Torsdag den 23. april

Tophistorier

Danmark under pres for at slække på EU sparekurs
Flere aviser skriver om EU-ledernes videotopmøde som afholdes i eftermiddag. Der skal de blandt andet godkende en akut krisepakke på omkring 540 milliarder euro, hvilket sandsynligvis vil ske uden problemer. Men når snakken falder på næste fase af krisehåndteringen, den såkaldte genopretningsfond, så bliver det svært. EU-lederne står nemlig meget langt fra hinanden i slagsmålet om økonomisk genopretning efter coronakrisen. Det skriver flere aviser. I Paris, Madrid og Rom ønsker man at stifte fælles EU-gæld for at understøtte udviklingen i de hårdest ramte lande, som ikke kan låne penge lige så billigt som eksempelvis Danmark, men dette er den danske regering ikke tilhænger af. ”Regeringen er generelt særdeles skeptisk over for fælles gæld og overførsler mellem EU-landene, herunder fordi det kan svække landenes tilskyndelse til sund national finanspolitik, står der i et samlenotat fra Finansministeriet ifølge Politiken. Mette Frederiksen vil også komme under pres angående en forhøjelse af EU's flerårlige budget for 2021-2027. Indtil nu har Mette Frederiksen sammen med regeringscheferne fra Østrig, Sverige og Holland stået fast på en restriktiv budgetlinje, hvor EUs kommende syvårige budget skal svare til én procent af BNI. De sydeuropæiske lande, som er anført af Italien, Spanien og Portugal, ønsker dog et budget, som svarer til 1,3 procent af BNI. Det flerårige budget er udset til at spille en nøglerolle og kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde i sidste uge ifølge Politiken: ”EU-budgettet bliver vores genrejsnings moderskib.” EU-kommissær Margrethe Vestager har argumenteret for, at man gør en genopretningsfond til en del af EU's næste flerårige budgetramme (MFF), som går fra 2021 til 2027: ”Det har også omfordeling som del af sin indre logik. Det har en række indbyggede kontrolmekanismer, så man faktisk ved, hvad man foretager sig,” siger Vestager ifølge Kristeligt Dagblad. I denne uge har Tysklands kansler, Angela Merkel, der gerne er nøglen til kompromiser i EU, sendt forsonende budskaber mod syd. Hun afviser dog fortsat den sydeuropæiske drøm om euroobligationer med fælles gæld, men hun er villig til at kigge på andre modeller med mindre fælles risiko, hvor det eksempelvis bliver EU-Kommissionen, der udsteder obligationer med sikkerhed i EU-budgettet. Derudover har hun indikeret, at hun er åben overfor et højere EU-budget. ”Jeg kan godt forestille mig, at budgettet selvfølgelig ikke kommer til at ligne det, vi diskuterede sidste gang,” sagde hun mandag aften ifølge Berlingske.

Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Danmark bør støtte fælles EU-lån her i krisen. Når statsminister Mette Frederiksen (S) i dag sætter sig til skærmen og holder virtuelt topmøde med de øvrige EU-ledere, er der et altdominerende emne: Hvordan kommer EU bedst gennem coronakrisen? […] Kommissionsformand Ursula von der Leyen har opfordret til, at EU's kommende budget omformes til en slags marshallplan for EU efter krisen. Samtidig har Frankrig og en række sydeuropæiske lande foreslået at indføre de såkaldte euroobligationer. […] Før coronakrisen var Mette Frederiksen skeptisk over for et stærkere EU-samarbejde og modstander af et større dansk bidrag til budgettet. Men verden er nu en anden, og som hendes forgænger Jens Otto Krag udtrykte det, har man kun et standpunkt, til man tager et nyt. Og det er tiden kommet til. For ja, euroobligationer er uvant territorium, og man kan diskutere rimeligheden af, at Italiens årtier lange dårlige budgetdisciplin skal koste penge i Danmark. Men kriser af en størrelse som coronakrisen kræver nytænkning og politisk mod. […] At tøve kan komme til at koste meget, meget dyrt; måske endda føre til EU's opløsning, sådan som den franske finansminister har advaret om, hvis EU ikke kommer Italien til undsætning nu. Politisk lederskab i coronakrisen kræves ikke kun af statslederne på det nationale plan. Det gælder i mindst lige så høj grad internationalt. Det er nu, det skal vises.” Ekstra Bladet skriver i sin leder: ”I dag lægges et lån på hele 11.200 mia. kroner på bordet. Det sker til digitalmødet med EU's regeringsledere. Formål: At 'chokstarte' økonomien i EU over de næste to-tre år. Det må blive et 'nej tak' fra Danmark. Vi må forvente, at vi fortsat er imod fælles EU-lån. Det var vi før corona. Det er vi også efter. […] Det danske folks økonomiske EU-forbehold vil blive underløbet. Fælles EU-lån - som corona-obligationer eller ej - har ikke demokratisk legitimitet. Der skal andre løsninger til, hvis et EU med Danmark som medlem skal bestå. Og dem kan Mette Frederiksen passende være med til at finde frem. Gerne under mottoet: 'En god krise må ikke gå til spilde'. Coronakrisen er dybt alvorlig og kræver omfattende subsidier at komme igennem, ja. Men visse EU-lande skal holde op med at opføre sig som kvik-lånere i 'Luksusfælden'. Når statsministeren er færdig med at drømme sig tilbage til før corona, må hun gerne hive en tavle med indtægter og udgifter frem og finde ordet 'gak' frem på ny.”

Altinget bringer en analyse af Signe Løntoft, som blandt andet skriver: ”På torsdagens topmøde i Det Europæiske Råd vil statsministeren forsøge at skaffe opbakning til et initiativ, der skal sikre, at EU-landene er bedre forberedt, hvis corona-pandemien kommer tilbage i en anden bølge i efteråret. […] Frederiksen bliver næppe ensom med den dagsorden. I Europa har EU skudt penge i en lovende tysk virksomhed, og kommissionsformand Ursula von der Leyen har bebudet, at der den 4. maj skal afholdes en global konference med blandt andet Gates Foundation for at rejse forskningsmidler. Problemstillingen er også nævnt i den fælles Genopretningskøreplan: "Covid-19 pandemien har vist et presserende behov for at producere varer af kritisk karakter i Europa, at investere i strategiske værdikæder og reducere 'over-afhængigheden' af tredjelande inden for disse områder," står der i køreplanen, som understreger, at det især gælder på sundhedsområdet. […] Frankrigs præsident Emmanuel Macron hører i øvrigt til dem, der har spurgt, hvordan EU kan håndtere en lignende situation bedre, hvis der kommer en 'næste gang'. Her kan Mette Frederiksen spille ind med sine forslag til at sikre produktion af vacciner, værnemidler og medicinsk udstyr i EU-regi. Men om det kan redde medlemsstaterne inden en eventuel anden bølge til efteråret, er muligvis for optimistisk.”

Både fra Portugal, Spanien og Frankrig har der lydt advarsler om, at hele samarbejdet i EU er på spil. Jan Techau, som leder Europa-programmet i tænketanken The German Marshall Fund of the United States, mener dog, det er overdrevet og han peger på, at medlemslandene ikke har været parat til at give EU kompetence, og det er derfor, at EU har fremstået som svag. ”EU er tvunget til at levere på områder, hvor EU er svag. Det er derfor ret naturligt, at EU så kommer til at virke svag. Men det er en uberettiget beskyldning. Den skal rettes mod medlemslandene, som afviser at bruge EU i deres krisehåndtering,” siger Jan Techau ifølge Kristeligt Dagblad. Paven er dog bekymret for EU og han gik i går i forbøn for det ”broderlige fællesskab”, som er splittet mellem nord og syd før dagens videotransmitterede topmøde mellem statsminister Mette Frederiksen (S) og EU's øvrige stats- og regeringschefer. ”I disse tider, hvor vi har så meget brug for at stå sammen, mennesker som lande, lad os bede for Europa,” sagde pave Frans i de tidlige morgentimer ifølge Kristeligt Dagblad. Jyllands-Posten skriver, at cheføkonom Erik Nielsen mener, at det er vigtigt, at man finder ud af om hjælpen kun gælder for eurolandene eller for alle EU-lande. ”Hvis den kun gælder eurolandene, er det ESM og Den Europæiske Centralbank (ECB), der skal fokuseres på. Drejer den sig om alle EU-lande, vil EU-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) kunne spille den ledende rolle,” siger Erik Nielsen ifølge Jyllands-Posten.

Berlingske bringer en kronik af Sofie Carsten Nielsen, næstformand for Radikale Venstre. Hun skriver blandt andet: ”Det er nu, det gælder. EUs stats- og regeringschefer holder 23. april videokonference for at følge op på EUs reaktion på covid-19-udbruddet. Det er tid til, at Danmark melder sig aktivt og solidarisk på den europæiske bane. […] Det bliver kaos, hvis ikke vi er klar til at være ægte solidariske i EU. For så forvitrer det europæiske fællesskab. Derfor er min appel til regeringen: Se alvoren i øjnene og træd modigt ind, også på den europæiske scene. I har taget ansvar i Danmark, fået befolkningen og Folketinget til at stå sammen. I har indtil videre håndteret denne krise rigtig flot. Tag det mod med ud i Europa. Der er sådan brug for det.”
Politiken, s. 1,8; Berlingske, s. 16-17, 28-29; Ekstra Bladet, s. 24; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 12-13; Altinget (23.04.2020)

Prioritede historier

Kære jer i Nordeuropa. Der er noget, I ikke forstår
Coronakrisen har udstillet konflikten mellem Nord- og Sydeuropa, hvor syd vil have økonomisk hjælp, men nord vil ikke levere. Information bringer en korrespondance mellem Mathias Sonne, korrespondent i Nordeuropa og Martin Gøttske, korrespondent i Sydeuropa, som viser afstanden mellem parterne og hvad der står på spil. Martin Gøttske fra syd skriver blandt andet: ”Her fra Italien har vi længe advaret om, at vi kigger ned i et dybt sort hul. Og at vi er ude i en så omfattende krise, at det kan få hele EU til at kollapse. I Nordeuropa har I længe kigget lidt skævt til Italien, som om coronakatastrofen også er Italiens egen skyld. Men den er skabt af en epidemi, som burde udløse en solidarisk reaktion fra hele EU. Men mens italienerne talte sine døde, gav Nordeuropa italienerne en iskold skulder. Pandemien har dræbt 25.000 italienere. Nedlukningen af samfundet vil få den italienske økonomi til at skrumpe med mindst ti procent. Og den manglende støtte fra Nordeuropa har efterladt en så bitter smag, at et uhørt stort antal italienere er klar til at forlade den europæiske skude. Sorry, det er sandheden.” I svaret fra Martin Sonne i nord lyder det blandt andet: ”Rolig nu. Ingen nordeuropæere forklejner den forfærdelige situation for Italien og Spanien. Men lige nu er Nordeuropa spændt ud mellem to firkantede positioner fra syd og nord: på den ene side at vise solidaritet og på den anden at fastholde økonomisk ansvarlighed. Men der er mange nuancer mellem de to positioner. Og her nærer nordeuropæerne en skepsis over for at bruge coronakrisen som middel til at skabe en helt fundamental ændring af EU og euroen. At hæfte for hinandens gæld vil være at indføre en indirekte overførselsunion ad bagdøren: at EU-landene skal stå på mål for hinandens økonomier - og underskud. Og det vil være lodret mod Maastricht-traktaten, der er grundlaget for eurosamarbejdet.For det andet vil det kræve måneder - hvis ikke år (og enstemmighed) - at indføre den ene eller anden form for euroobligationer, og den tid er der ingen europæiske lande, der har her i krisen.”
Information, s. 1, 8, 9 (23.04.2020)

20 EU-topfolk: Brug krisen til at skabe morgendagens Europa
Altinget bringer et debatindlæg af tidligere fransk præsident Valéry Giscard d'Estaing m.fl. De skriver blandt andet: "Burde EU bemyndiges til en styrket indsats på dette felt? Hvad kan man mon lære af denne pandemi? Situationen tvinger os til en dybere overvejelse om, hvordan EU fungerer: Står samarbejdet mål med vor tids udfordringer? [...] 23. april finder der et afgørende mødested i Det Europæiske Råd. Vi har ikke tid til vankelmodighed og tøven. Vi opfordrer europæiske ledere til at udvise mod til med én stemme at mobilisere al nødvendig hjælp til de lande, der er værst ramt af coronavirussen. Fremover i tilfælde af en pandemi foreslår vi, at mandatet til at koordinere den offentlige sundhedsindsats forankres på det europæiske niveau. Hvert niveau, det være sig nationalt, regionalt eller lokalt, vil inden for en sådan ramme forvalte sit ansvar. […] Det nye flerårige budget for perioden 2021-27 bør justeres op, så det bliver et stærkt solidaritetsinstrument, og så det modsvarer den katastrofesituation, vi er vidne til i dag. [...] Det nyvalgte Europa-Parlament og den nyindsatte EU-Kommission må vise sig beredt til at hjælpe os med denne forvandling. Covid-19 har tvunget os til at indse, at der er behov for nye ideer for at overvinde dagens udfordringer for at tilpasse os den globaliserede, digitaliserede og stærkt mobile verden, vi lever i i dag. Europa er en ide og et projekt, der ejes af os alle. Hvis vi skal lykkes, må vi lægge de negative instinkter til side - politisk kulør, personlige egoer og angst for forandring, for bare at nævne nogle få - og med afsæt i vores historiske arv tro på det oprigtige håb om at bygge et af det 21. århundredes store civilisationer.”
Altinget (23.04.2020)

Pia Olsen Dyhr: Danmark bør gå i spidsen for sanktioner mod Ungarn
SF's formand Pia Olsen Dyhr mener, at EU ikke kan blive ved med at sende milliarder til Ungarn, når Viktor Orbán samtidig indfører undtagelsestilstand uden slutdato. ”Den danske regering har ikke været kraftig nok i sin kritik. Jeppe Kofod har sagt, 'det må man ikke', men det er langtfra nok. Mette Frederiksen bør bruge rådsmødet (møde mellem EU's regeringschefer torsdag, red.) til at sige til de andre EU-lande, at der skal ske noget,” siger Pia Olsen Dyhr ifølge Information. I et skriftligt svar til Information, skriver udenrigsminister Jeppe Kofod (S): ”Jeg er meget bekymret for udviklingen i Ungarn, og det har jeg været igennem længere tid. Det gælder vilkårene for civilsamfundet, pressefrihed, akademisk frihed og uafhængigheden af det ungarske retsvæsen” og fortsætter: ”Det skal have mærkbare, økonomiske konsekvenser, hvis man krænker de fælles værdier. Derfor støtter jeg varmt det forslag, der er på bordet i EU, om at sikre en direkte sammenhæng mellem respekt for retsstatsprincippet og adgangen til at modtage midler fra EU's budget.” De Konservatives Pernille Weiss er enig med SF's opråb. ”Jeg støtter ambitionen helhjertet og inderligt. Men vi kan kun lukke kassen over for et land, hvis vi har klart juridisk belæg for det, og det er noget, EU-Kommissionen skal afgøre,” siger Pernille Weiss. I 2018 kom næsten fem procent af Ungarns BNI fra EU-midler - den højeste andel i EU og da EU i sidste uge fordelte 37 mia. euro fra en ny coronahjælpepakke, modtog Ungarn 5,6 mia. euro, mens Italien kun modtog 2,3 mia. euro.

Politiken bringer et debatindlæg af Margrete Auken, MEP (SF). Hun skriver blandt andet: ”EU har alt for længe befundet sig i den absurde situation, at man betaler de største beløb til de lande, der udfordrer og overskrider EU's grundlæggende værdier mest. […] Længe har vi beklaget, at Orbáns kampagnebusser med ”Boycott Brussels” turnerer rundt i Ungarn på EU-finansieret asfalt, men med den ny nødlov er situationen helt anderledes alvorlig - både for det Ungarske samfund og for selve EU's eksistens. Skal vi virkelig se de første journalister fængslet for at kritisere Orbáns regime, før EU griber ind? Indtil videre har reaktionerne i bedste fald været uden effekt og i værste fald været til grin. […] I dag, torsdag, mødes EU's stats- og regeringsledere til et historisk vigtigt topmøde i Bruxelles. Øverst på dagsordenen er Europas økonomi, men tager EU's regeringer ikke aktiv del i at sikre EU's demokratiske grundlag, eroderer grundlaget for det europæisk-økonomiske samarbejde også. Retsgrundlaget for at smække pengekassen i over for Ungarn og andre lande, der ikke respekterer EU's grundlæggende værdier, er heldigvis allerede til stede - det er alene politisk vilje, det kniber med. […] Når stats- og regeringslederne i dag mødes, skal et klart flertal både forlange af hinanden og af EU-Kommissionen, at EU-subsidieringen af Orbáns diktatur stopper øjeblikkelig.”
Information, s. 6; Politiken, s. 6 (23.04.2020)

Italiens statsgæld risikerer at vokse til Grækenlands niveau
Italien er i centrum på grund af både coronapandemi og hastigt voksende gæld, som med hastige skridt er på vej mod samme størrelse, som Grækenland havde i 2015, da landet var på vej til at forlade eurozonen. Italien og Spanien ønsker fælles coronaobligationer, men det forslag får ikke megen medvind. Tirsdag solgte Italiens regering for 10 mia. papirer med udløb i juli 2025 og købelysten i Rom skyldes i høj grad ECB's nyeste program, PEPP, Pandemic Emergency Purchase Programme. Seniorøkonom Jack Allen-Reynolds, Capital Economics i London, siger ifølge Børsen, at ECB “aggressivt bruger sin balance til at give bankerne billig kapital og større markeder for statsobligationer i periferilandene.” Han påpeger, at “Italien har helt klart været det største mål for opkøb med næsten dobbelt så meget, som hvis ECB havde fastholdt sine opkøb i forhold til nøglefordelingen.” Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”Italien er medlem af G7 og medstifter af EU. Holdningen blandt dets sædvanligvis EU-venlige befolkning er i skred: Et flertal af italienerne ser ifølge meningsmålinger ikke længere samarbejdet som en fordel. Frankrigs præsident Macron og finansminister La Maire har åbent gjort gældende, at manglende hjælp til Italien kan betyde enden for EU. […] Det er omsonst at kræve løsninger, der forudsætter, at EU skal udvikle sig til en forbundsstat. Det vil vælgerne forståeligt nok ikke acceptere. Og de nødlidende lande vil desuden heller ikke leve med rollen som delstater, der underlægger sig EU's diktat til gengæld for at kunne trække på fælleskassens midler. Derfor er kunsten som næsten altid i EU at finde en indirekte løsning. Med mulighed for senere at kræve en ansvarlig genopretningspolitik af de lande, der modtager hjælp. ECB spiller en nøglerolle og kan opkøbe gæld fra banker, der har opkøbt gæld fra Italien. ECB-direktør Lagarde afviste først at holde de italienske renter nede, men skiftede siden kurs. Med det 750 mia. euro store PEPP-program, har man fjernet tidligere tiders overgrænse for, hvor stor del af de nødlidende landes gæld ECB kan bære. Flere snilde lempelser vil givetvis følge. Formentlig som kompromisser mellem Tyskland og Frankrig. Danmark bør fortsat bruge kræfterne som pragmatisk hjælperytter på team Merkel.”
Børsen s. 2, 19 (23.04.2020)

Institutionelle anliggender

EU i Danmark: EU-topmøde viser, at nationalstaterne og EU ikke er hinandens modsætninger
Altinget bringer et debatindlæg af Stina Soewarta, repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark. Hun skriver blandt andet: ”EU er ikke, og var aldrig tænkt som, et alternativ til nationalstaten. EU er derimod udtryk for en erkendelse af, at et stærkt europæisk samarbejde kan gøre hvert enkelt land stærkere - og at samarbejdet er større end summen af det, som hvert land byder ind med. I coronakrisen har Kommissionens rolle været at understøtte og koordinere medlemslandenes tiltag. Kommissionen blev også af stats- og regeringscheferne bedt om at udarbejde en ramme for, hvordan man kan komme ud af krisen igen. For den lidt kaotiske nedlukning viste, at landene er afhængige af hinanden - og ikke kun af de nærmeste naboer. […] Samtidig skal de enkelte lande have tiltro til hinanden, hvis de skal åbne deres grænser for personer. Derfor denne ramme for, hvordan en gradvis åbning af samfundet kan se ud. Men det er kun en ramme. For der er forskel på, hvordan situationen er i Brønderslev og i Bergamo. Og denne type af beslutninger tages bedst så tæt på borgeren som muligt, men med tanke på, at de også har konsekvenser for andre lande.”
Altinget (23.04.2020)

Schaldemose: Weiss' kritik af corona-planer rammer skævt
Altinget bringer et debatindlæg af Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: ”Pernille Weiss (K) underkender det store arbejde, alle Europa-Parlamentets grupper - inklusive hendes egen - har lagt i at levere et fælles politisk modsvar på coronakrise. […] Først og fremmest påstår Weiss, at den konservative EPP-gruppe, som hun er medlem af, var den første gruppe til at komme med et politisk modsvar på krisen, og hun efterlyser, at de øvrige politiske grupper kommer med udspil. Men allerede i marts lavede både den socialdemokratiske gruppe og den grønne gruppe deres forslag til, hvordan EU bør håndtere covid-19. De liberale og de konservative fulgte kort efter. Alle de store grupper har altså planer, og den konservative gruppe var ikke den første, der var klar med en. […] Det er en skam med så skæv en kritik, for den underkender det store arbejde, som de politiske grupper - inklusive Pernille Weiss' egen EPP-gruppe - har lavet for at nå frem til et kompromis og et fælles bud på håndtering af coronakrisen.”
Altinget (23.04.2020)

Virkeligheden er ved at gå op for Vestager
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ole Schmidt, pensioneret administrerende direktør, Espergærde. Han skriver blandt andet: ”Dejligt at konstatere, at den radikale Margrethe Vestager som EU-kommissær nu via coronavirussen har fået en forståelse af virkeligheden, en virkelighed, som står i stærk modsætning til hendes tidligere urealistiske radikale globaliseringsfantasier. Nu ønsker hun på fornuftigste vis, at europæiske erhvervsvirksomheder ikke kommer på kinesiske hænder, men fortsat bør være europæisk ejede. Vi kan konstatere, at coronavirus kan være en øjenåbner for, at den radikale drøm om den globale landsby alligevel ikke er livets lykke. […] Globalisering alias nationalt magtbegær viser sit helt tydelige ansigt i mange afrikanske lande, som er ved at komme i en økonomisk dyrekøbt afhængighed af Kinas udvidelse af sit revir. […] Globaliseringen har mange ansigter, men hensigten er dybest set den samme, kun udtryksmåden er divergerende.”
Jyllands-Posten, s. 23 (23.04.2020)

Interne anliggender

Benny Engelbrecht efter ny kritik af Femernprojektet: Økonomien er robust
EU-Kommissionen godkendte den 20. marts den statsstøtte, der skal finansiere Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland. Der er dog efterfølgende blevet rejst kritik af finansieringsgrundlaget, da EU-Kommissionen i samme ombæring meddelte, at Femernprojektet, der skal finansieres gennem statslån og statsgarantier, kun må få sådanne lån i 16 år, fra projektet er færdigbygget. Transportminister Benny Engelbrecht (S) mener ikke, der er grund til at frygte finansieringsgrundlaget. "Økonomien i Femern Bælt-projektet er robust og giver en tilbagebetalingstid inden for den forventede tidshorisont. Nu drejer det sig om at komme videre med projektet, og det er et godt budskab både for Danmark og Europa," sagde Benny Engelbrecht ifølge Altinget.
Altinget (23.04.2020)

EL-krav: Staten skal have aktier i bytte for nye hjælpepakker
Enhedslisten er kommet med et nyt forslag om, at virksomheder, der får yderligere hjælp af staten, betaler tilbage med aktier, sådan at det offentlige får medejerskab af de virksomheder, der måtte få brug for en ekstra håndsrækning. Det kunne eventuelt gøres ved at etablere en statslig fond på 60 mia. kroner, der skal skyde penge i nødlidende virksomheder i bytte for aktier. I Tyskland arbejder den konservative regering også med en fondskonstruktion, hvor staten kan opkøbe aktier og forleden, sagde næstformand i EU-Kommissionen Margrethe Vestager, at EU-lande kan gå ind og købe aktier i kriseramte virksomheder for at undgå, at de overtages af for eksempel Kina. Liberal Alliance er dog afvisende og advarer mod ”socialisme”. ”Jeg er ikke skræmt ved tanken om, at der af og til er virksomheder, der går fallit, og slet ikke så skræmt, at jeg mener, at staten skal holde liv i virksomheder, der ikke kan klare sig selv. Jeg synes, at man skal være lige så forbeholden over for socialisme og statsejede virksomheder, som man skulle være for to måneder siden,” siger finansordfører Ole Birk Olesen (LA).
Jyllands-Posten, s. 4 (23.04.2020)

Klima

Grøn åbning
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Man kunne uden vanskeligheder fylde denne plads med en gennemgang af de mange stemmer, som i disse dage appellerer om, at genåbningen af økonomien efter coronakrisen bliver grøn. […] kig til EU, hvor 17 landes klima- og miljøministre med Dan Jørgensen som pennefører har appelleret til EU-Kommissionen om at sætte planen for en europæisk Green Deal i centrum for genopretningen af EU's økonomi. De støttes af den nye Europæisk alliance for Grøn Genåbning, omfattende 180 europæiske ministre, EU-parlamentsmedlemmer, erhvervs- og fagforbundsledere, ngo'er og tænketanke, der vil have »kampen mod klima- og biodiversitetsændringer som central søjle i den økonomiske strategi.” Fra alle sider lyder det, med EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens ord, at ”business as usual eksisterer ikke længere.” Kommissionens næstformand Frans Timmermans uddyber, at ”hver euro, vi investerer, skal flyde ind i en ny økonomi frem for gamle strukturer”. Spørgsmålet er, hvad der sker i praksis. Om der tages de rigtige initiativer, og om det går hurtigt nok. I EU og herhjemme. […] Politikerne herhjemme og i EU står foran en række radikale, konfliktfyldte og påtrængende valg. Om de har modet til rejsen ind i en ny økonomi, afhænger af det pres, de nu sættes under af både grønne og mindre grønne kræfter.”
Information, s. 20 (23.04.2020)

Konkurrence

Bolværk imod kapitalismens syge side
I Kroniken i Politiken skriver skatteminister Morten Bødskov (S), blandt andet: ”Skattesvindel og skatteunddragelse er gift for tilliden i samfundet. Det skal bekæmpes med flere ressourcer og mere internationalt samarbejde. […] Regeringens udspil vil indeholde massive investeringer, der i første etape sætter en historisk stor indsats ind imod hvidvask, international skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning ved brug af skattely. […] Men uanset hvor stærkt det danske skattevæsen bliver, så kan vi kun bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning effektivt, hvis vi samarbejder systematisk med så mange andre lande som muligt. […] Fra dansk side har vi desuden foreslået, at der i EU arbejdes på at etablere en fælles EU-alarmcentral, så alle EU-lande skal råbe vagt i gevær til en central enhed i EU, hvis de har mistanke om svindel. Ideen er så, at den centrale enhed vil kunne vurdere truslen og advare de andre EU-lande gennem de mest effektive kanaler. Uanset hvordan vi i EU og OECD præcis vælger at organisere det, så har vi brug for stærke og velorganiserede organer, der kan dele relevant information hurtigt og effektivt.”
Politiken, s. 5-6 (23.04.2020)

Skattely-sortliste skal strammes
I Dagens Brev i Berlingske skriver Kira Marie Peter-Hansen, vicepræsident for Den Grønne Gruppe i Europa-Parlamentet (SF), blandt andet: ”Det er tid til at få strammet kriterierne for EUs sortliste over skattely godt og grundigt. Det har jeg længe opfordret regeringen til, og Nicolai Wammen har endda lovet at arbejde for det i Ministerrådet. Diskussionen om sortlisten er aktuel nu, hvor det i weekenden blev besluttet, at virksomheder med base i skattely ikke kan få kompensation fra corona-hjælpepakken. Det er noget, der bliver lagt mærke til ude i verden. Ikke mindst i Bruxelles, hvor mine kolleger er imponerede, og roser Danmark for at gå forrest i kampen mod skattely. […] Først og fremmest er den helt gal med kriterierne for at havne på listen. De betyder, at lande som Schweiz, De Britiske Jomfruøer og USA ikke er blandt de 12 lande på listen. I løbet af de sidste par år har EUs finansministre endda fjernet berygtede skattely som Bermuda, Guernsey og Hongkong fra listen. Dernæst er sortlisten helt blottet for EU-skattely, som der ellers er nok af - Holland, Malta, Irland, Luxembourg og Cypern. […] Jeg tror, at nu med coronakrisens råb om europæisk, økonomisk solidaritet vil være et godt tidspunkt til en gang for alle at få strammet kriterierne, så ingen skattely kan undgå at komme på listen.”
Berlingske, s. 31 (23.04.2020)

Migration

Støttepartier: Hent flygtningebørn nu
Flere støttepartier mener, at Danmark, ligesom flere andre EU-lande, skal evakuere uledsagede flygtningebørn fra græske lejre, skriver Politiken. I SF kritiserer EU-ordfører Halime Oguz, at Danmark har afvist at deltage i det frivillige evakueringsinitiativ, som EU-Kommissionen koordinerer. Udlændingeordfører i Radikale Venstre, Andreas Steenberg, fortæller, at for Radikale Venstre er det vigtigste, at Danmark deltager i det europæiske fordelingssamarbejde og tirsdag aften sendt han et brev til udlændingeminister Mattias Tesfaye (S), hvori han appellerer til dansk solidaritet. Men hverken SF's udspil eller Radikale Venstres brev får dog udlændingeminister Mattias Tesfaye til at skifte mening. ”Jo mere jeg tænker over det, jo mere overbevist bliver jeg om, at det er et skridt i den forkerte retning, hvis vi begynder at omfordele folk internt i Europa,” siger Mattias Tesfaye og fortsætter: ”Hvis vi begynder at omfordele fra Lesbos eller andre græske øer, styrker vi menneskesmuglernes forretningsmodel. Grækenland står i en særlig situation, og den skal vi selvfølgelig hjælpes ad med at håndtere, men vores vurdering er, at det er at gøre Grækenland en bjørnetjeneste, hvis man begynder at omfordele folk fra de græske øer, for det vil bare få endnu flere til at sætte sig i bådene.” Han understreger, at Danmark allerede har sendt hjælp i form af blandt andet tæpper, en generator og personale fra dansk politi.
Politiken, s. 10 (23.04.2020)

Retlige anliggender

Morads: Flykunder ender i juridisk ingenmandsland
Billetsælgere på nettet udnytter, at forbrugerbeskyttelsen er meget uklar, skriver Politiken. Lars Arent, chef for Forbruger Europa, der hjælper med grænseoverskridende forbrugersager i EU, fortæller, at selvom kunder har ret til at få deres penge tilbage ved for eksempel en aflysning, viser en række sager, at de alligevel ikke altid får det. EU's flyforordning siger ellers klart og tydeligt, at flykunder skal have tilbudt pengene tilbage, en voucher til senere brug eller en ombooking, hvis flyet aflyses. Det har EU-Kommissionens transportkommissær, rumænske Adina Valean, slået fast. Problemet er, at flyforordningen ikke dækker ota'erne, som har solgt billetterne. ”Miskmasket opstår, fordi du har to eller tre eller flere aftaleparter. Den, der formidler rejsen, samt to eller tre flyselskaber. Nogle af dem sender kunderne frem og tilbage mellem sig. Sat på spidsen kan det være helt umuligt at komme i kontakt med det selskab, der har solgt billetten,” siger Lars Arent.
Politiken, s. 4 (23.04.2020)

Udenrigspolitik

EU-pres på Rusland kan skabe ro om Ukraine
Corona har taget meget af EU's tid de seneste måneder og ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har Rusland udnyttet det til at presse Ukraine og han mener derfor, at EU nu må øge presset på Rusland for at få sat skub i fredsforhandlingerne mellem parterne. ”Et øget EU-pres kan være med til at skabe ro i konflikten i det østlige Ukraine. Det handler om, at Rusland ikke lever op til Minsk-aftalen,” siger han ifølge B.T.
B.T., s. 15 (23.04.2020)

Økonomi

BAT: Nyt EU-budget kan sætte gang i beskæftigelsen og det grønne Europa
Altinget bringer et debatindlæg af Casper Arnsbo Poulsen, konsulent i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT). Han skriver blandt andet: ”Den 29. april vil EU-Kommissionen offentliggøre et revideret forslag til en flerårig finansiel ramme (MFF) for EU. Rammen sætter retningen for EU's budget fra 2021 til udgangen af 2027. Dette budgetforslag kan ikke alene vise sig afgørende for EU-landenes klimamål og forpligtelser i forhold til Paris-aftalen. Det vil også få stor betydning for vejen ud af coronakrisen. EU-Kommissionen vil i deres nye forslag lægge op til massive grønne investeringer i den europæiske bygningsmasse og infrastruktur ovenpå coronakrisen. Dette som led i en genstart af den europæiske økonomi. Så ikke alene vil det kunne skabe tusindvis af jobs. Det vil også være et afgørende skridt mod et CO2-frit EU. […] At sætte gang i byggeri og anlægsopgaver stimulerer den intraeuropæiske efterspørgsel. Byggeriet og anlægsinvesteringer har altid været et vigtigt element, når en økonomi, her den europæiske, skal hive sig selv op ved håret. Derfor skal der lyde en stor ros til EU-Kommissionen for at have de grønne bygge briller på i en tid, hvor det ellers ser sort ud.”
Altinget (23.04.2020)