj mener, at aftalen binder Storbritannien for meget til EU, mens EU-tilhængere kritiserer andre ting i Brexitaftalen. Stephen Kinnock ønsker et blødt Brexit - men ikke Mays version af et blødt Brexit. ”Jeg kan bekræfte, at Stephen vil stemme imod aftalen, når den kommer i Underhuset. Den eneste undtagelse ville være, hvis den politisk erklæring er ændret, så den eksplicit angiver, at Brexit er baseret på Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,” oplyser en af hans ansatte i et skriftligt svar ifølge Jyllands-Posten. Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”EU og briterne vil være bedst tjent med en ny folkeafstemning. Britiske vælgere blev fyldt med falske løfter forud for afstemningen om den såkaldte Brexit for to et halvt år siden. [...] Den skilsmisseaftale, som nu tegner sig, opfylder ikke nogle af de mest centrale løfter, der blev givet i 2016 af Brexit-tilhængerne. Det skaber selvfølgelig frustration og vrede blandt mange af de vælgere, som stemte for Brexit. Blandt EU-tilhængere er frustrationerne over situationen næsten lige så store, og både folkeligt og blandt medlemmer af det britiske parlament høres nu højlydte krav om en helt ny folkeafstemning. [...] Så temaet for en eventuel ny folkeafstemning måtte formentlig være, om Storbritannien skulle anmode om at genindtræde. Nok det mindste onde af de ulyksaligheder, briterne har rodet sig selv og EU ud i.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Tænketank: Vi må opgive EU-forbehold efter Brexit
Tænketanken Axcelfuture advarer i en analyse, at regeringen må tage drastiske skridt, hvis Danmark fortsat skal nyde godt af globaliseringen. Det skriver Politiken. ”Dansk eksport er dybt afhængig af både EU's indre marked og handelsaftaler. Begge risikerer at bevæge sig i en forkert retning på grund af briternes afsked og en række andre landes stigende modstand mod frihandel,” siger Danmarks tidligere London-ambassadør Claus Grube, som har ledet arbejdet med analysen og han fortsætter: ”Hidtil har vi nydt godt af, at Storbritannien har presset på for, at EU kæmper for mere frihandel, så nu hvor briterne træder ud, er vi nødt til at styrke vores egen stemme. Men Danmarks indflydelse i EU er svækket på grund af vores forbehold. Regeringen bør af den grund indlede en debat med befolkningen om at afskaffe forbeholdene.” En analyse i sidste måned fra tænketanken European Council on Foreign Relations viste, at fordi Danmark står uden for euroen, retssamarbejdet og forsvarssamarbejdet, er Danmarks indflydelse i EU mindre i forhold til andre lande, vi normalt sammenligner os med. Axcelfuture advarer om, at det kan blive dyrt for Danmark, hvis Danmarks manglende indflydelse betyder, at EU ikke i samme grad som nu kæmper for mere frihandel. Politiken skriver også, at finansminister Kristian Jensen (V) erkender, at Danmarks kvaler med Brexit ville være mindre uden forbeholdene, men han ønsker dog ikke, der skal stemmes om dem. ”Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at mangle briternes stemme i debatten om frihandel rigtig meget. Sammen med Sverige, Finland og Holland er de Danmarks vigtigste allierede på frihandel,” siger Kristian Jensen (V). Børsen bringer en kronik skrevet af Claus Grube, fornhenværende ambassadør og formand, Axcelfutures globaliseringsprojekt og Jens Hjarsbech, seniorøkonom, Axcelfuture. De skriver blandt andet: ”Usikkerheden og danskernes ringe kendskab til, at en stor del af Danmarks velstand skabes internationalt, skal tages alvorligt. [...] En tilbagerulning af reguleret international handel vil derfor være en katastrofe for Danmark og dansk økonomi. Det er baggrunden for, at vi nu anbefaler, at vi rykker ind mod kernen af EU ved at arbejde hen imod en afstemning om at afskaffe EU-forbeholdene. Vi kan ikke længere stå yderst i periferien af EU, især ikke nu hvor vores handelsallierede Storbritannien er på vej ud. EU-samarbejdet er ligesom en husforsikring - det er risikabelt at være underforsikret, hvis huset brænder ned. Globalisering er i øvrigt andet og mere end frihandel.”
Kilde: Politiken, s. 9; Børsen, s. 4

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Europas rorgænger går fra borde
Berlingske bringer et debatindlæg af Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister (K), som blandt andet skriver: “Angela Merkels afgang vil efterlade et tomrum, som vi ikke har brug for nu. […] Det er derfor ganske forkert, når Leif Davidsen i Berlingske 14. november udtaler, at vi burde have vidst, at Putin havde ”stormagtsdrømme”, og at vi ikke tog ”den russiske aggressivitet alvorligt”. Det gjorde vi lige netop. Derfor gik Danmark så stærkt ind for EU-udvidelsen og skabte det nye naboskabsprogram, der inddrog Europas nye naboer Hviderusland, Ukraine og Kaukasus-republikkerne. Året efter vedtog EU et tilsvarende program. I EU blev Merkel hurtigt en nøglefigur. Når de tunge drenge havde skændtes længe nok, greb hun stille og roligt ind med den løsning, alle endeligt tilsluttede sig. Hun var lydhør, konstruktiv og resultatorienteret. EU skulle lykkes, og Tyskland blev en afgørende spiller. Med hende og hendes udenrigsminister, nuværende præsident Steinmeier havde vi et fremragende og tillidsfuldt samarbejde. […] Det varer ikke længe, før Tyskland må sige farvel til fænomenet Merkel og EU til sin stabile og rolige rorgænger. Begge steder efterlader hun et tomrum og dermed en usikkerhed, vi sandelig ikke har brug for lige netop nu.”
Kilde: Berlingske, s. 31

Udenrigspolitik: Slut med Europas naivitet
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Tirsdag i denne uge blev det tydeligt, at Europas syn på Kina er begyndt at sortne. Her indfandt sig en sund skepsis, da der i EU blev enighed om fælles screeningregler, som i sidste ende kan blokere for udenlandske (læs: kinesiske) opkøb af og investeringer i Europa. Ifølge EU-Kommissionen vil man forhindre, at fremmede stater kan true europæisk sikkerhed eller lægge pres på europæiske stater gennem ejerskab af kritisk infrastruktur, eksempelvis inden for energi- og transportsektoren eller telenettet og fødevareproduktionen. De sidste år har Europa ellers været et stort tag selv-bord for kinesiske kapitalfonde og selskaber - ofte statsejede. […] I dele af EU er der samtidig nervøsitet over, at Beijing med de mange investeringer også køber sig politisk indflydelse. Meget tyder på, at det er tilfældet. Lande - specielt i Syd- og Østeuropa - som har modtaget store investeringer fra Kina, har ved flere lejligheder blokeret for et fælles europæisk forsvar for liberale værdier og international lov. De har blandt andet nedlagt veto mod en fælles EU-kritik af Kinas undertrykkelse af systemkritikere, og har udvandet en EU-fordømmelse af Kinas aggressive fremfærd i Det Sydkinesiske Hav. [...] Nu er det op til EU at finde en balancegang, så screeningen ikke udvikler sig til direkte protektionisme. Men det går ikke, at EU's hang til frihandel og åbne markeder udvikler sig til en strategisk svaghed, som et land som Kina - hvis marked trods alt fortsat er langt mere ugæstfrit end det europæiske - kan udnytte til at underminere Europa.”
Kilde: Information, s. 20

Retlige anliggender: I dag er dommerne Polens dissidenter
I den nyoprettede dommerdisciplinærdomstol er Monika Frackowiak under anklage for angiveligt at have opført en parodi på en retssag. Hun kalder det selv en heksejagt. Det skriver Information. Landets ombudsmand mener, at EU højst kan forsinke angrebene på den polske retsstat. Siden det nationalkonservative Lov og Retfærdighed overtog regeringsmagten for tre år siden, er det gået hurtigt med at reformere retsvæsnet og indtil videre har regeringen ikke ladet sig distrahere af, at EU-Kommissionen har igangsat Artikel 7-proceduren mod Polen, på grund af en ”alvorlig risiko for brud på retsstatsprincipperne”. Den polske ombudsmand Adam Bodnar, der netop har modtaget en pris, RAFTO, for at ”forsvare mindretals rettigheder og juridisk uafhængighed” forsøger at redde retstaten, og han mener, at EU også er nyttigt, men ikke har instrumenterne til at forvandle Polen udefra, heller ikke med Artikel 7-proceduren. ”Men det er udfaldet af parlamentsvalget i 2019, der vil afgøre, om Polen vil fortsætte vejen mod et autoritært system eller vil gå tilbage til den typiske demokratiske vej med tredeling af magten,” siger Adam Bodnar.
Kilde: Information, s. 8-9

Økonomi: OECD: Opsvinget har toppet
I en ny økonomisk prognose siger OECD, at det afgørende bliver at sikre en blød landing, men der er risiko for en ny økonomisk krise. Væksten i verdensøkonomien er robust, men opsvinget har toppet, og herfra vil det gå ned. ”I mange lande er arbejdsløsheden nu lavere, end den var, før finanskrisen ramte - men der er stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft, og inflationen er fremdeles lav,” siger OECD's cheføkonom Laurence Boone ifølge Jyllands-Posten. EU-Kommissionen ligger i sin økonomiske prognose på linje med OECD, hvorimod økonomerne i den schweisiske bank UBS er mere optimistiske.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Sikkerhedspolitik: Glem tankerne om et overnationalt forsvar styret fra Bruxelles
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Klaus Kroll, forsvarsordfører og spidskandidat på Fyn for Nye Borgerlige. Han skriver blandt andet: “Danmark er dybt forankret i NATO, og det skal vi blive ved med. Vi skal ikke pille ved vores sikkerhedspolitiske fundament med tankerne om en EU-hær med Frankrig og Tyskland i spidsen. Motivationen for et dybere europæisk forsvarssamarbejde skal ses i lyset af den faktiske vilje, der findes i Europa til at levere midler til forsvaret. Danmark bidrager med 1,13 procent af bnp til forsvaret og dermed kun godt halvdelen af det, der er aftalt i NATO. [...] Dansk sikkerhedspolitik hviler på fundamentet af NATO, og det skal det blive ved med. Glem drømmen om et fælles europæisk forsvar, hvor Macron og Merkel vil kunne diktere brugen af danske styrker til formål, der risikerer at være fjerne fra danske sikkerhedspolitiske ønsker. Glem tankerne om et overnationalt forsvar styret fra Bruxelles, men lad os fastholde et mellemstatsligt samarbejde i NATO, forudsat at vi naturligvis går i retning af at levere vores del af kontingentet. Vi skal ikke have mere EU, men mindre, og begyndelsen er en fastholdelse af vores forbehold.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 30

Beskæftigelse, vækst og investeringer: EU-Parlamentet vil forøge forskningsbudget markant
Europa-Parlamentet lægger op til et endnu mere ambitiøst nyt forskningsprogram end det, som Kommissionen præsenterede tidligere på året. De foreslår at bruge 120 milliarder euro, omkring 900 milliarder danske kroner, på Horizon Europe, hvor EU-Kommissionen spillede ud med et budget på 83,5 milliarder euro. Parlamentet er blevet enige om at prioritere forskningsprogrammer, som inkluderer kvinder, små- og mellemstore virksomheder og medlemslande, som klarer sig dårligt, hvis man skal vælge mellem lige gode ansøgninger. Parlamentet har også nedjusteringer på Kommissionens budget. Europa-Parlamentet lægger op til at afsætte 11,5 milliarder til den nye europæiske forsvarsfond, hvilket er mindre end de 13 milliarder euro, som EU-Kommissionen lagde op til. Parlamentet foreslår også et mindre beløb til det europæiske rumprogram, 14,8 milliarder, hvor EU-Kommissionen lagde op til at bruge 16 milliarder euro. Og de har også skåret en lille smule i budgettet for Det Digitale Europa.
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Rød advarsel: Prishop på virksomhedslån
Thomas Harr, global analysechef, Danske Bank, advarer om, at på ganske få uger er det blevet dyrere for virksomheder overalt i verden at optage obligationslån. Han mener, det er en tydelig advarsel om faldende overskud. Det skriver Børsen. “Det er normaliseringen, altså opstramningen af pengepolitikken i både USA og EU, vi nu kan mærke. Det begyndte i USA, men nu er effekten faktisk større i Europa, fordi ECB efter næste måned holder op med at købe obligationer. I modsætning til Federal Reserve i USA har ECB også støttet virksomhederne direkte med opkøb af erhvervsobligationer,” siger Thomas Harr, som ikke tror på, at Mario Draghi i Frankfurt eller Jerome Powell i Washington vil ændre på den kurs for pengepolitikken, de har lagt. “Draghi kan måske lempe en smule ved at sende lidt flere penge ud til bankerne via LTRO-programmet, der forsyner bankerne med billig likviditet. I USA hæver de renten igen til december. Der er kun meget vage signaler fra medlemmer af den pengepolitiske komité om at genoverveje næste års tre planlagte rentehop. Men generelt vil centralbankerne rigtig gerne have renterne i vejret for at have noget at stå imod med, altså en rentereduktion, inden den næste recession,” understreger Thomas Harr.
Kilde: Børsen, s. 24-25

Konkurrence: EU giver grønt lys til medicinalopkøb
EU har givet grønt lys til, at den japanske medicinalvirksomhed og Lundbeck-partner Takeda Pharmaceuticals opkøber den britiske medicinalvirksomhed Shire for 62 milliarder dollar. Det skriver The Japan Times ifølge Børsen. EU’s godkendelse var den sidste af sin slags fra konkurrencemyndighederne, inden selskabets aktionærer skal stemme. Med opkøbet er Takeda blandt de ti største medicinalvirksomheder i verden baseret på omsætning.
Kilde: Børsen, s. 30

Sikkerhedspolitik: EU-tænketank: Dansk forsvar skal ikke parkeres på sidelinjen
Altinget bringer et debatindlæg af Ulrik Trolle Smed, politisk analytiker ved Det Europæiske Center for Politisk Strategi, Europa-Kommissionen. Han skriver blandt andet: ”Tidligere på ugen drøftede EU's forsvarsministre EU's globale strategi for europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. De gennemgik implementeringen af det nye europæiske forsvarssamarbejde (PESCO) og den europæiske forsvarsfond, og ikke mindst spørgsmål om militær mobilitet, et nyt europæisk militært hovedkvarter og den civil-militære forbindelse til en europæisk fredsfacilitet. I løbet af de sidste to år har EU arbejdet med at styrke det europæiske forsvar i fuld respekt for de enkelte medlemsstaters forfatningsmæssige ansvar og nationale forsvarsforpligtelser. Nye samarbejdsplatforme inden for EU-rammen sigter mod at gøre Europa militært stærkere og operationelt mere effektivt. Alt sammen i dansk interesse, men meget af det uden dansk deltagelse. [...] Den danske position kompliceres yderligere af, at udviklingen i EU foregår i stærkt samarbejde med NATO. I mødet med fælles sikkerhedspolitiske udfordringer fra syd såvel som øst har både medlemsstater og allierede gentagne gange understreget, at et stærkere EU og et stærkere NATO er til gensidig nytte og sikkerhed. [...] Hvis Danmark vil være med til at forme den nye europæiske virkelighed og sikkerhedsarkitektur, og de idéer, der løber forud for dem, så nytter det ikke noget alene at være observatør.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Godsbranche roser anbefalinger fra vækstteam
Regeringens vækstteam for handel og logistik anbefaler i forhold til transportsektoren både velkendte temaer og mere nyskabende tiltag i sin afrapportering i denne uge. Der bliver blandt andet efterlyst en masterplan for infrastrukturen og ensartede EU-regler for vejtransport på tværs af unionen. Derudover mener vækstteamet for handel og logistik, at regeringen kan arbejde for at skabe klare og enkle regler på vejtransportområdet på EU-plan i forbindelse med forhandlingerne af EU-Kommissionens Vejpakke og sikre sig, at reglerne er enkle at håndhæve for myndighederne, samt at de kan implementeres af transportvirksomhederne uden forøgede administrative byrder. Både DI Transport og ITD glæder sig over anbefalingerne. Hos DTL håber formand Martin Danielsen, at en kommende masterplan for infrastrukturen vil huske behovet for at arbejde med mere intelligent trafikkontrol.
Kilde: Altinget

Klima: DI: Klimaudspillet er med afstand det mest ambitiøse hidtil
Altinget bringer et debatindlæg af Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, som blandt andet skriver: ”Der er gået lidt mere end en måned, siden regeringen offentliggjorde sit klima- og luftudspil. [...] Regeringens udspil er med afstand det mest ambitiøse klimaudspil hidtil. Nu handler det om at få ambitionerne ført ud i livet. Det kræver handling på EU-niveau for at presse de europæiske bilproducenter. Det kræver handling herhjemme og politisk vilje til at sætte en stabil og sikker kurs. Det er vigtigt med stabile investeringsvilkår, og der kan transportkommissionen komme til at spille en vigtig rolle. Rejsen mod det klimaneutrale samfund vil vare i mange år. Om kort tid kommer EU-Kommissionen med et udspil til en langsigtet klimaindsats. EU og Danmark skal være klimaneutrale senest i 2050. Om de øvrige lande i verden har samme ambition, finder vi ud af om få uger på COP24 i Katowice. Man kan desværre have sin tvivl, men vi er i den gode situation, at vi kan pege på klimaløsninger fra vores danske virksomheder, som kan inspirere og gøre en forskel.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Whistleblower til EU: Brug for mere beskyttelse og færre tavshedsklausuler
Whistlebloweren i Danske Bank-sagen i Estland, Howard Wilkinson, og hans advokat, Stephen Kohn mener, at EU bør sætte gang i et fælles regelsæt, der beskytter whistleblowere og gør op med de tavshedsklausuler, som giver ansatte forbud mod at gå til myndigheder, selvom de har mistanke om ulovlige aktiviteter. Onsdag talte de med store bogstaver mod de europæiske landes whistleblower-regler i en offentlig høring i Europa-Parlamentet. "Det kan ikke være rigtigt, at tavshedsklausuler kan forhindre afsløringer af ulovligheder. I ( EU-Parlamentet, red.) burde finde en måde at forbyde klausulerne på," lød opfordringen fra Wilkinson. Jeppe Kofod, MEP for Socialdemokratiet og formand for TAX3-komiteen, er enig i Wilkinsons opfordringer. "På trods af det indre marked har vi 28 forskellige lovgivninger på det her område. Vi er nødt til at indse, at EU skal vedtage nogle minimumsregler for at tøjle finansiel kriminalitet. Også hvad angår whistleblowere," siger Jeppe Kofod og fortsætter: "Vi har langt om længe fået Kommissionen til at fremsætte et direktiv-forslag, som nu er på vej gennem EU-Parlamentet. Det lægger op til mange af de ting, Kohn og Wilkinson peger på. Eksempelvis bedre juridisk beskyttelse af whistleblowers og synlige myndigheder, som man anonymt kan gå til.”
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
22. november 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark